Bemærk Denne artikel blev udgivet for over en måned siden

Sofie Linde har ikke taget ny slankepille - hun var bare gravid

25. jul 2019 -
4 min læsetid
This describes the image
Foto: Ida Guldbæk Arentsen / Ritzau Scanpix

Sofie Linde, der i Danmark er kendt for at være vært på tv-programmet X Factor, er i Storbritannien angiveligt blevet kendt for noget ganske andet.

I et stort interview med den britiske tv- og radiostation BBC åbner hun nemlig op og fortæller, hvordan hun har opnået sit dramatiske vægttab - et vægttag som har givet hende den krop, hun altid har ønsket sig.

Det kan man læse i en artikel, der dukker på internettet og sociale medier.

Ifølge artiklen var vægttabet så dramatisk, at hendes familie blev bekymret for, at hun ville "tabe sig for hurtigt".

Og hemmeligheden bag Sofie Lindes nye krop er hverken salat eller løbeture, men derimod slankepillen KetoFit, der forbrænder indvendigt fedt. Sofie Linde opdagede pillen i et britisk tv-program.

"Når ens liv drejer sig om at stå på en scene og være på TV, skal man altid se godt ud for ens fans, medierne og for en selv. Jeg vidste, at det ville blive svært at tabe mig, men jeg vidste også, at der måtte være en nem løsning. Jeg undersøgte sagen og så Dr. Christian tale om KetoFit i hans program 'Embarrassing Bodies'," siger hun i det stort anlagte interview med BBC.

Hvis du synes det lyder mærkeligt, at Sofie Linde bliver interviewet af BBC om et vægttab, så har du ret. Artiklen er falsk fra ende til anden og designet til at lokke penge op af lommerne på godtroende læsere.

"Det er falsk markedsføring. Jeg aner ikke hvad det er for noget," sagde den virkelige Sofie Linde om artiklen i en Instagram-story for flere uger siden, da den falske historie dukkede op på internettet første gang.

Bruger billede fra graviditet

Og det er ikke så underligt, hvis nogle læsere ender med at hoppe i fælden. Fupmagerne har nemlig gjort sig umage med at få historien til at se ægte ud. Som nævnt låner troværdighed fra BBC, der ser ud til at være det medie, der har skrevet historien.

Og ikke nok med at det ligner et anerkendt nyhedsmedie, så har svindlerne også fundet billeder af Sofie Linde i en "større" og "mindre" udgave. Men det, der skal forestille et før-og-efter-billede af slankekuren er i virkeligheden et før-og-efter-billede af Sofie Lindes graviditet!


I øvrigt er artiklen skrevet på dansk, selv om det er den britiske tv- og radiostation BBC, der hævdes at stå bag.

Det er langt fra første gang, at fupmagere på internettet misbruger kendte danskere til at sælge skønhedsprodukter.

TjekDet har tidligere skrevet om, hvordan blandt andre Dennis Knudsen, Ole Henriksen og Geggo er blevet brugt til fupartikler om falske produkter.

Og svindlen handler ifølge Peter Kruse, der er IT-sikkerhedsekspert for CSIS, kun om én ting:

"Det eneste, de her folk er ude på, er at ribbe folk for penge," sagde han dagbladet B.T., da de skrev om Sofie Linde-svindlen.

Flere advarselssignaler

Selvom fupmagerne gør sig umage med at få artiklen til at se ægte ud, er er flere måder at spotte, om artiklen er opdigtet.

Adskillige danske medier er fået misbrugt deres logo og design. I dette tilfælde ser for eksempel ud som om, at den er skrevet af BBC News. Men holder vi øje med www-adressen (URL'en), så befinder vi os ikke på BBC's hjemmeside, men derimod adressen https://justforhealthnow.info.

Et lignende tidligere svindelnummer misbrugte B.T.'s logo, men det er tydeligt, at vi befinder os et helt andet sted, da www-adressen oplyses at være https://limevow.com

Et andet kendetegn for fuphjemmesider er, at alle links typisk tager dig samme sted hen, nemlig der hvor man tilmelder sig og lokkes til at slippe sine kontooplysninger.

Artiklen fortsætter under billedet

 

 

 

 

Generelt gælder reglen, at hvis det lyder for godt til at være sandt, så er det nok fup.

Er du allerede faldet i fælden, og har du oplyst dine kreditkortoplysninger til svindlerne, bør du omgående kontakte din bank.

Vil du også advares mod fup og spam på Facebook? Så følg vores facebookside Viralspiralen.

 

 

Mit digitale selvforsvar er Forbrugerrådet Tænk og TrygFondens gratis app, der hjælper dig med at være sikker online og holder dig opdateret på digitale trusler.

 

 

Artiklen er produceret af Mandag Morgen for TjekDet

Opdateret 3. okt 2020

Vil du vide mere?