Bemærk Denne artikel blev udgivet for over en måned siden

Dilemmaspil: Afprøv og snak med dine elever om AI

Undervisning 7. maj 2025  -  11 min læsetid
Tjekdet
Foto: Justin Tallis/AFP

Kunstig intelligens bringer en række dilemmaer ind i klasselokalet og kan påvirke relationen mellem lærer og elev. Derfor har Københavns Kommune udviklet materialer, der opbygger et fælles sprog og en fælles forståelse af både dilemmaerne og potentialerne ved teknologien i grundskolen.

På kommunens hjemmeside kan man finde dilemmaspil til dialog med kolleger og ledere, dilemmaspil til brug i klasserummet med elever, AI-guides og så videre.

Kunstig intelligens (AI) dækker over forskellige teknologier. I folkeskolen i København inkluderer dette ofte chatbots som ChatGPT og SkoleGPT samt programmer på Skoletube.dk, der kan generere billeder og andet indhold. Disse AI’er er designet til at efterligne menneskelig tænkning ved hjælp af avancerede algoritmer og store mængder data. Chatbots kan analysere spørgsmål og producere relevante svar, hvilket gør dem nyttige for læreren til at skabe læringsmaterialer, skrivelser og forløb. AI kan også inddrages i undervisningen, hvor det kan assistere elever i deres skolearbejde, men det er vigtigt at sikre, at det bruges konstruktivt og forsvarligt, skriver kommunen i sin introduktion til undervisningsmateialet.

Materialet giver råd til både lærere og elever om, hvordan de kan bruge AI i skolearbejdet. Lærere får for eksempel tips til, hvordan de kan bruge AI til lærerfeedback til eleverne, og eleverne introduceres til, hvordan de bruger AI til at løse opgaver - uden at gå for langt, så det er en chatbot, der løser opgaven.

Materialet indeholder udførlige vejledninger til anvendelsen af det, og det indeholder også Powerpoint-præsentationer til brug i undervisningen.

Hele materialet kan findes her.