Bemærk Denne artikel blev udgivet for over en måned siden

Bag om undervisningsmaterialet

Undervisning 16. jan 2024  -  1 min læsetid
Tjekdet
Foto: Nathalie Damgaard Frisch (grafik)

Undervisningsmaterialet Kunstig intelligens i skolen er tiltænkt grundskolens udskoling samt ungdomsuddannelser og har til formål at igangsætte refleksioner hos eleverne om fordele og ulemper ved brugen af kunstig intelligens som værktøj - særligt, hvorfor og hvordan man bør forholde sig kritisk til de informationer, kunstig intelligens genererer.

Materialet består af en række forskellige ressourcer i form af videoer, artikler, samtalekort samt to konkrete undervisningsoplæg. Hvis du er lærer, kan du læse mere om, hvordan du nærmere bestemt kan anvende materialet samt få et overblik over alle ressourcerne her.

Det skal fremhæves, at redaktionen har lægt på, at det berører de nationale læreplaner. Dermed understøtter materialet de generelle mål for digital dannelse i uddannelsessektoren. 

Det skal også bemærkes, at der i udviklingsprocessen er forsøgt at tage hensyn til, at nogle elever allerede vil have et godt indblik i brugen af kunstig intelligens, mens andre befinder sig på et lidt lavere vidensniveau.

Du kan læse mere om, hvorfor TjekDet har taget initiativ til projektet, og andre underviseres indblik og vurdering af materialesamlingen her.

Materialet er udviklet i samarbejde mellem TjekDet og undervisningsportalen Tenk, der drives af det norske faktatjekmedie Faktisk.no.

Tjekdet

Har du spørgsmål til materialet, eller ønsker du at vide mere?

Kontakt:
Nathalie Damgaard Frisch
Journalist
nathalie@tjekdet.dk

alternativ tekst