Bemærk Denne artikel blev udgivet for over en måned siden

Den demokratiske samtale

Undervisning 24. okt 2021  -  1 min læsetid
Tjekdet

Hvad sker der med den demokratiske samtale, hvis vi ikke er enige om, hvad der er sandt og falsk? Hvad sker der med måden, vi snakker til hinanden på? Og hvordan skal vi nogensinde blive enige om noget som helst?

Den demokratiske samtale er en af grundstenene i vores demokrati. Et demokrati fungerer nemlig ikke, hvis ikke vi gennem debat og diskussion kan finde frem til fælles løsninger på samfundets udfordringer og problemer.

Men den demokratiske samtale og dermed demokratiet lider skade, når misinformation, desinformation og malinformation deles og spredes. Derfor er det vigtigt, at vi stopper op, tænker os om og tjekker efter, før vi deler informationer med andre. Det er det, kampagnens første video handler om.

Videoproduktion: R/OXY v. OXYMORON

Videoen om den demokratiske samtale er den første af fire videoer, der indgår i projektet Stop. Tænk. Tjek det. Projektet er en national indsats mod misinformation, desinformation og malinformation. Bag indsatsen står faktatjekmediet TjekDet, Medierådet for Børn og Unge, Enigma - Museum for Post, Tele og Kommunikation samt FALS - Foreningen af Lærere i Samfundsfag. Indsatsen omfatter også podcastserien Digital Detektiv og et undervisningsmateriale. Indsatsen er blevet til med støtte fra Kulturministeriets Demokratipulje. Læs mere om indsatsen på tjekdet.dk/stop.