Danskere svindles med deres hotelreservation

VIDEO 13. apr 2026  -  1 min læsetid

Null

Cyberkriminelle forsøger i øjeblikket at svindle kommende hotelgæster for penge ved at udsende falske beskeder på SMS, mail og WhatsApp.

Gennem beskederne lokker svindlere deres ofre til at udlevere kortoplysninger under dække af, at ofrene er ved at bekræfte deres kommende hotelophold.

Svindlen fremstår troværdig og er næsten umulig at gennemskue, fordi svindlerne bruger personaliserede oplysninger til at rette svindlen direkte mod hvert enkelt offer. 

Det kan svindlerne, da de har skaffet sig adgang til bookingoplysninger fra en lang række hoteller og koncerner og bruger dem i beskederne. Beskederne indeholder både dit fulde navn, navnet på hotellet og datoerne for din ind- og udtjekning. Det eneste, du skal gøre for at beholde din hotelreservation, er ifølge beskederne at udfylde dine kortoplysninger via et link.

TjekDet har set og undersøgt et konkret eksempel på bookingsvindlen med en dansk gæst på Best Western Hotel Hebron i København. Det kan du læse mere om her.

Husk, at du selv kan tippe TjekDet om påstande, du mener, vi skal faktatjekke på tip@tjekdet.dk - eller ved at skrive til os på sociale medier.

Hvis du kan lide TjekDets artikler og vil være sikker på ikke at gå glip af den nyeste, så følg os på Facebook ved at klikke her. Du kan også tilmelde dig TjekDets gratis nyhedsbreve, hvor vi tipper dig om vores seneste faktatjek, advarer om digital svindel og deler seneste nyt om mis- og desinformation – direkte i din mailindbakke. Tilmeld dig nyhedsbrevene her.

Kan du ikke se videoen?

Så kan du opdatere dine cookie-indstillinger her på siden, ved at trykke på det grafiske element nederst i venstre hjørne. Du kan også tilgå videoen her.


 

Opdateret 13. apr 2026