Flere oplever billetsvindel: Sådan undgår du at blive snydt

Du kender måske de frustrerende følelse af at møde ordet ‘udsolgt’, når du klikker ind for at købe billetter. Det kan være, at du tøvede lidt for længe med at købe billetter til Danmark-Skotland i Parken. Måske regnede du ikke med, at Grøn Koncert ville blive udsolgt. Eller også var du bare ikke hurtig nok på tasterne, da billetterne til Smukfest blev revet væk.

Uanset hvad årsagen er, så kender de fleste til følelsen af at være træt af at stå uden billet - og desperat efter at få fingre i en. Og det udnytter svindlere i stigende grad. Hvad enten det er at sælge falske billetter, at sælge én billet flere gange, eller i værste tilfælde få adgang til ofrenes bankkonto. 

Tal fra National enhed for Særlig Kriminalitet (NSK) viser, at sager om billetsvindel er steget med mere end 100 procent siden 2022. Det år modtog politiet 975 anmeldelser om billetsvindel. I 2023 var tallet steget til 1.820, og i 2024 modtog de 2.033 anmeldelser.

Deres tal bliver bakket op af en analyse fra den digitale bank Revolut, som peger på samme tendens. Analysen viser desuden, at svindlerne har et særligt fokus på unge i aldersgruppen 17-24 år og 25-34 år, som tegner sig for henholdsvis 36 procent og 38 procent af ofrene for billetsvindel. Deres analyse viser samtidig, at 54 procent af svindlen foregår på Metas platforme. 

Her er TjekDets guide til, hvordan du sikrer dig imod at blive offer for billetsvindlerne. 

Råd 1: Køb kun gennem officielle salgskanaler

Billetsvindel foregår i i dag i højest grad på Facebook. Tidligere var det også på DBA, men de oplyser til TjekDet, at det siden februar 2024 ikke har været muligt at sælge billetter til koncerter, festivaler, sportsbegivenheder eller lignende på deres platform. Skulle man prøve, bliver annoncerne fjernet. I stedet henviser de til at bruge officielle kanaler, og det samme gør politiet, og det er første råd. Køb dine billetter via arrangørernes egen hjemme eller autoriserede billetudbydere som Ticketmaster og Billetlugen. Altid. De sider har typisk også en re-sale funktion, hvor man kan sælge sin billet igen, hvis man fortryder sit køb, og de billetter kan andre så købe. Dermed fungerer dit billetkøb, præcis som hvis du havde købt billetten fra ny. 

Enkelte arrangører - af festivaler såvel som fodboldkampe og andre begivenheder - har ventelister, man kan skrive sig op til.

Der kan dog også være tilfælde af svindel, hvor folk tror, at de har købt en anden persons billet via arrangørens hjemmeside. 

Her oplyser køberen personlige oplysninger og en mailadresse til sælgeren, som så sender dem en mail, der ser ud til at være fra den officielle arrangør. Eksempelvis en festivalarrangør. I mailen er der et link til hjemmesiden, hvor transaktionen skal ske, og også hjemmesiden ser autentisk ud. Men køber man gennem den hjemmeside, lander der aldrig nogen billetter i ens indbakke. 

Og i værste tilfælde er linket i den første mail et, som svindlerne bruger til at få adgang til din computer - og dermed også din bankkonto.

Kigger man grundigt efter i emailadressen på afsenderen og på hjemmesideadressen, kan man i de fleste tilfælde godt spotte, at de er falske. Og er du bare den mindste smule i tvivl, så ring til arrangøren. 

Lille gruppe står bag langt størstedelen af hadefulde kommentarer

Råd 2: Undgå at efterlyse billetter i offentlige opslag på sociale medier

I en desperat stund for at komme til den koncert, fodboldkamp eller hvad det nu måtte være, tyer mange til at gøre det klart i et opslag på Facebook eller Instagram, at de leder efter billetter. Og gerne i et offentligt opslag, så det kan deles vidt og bredt. 

Det virker ofte, for så bliver budskabet bredt mest muligt ud. Men din efterlysning når også ud til svindlere, som ser et desperat bytte, der er lige til at narre penge ud af. Både banken Nykredit, som har erfaring med kunder, der er blevet svindlet, og politiet advarer imod at lave et offentligt opslag. 

Råd 3: Tjek sælgers identitet og baggrund

Hvis du vælger at købe dine billetter af en privatperson via eksempelvis Facebook, så sørg for at lave et baggrundstjek. 

Hvor ny er personens facebookprofil, og er der et profilbillede? Hvis profilen er nyoprettet, har få venner og ikke noget profilbillede - eller et billede af alt andet end en person - er det et klart faresignal, og så skal du ikke købe af vedkommende.

Stemmer navnet på facebookprofilen ikke overens med navnet på den MobilePay-bruger, de vil have dig til at overføre til? Det er et klart faresignal. Også hvis sælgeren siger, at det skyldes, at pengene skal overføres til for eksempel deres partner eller ven, fordi de ikke selv har MobilePay. 

Navnene skal altid stemme overens, for det kan være et forsøg på at skjule navnet på bagmanden. 

Det er især på Facebook Marketplace og i grupper på Facebook, at billetsvindlen foregår. Her foregiver svindlere at være privatpersoner, der videresælger billetter, de selv har købt. Men i nogle tilfælde sælger de samme billet til flere personer, i andre findes billetterne slet ikke til at begynde med. Derfor anbefales det, at du som udgangspunkt kun køber billetter hos autoriserede, officielle udbydere. Foto: Shutterstock

Råd 4: Vær skeptisk over for prisen

Både en ekstra høj eller meget lavere pris end markedsprisen er ofte et rødt flag.

Det kan give et ekstra lykkerus, når det ikke bare lykkes at få fat i en billet, men den også er billigere end originalprisen. Så var det måske ikke så dumt at tøve lidt med at købe sin billet til Grøn Koncert. 

Der kan selvfølgelig være tilfælde, hvor det giver mening, at en bruger på Facebook sælger sin billet billigere, end de købte den for. Hovedsageligt hvis det er i sidste øjeblik, og de bare gerne vil tjene lidt af det tabte tilbage. 

Men en billigere pris kan også være tegn på svindel. Pointen for nogle af svindlerne er nemlig ikke nødvendigvis at tjene 300 nemme kroner på en falsk festivalbillet. Det kan være at få dig til at betale flere gange, fordi de siger, at pengene ikke er gået igennem. Som nævnt i råd nummer 1 kan det også handle om at få adgang til din bankkonto og svindle endnu flere penge ud af dig.

Andre gange er det ikke lige så omfattende svindel, men i stedet svindlere, som vil stjæle et enkelt beløb fra dig. Så vil de typisk tilbyde desperate fodboldfans eller festivalgængere uden billet, at du kan købe deres, hvis du lige betaler lidt ekstra. For det er der mange, som gerne gør, hvis det betyder, at de kan få lov at se deres yndlingsband, når de nu er i Danmark. Men undgå det så vidt muligt. Er det en svindler, du har fat i, får du ikke dit yndlingsband at se, og du er samtidig et klækkeligt beløb fattigere. Og det er i øvrigt ulovligt at sælge billetterne til over markedspris.

Guide: Sådan styrer du uden om svindel-webshops

Råd 5: Tag handling med det samme

Det er helt naturligt at blive opslugt af skam eller vrede, når det går op for en, at man er blevet svindlet. Men det er vigtigt, at de følelser ikke holder dig fra at handle så hurtigt som muligt. 

Kontakt politiet, din bank og billetudbyderen med det samme. Banken kan i nogle tilfælde sørge for, at du får pengene tilbage, hvis du anmoder om det. 

De vil formentlig alle bede dig om dokumentation for svindlen, så den skal du også samle sammen hurtigst muligt. Tag skærmbilleder af svindlerens profil, af pengeoverførslen på eksempelvis MobilePay og beskeder sendt mellem dig og svindleren. Er det foregået via mail, så download den mail. 

Hvis du er blevet svindlet gennem en facebookgruppe, kan du med fordel også dele din oplevelse ved at skrive i et opslag i gruppen, at der foregår svindel. På den måde er andre billethungrende brugere mere opmærksom på ikke at blive svindlet.

Hvis du kan lide TjekDets artikler og vil være sikker på ikke at gå glip af den nyeste, så følg os på Facebook ved at klikke her. Du kan også tilmelde dig TjekDets gratis nyhedsbreve, hvor vi tipper dig om vores seneste faktatjek, advarer om digital svindel og deler seneste nyt om mis- og desinformation - direkte i din mailindbakke. Tilmeld dig nyhedsbrevene her.