Billeder af danske skoleklasser misbruges i international propaganda

-
To klassebilleder fra danske skoler går i disse måneder verden rundt
-
På det ene klassebillede, der er af en 9. klasse fra skoleåret 2010/2011, er langt de fleste elever etnisk danske. På det andet billede, der er dateret til 2025, ser størstedelen af eleverne ud til at være af anden etnisk baggrund end dansk
-
Billederne bliver fremstillet som bevis på, at befolkningen i Danmark er ved at blive udskiftet
-
Men sammenstillingen af de to billeder skaber en fortælling, der ikke har hold i virkeligheden
To klassebilleder fra danske skoler, som ses af millioner af brugere på sociale medier især i udlandet, bliver misbrugt som dokumentation for, at der tilsyneladende sker en udskiftning af befolkningen i Danmark.
“Sådan udskifter man et land. Se forskellen på 2010 og 2025 på en skole i Danmark,” lyder det i en deletekst til et opslag på det sociale medie X.
“Samme land, samme by, samme skole, samme klasse, men med ti års forskel,” lyder det i et andet opslag.
Klassebillederne er også delt af X-profilen Radio Genoa, der er en af de mest kendte indvandrerkritiske stemmer på platformen. Profilen følges af flere end en million brugere. På tværs af sociale medier er billederne set af millioner af mennesker.
Men billederne kan ikke bruges til at dokumentere, at der sker en befolkningsudskiftning i Danmark. Der er hverken tale om samme klasse eller samme skole, og desuden er der en god forklaring på forskellen på elevsammensætningen på de to billeder.
Det tyder samtidig på, at personer i Rusland er indblandet i udbredelsen af billederne. Den del vender vi tilbage til.
Sådan ser opslaget fra Radio Genoa ud på platformen X. Opslaget er set af knap en halv million brugere. TjekDet har valgt at sløre ansigterne på billederne.
Forskellige skoler med forskellige elever
Korrekt er det dog, at begge billeder stammer fra danske skoler.
Det første - med de etnisk danske elever - blev taget af 9A på Bjerregrav Skole vest for Randers i skoleåret 2010/2011. Skolen er en almindelig folkeskole.
Det andet billede er også taget af en 9. klasse, men fra en international privatskole ved København, der har mange muslimske elever. Det er i øvrigt taget i forbindelse med skoleåret 2017/2018, fremgår det på skolens hjemmeside - og er dermed ikke fra 2025, som det påstås i opslagene.
Det er altså ikke så underligt, at en folkeskole i Randers har færre elever med en anden baggrund end dansk end en international skole ved København.
Skoleleder på Bjerregrav Skole, Marlene Ankjær, fortæller til TjekDet, at hun er ked af, at et billede fra hendes skole bruges i misinformation.
“Det er meget ærgerligt, at vi bliver brugt i en sammenhæng, der skal skabe bekymring og splittelse. Derfor har vi naturligvis også anmeldt den bruger på Facebook, som laver den her form for fake news,” siger hun.
Det har ikke været muligt for TjekDet at få en kommentar fra den internationale skole ved København.
Men hvordan ser udviklingen af tallene egentlig ud?
Børne- og undervisningsministeriet opgør elevfordelingen på danske skoler på baggrund af “kulturkreds”, hvori kategorierne ‘Danmark’, ‘vestlig’ og ‘ikke-vestlig’ indgår.
På Bjerregrav Skole i skoleåret 2010/2011, hvor billederne af 9. klasseseleverne blev taget, udgjorde ikke-vestlige elever 2,6 procent. I skoleåret 2023/2024 er tallet nul procent. Her er elevsammensætningen altså gået i modsat retning af, hvad opslagene på X påstår.
På landsplan er der sket en lille stigning i antallet af ikke-vestlige elever. I skoleåret 2023/2024 udgjorde elever med ikke-vestlig baggrund 11,8 procent af eleverne på landets folkeskoler, friskoler og private grundskoler. I skoleåret 2010/2011 var andelen 9,1 procent.
Fra TikTok til russisk propaganda
Det er ikke lykkedes TjekDet med sikkerhed at opspore den første deling af den misvisende sammenligning mellem de to klassebilleder. Det tidligste, vi har kunnet finde, stammer fra den 15. april på X og Instagram. På Instagram er billederne delt af den stærkt højreorienterede side “Europe on Top”. Opslaget har mere end 32.000 likes.
Teksten på billederne afslører dog, at de oprindeligt stammer fra TikTok - det kan ses på den karakteristiske skrifttype.
I andre enslydende opslag på X kan man se, at billederne af skoleklasserne er taget som screenshots fra TikTok. Nederst i højre side kan man se, at opslaget på TikTok, hvor screenshottet er taget fra, har hele 378.000 likes.
Det er ikke lykkedes TjekDet at finde billederne på TikTok.
Vi kan dog se, at billederne få dage senere spredes som russisk propaganda på russiske hjemmesider og af større kanaler på Telegram.
Blandt andet af den russiske senator Alexey Pushkov, der om billederne skriver:
“Skoleklassefotos i Danmark i 2010 og 2025. Point of no return er nået.”
En anden pro-russisk kanal på Telegram med mere end en halv million følgere skriver om billederne:
“En smule rædsel. Sådan har afgangsklasserne i Danmark ændret sig over 15 år. Hvis vi ikke stopper udviklingen, får vi snart det samme her.”
Det er ikke tilfældigt, at billederne er blevet samlet op af pro-russiske aktører. Billederne taler nemlig ind i en teori om befolkningsudskiftning, der går på, at danskere i fremtiden kommer i undertal i Danmark til fordel for en muslimsk majoritet.
En teori som Rusland ofte har pustet til, fordi det for Rusland tjener som eksempel på vestligt forfald, mens teorien samtidig bruges til at skabe national sammenhængskraft internt i Rusland.
Teorien har eksisteret i mange år, og er også kendt internationalt som “The Great Replacement” - hvilket måske også er derfor, at opslagene om skolerne i Danmark er blevet delt af så mange mennesker på sociale medier.
Det er ikke første gang, at danske skoleelever misbruges til at skabe en lignende falsk fortælling. TjekDet har tidligere berettet, hvordan en video med elever på studietur blev misbrugt til at hævde, at eleverne havde konverteret til Islam.
Hvis du kan lide TjekDets artikler og vil være sikker på ikke at gå glip af den nyeste, så følg os på Facebook ved at klikke her. Du kan også tilmelde dig TjekDets gratis nyhedsbreve, hvor vi tipper dig om vores seneste faktatjek, digital - direkte i din mailindbakke. Tilmeld dig nyhedsbrevet her.