Rusland beskylder Mette Frederiksen for at forvanske historien om Bornholms befrielse
-
I et opslag beskylder den russiske ambassade statsminister Mette Frederiksen for at fordreje historien om Sovjetunionens rolle i at befri Bornholm fra Nazityskland i 1945.
-
Ifølge den russiske ambassade forvansker Mette Frederiksen historien ved at sige, at Sovjetunionen besatte Bornholm, efter at resten af Danmark var blevet befriet.
-
I stedet befriede Sovjetunionen Bornholm, skriver ambassaden.
-
TjekDet dykker ned i historiebøgerne for at finde svaret.
Den 4. maj 1945 blev Danmark befriet fra den tyske besættelse. Dagen markeres som en mærkedag hvert år ved, at mange danskere sætter lys i vinduet.
Men det var ikke hele Danmark, der blev befriet den dag af britiske tropper. Bornholm var nemlig endnu ikke befriet.
Og det mindede statsminister Mette Frederiksen danskerne om i sin tale i Mindelunden i Hellerup den 4. maj i år.
“Mens resten af landet festede i de euforiske majdage i ’45, dér faldt de sovjetiske bomber over Nexø og Rønne. Bornholm forblev besat i næsten et helt år derefter,” sagde hun.
De ord er ikke faldet i god jord hos den russiske ambassade i Danmark. På ambassadens hjemmeside, facebookside og telegramkanal kan man læse, at den officielle repræsentant for det russiske udenrigsministerium, Maria Zakharova, beskylder Mette Frederiksen for “forfalske fakta om det sovjetiske kontingents ophold på øen.” Ifølge den russiske ambassade blev Bornholm ikke besat, men befriet af russerne.
“Det er dybt beklageligt, at København i dag af politiske grunde gør noget ved historien, som man ikke bør gøre ved den. Man fordrejer den. Man forsøger at bagvaske Den Røde Hærs befrielsesmission på Bornholm og forsøger på den måde at retfærdiggøre sin nuværende fjendtlige anti-russiske politik over for sin egen befolkning og i bund og grund sin kriminelle politik med at støtte naziregimet i Kiev,” står der i opslaget fra den russiske ambassade.
Derudover ridser Maria Zakharova nogle historiske nedslagspunkter op, som ifølge hende viser, at Sovjetunionen befriede Bornholm fra Nazityskland. De besatte altså ikke Bornholm, som Mette Frederiksen ellers siger, må man forstå.
Opslaget fra den russiske ambassade i Danmark har også fundet vej til danske facebookbrugere, som deler teksten i sin helhed og beskylder Mette Frederiksen for at lyve. Et opslag har flere end 1.600 delinger.
Men hvad er op og ned - blev Bornholm besat af sovjetiske tropper, eller blev Bornholm befriet af de sovjetiske tropper?
TjekDet dykker ned i historiebøgerne for at finde svaret, der ikke er helt så sort-hvidt.
Den forbenede nazist Gerhard von Kamptz
Lad os starte med at folde historien om Bornholm i årene 1945 til 1946 ud.
Som Mette Frederiksen sagde i sin 4. maj-tale, var der eufori i Danmark, da den britiske feltmarskal Montgomery meddelte, at tyskerne havde overgivet sig. Danmark var dermed vristet fri fra Nazityskland, som havde besat landet siden den 9. april 1940.
Situationen var dog en anden på Bornholm. Her nægtede den tyske kommandant Gerhard von Kamptz nemlig at overgive sig til andre end briterne. Han bad flere gange briterne om at komme og modtage overgivelsen af Bornholm, men da Bornholm på grund af sin geografiske placering ligger inden for den sovjetiske operationszone, var det naturligt, at det var Sovjetunionen, der kom bornholmerne til undsætning.
I opslaget, hvor den russiske ambassade kritiserer Mette Frederiksen, nævner ambassaden ikke noget om, at Gerhard von Kamptz gerne ville overgive sig til briterne.
Jakob Seerup, der er museumsinspektør ved Bornholms Museum, forklarer, at Gerhard von Kamptz var “en forbenet nazist”, som ønskede at holde på Bornholm så længe som muligt. Øen lå nemlig strategisk godt placeret i Østersøen som en mellemstation, som tyskerne kunne bruge, når de trak deres trængte tropper tilbage fra østfronten vestpå - væk fra Den Røde Hær, som nazisterne på det tidspunkt var begyndt at frygte.
“Gerhard von Kamptz ved lige så godt som russerne, at Bornholm på det tidspunkt reelt er blevet en del af østfronten og dermed under sovjetiske styrkers interesseområde. Han havde ikke selv fået en direkte ordre om ikke at overgive sig til Sovjetunionen. Det var hans egen beslutning, fordi han frygtede en sovjetisk besættelse,” siger Jakob Seerup.
Så Gerhard von Kamptz nægtede at overgive sig uden kamp til de sovjetiske styrker og beskyder derfor sovjetiske rekognosceringsfly sammen med sine tropper.
Det besvarer Sovjetunionen ved at bombe Bornholm den 7. maj ved middagstid. Det sker “efter at have informeret lokalbefolkningen på forhånd”, skriver den russiske ambassade i meddelelsen.
Men det er ikke helt i tråd med historieskrivningen, fortæller eksperter til TjekDet.
“Der bliver nedkastet flyveblade, men det sker først efter det andet bombardement, og man skal huske på, at der er tre bombardementer - det sidste sker den 8. maj om formiddagen, hvor Rønne og Nexø bliver udsat for et langvarigt bombardement,” siger Jakob Seerup.
Det samme fortæller Iben Bjørnsson. Hun har en ph.d. i historie og er adjunkt ved Institut for Strategi og Krigsstudier på Forsvarsakademiet
“Flyvebladene var i og for sig ikke tiltænkt befolkningen, men nærmere tyskerne, fordi der stod noget i stil med ‘overgiv jer, eller vi bomber igen’. Det gav selvfølgelig noget tid til at evakuere, inden de bombede igen, men det er ikke helt rigtigt, at de varslede befolkningen, før de begyndte at bombe,” siger hun.
Den 9. maj 1945 overgiver tyskerne sig, og sovjetiske styrker går i land på Bornholm. Her bliver de frem til 5. april 1946.
Befriet eller besat?
Og det er så her, at disputten mellem den russiske ambassade og Mette Frederiksen melder sig.
Den russiske ambassade mener, at Sovjetunionen befriede Bornholm. Det nævner Mette Frederiksen ikke i sin tale - hun siger, at “Bornholm forblev besat i næsten et helt år derefter”.
Ifølge eksperterne er begge dele sandt. Men det er mest af alt en strid om ord, der er sat i en kontekst, som russerne ikke bryder sig om.
“Vi skal huske, at Sovjetunionen var en allieret nation dengang, og vi må jo anerkende, at de hjalp os med at befri Bornholm fra de tyske besættelsesstyrker,” siger Jakob Seerup.
Det er altså ikke forkert, når den russiske ambassade beskriver det som en “befrielsesmission”. Omvendt er det heller ikke forkert at beskrive det næste år, der fulgte, som en besættelse, mener Jakob Seerup.
“Perioden frem til afrejsen 5. april 1946 er svær at beskrive som andet end en militær besættelse i folkeretlig forstand. Når de bliver i 11 måneder, uden at der er nogen militær trussel, og når de sovjetiske styrker har den militære magt over Bornholm i den periode, samtidig med at de nægter den danske regering at overføre danske styrker til Bornholm, så er det helt på sin plads at kalde det en besættelse.”
Ifølge Jakob Seerup betyder det ikke, at Sovjetunionens besættelse af Bornholm var af samme karakter som den tyske besættelse. Og det er netop det, russerne slår sig på, når ordet ‘besættelse’ bliver brugt.
“Man har en tendens til at blive fornærmet fra russisk side, når man fra dansk side bruger ordet ‘besættelse’, fordi man mener, vi dermed sidestiller de sovjetiske styrker med de tyske nazistiske tropper. Det afspejles blandt andet ved, at det er strafbart at miskreditere Josef Stalins Røde Hær i Vladimir Putins nutidige Rusland,” siger han og tilføjer:
“Rent sprogligt er der ingen vej udenom end at kalde det en besættelse, men det betyder jo ikke, at Bornholm var besat af Sovjetunionen på samme måde, som Bornholm var besat af tyskerne, fordi det var i forståelse med den danske regering, så det var to helt forskellige besættelser.”
Selvom den sovjetiske besættelse skete i forståelse med den danske regering, skal man ifølge Iben Bjørnsson huske på, at Danmark på det tidspunkt var i en overgangsfase fra at være et besat land med begrænset suverænitet til igen at blive en selvstændig nation.
“På det her tidspunkt er der også britiske tropper i Jylland, men det kalder man ikke en britisk besættelse, for dem var man ikke bange for på samme måde, fordi de ikke havde nogen interesse i at blive. Man var hunderæd for, at Sovjetunionen ville sætte sig permanent på Bornholm, og derfor bad man dem ikke skrubbe af med det samme. Det skulle ske på en ordentlig måde i ro og orden, så de ikke kom tilbage,” siger hun.
Jakob Seerup fortæller, at man under Den Kolde Krig forsøgte at vige uden om ordet ‘besættelse’ ved i stedet at sige ‘den sovjetiske tilstedeværelse’ for ikke at fornærme russerne.
Derfor mener eksperterne også, at Mette Frederiksen gør sig skyldig i at provokere russerne.
“Jeg skal være den første til at kritisere russernes brug og særligt misbrug af historiske kendsgerninger, men når Mette Frederiksen skærer den så skarpt, som hun gør, kommer hun jo implicit til at sammenligne den sovjetiske besættelse med en tyske, selvom de sovjetiske tropper besatte Bornholm længere end nødvendigt,” siger Jakob Seerup.
Iben Bjørnsson vurderer også, at Mette Frederiksen stikker til russerne.
“Mette Frederiksen tager fat i noget, der er faktuelt rigtigt, men så giver hun det et ekstra spin til fordel for nogle nuværende omstændigheder, hvor forholdet til Rusland mildest talt ikke er det bedste.”
Noten fra 1946
Danmark genvandt i oktober 1945 international status som en allieret og bliver medlem af FN. Det betød, at det diplomatisk råderum blev større i slutningen af 1945 og i starten af 1946.
I marts 1946 begyndte den daværende danske udenrigsminister, Gustav Rasmussen, at udveksle noter med det sovjetiske udenrigsministerium. Her beder han Sovjetunionen om at forlade Bornholm.
Til det svarer Sovjetunionen, at det kan de godt, hvis Danmark selv kan opretholde administrationen uden nogen som helst medvirken af udenlandske styrker. Hertil svarer Danmark, at det er vi i stand til, og så begynder de sovjetiske styrker at pakke sammen og forlader øen endeligt den 5. april 1946.
Det anser den russiske ambassade som en forpligtelse fra dansk side til ikke at give udenlandske styrker adgang til Bornholm, skriver de i opslaget.
“I forbindelse med den sovjetiske befrielse af Bornholm vil vi også gerne henlede opmærksomheden på følgende. Nemlig Københavns forsømmelse af den forpligtelse, som København - i forbindelse med de sovjetiske enheders tilbagetrækning fra øen - påtog sig til at udøve sin administration på Bornholm «uden deltagelse af fremmede tropper», og som var nedfældet i noten fra dansk side til Sovjetunionens regering af 8. marts 1946. Denne forsømmelse giver sig bl.a. udslag i provokerende militærøvelser på øen med deltagelse af USA,” skriver ambassaden og tilføjer:
“Vi anser sådanne handlinger fra de danske myndigheders side ikke blot for at være i modstrid med deres egne forsikringer om at forhindre udenlandsk militær aktivitet på Bornholm, men også for at udgøre en trussel mod den russiske sikkerhed i Østersøregionen.”
Men en sådan forpligtelse findes ikke, forklarer eksperterne.
“Noterne skal læses i sin helhed, hvor det indgår i en argumentation om, at britiske styrker forlader Jylland på samme tidspunkt,” siger Jakob Seerup.
Iben Bjørnsson vurderer heller ikke, at der er tale om nogen aftale eller forpligtelse.
“I Sovjetunionen er det blevet opfattet som et løfte om, at der ikke ville være fremmede tropper på Bornholm nogensinde igen, men det er jo ikke det, der står. Der står bare, at man selv kan varetage administrationen af øen,” siger hun.
Men da Danmark i 1949 bliver medlem af NATO, vælger man rent faktisk fra dansk side i flere årtier at afholde sig fra at have udenlandske tropper på Bornholm for at undgå at provokere Sovjetunionen.
“I årtierne efter 1946 blev noten, som aldrig var en aftale, traktat eller mellemstatslig aftale, overtolket og overimplementeret fra både dansk og sovjetiske side, så resultatet var, at vestlige Nato-allierede eksempelvis ikke deltog i øvelser på Bornholm,” siger Jakob Seerup.
Han forklarer videre, at i 1982 blev et amerikansk militærorkester forbudt af den danske regering at spille til den årlige dyrskue i Hareløkkerne på Bornholm, fordi det var i strid med “aftalen” med Sovjetunionen. Orkestret blev dog inviteret til at spille i 1985, da den såkaldte firkløverregering trådte til.
Ifølge Jakob Seerup ynder russerne jævnligt at tale om noten fra 1946. Det skete for eksempel også i 2022, da Danmark og USA indledte forhandlinger om, at USA kan sætte styrker og materiel på dansk jord - og det er en del af strategien i Rusland, vurderer eksperterne.
“De ved jo godt, at det ikke er en aftale, men det er en del af den måde, man arbejder på i Rusland. Man stikker kniven ind forskellige steder, og så handler det ikke så meget om at sige noget, der passer, men mere om at stikke kniven ind og minde nogle danskere om, at var der ikke et eller andet med en aftale fra 1946?” skriver Jakob Seerup.
Det samme vurderer Iben Bjørnsson.
“Hvis man er en dygtig propagandist, tager man udgangspunkt i noget, der har en snert af sandhed i sig, og så spinner man det, ligesom Rusland gør her,” siger hun.
Hvis du kan lide TjekDets artikler og vil være sikker på ikke at gå glip af den nyeste, så følg os på Facebook ved at klikke her. Du kan også tilmelde dig TjekDets gratis nyhedsbreve, hvor vi tipper dig om vores seneste faktatjek, digital - direkte i din mailindbakke. Tilmeld dig nyhedsbrevet her.
