Der sker noget i Moldova lige nu. Det lille land, klemt inde mellem Ukraine og Rumænien med 2,5 millioner indbyggere, er blevet mål for koordineret russisk desinformation.

Det omfangsrige påvirkningsangreb Operation Overload, som TjekDet har dækket ad flere omgange siden juni sidste år, bliver intensiveret fra tid til anden. Og siden 21. april i år har det russiske skyts været rettet direkte mod Moldova - specielt landets pro-EU præsident, Maia Sandu. 

Operation Overloads strategi er kort sagt at oversvømme medier verden over - heriblandt TjekDet - med prorussiske falske historier. Det sker ved at sende redaktionen mails med falske artikler, der skal forestille at være publiceret i store, troværdige medier, i et forsøg på at få TjekDet til at tage historierne op.

TjekDet har modtaget flere hundrede sådanne mails, men indtil den 21. april i år har ingen af dem handlet om Moldova eller Maia Sandu. Men siden den 21. april har det været et emne i 54 ud af 85 mails, TjekDet har modtaget i det russiske påvirkningsangreb. 

Indholdet vender vi tilbage til.

Her er Operation Overload: Sådan bliver medier forsøgt udnyttet i russisk propagandakrig

Ifølge to forskere med stor indsigt i Ruslands propagandaapparat og Vladimir Putins drømme om et nyt Sovjetunionen giver det god mening, at russerne er begyndt at rette blikket mod Moldova. Blandt andet fordi Moldova er en tidligere sovjetrepublik, og derfor er af helt naturlig interesse for russerne. 

Flemming Splidsboel Hansen, seniorforsker ved Dansk Institut for Internationale Studier, forklarer, at russerne “aldrig rigtig har opgivet deres forbindelse til Moldova,” og at de med desinformation prøver at fastholde og udbygge en kontrol over landet.

“Russerne har fantomsmerter over tabet af de tidligere sovjetrepublikker, og Putin prøver blandt andet at dulme det ved at tage noget territorium tilbage, som vi har set det med Krim og Østukraine,” siger Flemming Splidsboel Hansen.

Han tilføjer, at moldoverne samtidig er stærkt påvirkelige over for det, der kommer fra Rusland, fordi der er et naturligt stort forbrug af russiske medier, eftersom de fleste i Moldova taler russisk.

“Og mange moldovere arbejder i Rusland. Så der vil være en accept af mange af de pro-russiske historier, fordi der er en naturlig forbindelse til Rusland,” siger Flemming Splidsboel Hansen.

Ifølge Jeanette Serritzlev, militæranalytiker ved Forsvarsakademiet, er Moldova en udsat nation.

“Og i modsætning til de baltiske lande er de ikke med i hverken EU eller NATO. Derudover er det et lille og fattigt land, der ikke står særlig stærkt. Derfor har Rusland både interesse i og mulighed for at destabilisere det politiske miljø og skabe splittelse i befolkningen,” hun.

Jeanette Serritzlev forklarer, at Moldova ikke er et kerneland for Rusland i stil med Belarus og Ukraine. Men med EU-medlemsstaten Rumænien som naboland på den ene side og Ukraine på den anden, ligger Moldova ifølge Jeanette Serritzlev i det, Kreml vil kalde russisk interessesfære. 

“På den måde kan landet bruges til at presse EU,” siger hun.

Moldovas placering mellem Ukraine og EU-medlemslandet Rumænien gør landet til en del af den russiske interessesfære, siger eksperter. På kortet her er lande, der ikke er medlemmer af EU, markeret med mørkeblå, mens de lysere blå lande er EU-medlemslade. Grafik: Nathalie Damgaard Frisch.

Moldoverne har allerede en fod indenfor i det europæiske fællesskab. I 2022, efter Ruslands invasion af Ukraine, blev både Ukraine og Moldova accepteret af EU som kandidatlande i en optagelsesproces, som ifølge Flemming Splidsboel Hansen var uhørt hurtig. Derfor er Moldova blevet særlig vigtig for Rusland, fordi der er noget andet spil end tidligere. 

“Det vil være fuldstændig uacceptabelt for Kreml, hvis Moldova - og Ukraine - kommer med i EU og dermed tager et kæmpe spring væk fra Rusland. Så jo mere det her spidser til, og med tanke på at der er konkrete planer om EU-optagelse i 2030, er det oplagt, at russerne vil fokusere mere og mere på Moldova,” siger Flemming Splidsboel Hansen.

Falsk historie faktatjekket i Moldova

Historierne om Moldova, som russerne forsøger at udbrede over for TjekDet og andre medier i Operation Overload, handler stort set alle om at sætte præsident Maia Sandu i dårligt lys. 

Eksempelvis modtog TjekDet en mail den 6. maj med et link til en Telegram-kanal, hvor der bliver delt, hvad der skal forestille at være en artikel i det internationalt anerkendte medie The Economist om de tre mest korrupte præsidenter i Østeuropa. Nummer ét på listen? Maia Sandu. 

Artiklen er falsk, og det samme er alle de andre, der deles. Også den artikel, der påstår, at Maia Sandus familiemedlemmer har flere end 18 offshore-selskaber i Rumænien til en total værdi af 540 millioner euro - eller cirka fire milliarder kroner. 

Pointen med denne overflod af mails med falske artikler - som afsenderne ofte opfordrer os til at faktatjekke - er, at påstandene får liv og udbredelse, også selvom de bliver stemplet som falske.

De fleste af de mails, TjekDet har modtaget om Moldova siden den 21. april handler om landets præsident, Maia Sandu. Her er to eksempler. Alle de mails, der indgår i Operation Overload, følger samme skabelon med links til opslag på især Telegram og X, der skal få det til at se ud, som om de falske historier er udbredt på sociale medier. Foto: Skærmbilleder.

Et godt eksempel på, at den strategi kan virke, er historien om en epidemi af væggelus på hoteller i Paris tilbage i efteråret 2023 - og igen op til De Olympiske Lege sidste sommer. Selvom flere medier afkræftede historien, fik den stor opmærksomhed, på trods af at den var falsk.

Derfor undgår TjekDet og de fleste andre medier på modtagerlisten at faktatjekke artiklerne, med mindre de på andre måder har fået stor udbredelse. Og netop det er årsagen til, at en af de falske historier om Moldova i Operation Overload faktisk er blevet faktatjekket i Moldova. 

Det moldoviske faktatjekmedie Stopfals.md udgav den 22. april et faktatjek af en historie om, at Maia Sandu har optrådt på forsiden af Vogue iført tøj til mange tusinde dollars og med en tilhørende fortælling om præsidentens luksuriøse tilværelse, som står i skarp kontrast til fattigdommen i Moldovas befolkning. 

Den 22. april modtog TjekDet en mail med links til lige netop den falske historie. I mailen stod der også om artiklen, at Maia Sandu nu er blandt de ti præsidenter med de dyreste garderober. 

Mihai Avasiloaie, chefredaktør hos Stopfals.md, fortæller til TjekDet, at de også modtog den mail. Og at de er meget bevidste om ikke at give liv til falske historier, der ikke er udbredte. Men det var den her, forklarer han.

Stopfals.md dækker normalt kun de russiske påvirkningsangreb som fænomener, men i det her tilfælde var den falske historie så udbredt, at Maia Sandus talsperson, Igor Zaharov, afkræftede historien i et opslag på Facebook den 22. april. 

“Folk er generelt forvirrede og har en tendens til at tro på en masse ikke-verificeret information. Der mangler kritisk tænkning og forståelse af medier, og derfor hjælper det ikke ligefrem med alt det indhold, de bliver præsenteret for på sociale medier,” fortæller Mihai Avasiloaie.

Ifølge både Flemming Splidsboel Hansen og Jeanette Serritzlev giver det god mening, at en historie, der blander Maia Sandu med fattigdom og ulighed har en effekt. 

“Hun er nem at angribe, forstået på den måde, at hun repræsenterer en elite ved for eksempel at være uddannet på et udenlandsk eliteuniversitet. Så hun er nem at fremstille som ikke-autentisk eller som en vestlig marionetdukke,” siger Jeanette Serritzlev.

Andet påvirkningsangreb på under et år

Timingen er heller ikke tilfældig. Den 28. september i år skal moldoverne til stemmeurnerne ved landets parlamentsvalg, og resultatet har stor betydning for Rusland.

“Kreml er interesseret i et pro-russisk styre og i at skabe et udfald i Moldova, som i langt højere grad end i dag matcher de russiske interesser. Det gælder også på et identitetsmæssigt plan, hvor befolkningen orienterer sig mere mod Rusland,” siger Flemming Splidsboel Hansen. 

Det er Jeanette Serritzlev enig i.

“Det gavner Kreml, hvis Moldova får et parlament, der er mere splittet og mere pro-russisk, og som gør, at Maia Sandu får sværere ved at få sin EU-linje igennem,” siger hun.

Selvom præsident Maia Sandu ikke selv er på stemmesedlen til parlamentsvalget, så kommer det ikke bag på de to forskere, at hun er den primære skydeskive for russernes desinformation. Netop fordi de forsøger at gøre hende til ansigtet på EU, på vestlige værdier og på en elite. Og disse historier kan derfor smitte af på de parlamentskandidater, der bakker op om Maia Sandus politiske linje. 

Det er dog ikke længere tid siden end oktober 2024, at Maia Sandu selv kæmpede om de moldoviske vælgeres gunst, da der var præsidentvalg. Samme dag blev der afholdt folkeafstemning om en forfatningsændring, der skulle bringe Moldova et skridt tættere på EU. 

Den 3. november 2024 stemte moldoverne om, hvem der skulle være landets kommende præsident. Sejren gik til Maia Sandu, der ifølge eksperter med sin EU-positive linje udgør et problem for russerne. Foto: Daniel Mihailescu/AFP

Begge valg faldt ud til Maia Sandus fordel. Men det var ikke uden russisk forsøg på at fremme det modsatte udfald med desinformation og propaganda. 

“Hvis man er i tvivl om, hvorvidt Kreml har en interesse i Moldova, så kan man bare se på, hvor meget de forsøgte at påvirke valgene i 2024. Det var voldsomt. Både i form af forskellige påvirkningskampagner og ved at købe og skræmme vælgere,” siger Jeanette Serritzlev.

Flemming Splidsboel Hansen peger på det samme.

“Alle de her valg - om det er præsidentvalg, parlamentsvalg eller folkeafstemning - er vigtige for Rusland. Og det er meget typisk, at desinformationen intensiveres i den periode,” siger han.

Ifølge Flemming Splidsboel Hansen vil det ikke få direkte konsekvenser for os her i Danmark, hvis Rusland lykkes med at få større politisk indflydelse i Moldova. 

“Det er for perifert og småt. Men det kan få konsekvenser på den måde, at vi må acceptere, at vi lever i et Europa, hvor en tidligere kolonimagt i højere grad får lov til at diktere fremtiden i sine tidligere kolonier. Det er vi nødt til at være opmærksomme på og forstå.”

Russisk påvirkningsangreb er intensiveret op til EU-valget

Både han og Jeanette Serritzlev ser for sig, at Moldova er det næste sted, hvor vi vil se Rusland agere på den ene eller anden måde. Så længe kampene pågår i Ukraine, vil det formentlig ikke være militært. 

“Men det behøver det heller ikke være, hvis man kan underlægge sig landet på anden vis. For eksempel ved at have kontrol med det politiske system,” siger Jeanette Serritzlev. 

Flemming Splidsboel Hansen kan godt se en russisk militær invasion for sig i Moldova på samme måde som i Georgien i 2008 eller Ukraine i 2022, når kampene i Ukraine en gang ender.

“Det er det, Forsvarets Efterretningstjeneste har advaret om i deres seneste trusselsvurdering. De vurderer, at hvis krigen i Ukraine falder ud til Ruslands fordel - og et par andre forudsætninger også gør sig gældende - så vil russerne være klar til at angribe en anden tidligere sovjetrepublik, der ikke er medlem af Nato, inden for seks måneder. Og det er Moldova, man taler om her,” siger Flemming Splidsboel Hansen. 

Hvis du kan lide TjekDets artikler og vil være sikker på ikke at gå glip af den nyeste, så følg os på Facebook ved at klikke her. Du kan også tilmelde dig TjekDets gratis nyhedsbrev, hvor vi tipper dig om vores seneste faktatjek - direkte i din mailindbakke. Tilmeld dig nyhedsbrevet her.