TjekDet og medier verden over udsat for storstilet russisk påvirkningsangreb
-
TjekDet er blandt mere end 800 medier, organisationer og enkeltpersoner, der har været mål for et storstilet russisk påvirkningsangreb
-
Det kortlægger en ny rapport, der udkommer i dag og blandt andet er blevet til på baggrund af indsamlet materiale fra TjekDet og 18 andre faktatjekmedier og -organisationer
-
Ifølge militæranalytiker med speciale i informationskrig er omfanget af angrebet både stort og voldsomt, og det blotlægger en ny metode i Ruslands informationskrig, hvor troværdige medier bliver brugt til at eksponere desinformation
Faktatjekmedier og -organisationer verden over er blevet udsat for et af de største koordinerede russiske påvirkningsangreb siden invasionen af Ukraine. Mere end 800 medier, organisationer og enkeltpersoner har været mål for angrebet, som har haft til formål at sprede desinformation i vestlige lande.
TjekDet er et af medierne. Siden 23. august har TjekDet modtaget over 70 mails, som er forsøg på at påvirke redaktionens arbejde.
Og alt peger i retning af, at den russiske stat står bag.
Det er konklusionen i en ny rapport, der udkommer i dag, og er udarbejdet af det finske software- og analysebureau CheckFirst og NGO’en Reset i samarbejde med en række europæiske faktatjekmedier, herunder TjekDet, som har været mål for påvirkningsangrebene.
“Det virker som et stort og voldsomt omfang,” siger Jeanette Serritzlev, som er militæranalytiker ved Forsvarsakademiet. Hun er specialist i informationskrig og har læst rapporten.
Angrebet, der har stået på siden efteråret 2023, er blevet døbt Operation Overload, fordi et af målene fra russisk side har været at kontakte medier næsten dagligt med tips om historier, som de opfordrer dem til at faktatjekke, og på den måde overbebyrde medierne med falske historier, der alle handler om at skabe splid i EU og undergrave støtten til Ukraine.
Analysen i Operation Overload er blandt andet baseret på 221 mails indsamlet fra 19 faktatjekmedier og -organisationer, hvor den ældste dateres til august 2023. Det var også her, at TjekDet første gang modtog disse mails.
Hovedparten indeholder links til forskellige russiske Telegram-kanaler - 78 er der optalt i rapporten - hvor historien oftest bliver udfoldet i falske artikler eller manipulerede videoer, der skal foregive at være produceret af kendte medier som Reuters og tyske DW.
“Indholdet af mailene efterlader ingen tvivl om, at aktørerne bag angrebet ønsker at fremme nogle dagsordener, der er i overensstemmelse med russiske interesser og Kremls dagsorden,” siger Guillaume Kuster, der er administrerende direktør i CheckFirst, til TjekDet.
Ny form for hvidvaskning
Jeanette Serritzlev fra Forsvarsakademiet finder det bemærkelsesværdigt, at så mange lande og faktatjekmedier er ramt af angrebet.
“Samlet set bidrager Operation Overload både til at få faktatjekkere til at beskæftige sig med falske historier, som Rusland gerne vil have fokus på, selvom de er falske, og til det større, strategiske mål med at udfordre sammenhængskraften i EU og tilliden til medier. Og tilliden til, at der er en sandhed,” siger hun.
Det er ifølge Jeanette Serritzlev en hidtil uset metode i den russiske informationskrig. Hun forklarer, at Rusland tidligere har hvidvasket og spredt information gennem egne netværk eller via mere konspiratoriske netværk, men det er nyt for hende, at faktatjekmedier bliver ramt af en koordineret operation.
“Det er tankevækkende, at man nu prøver at få det hvidvasket gennem troværdige medier og på den måde får eksponeret sine egne løgne,” siger Jeanette Serritzlev.
Også for Thomas Hedin, chefredaktør for TjekDet gennem otte år, er metoden helt ny.
“I min tid som chefredaktør har jeg ikke oplevet en så struktureret påvirkningskampagne målrettet faktatjekmedier som denne her. Det er en bekymrende udvikling, men med den informationskrig, Rusland har ført de seneste år, kommer det heller ikke bag på mig, at de nu går direkte efter os,” siger han.
Rapportens kortlægning viser, at langt størstedelen af de historier, medierne bliver bedt om at tjekke, er helt eller delvist usande. Det gælder også i de næsten 70 mails, TjekDet har modtaget fra fiktive personer.
Det kortlægges også i rapporten, at de falske historier i mere end halvdelen af tilfældene har et anti-ukrainsk narrativ. Hensigten er her at rokke ved den vestlige støtte til Ukraine og præsident Zelenskyj. Det underbygger ifølge både Jeanette Serritzlev og Guillaume Kuster, at Kreml er involveret.
Mange af historierne relaterer sig til Tyskland, Frankrig eller Italien. Det kan være om landenes egne problemer såvel som problemer forårsaget af Ukraine - eksempelvis i form af ukrainske flygtninge. Det kommer ikke bag på Jeanette Serritzlev, at netop de tre lande er genstand for falske historier.
“Det er tre lande, hvor dele af befolkningen og dele af det politiske system er mere venligt stemt over for Rusland. Derudover er Tyskland og Frankrig to magtfaktorer i EU, og især Macron virker til at være blevet en yndlingsaversion i russisk påvirkning,” siger hun.
Mange løgne skaber støj
Selvom det ikke umiddelbart virker til at være i russisk interesse at få afkræftet falske historier om EU-landene og Ukraine, så er det alligevel et effektivt middel til desinformation. Pointen er nemlig at udbrede de dagsordener og fortællinger, som Rusland ønsker. Selv i form af artikler, der stempler påstandene som usande.
Guillaume Kuster forklarer, at historierne får en grad af eksponering, der ikke kunne være opnået gennem traditionelle propaganda-taktikker, når faktatjekmedier så at sige falder i og udgiver artiklen om de emner, russerne ønsker. Det når ud til millioner af europæere via et økosystem af troværdige kilder, som han kalder det.
“Folk er mere tilbøjelige til at tro, at noget er sandt, hvis de hører den gentagne gange, uanset sandhedsværdien. Gentagelse skaber fortrolighed, hvilket fremmer den opfattede troværdighed,” siger Guillaume Kuster til TjekDet.
Jeanette Serritzlev er helt enig i den analyse. Hun forklarer, at faktatjekmedier uden at vide det kan være med til at skabe falske fortællinger i det offentlige rum, selv når de afslører de falske påstande. Når mængden bliver tilpas stor, kan det blive svært at finde ud af, hvad der egentlig var den rigtige historie.
Ser man det virke?
“Det virker hos nogle segmenter, som måske ikke var pro-ukraine før. Og så er der en risiko for, at det påvirker den offentlige diskurs om sanktioner - eller har en indvirkning på dem,” siger Jeanette Serritzlev.
Som eksempel på noget, der tidligere har virket, nævner hun Ruslands forsøg på at sprede historier om nazister i Ukraine i begyndelsen af krigen.
“Selvom de var falske, blev jeg flere gange spurgt, om der er et problem med nazister i Ukraine - fordi alle talte om det,” siger Jeanette Serritzlev og sammenligner taktikken med at blive bedt om ikke at tænke på en elefant. Når man får at vide, at man ikke må tænke på en elefant, sker der lige præcis det.
Vigtigt at samarbejde globalt
TjekDet har ikke selv skrevet artikler på baggrund af de næsten 70 mails, mediet har modtaget med tips fra falske afsendere. Men det har andre etablerede medier - herunder også faktatjekmedier - tilsyneladende. I rapporten er der identificeret over 250 eksempler på artikler i troværdige medier verden over, som handler om nogle af de historier, der er blevet tippet fra russisk side. Og i rapporten fra CheckFirst anslås der at være op til tre gange så mange eksempler.
I rapportens vurdering af Operation Overloads påvirkning vækker det bekymring, fordi den omfattende mediedækning forstærker spredningen af russiske løgne i det offentlige rum.
Ifølge rapporten har især faktatjekmedier og -organisationer fra Østeuropa, især de ukrainske, været aktive med at faktatjekke og afkræfte de falske russiske historier.
Og det kommer ikke bag på Jeanette Serritzlev.
“I flere østeuropæiske lande - inklusiv Ukraine - har man flere forskellige faktatjekinstanser, både offentlige og private initiativer, som i den grad er på konstant overarbejde. Og hvis man hele tiden er i et højt tempo, så kommer der også nemmere noget ind, som måske burde være blevet slettet,” siger hun.
Ifølge Guillaume Kuster fra CheckFirst understreger det vigtigheden af samarbejde mellem vestlige faktatjekkere. Det samme mener Thomas Hedin, som desuden er bestyrelsesmedlem i EFCSN, der er et europæisk netværk af knap 50 verificerede faktatjekmedier.
“Det havde ikke været muligt at kortlægge det her påvirkningsangreb, hvis ikke faktatjekmedierne i forvejen havde et godt samarbejde i Europa. Men omfanget af angrebet viser med al tydelighed, at vi ikke kan tillade os at hvile på laurbærrene,” siger han og tilføjer:
“Derfor er der især her op til europaparlamentsvalget da også etableret særlige kommunikationskanaler mellem medierne, hvor vi kan udveksle erfaringer og observationer løbende - og de kanaler kommer vi nok til at holde fast i.”
Du kan i denne artikel se eksempler på de mails, faktatjekmedierne har modtaget, og de historier, som de russiske aktører har villet have os til at faktatjekke.
