Ny analyse: Rusland forsøger at splitte europæerne med mindst 80 digitale angreb
-
Russiske aktører står bag mindst 80 koordinerede desinformationsangreb rettet mod Europa siden august 2023, fremgår det af en ny rapport fra fransk efterretningstjeneste. Kampagnen bruger kunstig intelligens, falske profiler og løgnehistorier til at underminere støtten til Ukraine og skabe splid i vestlige lande. Også Danmark er mål.
De franske myndigheder har registreret næsten 80 desinformationskampagner, som russiske aktører har stået bag i perioden fra august 2023 til begyndelsen af marts 2025. Kampagnerne har især haft Ukraine og landets allierede som mål – herunder også Frankrig.
Ifølge den franske myndighed Viginum, der bekæmper udenlandske digitale angreb, har kampagnen været "særligt effektiv til at sprede anti-ukrainske og anti-vestlige budskaber til et vestligt publikum".
Den såkaldte “Storm-1516”-kampagne bruger kunstig intelligens til at skabe realistiske falske profiler på digitale platforme, betaler personer for at hjælpe med udbredelsen og udgør ifølge Viginum "en alvorlig trussel mod den offentlige debat på nettet – både i Frankrig og i resten af Europa".
"Den europæiske offentlige debat bliver bombarderet med desinformation fra russiske aktører, som især bliver viderebragt af den amerikanske yderste højrefløj," siger den franske digitaliseringsminister, Jean-Noël Barrot, i en udtalelse til det franske telegrambureau AFP.
Han tilføjer, at russiske aktører også har forsøgt at påvirke det franske parlamentsvalg i 2024.
En diplomatisk kilde siger til AFP, at Storm-1516 er en del af den “informationskrig”, som Kreml fører.
I Viginums rapport bliver der også peget på, at amerikanske højrefløjs-influencere og pro-russiske stemmer som Adrien Bocquet – en tidligere fransk soldat, der nu bor i Rusland – spiller en vigtig rolle i at sprede falske historier.
Nogle af de falske påstande, der har floreret, handler om, at Ukraines præsident, Volodymyr Zelensky, skulle have købt en tidligere nazibygning i Tyskland, et mondænt hotelkasino i Cypern, eller at hans kone har købt en ny Bugatti-sportsvogn til 30 millioner kroner. De historier er blevet faktatjekket og afvist af blandt andre TjekDet og AFP’s digitale undersøgelsesteam.
Ifølge Viginum bliver ikke kun Ukraine, men også Ukraines vestlige allierede – som Danmark og især Frankrig – ramt af kampagnerne.
Organisationen NewsGuard, der arbejder mod desinformation, har tidligere knyttet Storm-1516 til en falsk video, hvor en migrant fra det afrikanske land Tchad angiveligt indrømmer at have voldtaget en 12-årig pige i Frankrig. En anden video, skabt med kunstig intelligens, anklager Brigitte Macron, præsident Emmanuel Macrons hustru, for seksuelt overgreb.
Russisk kampagne forsøger at påvirke danskerne
Det er ikke kun franske og europæiske debatter, der bliver forsøgt påvirket af Rusland. Også Danmark er mål for russiske desinformationskampagner. For eksempel kunne en rapport sidste år afsløre en storstilet påvirkningsoperation – døbt Operation Overload – hvor blandt andet TjekDet blev angrebet.
I perioden efteråret 2023 til sommeren 2024 modtog TjekDet over 70 mails fra ukendte afsendere, der alle forsøgte at presse redaktionen til at bruge tid på falske historier. Målet? At overbelaste faktatjekmedierne med misinformation og samtidig få dem til – utilsigtet – at hjælpe med at sprede russiske budskaber.
Mailene indeholdt ofte links til videoer eller artikler, som foregav at stamme fra troværdige medier som Deutsche Welle eller Reuters. Men det var fup. Indholdet var opdigtet, manipuleret og designet til at undergrave støtten til Ukraine og skabe splid i EU – også blandt danskere.
Eksempelvis har TjekDet modtaget en video, der påstår, at økonomisk krise i EU har gjort tyske skolepiger så fattige, at næsten halvdelen skulle være villige til at sælge seksuelle ydelser. En absurd og falsk historie – men den ligner noget, der kunne være produceret af et rigtigt medie.
Ifølge rapporten, som TjekDet selv har bidraget til, har over 800 medier og organisationer i Europa været mål for kampagnen.
