Pernille Vermund har ret: Halvdelen af alle indsatte har udenlandsk baggrund
"Hver fjerde indsatte i de danske fængsler er udenlandsk statsborger. Knap halvdelen har udenlandsk baggrund."
Kilde: Pernille Vermund, formand for Nye Borgerlige, i årsmødetale for partiets medlemmer d. 27. oktober.
Tallene, Pernille Vermund oplyser i sin årsmødetale, er korrekte. For eksempel har mere end hver fjerde af de indsatte i danske fængsler og arresthuse udenlandsk statsborgerskab. Tallene findes i en rapport fra Kriminalforsorgen.
Lørdag den 27. oktober var flere hundrede medlemmer af partiet Nye Borgerlige samlet til årsmøde i Vejle. I centrum stod partiformand Pernille Vermund, og i sin tale lagde hun især vægt på, at udlændinge og indvandrere fylder for meget i kriminalitetsstatistikkerne.
"Hver fjerde indsatte i de danske fængsler er udenlandsk statsborger. Knap halvdelen har udenlandsk baggrund," sagde hun.
Talen har fået en læser til at spørge TjekDet, om det virkelig kan være rigtigt?
Og svaret er ja. Pernille Vermunds tal er gode nok, viser et svar fra Kriminalforsorgen, der står for at bure de kriminelle forsvarligt inde. Tre ud af fire indsatte i danske fængsler er danske statsborgere.
Og dem, der har udenlandsk baggrund - altså blandt andet indvandrere og efterkommere - udgør næsten halvdelen af alle indsatte.
"Vi kan henvise til rapporten ’Etnicitet og Statsborgerskabs 2017’, hvor det fremgår, at 72,2 procent af de indsatte i danske fængsler og arresthuse har dansk statsborgerskab," oplyser Kriminalforsorgen i en mail til TjekDet.
Svaret fra Kriminalforsorgen bakker også op om Pernille Vermunds andet udsagn, nemlig at personer med dansk oprindelse udgør lidt over halvdelen af de indsatte – og dermed udgør personer med udenlandsk oprindelse lidt under halvdelen.
"Fra samme rapport fremgår det, at 56,5 procent er af dansk oprindelse," skriver myndigheden i mailen.
Kriminalitetsstatistikken har flere nuancer
Men Pernille Vermund kunne måske godt have nuanceret billedet af kriminaliteten blandt indvandrere en smule, mener Lars Højsgaard Andersen, der er seniorforsker ved Rockwool Fonden og især forsker i kriminalitet.
"De her tal siger jo kun noget om fordelingen mellem dem, der sidder bag tremmer. Det mest interessante er i virkeligheden at holde tallene op imod, hvor store befolkningsgrupperne er," siger han.
Det gør Pernille Vermund da også i sin tale. Her sætter hun nemlig tal på, hvor meget mere voldskriminalitet mænd fra Somalia og Syrien bliver dømt for sammenlignet med alle mænd i alderen 15 til 79 år.
"I rå tal er andelen af efterkommere fra Syrien, som i 2016 fik en dom for voldskriminalitet, 11 gange højere end for gennemsnittet af alle mænd (i Danmark, red.). For efterkommere fra Somalia er andelen 15 gange højere end gennemsnittet," lyder budskabet fra Nye Borgerliges formand.
"Det er også rigtig nok," siger Lars Højsgaard Andersen. De tal fremgår af publikationen Indvandrere i Danmark 2017, som Danmarks Statistik står bag.
LÆS OGSÅ: Så mange flygtninge og indvandrere kom til Danmark i 2017
Slår man op i den rapport, kan man læse, at 0,2 procent af alle mænd i Danmark er blevet dømt for voldskriminalitet (tabel 6.14, s. 111). For mænd fra Syrien og Somalia er det tal henholdsvis 2,3 og 3 procent, altså 11 og 15 gange højere.
De tal lyder voldsomme. Men samtidig er det jo langt hovedparten af begge befolkningsgrupper, der ikke bliver dømt for vold.
"Vi taler om, at tre ud af 100 somaliere har fået en dom for voldskriminalitet i 2016. Det er rigtigt mange gange flere end de 0,2 procent af alle mænd. Men vi taler stadig om, at 97 procent af mandlige, somaliske efterkommere ikke har fået en voldsdom det år," siger Lars Højsgaard Andersen, der samtidig understreger, at der ikke er noget faktuelt forkert i Pernille Vermunds brug af tallene.
At langt hovedparten af mændene ikke er dømt for vold, fremgår faktisk også af den rapport, som tallene optræder i. Lige under tabellen står følgende:
"Men selv om andelen er så mange gange højere, er det samtidig langt hovedparten af mændene, der ikke har fået en dom for vold i løbet af året."
Og Danmarks Statistik skriver faktisk også, at tallene ikke bør stå alene.
Hvis man vil have et "nuanceret billede af en befolkningsgruppes kriminalitet kan [det] således ikke gives alene ved de standardiserede kriminalitetsindeks, men bør også inddrage niveauet af gruppens kriminalitet," står der i rapporten.
Den pointe er Lars Højsgaard Andersen helt enig i.
"Somaliske efterkommere er jo en gruppe, som er meget ung, og langt størstedelen af kriminaliteten i hele verden bliver begået af unge mænd. Sådan er det også blandt etniske danskere. Der er ikke særligt mange efterkommere i Danmark, der er 50 år. Det betyder, at du alene på grund af den aldersmæssige forskel på grupperne, vil have en meget højere voldskriminalitet blandt somaliske efterkommere," siger han.
LÆS OGSÅ: Nej, en ny aftale mellem EU og afrikanske lande legaliserer ikke masseindvandring
Det viser sig, at Danmarks Statistik faktisk har udregnet, hvad alderssammensætningen for de somaliske efterkommere betyder for, hvor ofte de begår voldskriminalitet.
Her kan man se (tabel 6.13), at somaliske efterkommere ‘kun’ bliver dømt for voldskriminalitet 7,7 gange så hyppigt som alle mænd, når der korrigeres for alderssammensætningen i gruppen. Det vil sige, at hvis de somaliske efterkommere havde haft samme aldersfordeling, som alle mænd i Danmark, ville de ikke have været 15 gange så kriminelle, men 'blot' 7,7 gange så kriminelle.
"Det er jo stadig et højt tal, men dog langt fra de 15 gange højere," siger Lars Højsgaard Andersen.
Er ikke-vestlig voldtægt dagligdag?
I sin tale fortæller Pernille Vermund også, at "de mange små historier om daglige voldtægter, overfald og røverier begået af mellemøstlige mænd kan man læse om i lokalaviserne. Det er dagligdag. Det er ikke nogen nyhed, at unge piger bliver voldtaget af mellemøstlige mænd."
Vi konsulterer igen Danmarks Statistik for at finde ud af, om den kriminalitet, Pernille Vermund beretter om, virkelig er dagligdag. Her viser det sig, at antallet af personer med ikke-vestlig baggrund, der bliver dømt for voldskriminalitet siden år 2000 har svinget mellem 1.000 og 1.500 om året.
"Det er jo flere sager, end der er dage om året," siger Lars Højsgaard Andersen.
Slår man antallet af voldtægter, overfald og røverier sammen, er der altså grundlag for at tale om daglige begivenheder, men der er alligevel grund til at nuancere udsagnet, mener han.
Kigger vi for eksempel alene på sager om voldtægter begået af ikke-vestlige indvandrere og efterkommere, så taler vi ikke længere om noget, der sker hver dag.
"Hvis du ser på antallet af ikke-vestlige indvandrere og efterkommere, der er dømt for voldtægt, ligger tallet på mellem 12 og 28 om året fra 2002 og frem til 2016," slår han fast, men dog med en vished om, at statistikkerne ikke nødvendigvis giver et fuldstændig sandfærdigt billede af antallet af begåede voldtægter. Der kan sagtens være flere.
"Der er selvfølgelig voldtægtssager, der ikke bringes til dom, og sager, der ikke anmeldes, men der skal være tale om mange sager hvert år, før der decideret kan være tale om et hverdagsfænomen."
LÆS OGSÅ: Her er Nye Borgerliges ‘muslimske lande’
Stiger kriminaliteten?
Pernille Vermund fortsætter sin tale med at udfordre antagelsen om, at kriminaliteten er faldende. Statistikkerne viser et andet billede, mener hun.
"Kriminaliteten er faldende, siger de – imens Danmarks Statistik udsender nye tal, der viser, at antallet af anmeldte voldtægter, trusler og voldsforbrydelser er højere end nogensinde målt før."
Også her kan vi godt finde tal, der bakker op på Nye Borgerlige-formanden. Antallet af anmeldelser om voldtægt, trusler og voldsforbrydelser er ganske rigtigt de højeste i den periode fra 1995 til 2017, som Danmarks Statistiks aktuelle opgørelse dækker.
Dele af stigningen skyldes dog – sandsynligvis – ændringer i, hvordan man registrerer anmeldelser af voldtægter og voldsforbrydelser, oplyser Danmarks Statistik på sin hjemmeside.
"Hvis man kun ser på antal anmeldelser, så er det korrekt, at tallet stiger," siger Lars Højsgaard Andersen.
Men det er ikke nødvendigvis det mest præcise billede af virkeligheden, forklarer han.
"En anmeldelse kan jo afspejle rigtig mange ting. Den afspejler naturligvis, at der er sket et eller andet. Men en udvikling i antallet af anmeldelser over tid, afspejler ikke nødvendigvis, at der sker mere kriminalitet," siger Lars Højsgaard Andersen og henviser til Justitsministeriets Offerundersøgelse.
Offerundersøgelsen belyser, hvor stor en andel af befolkningen, der har oplevet at være udsat for kriminalitet af forskellig art. Undersøgelsens konklusion er baseret på svar fra et repræsentativt udsnit af befolkning på omkring 12.000 mennesker. Fordi undersøgelsen er baseret på befolkningens oplevelse af at være udsat for kriminalitet, kan tallene godt adskille sig fra politiets eller Danmarks Statistiks tal, der bygger på konkrete anmeldelser, tiltaler eller domme.
LÆS OGSÅ: I dag er det ikke kun 'superindvandrere', der er en økonomisk gevinst for samfundet
Offerundersøgelsen er finansieret af Det Kriminalpræventive Råd, Justitsministeriet og Rigspolitiet og er gennemført i et samarbejde med Københavns Universitet.
Undersøgelsen er blevet lavet hvert år fra 2005 og frem til 2017. Af tallene fremgår det, at man ikke kan tale om, at der sker en generel stigning i antallet af ofre for vold. Det stigende antal anmeldelser for vold, som Pernille Vermund henviser til, er altså ikke nødvendigvis et udtryk for en reel stigning i omfanget af vold i samfundet, lyder vurderingen fra Lars Højsgaard Andersen.
Det kan nemlig skyldes, at danskerne i højere grad anmelder det, når de har været udsat for kriminalitet.
"Offerundersøgelsen viser, at andelen af danskere, der har været udsat for vold, har været ret konstant de seneste år. Fra 2005 til 2017 svinger det mellem 1,3 og 2 procent af befolkningen. Så måske er der tale om, at tilbøjeligheden til at anmelde til politiet er steget."
Færre og færre dømmes
At kriminaliteten ikke er på himmelflugt bekræftes af endnu en statistik. Man kan nemlig se, at andelen af personer, der som 18-årige var dømt efter straffeloven er væsentligt lavere for årgang 1997 end for personer født i 1987. Det gælder både danskere og ikke-vestlige indvandrere og efterkommere.
"Faldet for mænd med dansk oprindelse er på cirka 50 procent. Men der er også et fald på 50 procent blandt de ikke-vestlige indvandrere og 38 procent for efterkommere. Det er altså et massivt fald. Der er ikke umiddelbart tale om en samfundsproblematik, som er ved at sprænge i luften i hænderne på os, snarere ser det ud, som om det går i en rigtig god retning," siger Lars Højsgaard Andersen.
Selvom udviklingen altså går i den rigtige retning, er indvandrere og efterkommere fortsat markant mere tilbøjelige til at begå kriminalitet, siger Lars Højsgaard Andersen.
"Tallene er højere. Selv når man korrigerer for socioøkonomisk baggrund og alder, er det højere tal, når vi ser på andelen, der bliver dømt for vold. Det er et problem, vi som samfund bliver nødt til at forholde os til. Men karakteren og omfanget af problemet skal vi passe på med ikke at gøre for stort. Hvis man kigger på kriminaliteten, der bliver begået ude i samfundet, er det for mig som forsker svært at se, hvorfor man ikke skulle fortælle en positiv historie, når den er så markant," siger han.
Danmarks Statistik har for TjekDet læst denne artikel og bekræfter, at deres tal er brugt korrekt.
Özlem Cekic, der har siddet i Folketinget for SF, har tidligere i år beskyldt Pernille Vermund for at turnere rundt med fake news, da hun brugte nogle lignende tal for kriminaliteten blandt indvandrere. Men også dengang var Pernille Vermunds tal faktuelt korrekte, viste faktatjekket, du kan læse ved at klikke her.
LÆS OGSÅ: "Kriminaliteten bliver værre og værre! - Nej den gør ikke! - Jo den gør! - Nej...."
LÆS OGSÅ: Nej, en ny aftale mellem EU og afrikanske lande legaliserer ikke masseindvandring
LÆS OGSÅ: Hvad koster integration af flygtninge og indvandrere årligt?
LÆS OGSÅ: Her er Nye Borgerliges ‘muslimske lande’
Artiklen er produceret af Mandag Morgen for TjekDet