Bemærk Denne artikel blev udgivet for over en måned siden

Vi gør status: Så mange flygtninge og indvandrere kom til Danmark i 2017

Faktatjek 26. feb 2018  -  5 min læsetid
This describes the image
Skrevet af: Mads Due Hansen

Indvandrings- og integrationspolitik er et af de mest diskuterede politiske emner på de sociale medier, på Christiansborg og formodentlig omkring mange middagsborde landet over. Det er ikke mindst antallet og håndteringen af tilkomne flygtninge, der er udgangspunktet for mange hårdtslående debatter. De relevante tal for 2017 er nu samlet ind, og derfor gør vi her status på indvandringen for hele sidste år.

I 2011 fik 52.979 personer opholdstilladelse i en eller anden form i Danmark, hvilket er det laveste antal i løbet af de seneste 10 år. Herefter oplevede vi en markant stigning i antallet af udstedte opholdstilladelser, som toppede i 2015, hvor tallet var oppe på 84.693.

Efter en periode med stigende indvandring er der dog siden 2015 kommet stadigt færre udlændinge til landet. Og samme tendens viser sig for 2017-tallene, som Udlændingestyrelsen har opgjort for Udlændinge- og Integrationsministeriet. I 2017 er der noteret i alt 76.897 opholdstilladelser i Udlændingestyrelsens opgørelse.

LÆS OGSÅ: Ovenpå heftig debat: Det kan slet ikke dokumenteres, at indvandrere og efterkommere snyder mere med SU

Ser vi alene på gruppen af flygtninge, der opnår asyl i Danmark, udgør de kun en lille andel af den samlede indvandring til Danmark. Faktisk er halvdelen af de personer, som i løbet af 2017 har fået en opholdstilladelse i Danmark, rejst over landets grænser med et EU-pas i baglommen.

Til sammenligning udgør gruppen af flygtninge 8,5 procent af alle, der er kommet til Danmark i 2017.

Færre asylansøgere og endnu færre opholdstilladelser

Selvom antallet af personer, der opnår asyl i Danmark, udgør en mindre gruppe af det samlede antal af udlændinge, der krydser de danske grænser, stjæler netop asylansøgere ofte billedet, når vi diskuterer indvandring og migration.

Og hvor mange drejer det sig så om?

Ifølge tal fra Udlændinge- og Integrationsministeriet (som Udlændingestyrelsen opdaterer månedligt) søgte i alt 3.479 personer om asyl i Danmark i 2017. Dette udgør bruttoansøgertallet, som altså dækker over samtlige ansøgninger om asyl, der er indgivet i løbet af 2017. Tallet bruges blandt andet, når lande i EU sammenligner asylpresset mellem medlemsstaterne. Til sammenligning ansøgte 6.266 personer i 2016 og hele 21.316 personer i 2015.

Udover bruttoansøgertallet fremhæver Udlændingestyrelsen registreringstallet. Det dækker over antallet af asylansøgninger, som Udlændingestyrelsen har haft under behandling i 2017. I løbet af året har Udlændingestyrelsens embedsmænd taget hul på 2.390 asylsager - nogle sager er afsluttet, mens andre stadig er under behandling.

LÆS OGSÅ: Bestemmer regeringen eller EU, om Danmark må have grænsekontrol?

Og hvor mange af dem fik så asyl?

I løbet af 2017 fik 2.749 personer asyl i Danmark, oplyser Udlændinge- og Integrationsministeriet. Og det er altså mindre end asyltallene for 2013, 2014, 2015 og 2016.

Den opmærksomme læser vil have noteret sig, at selve asyltallet er højere end antallet af asylsager for 2017, der endte på 2.390. Forklaringen er dog, at nogle af de afsluttede asylsager kan være oprettet før 2017.

På bundlinjen viser de tørre tal samlet set, at presset på de danske grænser er faldet ovenpå det, der populært kaldes flygtningekrisen.

Mere end én familiesammenført per flygtning

Flygtningekrisen handlede ikke kun om de flygtninge, der vandrede til fods ad motorvejene. Når en asylansøger får opholdstilladelse, vil mange af dem gerne have deres familier hertil.

I de seneste par år er alle flygtninge i Danmark i gennemsnit blevet sammenført med ét familiemedlem. Lægger vi antallet af familiesammenførte oveni antallet af de flygtninge, der er har fået ophold i Danmark i 2017, bliver asyltallet således mere end fordoblet. Det kan som udgangspunkt tolkes sådan, at flygtninge i 2017 henter flere familiemedlemmer til Danmark. Men det kan vi dog ikke uden videre konkludere, fordi nogle af familiesammenføringerne i 2017 ikke nødvendigvis har relation til de flygtninge, der har fået opholdstilladelse i 2017.

Det er i øvrigt første gang i ti år, at der er blevet familiesammenført flere, end der er kommet flygtninge, som har fået asyl. Ifølge tal fra Danmarks Statistik blev i alt 3.268 personer familiesammenført til folk med flygtningestatus, der modtog asyl i Danmark i løbet af 2017.

LÆS OGSÅ: DF'er blæser mindreårige asylansøgeres løgne op

De kommer fra Mellemøsten

De udlændinge, som de senere år har fået asyl i Danmark, kommer i høj grad fra Mellemøsten. Der står Iran, Syrien eller Afghanistan i passet hos langt de fleste, der har fået asyl i Danmark i 2017. Sammenlignet med 2016 er antallet af iranere, der har fået asyl i Danmark, mere end fordoblet. Samtidig er antallet af syrere dog faldet drastisk fra 5.166 i 2016 til 744 i 2017.

Kigger vi længere nede af listen over lande, som folk flygter fra, er også en række afrikanske lande. Det er for eksempel østafrikanske Eritrea, centralafrikanske Den Demokratiske Republik Congo og Somalia, der ligger på Afrikas Horn.

Kun 9 ud af 100 er flygtninge

Asylmodtagere er en lille del af den samlede indvandring

Selvom flygtninge ofte er genstand for politisk debat, udgør de en lille del af den samlede indvandring til Danmark.

Dem, der fylder mest i statistikkerne, er især personer, der får opholdstilladelse i forbindelse med uddannelse, familiesammenføring - der ikke har relation til flygtninge - udenlandske praktikanter på en dansk arbejdsplads, au pairer, adoption og i forbindelse med egentligt lønarbejde.

LÆS OGSÅ: Hvad koster integration af flygtninge og indvandrere årligt?

I 2015, da andelen af flygtninge i Danmark var højest, udgjorde de 29 procent af al indvandring. I det år blev der givet næsten lige så mange opholdstilladelser til flygtninge og familiesammenførte, som der blev givet i 2011, 2012, 2013 og 2014 - til sammen.

Men siden da er både mængden af flygtninge og familiesammenførte og de øvrige indvandrere faldet. Det er især antallet af flygtninge, der er faldet. Fra 2015 er andelen af tilkomne flygtninge faldet med over 20 procentpoint og udgjorde 8,5 procent af alle indvandrere i 2017.

Når man medregner den samlede indvandring ændres også listen over de lande, udlændinge rejser fra.

Pludselig er lande som Syrien og Iran dumpet ned ad listen.

LÆS OGSÅ: 'Vanvittig og voldsom' jobudvikling for flygtninge er et øjebliksbillede

I løbet af 2017 har det oftest været polakker og rumænere, som har fået ophold i Danmark. Det afspejler muligvis, at der nogle steder i Østeuropa er en kultur for at immigrere til Vesteuropa i jagten på arbejde.

En anden måde at anskue, hvor i verden årets indvandrere kommer fra, er ved at kigge på verdensdele.

LÆS OGSÅ: Både indvandrere og danskere giver underskud i statskassen

Over halvdelen af alle, der i løbet af 2017 er krydset ind over den danske landegrænse, kommer fra andre EU-lande. Asien, som her også dækker over Mellemøsten, er ligeledes udgangspunkt for mange tilkomne.

En ting er antallet af opholdstilladelser, der er blevet tildelt i 2017. Noget andet er, hvor mange udlændinge der i alt befinder sig i Danmark. Her oplyser Danmark Statistik, at der lige nu er 508.000 personer i Danmark, der ikke har dansk statsborgerskab, men opholder sig i Danmark på en eller anden form for arbejds- eller opholdstilladelse.

Artiklen er produceret af Mandag Morgen for TjekDet
Opdateret 20. dec 2023