Bemærk Denne artikel blev udgivet for over en måned siden

Bestemmer regeringen eller EU, om Danmark må have grænsekontrol?

Faktatjek 3. okt 2017  -  5 min læsetid
This describes the image
  • "Det er den danske regering og ikke EU-kommissionen, der afgør om grænsekontrollen skal fortsætte"

  • Det siger udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V) til TV 2 den 6. september

  • Inger Støjberg har ret så langt, at Danmarks retsforbehold gør, at Danmark ikke kan blive hevet i EU-Domstolen, hvis Danmark skulle blæse på Europa-Kommissionens krav om at opløse grænsekontrollen

  • Men Europa-Kommissionen ville formodentlig komme med et politisk forsøg på at få Danmark til at makke ret

"Det er den danske regering og ikke EU-kommissionen, der afgør om grænsekontrollen skal fortsætte."

Sådan siger udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V) til TV 2 den 6. september i år. Kommentaren fra Støjberg kommer, efter at EU’s migrationskommissær, Dimitris Avramopoulos, tidligere på måneden slog fast, at der nu ikke længere er grundlag for grænsekontrol mellem Schengen-landene, da flygtningestrømmen fra især Mellemøsten er taget af.

Men selvom Støjbergs kommentar lyder skråsikker, er der faktisk lidt om snakken. For det danske retsforbehold gør, at Danmark ikke kan blive slæbt i EU-Domstolen, hvis den danske grænsekontrol fortsætter. Men EU vil med al sandsynlighed finde politiske metoder til at få sløjfet Danmarks grænsekontrol, hvis det kommer så vidt.

Så det er med andre ord svært at sige, om Støjberg har ret i sin påstand, fordi der i spørgsmålet om grænsekontrol mod Tyskland både er en juridisk og en politisk side af sagen.

I Schengen på ‘gule plader’

Vi begynder med den juridiske del og ringer til Henning Bang Fuglsang Madsen Sørensen, der er lektor ved Juridisk Institut på Syddansk Universitet. Han indleder med at sige, at Støjberg har en pointe.

Det er normalt EU-domstolen, der bestemmer i spørgsmål om EU-ret, men i netop denne sag kan EU-domstolen ikke bestemme over Danmark.

"Domstolen kan ikke komme efter Danmark, hvis Kommissionen beder om det, for det blokerer det danske retsforbehold for. Vi er med i Schengen under forudsætning af, at vi ikke afgiver suverænitet, og det er hele humlen i vores retsforbehold, at vi ikke vil afgive suverænitet," siger Henning Bang Fuglsang Madsen Sørensen.

Retsforbeholdet sikrer nemlig, at Danmark er mellemstatsligt medlem af Schengen-samarbejdet eller "med i Schengen på ‘gule plader’", som Henning Bang Fuglsang Madsen Sørensen siger.

Derfor kan Europa-Kommissionen ikke pudse EU-Domstolen på Danmark, som den kan med andre lande i Schengen-samarbejdet, der samarbejder overstatsligt og på den måde afgiver suverænitet.

"Støjberg har en god pointe i, at Danmark selv bestemmer, om vi har grænsekontrol eller ej. For det er netop på den betingelse, at vi er kommet med i Schengen-samarbejdet," siger Henning Bang Fuglsang Madsen Sørensen.

Rent juridisk har Støjberg altså ret i, at Danmark i kraft af retsforbeholdet kan bryde Schengen-aftalen og blive ved med at have grænsekontrol, selvom EU siger stop. Danmark vil i hvert fald ikke få problemer med EU-Domstolen.

 

 

Retsforbeholdet betyder, at Danmark ikke er underlagt EU-regler om retligt- og indre anliggende. Det handler blandt andet om samarbejde på udlændingeområdet og vedrørende grænsekontrollen.

Teknisk set er det danske forbehold formuleret som et forbehold mod deltagelse i samarbejdet på området, når det er overstatsligt. Et overstatsligt samarbejde betyder, at man i EU vedtager regler, der kan have direkte virkning i medlemslandene og dermed påvirker borgerne.

Danmark kan derimod godt deltage i mellemstatsligt samarbejde på området, hvor reglerne alene forpligter landene. Det betyder, at EU-regler, der er vedtaget under det mellemstatslige samarbejde, skal godkendes og vedtages af Folketinget, før de gælder for borgere og virksomheder i Danmark.

Kilde: Folketingets EU-oplysning

 

 

LÆS OGSÅ: Tidligere har vi tjekket, om Støjberg har ret i sin påstand om, hvor meget kontanthjælpsmodtagere får udbetalt efter indførslen af kontanthjælpsloftet.

Politisk modvilje

Men det er naivt at tro, at Danmark kan blæse på Europa-Kommissionens løftede pegefinger uden at løbe ind i politiske problemer. Det mener Gerd Battrup, der er jurist og lektor ved Center for Grænseregionsforskning ved Syddansk Universitet.

Det er nemlig helt utænkeligt, at Europa-Kommissionen skulle lade det passere.

"Hvis Danmark bryder aftalen, kan EU jo finde på også at bryde aftalen og ekskludere Danmark fra Schengen. I det tilfælde lever Danmark ikke længere op til kravene til Europol, for det forudsætter nemlig deltagelse i Schengen. Så ville der blive lukket ned for Danmarks adgang til Europol-registrene," siger Gerd Battrup.

Og udsigten til at ryge ud af Europol-samarbejdet ville hurtigt skabe en klump i halsen på regeringen.

Derudover vil Danmark til hver en tid kunne blive slæbt i enten Den Internationale Domstol eller Den Faste Voldgiftsret, for det blokerer retsforbeholdet ikke for. Og ifølge Gerd Battrup kan en international retssag - eller trussel om samme - pålægge Danmark at løse uenighederne i EU-domstolen på trods af retsforbeholdet.

Europa-Kommissionen ville altså ikke se med milde øjne på Danmarks ulydighed og formentlig stramme den politiske skrue om den danske grænsekontrol. Så selvom Danmarks medlemskab i Schengen-samarbejdet omfatter et forbehold, så vil det få politiske konsekvenser, hvis Danmark trodser aftalen og bevarer grænsekontrollen.

Vi kan ikke vide, hvordan det vil foregå, men i sidste ende ville EU nok få vredet armen rundt på Danmark i en sådan grad, at Danmark ville være nødt til at opløse grænsekontrollen igen, vurderer Gerd Battrup.

Ny aftale betyder nye problemer for regeringen

Hidtil har Schengen-landene kun kunnet indføre grænsekontrol i seks måneder ad gangen i op til to år. Det har Danmark benyttet sig af siden januar sidste år og dermed opbrugt mulighederne for forlængelse efter de nuværende regler.

Men Europa-Kommission er tilsyneladende blødt op på spørgsmålet om grænsekontrol, efter Danmark sammen med fire andre Schengen-lande - Tyskland, Frankrig, Norge og Østrig - er løbet til Bruxelles med brændende ønsker om at få forlænget grænsekontrollen.

For med et nyt forslag giver Europa-Kommissionen nu alligevel medlemslandene mulighed for at kontrollere egne grænser og selv kunne beslutte om grænsekontrollen skal forlænges i op til tre år.

Men med den luksus følger til gengæld yderligere krav, siger Gerd Battrup.

"Med forslaget vil medlemsstaterne få lov til at indføre grænsekontrol på eget initiativ i længere tid, men nu skal de så virkelig også kunne dokumentere, at der er grund til det," siger hun.

Og det kan vise sig, at en terrortrussel ikke vil være en tilstrækkelig grund til at forlænge grænsekontrollen. For med det nye forslag stiller Europa-Kommissionen større krav til, at medlemsstaterne leverer saglige begrundelser for at indføre grænsekontrol, som Europa-Kommissionen i sidste ende skal godkende, siger Gerd Battrup.

"Med det nye forslag får Kommissionen væsentligt bedre redskaber til at gå ind i beslutningsprocessen om, hvorvidt der foreligger tilstrækkelig grund til at indføre grænsekontrol. Og Kommissionen vil nok pege på andre midler end grænsekontrol, der vil være mere relevante til at forebygge den fare, som medlemsstaterne vil afhjælpe. De midler vil typisk være øget politiovervågning i hele landet og ikke kun i grænseområdet," siger hun.

Ifølge Marlene Wind, der er professor ved Institut for Statskundskab ved Københavns Universitet, er det usikkert, om Danmark overhovedet vil kunne få tilladelse til at have grænsekontrol med Europa-Kommissionens nye forslag.

"Initiativet til grænsekontrol vil godt nok komme fra medlemstaterne selv, men hvad nytter det, hvis de selv skal dokumentere truslen? Det her er slet ikke et tag-selv-bord af grænsekontrol, som Europa-Kommissionen åbner for. Kommissionen vil kun se grænsekontrol som en sidste udvej, og der skal foreligge en solid grund til det," siger Marlene Wind.

Artiklen er opdateret 3. oktober - 13.58: Gerd Battrup var citeret for at sige, at EU vil suspendere Danmark fra Schengen-samarbejdet, hvis grænsekontrollen fortsætter. Men EU-Rådet vil i stedet ekskludere Danmark. Det er nu rettet.

Artiklen er opdateret 3. oktober - 15.54: Artiklen er opdateret med et citat af Marlene Wind.

 

Artiklen er produceret af Mandag Morgen for TjekDet

Opdateret 20. dec 2023