Når ferien bliver til mareridt: Her er Airbnb-fælderne, du bør kende – og undgå
-
Platforme som Airbnb og Uber, hvor der udveksles varer eller tjenester mellem privatpersoner, er sårbare over for svindel og manipulation.
-
Det er konklusionen i en ny bog, der bygger på øjenvidneberetninger og over 600 konkrete sager fra hele verden.
-
Svindlen kan se ud på flere måder, og for at undgå at blive snydt, er det vigtigt at vide, hvilke faresignaler du skal være på udkig efter.
Delingsøkonomiplatforme, der udveksler varer eller tjenester mellem privatpersoner, som Airbnb og Uber bliver markedsført som pålidelige og sikre. Men en ny bog skrevet af den sydafrikanske medieforsker Julie Reid viser, at de er særdeles sårbare over for svindel og manipulation. Hun beskriver, hvordan svindlere bruger det, hun kalder "delusive speech" – en form for vildledende kommunikation med kriminelt formål.
Bogen bygger på øjenvidneberetninger og over 600 konkrete sager fra hele verden, hvor folk er blevet lokket i fælden med desinformation - falske anmeldelser og fupannoncer på Airbnb.
Hvordan foregår svindlen?
Airbnb er verdens største platform for udlejning af private boliger og ferieophold. Platformen forbinder udlejere med rejsende, der leder efter et alternativ til hotelophold. For nylig har Airbnb udvidet med tilbud om for eksempel personlige trænere og catering som en del af bookingen.
Svindlen foregår på flere måder. Den mest oplagte metode er, at svindleren opretter en falsk og tillokkende boligannonce. Brugeren betaler, men når vedkommende møder op på adressen, eksisterer boligen slet ikke.
Derudover findes der "lokkemads- og bytte-tricket": På ankomstdagen kontakter værten gæsten og påstår, at boligen ikke længere er tilgængelig, men tilbyder en anden. Den nye bolig er ofte langt ringere – og nogle gange findes den slet ikke. Folk ender med at betale for luksus, men overnatter i et usselt eller usikkert sted. Svindlerne har også lært at manipulere Airbnbs anmeldelsessystem, hvor brugerne bedømmer en bolig. Netværk af svindlerværter producerer falske positive anmeldelser, der får annoncerne til at fremstå troværdige og autentiske.
Mange annoncer bruger vildledende, kopierede eller AI-genererede billeder og falske beskrivelser, ligesom værterne ofte gemmer sig bag opdigtede navne og profiler.
En anden metode er at få gæsterne til at betale udenom Airbnbs mere sikre betalingssystem. Herefter forsvinder svindleren med pengene.
Men faren handler ikke kun om økonomisk svindel. Konceptet bag Airbnb bygger på, at du bor i en fremmeds hjem. Det kan udgøre en personlig sikkerhedsrisiko.
Når gæster tjekker ind, er de alene hjemme i en bolig, som værten har adgang til. Julie Reid har fundet eksempler på vold, tyveri uden tegn på indbrud, voldtægter, mord, afpresning, seksuel udnyttelse og menneskehandel. I nogle tilfælde er gæster blevet holdt som gidsler.
Hvordan fungerer desinformationen?
Julie Reid betragter delusive speech – altså vildledende tale – som en underkategori af desinformation, fordi det handler om bevidst at sprede vildledende indhold i stor skala. Men der er en vigtig forskel: Formålet er ikke at fremme en politisk sag, en ideologi eller opnå militær magt. Det handler udelukkende om kriminalitet eller økonomisk vinding.
Denne type vildledning gemmer sig i fuldt dagslys på platforme, vi ellers stoler på – som Airbnb, Booking.com og Uber. Det er ofte umuligt at se forskel på de falske og de ægte opslag. Når brugere sidder og kigger efter ferieboliger på Airbnb, bliver de præsenteret for mange muligheder. En fupannonce ligner, lyder og føles præcis som en reel annonce.
Det sker på platforme, der har bygget hele deres image op omkring tillid. Svindlerne udnytter netop den tillid. Når vi logger ind på populære handels- eller delingsøkonomiplatforme, er vi allerede klar til at købe noget – og så er det nemt at blive snydt.
Hvad kan Airbnb stille op?
Airbnb har allerede indført en række sikkerhedsforanstaltninger, som for eksempel særlige udrykningshold, et rådgivende ekspertpanel for tillid og sikkerhed og rejseforsikring for gæster. Virksomheden hævder også at bruge maskinlæring – altså avanceret teknologi, der lærer at genkende svindelmønstre – til at finde og fjerne fupannoncer.
Men desværre virker ingen af disse tiltag helt efter hensigten. Airbnb lover, at de verificerer både boliger og værter, men Julie Reids analyse viser alvorlige mangler i systemet. Svindlere kan let omgå kontrollerne ved at bruge falske navne, forfalskede dokumenter og AI-genereret indhold. Airbnb har selv indrømmet, at de har problemer med at sikre, at verifikationen fungerer.
Julie Reid har desuden dokumenteret, hvordan gæster, der er blevet snydt, ofte ikke får lov til at dele deres erfaringer i en anmeldelse. Airbnbs brugerbetingelser og indholdspolitik gør det nemt for deres kundeservice og virksomhedens ledere at fjerne ærlige, men negative anmeldelser.
Det betyder, at farlige og svigagtige oplevelser ikke bliver synlige for andre – og det efterlader fremtidige gæster i fare. Julie Reid mener, at brugeranmeldelsessystemet bør ændres, så det lever op til internationale menneskerettighedsstandarder om ytringsfrihed. Kun sådan kan brugernes ærlige oplevelser få lov at komme frem, og platformen blive mere sikker.
Den mest almindelige anklage Julie Reid har hørt, handler dog om, at Airbnb ikke fjerner fupannoncer – selv når en gæst har sendt dokumentation på, at annoncen er svindel. Derfor mener hun, at Airbnb hurtigst muligt bør indføre en slags nødprocedure, så snyd kan fjernes straks det opdages, og man undgår, at andre også falder i fælden.
Hvad kan brugerne selv gøre?
Som rejsende kan man heldigvis selv tage en række forholdsregler. Start med at spørge nogen, du stoler på – måske en ven eller kollega, der kender boligen og kan bekræfte, at den findes, og at værten er reel.
Hvis det ikke er muligt, så overvej at vælge et almindeligt hotel i stedet. Men book direkte hos hotellet – ikke via tredjeparter som Booking.com, hvor der også findes falske annoncer. Brug eventuelt Google Street View til at se, om adressen faktisk eksisterer.
Uanset hvad, så hav altid en plan B. Tænk over, hvad du vil gøre, hvis noget går galt – og husk altid at købe rejseforsikring.
Er det en del af et større problem?
I bogen analyserer Julie Reid en lang række former for digital svindel. Og selvom hendes hovedfokus er på Airbnb, så findes problemet langt bredere. Den type vildledende kommunikation, hun kalder delusive speech, findes nu på alle store techplatforme, som mange af os bruger i hverdagen.
Hun nævner blandt andet svindel på datingapps som Grindr, Tinder og Hinge, samkørselsapps som Uber, Lyft og Bolt, rejseportaler som Booking.com og Hotels.com – og sociale medier som Facebook, Instagram og YouTube.
Julie Reid håber, at hendes bog og eksempler kan være med til at skabe større opmærksomhed om de risici, der følger med, når man færdes online.
Der findes adskillige typer af svindel med desinformation og vildledende tekster. En af de mere snedige er mails med falske budskaber fra for eksempel en direktør til en medarbejder, hvor lederen angiveligt er løbet tør på ferien på sin sommerferien. Dem skal medarbejderen så overføre til sin (falske) chef. Tricket har vi tidligere skrevet om her.
Hvis du kan lide TjekDets artikler og vil være sikker på ikke at gå glip af den nyeste, så følg os på Facebook ved at klikke her. Du kan også tilmelde dig TjekDets gratis nyhedsbreve, hvor vi tipper dig om vores seneste faktatjek, advarer om digital svindel og deler seneste nyt om mis- og desinformation - direkte i din mailindbakke. Tilmeld dig nyhedsbrevet her.
Denne artikel blev første gang bragt hos det britiske forskningsmedie The Conversation, der formidler nyheder og synspunkter inden for det britiske akademiske miljø.
