Svindlere vil have snablen i din bankkonto: Undgå at blive fuppet i sommerferien

Svindlerne ved, at sommerferien er et oplagt tidspunkt at slå til.

Du holder fri og har bedre tid til for eksempel at tjekke de sociale medier, så hver sommer forsøger svindlerne at stikke snablen ned i din bankkonto med tilbud på luksusvarer, falske konkurrencer eller andre fupnumre, som umiddelbart kan virke ganske troværdige.

Men der er en hel del simple råd, der kan klæde dig bedre på til at gennemskue, om du er ved at blive taget ved næsen.

Lad os først se på nogle af de typiske svindelnumre, der florerer i sommerperioderne.

Fupmagerne påstår, de kender nummeret på dit kreditkort

På forsiden af dit kreditkort er angivet 16 tal. Og de tal bruger svindlere til at lokke dig i en fælde.

Forestil dig, at du er på ferie og pludselig får en mail fra Nets om, at dit Visa/Dankort er blevet midlertidigt spærret. Nu er gode råd dyre, for så kan du jo ikke betale regningen på den restaurant i udlandet, hvor du sidder og netop har nydt et måltid. Mailen virker troværdig, den angiver nemlig de første fire cifre i nummeret på dit betalingskort, 4571. Så du skynder dig at gøre, som du bliver bedt om i mailen, nemlig at oplyse numrene på dit betalingskort. Og så skulle den ged være barberet.

Men det hele bliver meget værre. Mailen er nemlig slet ikke fra Nets, der blandt andet står for driften af Dankort, Betalingsservice og NemID i Danmark. Og cifrene 4571 går igen på de fleste danskeres Visa/Dankort.

"De (svindlerne, red.) ved, at hovedparten af danskerne har et Visa/Dankort, der har 4571 som de første fire cifre. De kriminelle benytter sig ganske enkelt af sandsynlighedsregning, og her rammer de flest ved at bruge cifrene fra det mest populære betalingskort, som er Visa/Dankort," forklarer en pressetalsmand for Nets til TjekDet, da vi sidste år beder om en forklaring på svindelnummeret.

Selvom mailen altså umiddelbart kan virke ganske overbevisende, er der ét helt tydeligt tegn på, at du er ved at blive fuppet. Det er nemlig slet ikke Nets, der retter henvendelse til dig, hvis der en dag skulle være et eller andet galt med dit betalingskort. I det tilfælde er det derimod din bank, der tager kontakt.

Men svindlerne bruger sandsynligvis Nets' navn, fordi de fleste danskere kender navnet, og fupmagerne behøver dermed ikke udsende tusindvis af mails med navnene på forskellige banker. Det ville jo være utroværdigt, hvis du modtager en mail fra en bank, du slet ikke har noget at gøre med.

Svindelnumre, hvor du lokkes til at udlevere dine kortoplysninger, kaldes i øvrigt for phishing - fupmagerne forsøger at fiske oplysninger fra dig.

Svindlerne skriver, de kender nummeret på dit VISA/Dankort. Men det er fup!

Falske feriepenge venter på dig

En anden klassiker er en sms eller mail, hvor du bliver bedt om at udlevere dine bankoplysninger, fordi du angiveligt har feriepenge til gode. Og hvem kunne ikke godt bruge et par ekstra kroner til at forsøde feriedagene?

Sms’en eller mailen har flere gange tidligere floreret, hvor afsenderen angiveligt er "BorgerDK" – et navn, der minder om hjemmesiden www.borger.dk, der er danskernes officielle indgang til kontakt med de danske myndigheder. Men sms’en eller mailen indeholder også et link, der tydeligvis peger i en helt anden retning. Linket kan for eksempel være noget helt sort som 'https://sdeal.net/bVc' eller et link, der minder om noget, du kender - for eksempel "https://www.borgerdk.com'. Det er dit første advarselssignal om, at der er noget galt, og du derfor bør slette beskeden.

Hvis du ønsker at tjekke, hvorvidt du har feriepenge tilgængelig til udbetaling, bør du altid tjekke via den officielle hjemmeside på www.borger.dk/feriekonto. Myndigheder, banker og offentlige instanser vil kun i sjældne tilfælde sende et direkte link til en hjemmeside over sms, oplyser Forbrugerrådet Tænk.

Når svindlere forsøger at franarre dig oplysninger til for eksempel dit bankkonto, kalder man det 'phishing' - altså fupmagerne fisker efter oplysningerne. Foto: Mohamed Hassan/Pixabay

Ubrugelige gavekort og flybilletter

En anden ferieklassiker er gode tilbud til feriedestinationer – typisk i form af falske digitale gavekort. Her udvælger svindlerne nogle attraktioner, som danskerne gerne besøger under deres ferie.

Sidste sommer måtte for eksempel Legoland advare mod en falsk konkurrence på Facebook, hvor du bare lige skulle svare på tre korte – og i nogen grad mærkværdige – spørgsmål, og derefter ville du blive belønnet med fem gratis billetter til forlystelsesparken til en samlet værdi af næsten 1.900 kroner. Men konkurrencen var fup.

Klikkede man på linket i opslaget på Facebook, havnede man slet ikke på Legolands hjemmeside www.legoland.dk, men derimod på sider som "legoland-dk.net" eller "http://legoland.com-usx.com".

I det hele taget er forlystelsesparker et yndet offer blandt svindlerne. For eksempel har Fårup Sommerland, Djurs Sommerland og Lalandia ufrivilligt lagt navn til adskillige falske konkurrencer.

For mange danskere indebærer en sommerferie en tur ud at flyve. Og det er svindlerne også ganske godt klar over. Derfor kan du enten på Facebook, på mail eller sms støde ind i tilbud fra luftfartsselskaber, der er alt for gode til at være sande.

Både Norwegian og SAS har i flere omgange måtte advare om falske konkurrencer, der blandt andet lokkede med gratis flybilletter, fordi de fejrede "kundens taknemmelighed uge!" – hvad det så end betyder.

Ferie giver tid til at handle i fupbutikker

Svindlerne er selvfølgelig også klar over, at mange formodentlig er interesserede i at få fat i luksusvarer til absolut lavpris. Og ligger du på stranden og bader i solen, er der jo al rigelig tid til at gå på udsalgsjagt på mobiltelefonen.

Derfor bombarderes du måske ofte med mails og opslag på sociale medier, der lokker med uhørt lave priser på for eksempel Ray Ban-solbriller. I flere omgange har en falsk annonce cirkuleret, der faldbyder rabatter på helt op til 90 procent. Lyder det for godt til at være sandt? Så er det netop det, der er tilfældet.

De falske annoncer spredes vidt og bredt på Facebook af brugere, der slet ikke aner, at de er med til at udbrede svindlen.Der er typisk tale om fupwebshops. I bedste fald får du en dårlig kopi, og i værste fald bliver dine kreditkortoplysninger misbrugt.

Danskerne slipper gerne kreditkortet af syne på ferien

Syv ud af ti danskere protesterer ikke, hvis tjeneren tager kreditkortet med ud i baglokalet, når der skal betales for middagen på ferien, skriver Berlingske. Avisen bygger konklusionen på en undersøgelse af ældre dato, der er foretaget af analyseinstituttet Epinion for revisions- og rådgivningsfirmaet Deloitte.

Men det kan blive en bombe under din økonomi at lade dit kreditkort ude af syne. I baglokalet kan tjeneren nemlig skrive alle oplysningerne på dit kort af og potentielt bruge dem til at handle på nettet. 

"Der er ingen tvivl om, at det er en dårlig ide at give sit kreditkort til en tjener eller en ekspedient, der tager det med ud i baglokalet for at gennemføre betalingen," sagde ekspert i datasikkerhed og partner i Deloitte Kim Schlyter i Berlingskes artikel fra 2015.

"Det tager kun få sekunder at kopiere oplysningerne på kortet. Med dem i hånden kan man frit bruge løs på for eksempel internettet, indtil enten banken eller ejeren selv opdager, at der er noget galt," forklarede han.

Gør en sikker handel på nettet: Sådan tjekker du om netbutikken er fup

Den slags svindelnumre er dog blevet betydelig sværere at føre ud i livet. I dag bliver man nemlig bedt om at godkende sit onlinekøb med både kortoplysninger, sms-kode og et kodeord eller ved brug af NemID-nøgleapp. 

Hvis du vil være sikker på, at du fortsat kan handle på internettet uden at blive bremset i processen, skal du sørge for, at dit kort er tilmeldt sikkerhedsløsningen 3D Secure. Du tilmelder dit kort og opretter personlig kode på Nets' hjemmeside.

Direktøren mangler (ikke) penge

Det kan godt betale sig at kigge en ekstra gang på mails, der ser ud til at komme fra direktionsgangen. Særligt når sommerferien er over os.

Ferietiden er nemlig højsæson for direktørsvindel, skriver Rigspolitiet i en pressemeddelelse.

Direktørsvindlen er en særlig type it-kriminalitet, hvor svindlere udgiver sig for at være direktøren i en virksomhed eller bestyrelsesformanden i en forening og på den måde lokker medarbejderne til at overføre penge.

"Vi kan se, at de i høj grad målretter deres bedrag mod små foreninger, som de prøver at franarre mindre beløb – typisk under 5.000 euro," siger Trine Møller, der er centerchef hos centret for IT-økonomisk kriminalitet, LCIK.