Bemærk Denne artikel blev udgivet for over en måned siden

Svindlere vil have snablen i din bankkonto: Undgå at blive fuppet i sommervarmen

Guides 7. jul 2021  -  6 min læsetid
This describes the image
Foto: Pixabay
  • Sommerferien er over os, og det udnytter svindlere til at få fingrene i dine penge

  • Fælles for fupnumrene er, at de umiddelbart kan virke ganske troværdige

  • Her gennemgår vi nogle af de svindelnumre, vi ofte ser i sommerperioden, og vi giver dig flere gode råd til, hvad du skal være opmærksom på

Skrevet af: Thomas Hedin

Svindlerne ved, du holder fri og har bedre tid til for eksempel at tjekke de sociale medier, og hver sommer forsøger de at stikke snablen ned i din bankkonto med tilbud på luksusvarer, falske konkurrencer eller andre fupnumre, som umiddelbart kan virke ganske troværdige. Men der er en hel del simple råd, der kan klæde dig bedre på til at gennemskue, om du er ved at blive taget ved næsen.

Lad os først se på nogle af de typiske svindelnumre, der florer i sommerperioderne.

Fupmagerne skriver, de kender nummeret på kreditkort

På forsiden af dit kreditkort er angivet 16 tal. Og de tal bruger svindlere til at lokke dig i en fælde.

Forestil dig, at du er på ferie og pludselig får en mail fra Nets om, at dit Visa/Dankort er blevet midlertidigt spærret. Nu er gode råd dyre, da du nu ikke kan betale regningen på den restaurant, hvor du sidder og netop har nydt et måltid. Mailen virker troværdig, den angiver nemlig de første fire cifre i nummeret på dit betalingskort, 4571. Så du skynder dig at gøre, som du bliver bedt om i mailen, nemlig at oplyse numrene på dit betalingskort. Og så skulle den ged være barberet.

Men det hele bliver meget værre. Mailen er nemlig slet ikke fra Nets, der blandt andet står for driften af Dankortet, Betalingsservice og NemID i Danmark. Og cifrene 4571 går igen på de fleste danskeres Visa/Dankort.

"De (svindlerne, red.) ved, at hovedparten af danskerne har et Visa/Dankort, der har 4571 som de første fire cifre. De kriminelle benytter sig ganske enkelt af sandsynlighedsregning, og her rammer de flest ved at bruge cifrene fra det mest populære betalingskort, som er Visa/Dankort," forklarer en pressetalsmand for Nets til TjekDet.

Selvom mailen altså umiddelbart kan virke ganske overbevisende, er der ét helt tydeligt tegn på, at du er ved at blive fuppet. Det er nemlig slet ikke Nets, der retter henvendelse til dig, hvis der en dag skulle være et eller andet galt med dit betalingskort. I det tilfælde er det derimod din bank, der tager kontakt.

Falske feriepenge venter på dig

En anden klassiker er en sms, der forsøger at lokke dig til at udlevere dine bankoplysninger, fordi du angiveligt har feriepenge til gode. Og hvem kunne ikke godt bruge et par ekstra kroner til at forsøde feriedagene.

Sms’en er allerede nu i omløb, hvor afsenderen angiveligt er "BorgerDK" – et navn, der minder om hjemmesiden www.borger.dk, der er borgernes officielle indgang til kontakt med de danske myndigheder. Men sms’en indeholder også et link, der tydeligvis peger i en helt anden retning. I eksemplet på billedet hedder linket 'https://sdeal.net/bVc'. Det er dit første advarselssignal om, at der er noget galt, og du derfor bør slette telefonbeskeden.

Hvis du ønsker at tjekke, hvorvidt du har feriepenge tilgængelig til udbetaling, bør du altid tjekke via den officielle hjemmeside på www.borger.dk/feriekonto. Myndigheder, banker og offentlige instanser vil kun i sjældne tilfælde sende et direkte link til en hjemmeside over sms, oplyser Forbrugerrådet Tænk.

Ubrugelige gavekort og flybilletter

En anden ferieklassiker er gode tilbud til feriedestinationer – typisk i form af falske digitale gavekort. Her udvælger svindlerne gerne nogle attraktioner, som danskerne gerne besøger under deres ferie. Sidste sommer måtte for eksempel Legoland advare mod en falsk konkurrence på Facebook, hvor du bare lige skulle svare på tre korte – og i nogen grad mærkværdige - spørgsmål, og derefter ville du blive belønnet med fem gratis billetter til forlystelsesparken til en samlet værdi af næsten 1.900 kroner. Men konkurrencen var fup.

Både Djurs Sommerland og Fårup Sommerland har været misbrugt i lignende fupnumre.

 

Også her var linket et klart signal om, at der var noget galt. Klikkede man på linket i opslaget på Facebook, havnede man slet ikke på Legolands hjemmeside www.legoland.dk, men derimod nogen gange "legoland-dk.net" eller "http://legoland.com-usx.com".

I det hele taget har forlystelsesparker været et yndet offer blandt svindlerne. For eksempel har Fårup Sommerland og Lalandia ufrivilligt måtte lægge navn til falske konkurrencer.

Med mindre du har egen bil eller tager på cykelferie, så indebærer en sommerferie ofte, at du skal ud at flyve. Og det er svindlerne også ganske godt klar over. Derfor kan du enten på Facebook, på mail eller sms støde ind i tilbud fra luftfartsselskaber, der er alt for gode til at være sande.

 

Både Norwegian og SAS har i flere omgange måtte advare om falske konkurrencer, der blandt andet lokkede med gratis flybilletter, fordi de fejrede "kundens taknemmelighed uge!" – hvad det så end betyder.

Ferie giver tid til at handle i fupbutikker

Og lad os så tage et sidste eksempel.

Svindlerne er selvfølgelig også klar over, at mange formodentlig er interesserede i at få fat i luksusvarer til absolut lavpris.

Derfor bombarderes du måske ofte med mails og opslag på sociale medier, der lokker med uhørt lave priser på for eksempel Ray Ban-solbriller. I flere omgange har en falsk annonce cirkuleret, der faldbyder rabatter på helt op til 90 procent. Lyder det for godt til at være sandt? Så er det netop det, der er tilfældet.

 

De falske annoncer spredes vidt og bredt på Facebook af brugere, der slet ikke aner, at de er med til at udbrede svindlen.

Der er typisk tale om fupwebshops. I bedste fald får du en dårlig kopi, og i værste fald bliver dine kreditkortoplysninger misbrugt.

Danskerne slipper gerne kreditkortet af syne på ferien

Syv ud af ti danskere protesterer ikke, hvis tjeneren tager kreditkortet med ud i baglokalet, når der skal betales for middagen på ferien, skriver Berlingske i artikel. Avisen bygger konklusionen på en undersøgelse af ældre dato, der er foretaget af analyseinstituttet Epinion for revisions- og rådgivningsfirmaet Deloitte.

Men det kan blive en bombe under din økonomi, at lade dit kreditkort ude af syne. I baglokalet kan tjeneren nemlig skrive alle oplysningerne på dit kort af, og potentielt bruge dem til at handle på nettet. 

"Der er ingen tvivl om, at det er en dårlig ide at give sit kreditkort til en tjener eller en ekspedient, der tager det med ud i baglokalet for at gennemføre betalingen," sagde ekspert i datasikkerhed og partner i Deloitte Kim Schlyter i Berlingskes artikel fra 2015.

"Det tager kun få sekunder at kopiere oplysningerne på kortet. Med dem i hånden kan man frit bruge løs på for eksempel internettet, indtil enten banken eller ejeren selv opdager, at der er noget galt," forklarede han.

Den slags svindelnumre er dog blevet betydelig sværere at føre ud i livet. I dag bliver man nemlig bedt om at godkende sit onlinekøb med både kortoplysninger, sms-kode og et kodeord eller ved brug af NemID-nøgleapp. Hvis du vil være sikker på, at du fortsat kan handle på internettet uden at blive bremset i processen, skal du sørge for, at dit kort er tilmeldt sikkerhedsløsningen 3D Secure. Du tilmelder dit kort og opretter personlig kode på Nets hjemmeside.

Undgå at blive fuppet

Ved blot at have nogle ganske få råd i baghovedet, vil du ofte let hurtigt kunne gennemskue et fupnummer – om det er på sociale medier, sms, mail eller en webbutik:

  • Brug din sunde fornuft! Først og fremmest er det vigtigt at forholde dig kritisk til det tilbud eller budskab, du præsenteres for. Er det for eksempel luksusvarer til helt uhørt lave priser? Så er der nok noget galt. Bliver du bedt om at indbetale nogle penge for eksempelvis en pakke, du aldrig har bestilt, så er der nok også noget galt.
  • Mærkeligt sprog! Er en mail, sms eller hjemmeside fyldt med stavefejl eller underlige sproglige formuleringer? Størstedelen af fupbutikkerne får oversat al tekst af en computer. Derfor er fupbutikker og svindelmails fulde af sprogfejl og sjove formuleringer.
  • Tjek links og www-adresserne! Er du rent faktisk på vej til – eller er du nu også på – for eksempel Legolands hjemmeside? Svindlere bruger ofte www-adresser, der ligner en ægte adresse, men der vil alligevel en lille forskel. Og den være nem at overse. For eksempel er Legolands rigtige adresse www.legoland.dk. Men i et tidligere svindelnummer havde fupmagerne oprettet adressen legoland.com-usx.com.
  • Kig dig omkring på hjemmesiden! Falske webbutikker eller hjemmesider med fupkonkurrencer ser ofte ikke særlig professionelle ud. Ofte er de halvtomme, der er oplyses ikke postadresser, telefonnumre, emailadresser eller cvr-numre, links virker ikke, og hvis de virker, så sendes du videre til andre hjemmesider.
  • Hvad siger andre? Det er altid en god ide at være kritisk overfor webbutikker, du ikke kender. TjekDet advarer hyppigt om svindelnumre. Det samme gør Forbrugerrådet Tænk. Du kan også tjekke en webbutik på Trustpilot og se, om andre har anmeldt butikken.
 
Opdateret 14. jul 2021