Bemærk Denne artikel blev udgivet for over en måned siden

Pas på svindel på Marketplace: Her er tegnene på, at du handler med en svindler

Guides 5. jun 2024  -  3 min læsetid
Tjekdet
  • Er du ved at sælge en vare og får en besked om, at en interesseret køber vil afhente varen med et bud, som har pengene med, er du sandsynligvis ved at blive snydt

  • Flere og flere danskere forsøges snydt ved samhandel, viser en rapport

  • TjekDet giver her gode råd til at spotte faresignalerne

Har du købt en ny sofa eller telefon, har du måske prøvet at skille dig af med din gamle på Facebook Marketplace, Den Blå Avis eller Gul & Gratis. 

Måske er du også en af dem, der har prøvet at blive snydt af enten en køber eller sælger. 

Anmeldelser om svindel ved samhandel udgjorde nemlig 35 procent af det samlede antal af anmeldelser om it-relateret økonomisk kriminalitet i 2023. Det er en stigning på 15 procent i forhold til 2022, og svindel ved samhandel udgør den største andel af anmeldelser om it-relateret økonomisk kriminalitet. Det viser en rapport fra Nationalt Center for IT-Kriminalitet (NCIK)

Dog er der formentlig langt flere ofre, end anmeldelserne afspejler. Ifølge tal fra Danmarks Statistik er det nemlig kun hver femte af dem, der udsættes for it-relateret økonomisk kriminalitet, der efterfølgende anmelder det til politiet.

Ved samhandel på handelsplatforme bruger svindlerne forskellige metoder, som kan være svære at gennemskue. 

TjekDet guider dig til at spotte faresignalerne, så du kan undgå at falde i fælden, næste gang en svindler henvender sig til dig.

Tjekdet
På Facebook Marketplace kan man opleve, at en interesseret køber vil sende et bud forbi din adresse for at hente varen. Buddet vil også stå forbetalingen, men vær på vagt, hvis du får sådan en besked. Foto: Skærmbillede fra Facebook

Et bud vil hente varen

Når du har oprettet en salgsannonce, vil interesserede købere skrive til dig, hvor I så skal forsøge at få en aftale på plads. 

Du kan opleve, at køberen for eksempel skriver, at vedkommende ikke selv har tid til at hente varen eller en opfinder en anden kreativ undskyldning for, hvorfor vedkommende ikke selv kan hente varen. Køberen vil derfor sende et bud fra et fragtfirma, der vil hente varen hjemme hos dig. Buddet vil også tage sig af betalingen.

Buddet kan komme fra DAO, GLS, PostNord, FedEx, DHL - ja, faktisk alle tænkelige fragtfirmaer.

Tjekdet


Men modtager du en forespørgsel som denne, skal du være på vagt og faktisk helt trække dig fra handelen.

Det er nemlig et forsøg på at franarre dig penge. Svindlerne er i virkeligheden slet ikke interesseret i at købe den vare, du har sat til salg. I stedet er de ude på at fiske bankoplysninger, adgangskoder og andre personlige oplysninger.

Svarer du ‘ja’ til, at der må komme et bud forbi din adresse efter varen, sender den falske køber sædvanligvis et link, hvor du bliver bedt om at betale en forsikring eller et depositum med lovning om, at du vil få pengene refunderet, når buddet har hentet varen.

Tjekdet
Hvis en interesseret køber forsøger at rykke samtalen over på en anden platform, skal du også være vaks ved havelågen. Svindelnummeret består nemlig i, at du får tilsendt et link, hvor du bliver bedt om at angive enten personlige oplysninger eller bankoplysninger. Foto: Skærmbillede fra Facebook


Linket, du får tilsendt, fører ofte til en falsk hjemmeside med et vellignende design, der får dig til tro, at du befinder på et rigtig fragtfirmas hjemmeside.

Men taster du dine bankoplysninger ind via det link, svindleren sender, ligger dine bankoplysninger i deres hænder, som de nu kan bruge til at rippe din konto. 

Omfanget af svindel ved samhandel er så omfattende, at selv diverse fragtfirmaer advarer om fupnumrene på deres hjemmeside, hvor de også giver gode råd til at undgå at blive svindlet, når du handler med andre på internettet. 

GLS oplyser eksempelvis, at de ikke afhenter pakker hos private, og at deres chauffører ikke tager imod penge. Får man en henvendelse om det, kan man derfor være sikker på, at den er et forsøg på svindel. 

Udfyld label

Ovenstående eksempel er blot én af mange svindelmetoder, som hærger på handelsplatformene. 

En anden udbredt svindelmetode kan også være, at køberen skriver, at vedkommende gerne vil betale for levering og spørger efter dit telefonnummer og din email-adresse.

Tjekdet
Her ses endnu et eksempel på, at køberen forsøger at rykke samtalen over på en anden platform. Foto: Skærmbillede fra Facebook


Derefter vil køberen sende dig en sms eller en email med et link til en falsk hjemmeside, hvor du angiveligt skal udfylde en pakkelabel. Men undervejs vil du blive bedt om at indtaste personlige oplysninger eller bankoplysninger, selvom køberen påstår, at fragten er betalt. Og så sidder du i saksen, hvor svindlerne kan franarre dig dine penge. 

På sikkerdigital.dk advares der mod, at man rykker samtalen over på en anden platform.

Er du uheldigvis faldet i svindlernes fælde og har oplyst bankoplysninger, er en god start altid at få spærret dit kort og kontakte din bank hurtigst muligt.

Hvis du kan lide vores artikler og vil være sikker på ikke at gå glip af den nyeste, så følg os på Facebook ved at klikke her.

Opdateret 5. jun 2024