Svindlerne ændrer taktik med ny historie om to arresterede piger

Indsigt 28. maj 2024  -  4 min læsetid
Tjekdet
Jesper Buchs navn og ansigt misbruges i adskillige annoncer på Facebook, som investeringssvindlere står bag - og de har opfundet en helt ny historie til lejligheden. Foto: Nathalie Damgaard Frisch (grafik)
  • Investeringssvindlere har sat en ny falsk artikel i omløb på Facebook som supplement til den velkendte historie, hvor en kendis afslører sin hemmelighed på direkte tv

  • Pengene skulle stamme fra en fuldstændigt lovlig investeringsplatform, som blandt andre iværksætter Jesper Buch står bag

  • I virkeligheden er det svindlernes nyeste forsøg på at tiltuske sig danskeres penge

Null

I årevis har investeringssvindlere på Facebook franarret danskere millionbeløb med samme succesfulde fortælling: En kendt dansker - det kunne være tv-vært Anders Lund Madsen eller journalist Divya Das - afslører sin personlige vej til rigdom i bedste sendetid, som oftest i TV 2-programmet Go’ Morgen Danmark eller i DR1’s Aftenshowet.

Men svindlerne turnerer nu med en ny historie i deres fortsatte bestræbelser på at lænse intetanende danskeres bankkonto. 

Denne gang er det Løvens Hule-iværksætter Jesper Buch, der fungerer som ufrivilligt blikfang i adskillige Facebook-annoncer, som leder ind til en falsk Berlingske-artikel. I den kan man læse, at to piger er blevet taget i tolden i Københavns Lufthavn med sammenlagt mere end 2,8 millioner kroner i kontanter. 

Pengene skulle ifølge artiklen stamme fra en navngiven investeringsplatform, som ifølge Jesper Buch kan “gøre hvem som helst til en millionær indenfor 3-4 måneder.” Både “den Danske toldadministration” og “det Danske politi” slår i den falske artikel fast, at “indkomsten er opnået samt tjent på lovligt vis”, og de to pigers eneste brøde er derfor angiveligt, at de ikke deklarerede det store pengebeløb. 

Udover Jesper Buch står to andre Løvens Hule-investorer, Jacob Risgaard og Christian Arnstedt, samt Bestseller-ejer Anders Holch Povlsen og Danske Bank bag platformen, kan man læse i artiklen.



Ny fortælling, samme fremgangsmåde

Selvom lufthavnsfortællingen er ny, og det er Berlingske frem for B.T., der ufrivilligt må lægge navn til historien, er svindlernes fremgangsmåde den samme som så mange gange før.

Ifølge artiklen kræver det et startgebyr på cirka 2.000 kroner at blive oprettet på investeringsplatformen, “hvorefter den automatiseret trading algoritme vil påbegynde sit arbejde.” Et indskud på et beløb i den størrelsesorden er standardpraksis for investeringssvindlere og ligeledes det beløb, TjekDets journalist tidligere har betalt, da vi bevidst gik i en investeringsfælde for at afdække svindlernes metoder. 

Artiklen er desuden plastret til med links til platformen, så læseren hurtigt kan gå ind og begynde sit eget investeringseventyr. Klikker man på et af de mange links, ender man i bunden af artiklen, hvor der er en kontaktformular, som er identisk med den, TjekDets journalist skulle udfylde for at blive ringet op af svindlerne. 

I nogle tilfælde hedder investeringsplatformen ‘Bit A1 ePrex’ eller ‘Bit 900 ePrex’, mens den i andre tilfælde hedder ‘Immediate Imovax 600’, ‘Immediate Folex 4.1’ eller ‘Immediate Folex 6.1’. Udover de skiftende platformsnavne og en udgivelsesdato, der altid er dags dato, er de falske Berlingske-artikler fuldstændigt identiske rent visuelt.


 


Dog afslører URL’en - sidens adresselinje - at der på ingen måde er tale om en ægte Berlingske-artikel. Den optræder nemlig på adresser som https://pricespk.com, https://clubapes.xyz og https://sdjcsm.top, hvorimod Berlingskes rigtige side slet og ret hedder www.berlingske.dk. Generelt er det en god idé at tjekke adresselinjen, hvis du er i tvivl om, hvorvidt du har bevæget dig ind på en falsk side.

Stor rækkevidde

Svindlerne kaster tilsyneladende et anseeligt beløb efter at få deres nye fuphistorie ud til masserne. 

Det tidligste eksempel på en Jesper Buch-annonce, der leder videre til den falske Berlingske-artikel, er ifølge Metas annoncebibliotek oprettet 10. april 2024. Siden er omtrent 500 svindelannoncer kommet til, og de har tilsammen en reach - altså rækkevidde - på mere end 150.000. Det vil sige, at de cirka 500 annoncer er dukket op i danske brugeres Facebook-feed flere end 150.000 gange. 

Rækkevidden afgøres af, hvor mange penge en annoncør - i det her tilfælde svindlerne - betaler for annoncen. Jo flere penge, man betaler for en annonce, des større rækkevidde får den i udgangspunktet.

TjekDet lavede i januar en lignende undersøgelse af 501 Anders Lund Madsen-svindelannoncer, og på den baggrund regnede vi os med assistance fra to marketingbureauer frem til, at svindlerne brugte fire millioner kroner på de i alt godt 9.000 Anders Lund Madsen-annoncer, der på det tidspunkt var på Facebook.

TjekDets afdækning viste samtidig, at Anders Lund Madsen kun var en af i alt 49 kendte danskere, som blev misbrugt. Sammenlagt er det altså meget store summer, svindlerne bruger på de falske annoncer. 

Flere fortilfælde

Det er langt fra første gang, at svindlerne udser sig Jesper Buch som blikfang i et forsøg på at franarre Facebook-brugere penge. Både i 2018, 2019 og 2023 skrev vi på TjekDet om svindelnumre på Facebook, hvor JustEat-stifteren ufrivilligt medvirkede. 

Med Jesper Buchs egne ord kommer det “i bølger”, og han kan mærke det ved, at han modtager beskeder fra folk, der enten gør ham opmærksom på svindelnummeret eller spørger, om det er til at stole på. Denne gang er ingen undtagelse, og den nuværende bølge af beskeder startede for to-tre uger siden, fortæller han til TjekDet.

“Det er nogle år siden, jeg har fået så mange e-mails og beskeder omkring det her svindelnummer, som jeg gør lige nu,” siger han og fortsætter: 

“Jeg bruger enormt meget tid på at skrive til folk, at det er svindel, som jeg intet har med at gøre. Det er super belastende, men jeg kan fornemme, hvornår svindlerne virkelig lægger tryk på, for så begynder folk at rette henvendelser til mig.”

Jesper Buch har aldrig forsøgt at anmelde svindlen til Meta, for han tror ikke, det vil gøre nogen forskel. Han peger på TV 2 og DR’s fælles video-opråb af Meta som et eksempel på, hvor lidt tech-giganten gør ved svindlen, og han nævner også den økonomiske gulerod for Meta, som TjekDet har omtalt.

“Meta tjener penge på, at jeg bliver misbrugt, og at andre mennesker bliver misbrugt. Jeg synes faktisk, det er ret kvalmende.”

TjekDet sætter fokus på investeringssvindel på Facebook. De seneste måneder har vi udgivet adskillige artikler om, hvem svindlerne er, og vi stiller spørgsmålet, hvorfor Meta ikke er i stand til at eliminere svindlen, der starter på deres platforme.

Du kan læse alle artiklerne i vores artikelserie her, og du kan blive opdateret på alle vores kommende artikler ved at følge os på Facebook eller skrive dig op til vores nyhedsbrev nedenfor.

Opdateret 30. maj 2024