Hvem får pengene, hvis USA køber Grønland?
-
USA vil forsøge at købe Grønland af Danmark, lyder det fra USA’s udenrigsminister, Marco Rubio.
-
I medier og på sociale medier kan man også læse opfordringer til, at Danmark sælger Grønland og bruger pengene på infrastruktur og bedre velfærd.
-
Men Danmark kan slet ikke sælge Grønland og kan dermed heller ikke få penge for Grønland, siger forskere.
-
Grønland skal først løsrive sig fra rigsfællesskabet, før et salg kan komme på tale. Og pengene er grønlændernes.
Knap havde kalenderen skiftet til 2026, før USA’s præsident, Donald Trump, igen luftede sit behov for at købe Grønland af hensyn til national sikkerhed.
Siden har danske og internationale medier skrevet vidt og bredt om reaktioner fra politikere og forskellige scenarier.
Flere amerikanske medier skriver, at USA’s udenrigsminister, Marco Rubio, har fortalt til medlemmer af Kongressen, at Donald Trumps ønske først og fremmest er at købe Grønland af Danmark. Marco Rubio uddyber ikke, hvordan et køb konkret kan udmønte sig, eller hvad prisen skal være.
I Politiken kan man også læse et debatindlæg med overskriften “Slug stoltheden, og sælg Grønland”.
“Forhandl en aftale, mens vi stadig har noget at forhandle med. Tag pengene, og byg broer overalt i Danmark,” skriver forfatteren Ryan Smith i Politiken.
Opfordringen til at sælge Grønland kan også findes på sociale medier. Her argumenteres der blandt andet for, at pengene fra salget kan give bedre forhold de ældre og skabe et bedre sundhedsvæsen.
Der hersker altså en opfattelse af, at Danmark kan få penge for at sælge Grønland.
Men ifølge Frederik Harhoff, professor emeritus i folkeret ved Syddansk Universitet, er det slet ikke muligt “forfatningsretligt” for Danmark på egen hånd at sælge Grønland.
Af den grund giver det ikke mening at spekulere i, hvor mange penge Danmark kan få for at sælge Grønland, pointerer han.
Grønlands uafhænighed bestemmes af grønlænderne
Et salg af Grønland kan først komme på tale, hvis Grønland træder ud af rigsfællesskabet. Og først da, understreger Frederik Harhoff.
“Et isoleret salg af Grønland er ikke teknisk muligt, medmindre at Grønland først udtræder af rigsfællesskabet i henhold til den procedure, der er i selvstyreloven paragraf 21. Det er en procedure, der kommer til at tage lang tid, fordi der er rigtig mange vilkår, der skal forhandles på plads,” siger han.
Det samme påpegede Miriam Cullen, der er lektor på Juridisk Fakultet ved Københavns Universitet, til TjekDet tilbage i januar 2025, da vi undersøgte, om det er muligt for Danmark at sælge Grønland.
“Man kan ikke sælge Grønland, hvor folk bor og lever og har selvstyre. Selvstyreloven gør det meget klart, at en beslutning om Grønlands uafhængighed skal træffes af Grønlands folk,” sagde hun.
Grønland får pengene
Men hvis vi ser bort fra uafhængighedsprocessen og forestiller os, at Grønland er trådt ud af rigsfællesskabet?
Hvis Grønland ender med det, har Danmark ikke længere indflydelse i Grønland, og Grønland er derfor helt fri til at bestemme deres fremtid.
“Derefter kan de tilbyde sig til overtagelse af USA. Det kan enten ske gennem et køb, hvor Grønland selvfølgelig får pengene, eller det kan ske via en slags associeringsaftale,” siger Frederik Harhoff.
En såkaldt fri associations-aftale bliver indgået af to selvstændige stater - for eksempel Grønland og USA. Typisk vil den mest magtfulde stat have en sikkerhedspolitisk interesse i aftalen, som Donald Trump har i Grønland. Til gengæld vil den magtfulde stat betale penge til den mindre stærke stat.
En sådan konstellation ses for eksempel på Marshalløerne, der har en fri association til USA. Det samme har Cookøerne til New Zealand.
“I andre dele af verden har en kolonimagt givet slip på en koloni, som er blevet uafhængig og står på egne ben. Men de støtter stadig den nu selvstændige stat og dens folk, fordi der er en løbende kulturel og social forbindelse mellem dem. Så de fortsætter med at have disse gode relationer. Det er helt muligt,” sagde Miriam Cullen til TjekDet i januar 2025.
Sådan bliver Grønland selvstændigt
Først og fremmest skal der en folkeafstemning i Grønland til, før grønlænderne kan løsrive sig fra Danmark.
Dernæst vil den grønlandske regering, Naalakkersuisut, indlede forhandlinger med den danske regering om at træde ud af Rigsfællesskabet.
I princippet kunne de to regeringer også forhandle en aftale på plads, før grønlænderne har stemt for en løsrivelse fra Danmark.
Men når en aftale er på plads mellem de to regeringer, må Naalakkersuisut til Landstinget i Nuuk og diskutere aftalen. Er de enige, må grønlænderne stemme om aftalen ved en folkeafstemning. Også det danske Folketing skal i henhold til Grundloven stemme aftalen igennem.
Det betyder i praksis, at Danmark kan forhindre Grønland i at blive selvstændigt. Jævnfør grundlovens paragraf 19 skal Danmark nemlig give samtykke til grønlændernes løsrivelse.
Det er dog højst usandsynligt, at Folketinget vil modsætte sig grønlandsk selvstændighed, efter at den danske og grønlandske regering formentlig har brugt flere år på at forhandle aftalen på plads. Desuden ville Danmark få problemer med folkeretten, siger Miriam Cullen.
“På et internationalt juridisk niveau har Grønland ret til selvbestemmelse. Så hvis Folketinget sagde nej til en afgørelse truffet ved folkeafstemning i Grønland, ville det sandsynligvis være i strid med international ret. Og det er muligt, at det kunne ende i en international domstol,” siger hun.
Hvis du kan lide TjekDets artikler og vil være sikker på ikke at gå glip af den nyeste, så følg os på Facebook ved at klikke her. Du kan også tilmelde dig TjekDets gratis nyhedsbreve, hvor vi tipper dig om vores seneste faktatjek, advarer om digital svindel og deler seneste nyt om mis- og desinformation – direkte i din mailindbakke. Tilmeld dig nyhedsbrevene her.
