Ti begivenheder i 2025, der ændrede verden og fordrejede virkeligheden
-
Donald Trumps tilbagevenden til magten, våbenhvile i Gaza og massive investeringer i kunstig intelligens: Her er 10 internationale begivenheder, der definerede 2025 og gav anledning til spredning af misinformation.
2025 blev året, hvor verden blev rystet af store politiske og klimatiske begivenheder.
Fra Donald Trumps tilbagevenden til magten i USA til massive storme og oversvømmelser i Asien og Caribien, fra diplomatiske forhandlinger om krig og våbenhvile til ungdomsprotester verden over.
Her er ti begivenheder, der definerede året og spredte misinformation.
Trump vender tilbage
En national sikkerhedsoffensiv. Massedeportationer af udokumenterede immigranter. Nedlæggelse af store dele af den amerikanske føderale regering.
Siden sin tilbagevenden til Det Hvide Hus i januar har den republikanske præsident Donald Trump gået efter modstandere, indsat Nationalgarden i demokratiske byer, angrebet medierne og bekæmpet mangfoldigheds- og inklusionspolitikker.
Han har også haft store diplomatiske bestræbelser med lidt blandede resultater til følge.
Og meningsmålinger tyder på, at amerikanerne i stigende grad er utilfredse med økonomiske spørgsmål - især leveomkostningerne.
Nederlag ved lokalvalg har sat hans parti i en vanskelig position for midtvejsvalgene, der finder sted næste efterår.
Donald Trumps tilbagevenden til Det Hvide Hus har også fyldt meget i året der gik på TjekDet, fordi han i høj grad selv har været med til at bidrage med misinformation - blandt andet omkring Grønland.
Blandt andet forventede præsidenten, at Danmark så let som ingenting ville sælge Grønland til USA. Men både TjekDet og faktatjekmedier rundt om i verden kunne slå fast, at det ikke er en mulighed. Samtidig blev amerikanske Trump-støtter ved med at hævde, at grønlænderne gerne vil være en del af USA. Et af vores faktatjek undersøgte den påstand.
På TjekDet lavede vi blandt andet en artikel om, at han påstod, at USA havde bidraget med flere penge end Europa tilsammen, hvilket var forkert.
Donald Trump fik også Vestas og Ørsteds aktier til at falde i starten af året, fordi han påstod, at havvindmøller var skyld i hval-død - en påstand, som flere forskere kunne afvise.
Våbenhvile i Gaza
Amerikansk pres førte i oktober til en våbenhvile mellem Israel og Hamas, to år efter et hidtil uset angreb fra Hamas blev begyndelsen på en ødelæggende krig i Gazastriben.
Våbenhvilen medførte udlevering af de sidste overlevende israelske gidsler samt alle - undtagen ét - af de afdødes lig i bytte for løsladelse af palæstinensiske fanger.
Den gjorde det også muligt at øge strømmen af humanitær hjælp ind i Gaza, som ifølge FN og humanitære NGO’er stadig er langt fra at kunne opfylde områdets behov.
Israel afventer, at det sidste gidsels lig bliver returneret, før forhandlingerne om anden fase af våbenhvilen begynder. Et skridt, som skal føre til demilitarisering af Gaza, ifølge en USA-støttet plan, der er godkendt af FN.
Israels premierminister Benjamin Netanyahu har udtalt, at han håber at gå videre til anden fase “meget snart”, men volden fortsætter med at plage området, hvor begge sider anklager hinanden for at bryde våbenhvilen.
Og risikoen for en regional konflikt består med fortsatte israelske angreb på Hizbollah-mål i Libanon.
Israel har også, med hjælp fra USA, indledt angreb mod Irans nukleare anlæg under en 12 dage lang krig i juni.
I september ramte Israel også Hamas-embedsmænd i et angreb i Qatar.
Før våbenhvilen i Gaza fyldte krigen mellem Israel og Hamas også meget i TjekDets arbejde. Vi har blandt andet lavet flere historier om forskellige påstande omkring det reelle dødstal i Gaza - herunder at dødstallet i virkeligheden skulle være 680.000 - og at 14.000 spædbørn skulle være i fare for at dø i de næste to døgn.
Mislykkede Ukraine-forhandlinger
Donald Trumps ankomst til Det Hvide Hus gav også nyt liv til bestræbelserne på at afslutte krigen i Ukraine, udløst af Ruslands invasion i 2022.
Donald Trumps sympati har gentagne gange skiftet mellem Ukraines præsident Volodymyr Zelenskyj og hans russiske modpart Vladimir Putin. Det har især fået ukrainerne til at frygte at blive tvunget ind i en aftale på russiske vilkår.
I februar skældte Donald Trump Volodymyr Zelenskyj ud i Det Ovale Kontor i Det Hvide Hus og beskyldte ham for at risikere Tredje Verdenskrig og for at vise manglende respekt for det amerikanske folk.
Da direkte samtaler mellem de to lande ikke førte nogen vegne, var Donald Trump i august vært for Vladimir Putin ved et topmøde i Alaska, som sluttede tidligt. Efterfølgende har USA beskyldt Rusland for ikke at være seriøs omkring at afslutte krigen.
Senere indførte den amerikanske præsident sin første store sanktionspakke mod Rusland.
Der har dog været intensive internationale diskussioner for at nå en våbenhvile baseret på et amerikansk forslag fra november, som Ukraine og dets europæiske allierede mente tilgodeså Rusland.
Og det er ikke kun Donald Trump, som har presset Volodymyr Zelensky i 2025. På sociale medier har der af flere omgange floreret påstande om, at han skulle misbruge de midler, som Ukraine får fra Vesten til krigen mod Rusland for egen vindings skyld. For eksempel at han skulle have købt en gigantisk ranch i USA, investeret milliarder i et stort ski-projekt og endda tilegnet sig Hitlers gamle sommerresidens.
Global handelskrig
Donald Trump har indført bølger af told på import og hele industrier, der blev anset for strategiske - såsom stål, aluminium og kobber - hvilket har udløst en handelskonflikt, der har rystet verdensøkonomien.
Mens de berørte lande overvejede eller gennemførte gengældelsesforanstaltninger, har hårde forhandlinger ført til flere aftaler. Blandt andet med Den Europæiske Union og Kina.
Bilaterale diskussioner med Canada blev dog suspenderet, efter at en canadisk provins finansierede en annonce, der kritiserede toldsatserne.
Under pres for at sænke leveomkostningerne for amerikanerne besluttede Trump midt i november at ophæve tolden på udvalgte fødevarer. Det gælder blandt andet importeret kaffe og oksekød. Og netop en voldsom prisstigning på oksekødet blev et varmt emne i den offentlige debat - både herhjemme og i udlandet.
En ny pave
Robert Francis Prevost blev den første amerikanske pave den 8. maj efter sin forgænger Franciskus’ død, som han i mange år havde rådgivet.
Hvid røg steg op over Det Sixtinske Kapel for at annoncere valget af den 267. leder af den katolske kirke efter et konklave på under 24 timer.
Den nyvalgte Chicago-fødte pave, der tilbragte næsten 20 år som missionær i Peru og siden opnåede statsborgerskab, tog pavenavnet Leo XIV.
Han har fulgt i sin argentinske forgængers fodspor ved at fokusere på de fattige, migranter og miljøet.
Han har også beroliget konservative kredse ved at udelukke - i hvert fald på kort sigt - ordination af kvinder som diakoner og anerkendelse af ægteskab mellem personer af samme køn.
Pave Francis’ død blev også genstand for misinformation på sociale medier, hvor et falsk citat kom i omløb, der fik TjekDet på arbejde. Citatet blev set af millioner, men vores faktatjek viste, at der ingen beviser er for, at den afdøde pave rent faktisk skulle have sagt det.
Gen Z-opstande
Demonstrationer under ledelse af personer under 30 år opstod på tværs af Asien, Afrika og Latinamerika for at bekæmpe dårlige levevilkår, censur på sociale medier og korruption blandt eliter.
Det gik ikke upåagtet hen. I Marokko lovede regeringen for eksempel sociale reformer, og 2.000 demonstranter står nu over for retsforfølgelse.
I andre lande udviklede protesterne sig til en bredere udfordring af magten, efter at de blev mødt med voldelig undertrykkelse.
Men Nepals maoistiske premierminister KP Sharma Oli og Madagaskars præsident Andry Rajoelina blev tvunget fra magten.
I Tanzania spillede unge også en fremtrædende rolle i protester efter valget, som myndighederne slog hårdt ned på.
Et piratflag med et stråhatbærende kranium med korslagte knogler fra mangaen “One Piece” vises ofte af demonstranter og har spredt sig på sociale medier som et symbol på kampen mod undertrykkelse på tværs af kontinenter.
Også voldsomme demonstrationer i Indonesien viste, hvor effektiv brugen af kunstig intelligens er til spredning af misinformation. I en video talte Indonesiens finansminister nedsættende om landets skolelærere, hvilket pustede til voldsomme demonstrationer med flere dræbte og sårede. Men indholdet i videoen var ikke alene falsk - det var pivfalsk.
AI-boom
Techgiganter og investorer har brugt stadigt større beløb på at finansiere den hurtige vækst i AI.
Udgifterne relateret til AI-udviklingen forventes at nå omkring 9,5 billioner kroner i 2025 og 13 billioner kroner næste år, ifølge det amerikanske rådgivningsfirma Gartner.
Markedets begejstring har kortvarigt skubbet chipgiganten Nvidias værdiansættelse over godt 30 billioner kroner.
Men markederne frygter en spekulativ boble omkring teknologien.
Og der er bredere bekymringer.
AI beskyldes for at fremme misinformation, mens ophavsretssøgsmål melder sig, og mange virksomheder har henvist til indførelsen af teknologien som forklaring på massefyringer. Det fik TjekDet til i sommeren at iværksætte en oplysningskampagne om netop videoer genereret med kunstig intelligens. I løbet af 2025 forsvandt de mest typiske fejl ved AI-videoer, og i dag kan hvem som helst eksperimentere med at sende skadelig misinformation i omløb i den offentlige debat.
Hvor nemt det er blevet, kunne vores kampagne påvise. Nedenstående video lavede vores videograf på lidt over en times tid - stadig med en del småfejl, men langt færre og mere uigennemskuelige end for bare et til halvandet år siden.
Samtidig står OpenAI over for et søgsmål fra forældrene til en californisk teenager, der begik selvmord, hvor det hævdes, at selskabets chatbot ChatGPT gav råd om, hvordan han kunne gennemføre sin plan.
Virksomheden har oplyst, at den har styrket sine forældrekontroller, mens Californien har vedtaget lovgivning, der regulerer chatbots.
De massive investeringer og den hurtige udvikling i AI har også været tydelig i TjekDets faktatjek, hvor 2025 virkelig har markeret begyndelsen på en ny tidsalder for brugen af kunstig intelligens.
I forbindelse med flere krige, angreb og naturkatastrofer har vi nemlig oplevet, at meget af den misinformation, som spredes hurtigst på sociale medier, er skabt med AI - noget vi slet ikke har set i samme skala tidligere. Et godt eksempel er et billede,
Og under politiske forhandlinger i Washington fik et billede af de europæiske ledere på stribe pludselig viral opmærksomhed. EU-ledere var tilsyneladende forvist til en korridor i Det Hvide Hus. Men billedet var manipuleret og skabt med AI, og blev blandt andet spredt af pro-russiske brugere.
Et spektakulært Louvre-tyveri
Den 19. oktober brugte tyve iført arbejdsveste en møbelstige til at bryde ind på Louvre-museet i Paris.
De flygtede på scootere med kronjuveler til en værdi af 88 millioner euro (102 millioner dollar), selvom de tabte en diamantbesat krone undervejs.
Fire mænd, der mistænkes for at have været en del af røveriet, er blevet sigtet og fængslet, men de stjålne skatte er ikke blevet fundet.
Amerikanske angreb vækker vrede i Venezuela
USA har siden august indsat en betydelig militær tilstedeværelse ud for Latinamerikas kyst, officielt for at bekæmpe narkotikasmugling på vej til USA.
Omkring 100 mennesker er siden september blevet dræbt i amerikanske angreb på både, som USA hævder, uden at fremlægge beviser, transporterede narkotika.
Det amerikanske justitsministerium fastholder, at angrebene var “lovlige”, og afviser anklager fra en højtstående FN-embedsmand om, at de var “ulovlige”.
Kampagnen har udløst vrede reaktioner i Latinamerika, især i Venezuela, der ser angrebene som et påskud for at vælte præsident Nicolas Maduro og beslaglægge landets oliereserver.
Den 10. december beslaglagde amerikanske styrker et venezuelansk olietankskib ved at fire sig ned på fartøjet fra en helikopter.
USA har siden annonceret en “total blokade” mod “sanktionerede olietankere”, der sejler til eller fra Venezuela.
Amerikanske myndigheder anklager Nicolas Maduro for at stå i spidsen for et kartel og tilbyder en dusør på 50 millioner dollar for hans tilfangetagelse.
Rekordbrydende vejr
Mens Vietnam, Sri Lanka og Indonesien er blevet ramt af dødelige oversvømmelser, har kraftige storme hærget Caribien og Filippinerne.
Ekstreme vejrbegivenheder bliver mere hyppige, mere dødelige og mere ødelæggende som følge af det, forskere kalder menneskeskabte klimaforandringer.
Orkanen Melissa, en af de kraftigste, der nogensinde har ramt Caribien, har ødelagt hele regioner på Jamaica og oversvømmet både Haiti og Cuba.
I Sydøstasien blev Filippinerne ramt af tyfonerne Ragasa, Kalmaegi og Fung-wong inden for to måneder, mens Vietnam blev hærget af storme, oversvømmelser og jordskred.
Tropiske storme og monsunregn har sidst på året hamret gennem Sydøstasien og Sydasien, ødelagt store områder af Indonesiens nordvestlige ø Sumatra og fordrevet tusindvis af mennesker i Sri Lanka.
Temperaturerne er steget, og skovbrande er taget til i Europa, hvor et rekordstort areal brændte i løbet af sommeren.
Den franske middelhavskyst har oplevet sin værste brand i 50 år.
Og i USA har brande udløst af lynnedslag ført til lukningen af den nordlige del af den berømte Grand Canyon fra midt i juli og resten af turistsæsonen.
Og netop klimaforandringer er ofte genstand for en hed debat. Orkanen Melissas alvor blev efterfulgt af en storm af AI-genererede videoer og billeder. For eksempel en video, der angiveligt viste borgere - ofte med stærke jamaicanske accenter, som syntes at skulle forstærke stereotype forestillinger - der fester, sejler, kører på jetski, svømmer eller på anden måde nedtoner faren fra det, som meteorologer har advaret om kunne blive øens voldsomste vejr nogensinde.
