Forstå sagen på ét minut: Derfor er Donald Trump så opslugt af Grønland
-
Den amerikanske præsident Donald Trump holder fortsat Grønland i et jerngreb af interesse – tilsyneladende drevet af strategisk beliggenhed, råstoffer og stormagtsambitioner. Men hverken naturen, lokalbefolkningen eller markedet er nødvendigvis med ham.
Grønland – som den tidligere amerikanske præsident Donald Trump i den seneste tid igen og igen giver udtryk for, at han vil overtage af hensyn til USA’s nationale og internationale sikkerhed – er et selvstyrende område i Arktis under det danske rigsfællesskab.
Øen er dækket af is, rummer uopdagede mineralressourcer og har en vigtig geostrategisk placering.
"Vi er nødt til at have det (Grønland, red.)," siger Donald Trump igen onsdag – kort før den amerikanske vicepræsident JD Vance i dag skal besøge den amerikanske Pituffik-rumbase, ofte også omtalt som Thule Air Base, på Grønlands nordvestlige kyst.
Navnet "Pituffik" er det oprindelige grønlandske navn for området, og i 2023 ændrede USA officielt navnet på basen til Pituffik Space Base som en anerkendelse af lokal kultur og sprog.
Basen er vigtig for USA’s globale overvågning og missilforsvarssystem og spiller en central rolle i det amerikanske rumbaserede forsvarssystem, herunder radaranlæg og satellitkommunikation.
Tættere på New York end København
Selvom Grønland har selvstyre og bestemmer over en lang række indre anliggender, er det fortsat Danmark, der har ansvaret for blandt andet politi, udenrigspolitik og forsvar. Det skyldes både politiske aftaler og danske krav om, at for eksempel udenrigspolitikken føres samlet for hele riget.
Men blandt andet fordi Grønlands hovedstad Nuuk faktisk ligger tættere på New York end på København, at Grønland naturligt hører til i dets "interessesfære". Det forklarer historiker Astrid Nonbo Andersen fra Dansk Institut for Internationale Studier (DIIS) til nyhedsbureauet AFP.
"Under Anden Verdenskrig – mens Danmark var besat af Tyskland – overtog USA kontrollen med Grønland. Og på en måde har de aldrig forladt øen," siger hun.
USA har som nævnt stadig en aktiv militærbase i Grønland, der blev oprettet under Den Kolde Krig som et tidligt varslingssystem ved mulige sovjetiske angreb. Basen er fortsat en vigtig del af USA’s missilforsvar.
Grønlands geografiske placering gør, at øen ligger netop på den korteste flyverute for missiler mellem Rusland og USA.
Washington har også "reelle bekymringer over den manglende overvågning af luftrummet og undervandsområderne øst for Grønland," siger Ulrik Pram Gad, der også er tilknyttet DIIS.
Den strategiske betydning bliver kun større, i takt med at nye skibsruter åbner, når isen i Arktis smelter. Men ifølge Ulrik Pram Gad bruger Donald Trump "meget overdrevne vendinger".
Donald Trump lancerer allerede i 2019 – under sin første præsidentperiode – idéen om, at USA skulle købe Grønland. Det bliver dog hurtigt afvist af både Grønland og Danmark. Blandt andet kalder den danske statsminister Mette Frederiksen kravet for absurd. Det udløste en skarp reaktion fra daværende præsident Donald Trump, som kaldte hende "nasty" – et ord han tidligere har brugt om flere kvindelige politikere og journalister, han er uenig med.
"Jeg syntes, statsministerens udtalelse om, at det var en absurd idé, var uforskammet (nasty, red.). Det var en upassende måde at svare på. Hun kunne bare have sagt nej tak," siger han dengang.
Den amerikanske præsident Donald Trump kaldte i 2019 den danske statsminister Mette Frederiksen for "nasty" (uforskammet), da hun kaldte hans ønske om at få fat i Grønland for "absurd". VIDEO: CBSN
Et potentielt mineeventyr
Siden 2009 har det grønlandske selvstyre været ansvarligt for, hvordan naturressourcerne på øen udnyttes.
Adgang til Grønlands mineraler betragtes som vigtig af USA, der i 2019 indgik en samarbejdsaftale med det grønlandske selvstyre på området.
EU fulgte trop fire år senere med sin egen aftale.
Jorden under Grønland er godt kortlagt, og der findes nu detaljerede kort over mineralforekomsterne.
EU har identificeret 25 ud af de 34 mineraler på sin officielle liste over kritiske råstoffer i Grønland – herunder sjældne jordarter, som bruges i alt fra elektronik til vindmøller og elbiler.
"Efterspørgslen efter mineraler stiger, og derfor skal man ud og lede efter nye steder, hvor de kan udvindes," siger analytiker Ditte Brasso Sørensen fra tænketanken Europa.
"Flere og flere aktører bliver opmærksomme på, at de er nødt til at sprede deres afhængighed – især når det handler om sjældne jordarter, hvor Kina sidder på en stor del af markedet," siger hun.
Hun peger desuden på en voksende bekymring for, at Kina får adgang til Grønlands mineralressourcer.
Men realiteten er, at minedriften i Grønland stort set ikke eksisterer i dag.
Der er kun to aktive miner på øen: En rubinmine, som leder efter nye investorer, og en mine med anorthosit – en bjergart, der blandt andet indeholder titanium.
Økonomisk afhængighed
Selvom Grønland arbejder for større selvstændighed fra Danmark, er øens økonomi fortsat afhængig af de årlige bloktilskud fra den danske stat. De udgør cirka en femtedel af Grønlands bruttonationalprodukt. Dertil kommer indtægter fra fiskeri.
Der er håb om, at åbningen af den nye internationale lufthavn i Nuuk, der slog dørene op i november sidste år, kan sætte gang i turismen i Arktis.
Men den generelle infrastruktur er også en afgørende udfordring, når det gælder udviklingen af minedrift.
"Donald Trump sætter Grønland på verdenskortet, når det gælder råstofudvinding. Men det er svært at vurdere, hvad det egentlig fører til, fordi der mangler investorer," siger lektor Lill Rastad Bjørst fra Aalborg Universitet, som forsker i Grønland.
Ditte Brasso Sørensen fremhæver også de praktiske vanskeligheder ved at etablere minedrift i Grønland.
"Der er meget barske vejrforhold, et sårbart miljø og store omkostninger, blandt andet fordi der skal opbygges både fysisk og digital infrastruktur."
Modstanden mod uranminedrift i det sydlige Grønland har tidligere ført til lovgivning, der forbyder udvinding af radioaktive stoffer.
En anden potentiel naturressource er olie, men her er udviklingen gået i stå.
"Grønlands regering har sat olieefterforskning på pause og satser i stedet på potentialet i vandkraft," siger Lill Rastad Bjørst.
Hvis du kan lide vores artikler og vil være sikker på ikke at gå glip af den nyeste, så følg os på Facebook ved at klikke her. Du kan også tilmelde dig TjekDet's gratis nyhedsbrev, hvor vi tipper dig om vores seneste faktatjek - direkte i din mailindbakke. Tilmeld dig nyhedsbrevet her.
