Efterretningstjenester: Ingen tegn på koordineret udenlandsk indblanding i det grønlandske valg
-
Der er ingen tegn på, at fremmede efterretningstjenester har forsøgt at påvirke valget til det grønlandske parlament, Inatsisartut, konkluderer PET og FE.
-
Misinformation har dog floreret i valgkampen, særligt via falske profiler og fordrejede fakta på sociale medier.
-
TjekDet har dokumenteret eksempler på misbrug af politikercitater og genoplivning af gamle kontroversielle fortællinger.
Der er ingen tegn på, at fremmede efterretningstjenester har forsøgt at påvirke valget til det grønlandske parlament, Inatsisartut, tidligere på måneden. Det konkluderer Forsvarets Efterretningstjeneste (FE) og Politiets Efterretningstjeneste (PET) i en ny vurdering.
Selvom der har været stor international interesse for valget, har myndighederne ikke fundet beviser på, at udenlandske efterretningstjenester har stået bag systematiske påvirkningskampagner.
"Trods stor international interesse for valget har tjenesterne ikke afdækket forberedt, systematisk og koordineret påvirkningsvirksomhed fra fremmede efterretningstjenester," skriver PET og FE i pressemeddelelsen.
Men misinformation har spredt sig i valgkampen, særligt på sociale medier. Her har falske og manipulerede oplysninger været i omløb, og falske profiler har udgivet sig for at være danske eller grønlandske politikere. Selv om oplysningerne ikke ser ud til at være delt i en koordineret indsats, kan misinformationen godt have haft en indflydelse på valgkampen.
"Denne form for misinformation kan – uanset afsender – potentielt bidrage til at polarisere debatter og kan bruges af fremmede stater som desinformation i påvirkningskampagner," skriver PET og FE.
I 2018 besluttede den daværende Venstre-ledede regering at oprette en enhed, der har som opgave at håndtere og overvåge trusler fra statslige påvirkningskampagner. Enheden, der fik navnet Task Force Påvirkning, er sammensat af en række ministerier og myndigheder - herunder Udenrigsministeriet, Justitsministeriet, grønlandske og færøske myndigheder, Forsvarets Efterretningstjeneste, Politiets Efterretningstjeneste og Styrelsen for Samfundssikkerhed.
Enheden har fulgt valgkampen tæt og vil fortsat overvåge truslen fra udenlandske aktører, der forsøger at blande sig i den offentlige debat.
"Myndighederne arbejder løbende på at ruste samfundet mod truslen fra kræfter i udlandet, der på ulovlig vis forsøger at påvirke demokratiske processer," oplyser PET og FE.
Bekræfter efterretningstjenesterne konklusion
Thomas Hedin, chefredaktør for TjekDet, er enig i, at misinformation har spillet en rolle, men uden tydelige tegn på en koordineret indsats fra udenlandske myndigheder. I stedet har der været spredte forsøg på at påvirke debatten, hvor nogle af afsenderne har kunnet identificeres, mens andre har været mere uklare.
"Vi har heller ikke konstateret en samlet desinformationsstrategi mod valget komponeret af fremmede magter, men der har været dryp af misinformation fra forskellige aktører," siger Thomas Hedin.
Et af de tydeligste eksempler er brugen af falske profiler på sociale medier. Blandt andet blev en falsk politikerprofil oprettet på X, hvor den grønlandske regeringschef, Múte B. Egede, blev taget til indtægt for en grov og stærkt kritisk udtalelse om den amerikanske administrations interesse i Grønland. Profilen fik stor udbredelse, men viste sig at være falsk.
I en anden sag blev den danske SF-politiker Karsten Hønge misbrugt i falske pro-russiske opslag, hvor han fejlagtigt blev citeret for at takke Rusland for støtte i en konflikt med USA.
"Falske citater og manipulerede opslag er en velkendt metode til at påvirke den offentlige debat, og det har vi set eksempler på i denne valgkamp," siger Thomas Hedin.
Gamle fortællinger fik nyt liv
Misinformation i valgkampen har ikke kun handlet om nye falske historier, men også om ældre fortællinger, der er blevet genoplivet og forstærket. Særligt kontroversielle temaer om forskellige forhold mellem Danmark og Grønland fik under valget nyt liv gennem misinformation.
"Det hører ikke til sjældenhederne, at gamle uoverensstemmelser bliver pustet op gennem misvisende fakta og udeladelser af vigtige nuancer, og det har også været tilfældet i denne valgkamp," siger Thomas Hedin.
Et eksempel er særligt DR-dokumentaren om udvinding af den grønlandske kryolit, der antydede, at Danmark har tjent enorme summer på udvindingen uden at give noget tilbage til Grønland. Beløbene, der blev fremhævet i dokumentaren, blev kritiseret for at være misvisende. Selvom DR har trukket dokumentaren tilbage, fortsatte tallet med en spille en unuanceret rolle i den politiske debat under valgkampen.
"Vi har set, hvordan påstande fra dokumentaren er blevet genbrugt igen og igen, selv efter at den blev trukket tilbage. Det viser, hvor svært det er at rette misinformation, når først den har fået fodfæste," mener Thomas Hedin.
Hvis du kan lide TjekDets artikler og vil være sikker på ikke at gå glip af den nyeste, så følg os på Facebook ved at klikke her. Du kan også tilmelde dig TjekDet's gratis nyhedsbrev, hvor vi tipper dig om vores seneste faktatjek - direkte i din mailindbakke. Tilmeld dig nyhedsbrevet her.
