Kommissær i Europarådet nedtoner indvandreres kriminalitet, men hvad viser tallene?

Når indvandrere og efterkommere er overrepræsenteret i kriminalitetsstatistikkerne, så skyldes det i overvældende grad socioøkonomi og demografi.

Sådan siger Europarådets kommissær for menneskerettigheder, Michael O’Flaherty, i en artikel i Berlingske den 11. september.

Baggrunden er et længere interview, som menneskerettighedskommissæren knap en uge tidligere gav til Berlingske, hvor han rejser kritik af den danske regerings planer om at sende udlændinge uden lovligt ophold i Danmark til udrejsecentre i et tredjeland uden for Europa.

Michael O’Flaherty siger i interviewet, at udlændingedebatten i Danmark ikke er baseret på evidens og fakta, men på “påstande, der ikke er hjælpsomme” som for eksempel at korrelere kriminalitet og migration. Det har efterfølgende fået flere folketingspolitikere til at kritisere kommissæren og anklage ham for at være ude af trit med virkeligheden.

Michael O’Flaherty står dog fast på sin kritik, og i et langt svar til Berlingske fastholder han, at udlændinges overrepræsentation i kriminalitetsstatistikkerne langt hen ad vejen kan forklares med noget andet end etnicitet og kulturel baggrund.

“Eventuelle højere rater af registrerede lovovertrædelser i bestemte grupper forklares i overvældende grad af socioøkonomiske og demografiske realiteter,” skriver Michael O’Flaherty til Berlingske i sit svar til kritikerne.

Men er det rigtigt? TjekDet har kigget på tallene sammen med to forskere i kriminologi.

Den irske juraprofessor Michael O'Flaherty er Europarådets kommissær for menneskerettigheder. I et interview med Berlingske fra 11. september siger han, at det overvældende graf skyldes socioøkonomiske faktorer og demografi, at indvandrere og efterkommere er overrepræsenteret i kriminalitetsstatistikkerne. Men passer det? Foto: Arno Mikkor, Aron Urb, CC BY 2.0 via Wikimedia Commons

Forskel på folk  

Ifølge de to forskere, TjekDet har talt med, er det svært direkte at affeje eller blåstemple Michael O’Flahertys påstand. På den ene side er det veldokumenteret, at nogle grupper af indvandrere og deres efterkommere er stærkt overrepræsenteret i kriminalitetsstatistikkerne.

På den anden side bliver overrepræsentation mindre tydelig, når man tager højde for parametre som socioøkonomi og andre faktorer, der spiller en rolle i tilbøjeligheden til at begå kriminalitet. Men om det er “i overvældende grad”, afhænger af øjnene, der ser, siger forskerne.  

Uanset hvad er der ikke uden videre tydelig sammenhæng mellem kriminalitet og indvandring over en bred kam, siger Lars Højsgaard Andersen, der er forskningsprofessor og chef for forskning i marginaliserede grupper hos Rockwool Fonden. Dertil er gruppen af indvandrere og efterkommere for broget en flok.  

“Indvandrere dækker jo over alt fra franskmanden, der kommer og tager et IT-job, til den meget dårligt uddannede flygtning fra Eritrea, og der er selvfølgelig kæmpe stor forskel på, hvordan de klarer sig i landet, fordi der er stor forskel på, hvem de er, hvor de kommer fra, og hvilke ressourcer de har med,” siger han.

Bryder man den samlede gruppe af indvandrere og efterkommere op i mindre dele, begynder der at tegne sig et mønster, hvor især efterkommere fra ikke-vestlige lande er stærkt overrepræsenteret i kriminalitetsstatistikkerne. Det viser Danmarks Statistiks årlige publikationer ‘Indvandrere i Danmark’.

Ifølge de seneste tal fra 2024 (arkiveret her) bliver ikke-vestlige mandlige indvandrere dømt for lovovertrædelser 1,5 gange så ofte som den mandlige befolkning som helhed. For ikke-vestlige mandlige efterkommere er forskellen endnu større.

Den gruppe bliver dømt for lovovertrædelser mere end tre gange så ofte som den mandlige befolkning som helhed, mens det for de ikke-vestlige kvindelige efterkommeres vedkommende er næsten tre gange så ofte som den generelle kvindelige befolkning.

De vestlige efterkommere er – uanset køn – også overrepræsenteret, men dog i markant mindre grad end de ikke-vestlige efterkommere og i lidt mindre grad end de ikke-vestlige indvandrermænd.

De vestlige kvindelige indvandrere er næsten på niveau med den generelle kvindelige befolkning, mens de vestlige mandlige indvandrere derimod er mindre kriminelle end resten af den mandlige befolkning og kun en anelse mere kriminelle end den mandlige befolkning med dansk oprindelse.

Især alder påvirker tallene

Det er de tørre tal.

Men Michael O’Flaherty påpeger som nævnt, at overrepræsentationen “i overvældende grad” kan forklares med socioøkonomi og demografi. Det er da også velkendt i forskerkredse, at det giver et mere retvisende billede af kriminalitetsniveauet, hvis man på parametre, man ved er afgørende for kriminalitet, korrigerer for, at befolkningsgrupper ikke er ens.

“Hvis vi gerne vil forstå, hvorfor der er forskel på grupperne – altså på indvandrere og majoritetsbefolkning – i stedet for bare at sige, at det er, fordi de er indvandrere, så bliver vi nødt til at kigge på, at grupperne er forskelligt sammensat,” siger Lars Højsgaard Andersen.

Det mest oplagte parameter er alder. Yngre mennesker er notorisk mere kriminelle end ældre mennesker, og da gruppen af efterkommere af gode grunde ikke har nået at blive så gamle endnu, ændrer det tallene markant, når man tager højde for det faktum, at den gruppe generelt set er yngre.

Det største fald sker hos de ikke-vestlige mandlige efterkommere, der nu pludselig “kun” er knap 2,5 gange så kriminelle som den generelle mandlige befolkning. Ikke-vestlige kvindelige efterkommere falder også en del, og faktisk sker der et fald for alle grupper på nær for personer med dansk oprindelse. De stiger en smule, men er dog stadig mindre kriminelle end resten af befolkningen.

MENAPT-lande stikker ud

Man kan også opdele gruppen af ikke-vestlige indvandrere og efterkommere yderligere i MENAPT-lande og øvrige ikke-vestlige lande. MENAPT-lande tæller hos Det Nationale Integrationsbarometer, som hører under Udlændinge- og Integrationsministeriet, landene Afghanistan, Algeriet, Bahrain, Djibouti, Egypten, Forenede Arabiske Emirater, Irak, Iran, Jordan, Kuwait, Libanon, Libyen, Marokko, Mauretanien, Oman, Pakistan, Qatar, Saudi-Arabien, Somalia, Sudan, Syrien, Tunesien, Tyrkiet og Yemen samt Palæstina, Gaza, Vestbredden og Østjerusalem.

Integrationsbarometeret har via et særtræk hos Danmarks Statistik hentet tal på alderskorrigeret straffelovskriminalitet for mænd, og den taler sit tydelige sprog: Både de mandlige indvandrere og efterkommere fra MENAPT-lande er markant overrepræsenteret i statistikken set i forhold til alle andre grupper – også set i forhold til mandlige indvandrere og efterkommere fra de øvrige ikke-vestlige lande.

I 2025 blev mandlige MENAPT-efterkommere dømt 3,26 så ofte som hele den mandlige befolkning, selv når der tages højde for forskellen i alderssammensætning. Til sammenligning blev mandlige efterkommere fra både de øvrige ikke-vestlige lande og de vestlige lande dømt cirka 1,5 gange så ofte for straffelovsovertrædelser.

De mandlige MENAPT-indvandrere blev dømt 2,14 gange så ofte som den generelle mandlige befolkning, mens indvandrere fra de øvrige ikke-vestlige lande kun blev dømt marginalt oftere end den mandlige befolkning som helhed. Både de vestlige indvandrermænd og mænd af dansk oprindelse blev dømt sjældnere end den generelle mandlige befolkning.

Rimelig konstant overrepræsentation

Alder er imidlertid ikke det eneste parameter, Danmarks Statistik korrigerer for i deres årlige publikationer. De korrigerer – i modsætning til Integrationsbarometeret – yderligere for uddannelsesniveau, husstandsindkomst og tilknytning til arbejdsmarkedet, og så falder niveauet – i fagsprog kriminalitetsindekset – for den ikke-vestlige gruppe yderligere.

Det bliver især tydeligt hos de ikke-vestlige efterkommere og til dels de ikke-vestlige indvandrermænd, når man korrigerer for uddannelsesniveau og husstandsindkomst.

Eksempelvis går ikke-vestlige mandlige efterkommere fra at have et kriminalitetsindeks på 245, når man kun har korrigeret for alder, til 203, når man yderligere korrigerer for uddannelsesniveau. Til sammenligning har mænd med dansk oprindelse et indeks på 93 efter korrektion.

“Det betyder, at andelen, der bliver dømt, er cirka to gange højere, end den er blandt sammenlignelige personer med dansk oprindelse. Som eksempel kan man forestille sig en gruppe på 100 etniske danskere og en gruppe på 100 ikke-vestlige efterkommere med ens sammensætning på alder og uddannelsesniveau. Hvis der så er knap 10 dømte i den danske gruppe, så vil der være 20 dømte i gruppen af efterkommere,” siger Lars Højsgaard Andersen.

Påfaldende er det også, at både de vestlige indvandrere og de ikke-vestlige indvandrerkvinder bliver mindre kriminelle end personer med dansk oprindelse, både hvis man korrigerer for tilknytning til arbejdsmarkedet eller for husstandsindkomst.

Samlet set er der dog ingen tvivl om, at især ikke-vestlige efterkommere er overrepræsenteret i kriminalitetsstatistikkerne. Og sådan har det været hele den periode, hvor Danmarks Statistik har fulgt udviklingen, siger Katrine Barnekow Rasmussen, der er adjunkt ved Copenhagen Centre for Criminology på Københavns Universitet.  

“Hvis vi kigger på registrerede domme, så er der en rimelig konstant overrepræsentation af ikke-vestlige mandlige indvandrere og efterkommere, også når man tager højde for forskelle i alder og en række socioøkonomiske forhold som forældres uddannelse og indkomst. Men det er klart, at den overrepræsentation falder, hvis man tager højde for de ting,” siger hun.

Samme tendens til overrepræsentation over tid kan i øvrigt ses hos både de vestlige og ikke-vestlige kvindelige efterkommere.

Katrine Barnekow Rasmussen tilføjer, at det er værd at huske på, at den generelle kriminalitet er faldende, og at det gælder for danskere såvel som ikke-vestlige indvandrere og efterkommere.

“Forskellen mellem indvandrere og efterkommere og den etniske majoritet er nogenlunde konstant, men den nedadgående trend er den samme. Der sker et nogenlunde jævnt fald i domme for begge grupper,” siger hun.

Muligt mørketal

Ifølge Katrine Barnekow Rasmussen skal man i sin læsning af tallene dog også have in mente, at der ikke kan korrigeres for alt rent statistisk.  

Eksempelvis har det ad flere omgange været beskrevet, at politiet er mere tilbøjelige til at anholde og sigte etniske minoriteter, uden det fører til en dom. Tal fra Danmarks Statistik viser, at der i 2014 var 65 til 70 procent højere risiko for at blive sigtet for noget, man ikke blev dømt for, hvis man var indvandrer eller efterkommer med ikke-vestlig baggrund.

Og alene det faktum, at politiet lader til at have et øget fokus på etniske minoriteter, kan ifølge Katrine Barnekow Rasmussen påvirke tallene.

“For at nogle typer kriminalitet skal ende med en dom, så skal kriminaliteten jo opdages til at starte med. Når man kigger på anmeldelsestal for særligt narkokriminalitet, så er anmeldelserne jo typisk genereret af politiet selv, og de udgør altså ikke en helt uvæsentlig andel af det samlede antal sager,” siger hun og tilføjer:

“Så det handler ikke bare om justering for socioøkonomi og uddannelse, men også en justering for, at man har forskellig tilbøjelighed til at fange politiets øje afhængigt af, hvordan man ser ud.”

Den pointe erklærer Lars Højsgaard Andersen sig enig i.

“Det er et velkendt spøgelse i forskningen. Vi har ikke rigtig de gode studier af det, fordi det er enormt svært at måle, hvornår der er tale om profilering eller overpatruljering af bestemte områder, men hvis politiet har særligt fokus på boligområder, hvor der bor flere personer med ikke-vestlig baggrund, så fanger man jo nok også flere af dem for den kriminalitet, de måtte begå. Og det er jo en helt fundamental udfordring for den her type af forskning,” siger han.

Lars Højsgaard Andersen er forskningsprofessor og chef for forskning i marginaliserede grupper hos Rockwool Fonden, hvor han blandt andet har undersøgt kriminalitetsbilledet hos indvandrere og efterkommere med oprindelse i MENAPT-lande. Foto: Rockwool Fonden

Hvis man kunne korrigere for etnisk profilering på lige fod med alder og socioøkonomi, ville tallene dale yderligere, mener Katrine Barnekow Rasmussen. Men i og med at det ikke er muligt, må man forholde sig til de tal, der er.

“Det er meget svært at sige noget fuldstændigt afgørende om det reelle kriminalitetsbillede, men hvis man holder sig til kun at sige noget om det, der bliver opdaget, og som folk bliver dømt for, så må vi jo bare konkludere, at der er en klar overrepræsentation blandt visse grupper af indvandrere og efterkommere,” siger hun.

TjekDet har forelagt Danmarks Statistiks tal for Michael O’Flaherty, men han mener at have forklaret sig fyldestgørende i Berlingskes artikler og ønsker derfor ikke at kommentere yderligere.

Hvis du kan lide TjekDets artikler og vil være sikker på ikke at gå glip af den nyeste, så følg os på Facebook ved at klikke her eller Instagram ved at klikke her. Du kan også tilmelde dig TjekDets gratis nyhedsbreve, hvor vi tipper dig om vores seneste faktatjek, advarer om digital svindel og deler seneste nyt om mis- og desinformation – direkte i din mailindbakke. Tilmeld dig nyhedsbrevene her.