Partilederdebat: Er den muslimske indvandring steget med 124 procent?

Morten Messerschmidt mener, at Mette Frederiksen taler usandt, når hun påstår at have ført en stram udlændingepolitik.

“Den årlige indvandring fra muslimske lande under dig er steget med 124 procent,” sagde han under søndagens partilederdebat på DR med blikket rettet mod statsministeren.

Det fik statsministeren til at ryste på hovedet, men Morten Messerschmidt holdt fast.

“Du kan godt stå og ryste på hovedet, men det er din egen politik,” tilføjede han.

Men kan det passe, at den muslimske indvandring, som Morten Messerschmidt kalder det, er steget med 124 procent i de år, hvor  hvor Mette Frederiksen har siddet som statsminister. Ja, tallet er i sig selv korrekt. Men Socialdemokratiet har tidligere kritiseret påstanden for at være manipulerende og misvisende.

Regeringens egne tal

Det er nemlig langt fra første gang, at Morten Messerschmidt nævner stigningen på 124 procent, og TjekDet har tidligere undersøgt påstanden.

Morten Messerschmidt har tallet fra Mette Frederiksens eget regeringsapparat. Tilbage i maj 2025 fik Dansk Folkeparti svar fra den daværende udlændinge- og integrationsminister, Kaare Dybvad Bek (S), på, hvor mange indvandringer der i perioden 2019 til og med 2024 har været til Danmark fra MENAPT-lande og Bangladesh.

MENAPT står for Mellemøsten, Nordafrika, Pakistan og Tyrkiet og er lande, der er kendetegnet ved, at majoriteten af befolkningen bekender sig til islam. Dansk Folkepartis udlændingeordfører, Mikkel Bjørn, fik Bangladesh tilføjet i spørgsmålet til ministeren, da islam også her er den dominerende religion.

Tabellen i svaret viser, at der i 2019 var 4.805 indvandringer fra MENAPT-lande og Bangladesh. Det tal var 10.804 i 2024. Dermed har Morten Messerschmidt ret i, at der er sket en stigning på 124 procent. Men ifølge Socialdemokratiet siger tallet ikke noget om indvandringens reelle størrelse.

Bør se på nettoindvandring

Årsagen til partiets kritik og Mette Frederiksens hovedrysten er, at de 124 procent er bruttotallet for udviklingen i indvandringer. Der er altså ikke taget hensyn til, hvor mange der er udvandret igen. Tager man det med, får man nettotallet, som ifølge Socialdemokratiet er mere retvisende.

Ifølge Jacob Nielsen Arendt, som er forskningsprofessor og chef for forskning i arbejdsmarked og integration ved Rockwool Fonden, er bruttoindvandringen relevant at se på, fordi forskning viser, at politiske beslutninger kan påvirke bruttotallet - for eksempel når det gælder antal asylansøgere.

Hvis der i stedet er fokus på, hvor meget indvandring påvirker det danske samfund, så vurderer han, at det er nettotallet, der har betydning.

“Sagen er jo så bare, at man politisk ikke har lige så stor indflydelse på nettotallet, fordi det i høj grad påvirkes af udvandring, som for de arbejdende og studerende er stor,” siger han.

Uenighed om måde at måle på

Da Socialdemokratiet sidste år kritiserede Dansk Folkeparti for at bruge bruttotallet for indvandringen, præsenterede de ikke selv et nettotal, hvor udvandringer af personer fra MENAPT-lande og Bangladesh er talt med. I stedet pegede Socialdemokratiet på, at færre personer fra MENAPT-lande - ikke medregnet Bangladesh - har bosat sig i Danmark under Mette Frederiksen end fra 2015-2019, hvor Dansk Folkeparti var støtteparti.  

Dansk Folkeparti anmodede derefter Udlændinge- og Integrationsministeriet om at se en tabel, hvor udvandringer er talt med frem til og med første halvår af 2025. Tidligere i år kunne Mikkel Bjørn så i folketingssalen præsentere nettoindvandringen under Mette Frederiksen, og nu var tallet hele 2.779 procent.

Også det tal er blevet kaldt misvisende af Socialdemokratiet, som mener, at stigningen i antallet af indvandrere totalt set har været lavere i Mette Frederiksens tid som statsminister end under den tidligere regering. Du kan læse mere om de to forskellige tilgange til at beregne indvandringen her.

Partilederdebat: Lars Boje Mathiesen tager fejl i påstand om, at kriminelle udlændinge ikke bliver udvist

Kommer for at arbejde eller studere

I statistikken, der danner baggrund for Morten Messerschmidts påstand om en stigning på 124 procent, er der to centrale nuancer.

For det første er de 124 procent en stigning i antallet af indvandringer - ikke antallet af personer. Hen over en periode på de fem år kan en person fra et MENAPT-land eller Bangladesh godt være indvandret til Danmark flere gange. Eksempelvis hvis et arbejdsvisum er udløbet.

Og det leder til den anden nuance, som er, hvad stigningen skyldes. Dykker man ned i tallene fra Udlændinge- og Integrationsministeriet, så er stigningen på 124 procent hovedsageligt drevet af personer, der kommer til Danmark for at arbejde eller studere - og mere specifikt folk fra Iran og Bangladesh.

Antallet af flygtninge og familiesammenførte til flygtninge var faldende de første år under Mette Frederiksen og endte i 2024 med at være cirka det samme som i 2019. Der var derimod 300 procent flere indvandringer i 2024 af personer med ophold til studie eller arbejde, end der var i 2019.

Som TjekDet tidligere har afdækket, så drejer det sig hos iranerne om sygeplejersker, som blandt andet på grund af manglen på netop sygeplejersker i Danmark har fået lettere ved at komme til landet på en særlig ordning, mens der blandt personerne fra Bangladesh primært er tale om studerende.

Du kan finde alle TjekDets artikler om folketingsvalget her.

Hvis du kan lide TjekDets artikler og vil være sikker på ikke at gå glip af den nyeste, så følg os på Facebook ved at klikke her. Du kan også tilmelde dig TjekDets gratis nyhedsbreve, hvor vi tipper dig om vores seneste faktatjek, advarer om digital svindel og deler seneste nyt om mis- og desinformation – direkte i din mailindbakke. Tilmeld dig nyhedsbrevene her.