Nyt studie om formueskat: Nogle velhavende flytter, men de samlede effekter vil være begrænsede

Formueskat er et af de varmeste emner i valgkampen.

Socialdemokratiet har konkret foreslået en formueskat på 0,5 procent på formuer over 25 millioner.

Også Enhedslisten går til valg på at genindføre formueskatten. Partiet foreslår at beskatte formuer på over 35 millioner kroner med én procent om året.

Forslagene har vakt stor debat. Kritikere peger på de mulige negative effekter af at indføre en sådan skat. De frygter kapitalflugt, mistede skatteindtægter, nedgang i beskæftigelsen og manglende motivation til at investere for iværksættere og virksomhedsejere.

Flere fremhæver Norge som et skræmmeeksempel på at indføre en formueskat, og norske eksperter har været flittigt brugt i danske medier. Men svarene fra Norge er ikke entydige, og der hersker faglig uenighed blandt norske eksperter om konsekvenserne af formueskatten i Norge.

Et nyt dansk-svensk studie har undersøgt de konkrete effekter af at afskaffe formueskatten i Danmark i 1997 og i Sverige i 2007. På baggrund af data om formue, iværksætteri og migration har forskerne undersøgt, hvordan formueskatter påvirker international migration, og hvilke økonomiske konsekvenser det kan have, hvis man hævede formueskatten med ét procentpoint.

Studiet er lavet af en international gruppe af forskere. Det er publiceret af det anerkendte amerikanske økonomiske institut, National Bureau of Economic Research, og er på vej i det det økonomiske tidsskrift, American Economic Review.

Hovedkonklusion er, at selvom nogle velhavende, der er omfattet af en fomueskat, flytter ud af landet, er der ikke tale om en massiv udvandring, og de samlede økonomiske effekter er begrænsede.

Flytter de rige til udlandet?

Ifølge Katrine Jakobsen, der er en af forfatterne bag studiet, er der større usikkerhed om effekterne af en formueskat end andre typer skatter - simpelthen fordi det er undersøgt i mindre grad. For eksempel ved man fra økonomisk forskning en del mere om, hvordan indkomstskatter påvirker husholdningernes adfærd og beslutninger om, hvor de arbejder, end man ved hvordan formueskat påvirker ting som opsparingsadfærd og migrationsbeslutninger. Og det er den forskningsagenda, som hun og kolleger har forsøgt at tappe ind med deres nye studie.

Katrine Jakobsen bidrog til studiet, da hun tidligere havde en forskerstilling på Københavns Universitet. Hun er ikke længere tilknyttet universitetet.

Som nævnt er der i Norge uenighed blandt forskerne om formueskattens effekter. En af årsagerne er, at det er svært forskningsmæssigt at slå fast, i hvilket omfang en formueskat fører til udvandring blandt landets mest velhavende. For udvandringen kan være påvirket af andre forhold.

TjekDet har tidligere beskrevet, at 65 norske velhavende flyttede til Schweiz, da den norske regering hævede satsen for formueskat i 2022. Det skete imidlertid samtidig med, at regeringen strammede reglerne for exitskatten, som kort fortalt betød, at velhavende nordmænd fik et incitament til at rejse ud af Norge, inden reglerne trådte i kraft. Efter regeringen igen i 2024 strammede reglerne for exitskatten, er færre rige flyttet fra Norge.

LA og EL i skarp debat: Har Norge tabt fire milliarder på at hæve formueskatten?

I Danmark har flere velhavende allerede proklameret, at de har tænkt sig at forlade Danmark, hvis det ender med, at formueskatten bliver genindført i Danmark.

Den mekanisme overrasker ikke Katrine Jakobsen.

“Nogle med meget høje formuer vil givetvis forlade landet som følge af en formueskat, ligesom det er veldokumenteret i økonomisk forskning, at indkomstskatter har betydning for den geografiske mobilitet blandt folk med meget høje indkomster. Spørgsmålet er bare, hvor store de effekter er,” siger hun.

Studiet finder på baggrund af afskaffelsen af den svenske formueskat, at en ét procentpoints stigning i den gennemsnitlige formueskat fører til, at to procent af de velhavende, som er omfattet af skatten, flytter ud af landet.

“Da formueskatten i Danmark foreslås til en halv procent, vil det i Danmark betyde, at én procent af de rige danskere flytter. Det kan være, at effekten bliver noget højere, fordi den danske skat vil dække personer, der er relativt rigere end dem, der er omfattet i Sverige og Norge. 25 millioner kroner er betydeligt højere end den tidligere svenske grænse. Vi kan se ud fra vores data, at jo rigere en person er, desto mere sandsynligt er det, at vedkommende migrerer,” siger Jonas Kolsrud, der er seniorlektor på Linnéuniversitetet i Sverige og en af forfatterne bag studiet.

I Socialdemokratiets udspil er det estimeret, at 22.000 danskere vil blive berørt af skatten. Ifølge den nye undersøgelse vil én procent af dem altså flytte fra Danmark, hvilket svarer til, at 220 velhavende danskere vil flytte ud af landet.

Katrine Jakobsen pointerer dog, at man af flere årsager skal være varsom med at overføre resultater direkte fra deres studie til nutidige danske forhold, fordi det trods alt er næsten 30 og 20 år siden, at den danske og svenske formueskat blev afskaffet. Derudover er der mange ting, som vi endnu ikke ved om Socialdemokratiets udspil om formueskat. Hvordan en formueskat ender med at blive strikket sammen, hvis eller når den skal forhandles igennem af partierne, er nemlig afgørende for effekterne af den, siger hun. 

Flere af Folketingets partier ønsker at genindføre formueskatten. Blandt fortalerne er Enhedslisten med Pelle Dragsted i spidsen. Foto: Sebastian Elias Uth/Ritzau Scanpix

Vil beskæftigelsen falde?

I debatten om formueskat har flere også advaret mod, at en formueskat vil have en negativ effekt på beskæftigelsen.

Men studiet måler en relativt begrænset effekt på beskæftigelsen. Baseret på de svenske data finder de, at stiger formueskatten med ét procentpoint, bliver beskæftigelsen reduceret med 0,02 procent.

“Vi har i studiet forsøgt at fokusere på iværksættere, fordi det kan have større negative økonomiske effekter, hvis de flytter og samtidig afvikler eller flytter deres virksomheder. Men det ser ikke ud til at ske i nogen væsentlig grad. Det er små effekter. Iværksættere, der flytter, beholder kontrollen over deres virksomheder. De tager ikke deres virksomheder med sig til udlandet,” siger Jonas Kolsrud.

Katrine Jakobsen tilføjer, at de på baggrund af de svenske data også har undersøgt, hvad der konkret sker med de mennesker, der er ansat i virksomheder, hvor ejeren flytter til udlandet. Og selvom de finder, at der er en effekt på de menneskers sandsynlighed for arbejdsløshed og lønniveau, er effekterne relativt begrænsede.

I studiet kan man læse, at når en rig iværksætter flytter ud af landet, falder beskæftigelsen i deres virksomheder med 33 procent, investeringer med 22 procent, værdiskabelsen med 34 procent og skattebetalinger med 51 procent. Men 45 procent af de virksomheder, der lukker, bliver opslugt af andre virksomheder, så medarbejderne får kun begrænsede og kortvarige tab i indkomst og beskæftigelse.

“Vi finder en betydelig omfordeling. Mange virksomheder, som lukkes af deres velhavende ejere, bliver overtaget af andre selskaber gennem fusioner og opkøb, og medarbejderne i de lukkede virksomheder oplever kun små tab i beskæftigelse og lønindkomst. Samlet set peger vores analyse på, at virkningerne af velhavendes udflytning på den samlede økonomiske aktivitet delvist bliver opvejet af omfordeling af ressourcer,” siger hun.

Holdes investeringerne tilbage?

Blandt kritikerne af formueskatten er der også peget på, at en formueskat kan gå ud over lysten til at investere, og at virksomhedsejere kan få svært ved at skabe vækst. Det kan ske, hvis virksomhedsejerens formue er bundet i urealiserede aktiver, som virksomhedsejeren ikke kan betale skat med, lyder det. I det tilfælde skal virksomhedsejeren ud at låne, eller på anden vis finde likviditet, for at betale formueskatten.

Jonas Kolsrud fortæller, at deres studie finder, at der sker “stort set ingenting” med investeringerne.

Én procentpoints stigning i formueskatten fik nemlig kun investeringerne til at falde med 0,07 procent. Værditilvæksten blev reduceret med 0,10 procent.

Men også på de områder er det vigtigt at få et mere detaljeret indblik i, hvordan en eventuel formueskat strikkes sammen, og hvordan skatten opkræves, fortæller Katrine Jakobsen.

Hvilke partier går mest op i dyrevelfærd?

“Det er ret afgørende, hvordan man har tænkt sig at værdiansætte unoterede virksomheder i skattemæssig sammenhæng,” siger hun.

Jonas Kolsrud tilføjer, at en vigtig ting i Sverige var, at unoterede virksomheder og startups, som var på børsen, ikke blev beskattet. Aktier ejet af personer, der arbejdede i virksomheden, blev heller ikke beskattet, hvilket blev kaldt "arbejdskapital". For eksempel havde Stefan Persson, der var administrerende direktør for H&M, en meget stor beholdning af H&M-aktier, men han betalte ikke formueskat af dem, fordi han var ansat i H&M. Derfor er det ifølge ham også vigtigt at få indblik i detaljerne for, hvordan skatten opkræves, fordi det kan spille en rolle i de effekter, man ser.

TjekDet faktatjekker løbende påstande fra valgkampen op til folketingsvalget den 24. marts. Du kan finde alle vores artikler om valget her. Vil du læse flere faktatjek om dansk politik? Find artikler om emnet her.

Hvis du kan lide TjekDets artikler og vil være sikker på ikke at gå glip af den nyeste, så følg os på Facebook ved at klikke her. Du kan også tilmelde dig TjekDets gratis nyhedsbreve, hvor vi tipper dig om vores seneste faktatjek, advarer om digital svindel og deler seneste nyt om mis- og desinformation – direkte i din mailindbakke. Tilmeld dig nyhedsbrevene her.