Vil huslejeloft og flere almene boliger komme de rigeste til gode?

Flere almene boliger, der er til at betale. Et loft over, hvad udlejere må kræve i husleje.  

Det lyder som en boligpolitik, der skal hjælpe borgere med færrest midler mellem hænderne i København. Og samtidig en vælgergruppe, som Socialdemokratiet, SF og Enhedslisten gør kur til ved tirsdagens kommunalvalg. Alle tre partier lover flere almene boliger, mens Enhedslisten dog står alene blandt de tre med et ønske om huslejeloft.

Men Alexander Ryle, som sidder i Folketinget for Liberal Alliance og er partiets spidskandidat til Borgerrepræsentationen i Københavns Kommune, peger på den modsatte effekt. Han mener, at de tre partier fører politik til gavn for overklassen og til skade for underklassen.

Det skriver Alexander Ryle i et opslag, han har delt på både Facebook og LinkedIn den 4. november, hvor han kalder venstrefløjens boligpolitik for en omvendt Robin Hood.

Ifølge Alexander Ryle gavner venstrefløjens boligpolitik dem, der allerede har deres på det tørre.

“Det er de velstillede, der bor i prisregulerede lejligheder - ofte fordi de har netværk og ressourcestærke forældre. De scorer kunstigt lave huslejer takket være venstrefløjen. Til gengæld taber nytilflyttere, unge og lavindkomstgrupper uden forbindelser. Det er omvendt Robin Hood,” skriver Alexander Ryle i sit opslag.

TjekDet har spurgt to af landets førende boligforskere, om der er undersøgelser, der understøtter Alexander Ryles pointer.

De afviser begge, at det alene er overklassen, der vinder på venstrefløjens forslag. Der vil også være vindere blandt dem med færrest midler. Og selvom der rigtignok er nytilflyttere, unge og borgere i lavindkomstgrupper uden forbindelser, som kan tabe på forslagene, så er de ikke alene om det.

“Taberne er også folk i middelklassen og den øvre middelklasse,” siger Martin Vinæs Larsen, som er lektor ved Institut for Statskundskab på Aarhus Universitet, hvor han forsker i boligpolitik.

Eksperter mener samtidig, Alexander Ryle har fat i noget rigtigt i sin kritik.

Mindre attraktivt at bygge med huslejeloft

Vi lægger ud med at se på huslejeloftet, som Enhedslisten i København ønsker indført ved både nybyggede og eksisterende private udlejningsboliger – også ved genudlejning. Et sådan loft har der ikke været i København siden 1992, hvor der blev indført fri huslejefastsættelse i nye private boliger.

Martin Vinæs Larsen slår fast, at et huslejeloft - afhængigt af hvor man sætter det - alt andet lige vil gøre det billigere for de nuværende lejere at bo i deres lejlighed, ligesom det vil blive billigere for dem, der i fremtiden flytter i en lejelejlighed.

Men han ser to overordnede ulemper ved at indføre et huslejeloft. For det første vil der på sigt ikke være et incitament for udlejerne til at renovere eller forbedre lejlighederne, fordi de ikke vil kunne sætte lejen tilsvarende op, som man kan i dag.

For det andet vil der formentlig blive bygget færre udlejningsboliger, og en del af de nuværende vil blive ændret til at være ejerboliger, fordi der vil være mindre fidus i at leje boligen ud.

“Så det vil blive billigere for dem, der får en lejebolig, men det vil blive sværere at få en, og på sigt kan det betyde, at kvaliteten af boligmassen vil falde,” siger Martin Vinæs Larsen.

Rikke Skovgaard Nielsen, som er seniorforsker ved Institut for Byggeri, By og Miljø på Aalborg Universitet, deler hans betragtninger. De påpeger begge, at der netop var udfordringer med at få private aktører til at bygge og vedligeholde lejelejligheder, da der var et huslejeloft i København.

“Vi har før set, at det var nødvendigt at lave store byfornyelsesindsatser med masser af offentlig penge for at få renoveret noget som for eksempel Vesterbro, fordi det ikke kunne betale sig at renovere det med de regler, vi havde før i tiden,” siger Rikke Skovgaard Nielsen, som desuden sidder i et udvalg, der kommer med anbefalinger til, hvordan EU kan være med til at sikre flere billige boliger i Europa.

Både Socialdemokratiet, SF og Enhedslisten ønsker flere almene boliger i København, og Enhedslisten vil indføre huslejeloft i kommunen. Men hvem ville det egentlig komme til gode? Foto: Thomas Rasmussen/Gonzales Photo/Ritzau Scanpix

Fordele og ulemper ved flere almene boliger

Fordelen ved huslejeloft er altså, at mange borgere vil få en billigere bolig, men ulempen er, at der vil komme færre boliger i fremtiden, fordi der ikke er lige så godt forretning i at bygge dem, som der er i dag. Og det kan ikke betale sig at renovere dem.

På samme måde er der også fordele og ulemper ved forslaget om flere almene boliger, som kan ramme en bred gruppe af københavnere - eller fremtidige københavnere.

Martin Vinæs Larsen forklarer, at fordelen ved de almene boliger er, at alle kan skrive sig på venteliste til en og få tildelt en, og det gør, at en mere blandet gruppe af mennesker får adgang til de almene boliger. På det private marked handler det i stedet om betalingsvillighed eller at kende nogen, som får en foran i køen.

Men der vil stadig være en gruppe mennesker, som ikke får en almen bolig, selvom de ønsker det. Og her opstår problemet ved at gøre at større andel af boligmassen i København til almene boliger, påpeger begge forskere.

For dem, der står tomhændet tilbage med deres navn på en lang venteliste vil alle være nødt til at søge mod de private udlejningsboliger, og i en situation, hvor en mindre andel af boligerne i København er private udlejningsboliger, vil de være dyrere, fordi udbuddet er mindre.

“Flere almene boliger vil altså få huslejen og boligpriserne på private boliger til at stige, men omvendt vil det gøre, at der vil være en gruppe - typisk folk som har lavere indkomster og som ikke har adgang til de private boliger - som kan få adgang til almene boliger,” siger Martin Vinæs Larsen.

Valgforbund, rød blyant og ny region: Her er det vigtigste at vide, før du sætter dit kryds

Derfor mener han, at Alexander Ryle ser forkert på det, når han siger, at det er underklassen, det går udover.

“Hvis du laver huslejeloft og flere almene boliger, vil der blive plads til flere folk med lavere indkomst i byerne. Han har ret i, at der også vil være folk med lav- og mellemindkomst, som får sværere ved at få fat i de færre private lejeboliger, og prisen vil blive meget højere. Men det går ikke særligt ud de lavest lønnede, så jeg mener ikke, at det skaber en fordelingsmæssig skævvridning,” siger Martin Vinæs Larsen.

Rikke Skovgaard Nielsen vil i stedet vende Alexander Ryles påstand rundt og sige, at venstrefløjen ikke kan garantere, at deres forslag på boligområdet kommer de fattigste eller dem, der mangler mest, til gode. Ikke med mindre de gør noget andet samtidig.

Det kunne for eksempel være at øremærke flere almene boliger til dem med den laveste indkomst, påpeger Rikke Skovgaard Nielsen. Men gør man det, så mener hun, at Alexander Ryle har en pointe, når han peger på nytilflyttere og unge som tabere i boligspillet.

“De har ikke nødvendigvis en lav nok indkomst til at være berettiget til en almen bolig, hvis man øremærkede en del af den almene sektor, men de har heller ikke råd til at købe en lejlighed eller betale for de private lejelejligheder, der bliver dyrere,” siger hun.

Holder fast i omvendt Robin Hood

TjekDet har forlagt Alexander Ryle forskernes kommentarer til hans opslag.

Spidskandidateten skriver i en mail til TjekDet, at han aldrig har hævdet, at alle rige bliver stillet bedre, eller at alle fattige bliver stillet værre.

“Og det tror jeg faktisk, at vælgerne sagtens kan gennemskue,” skriver han.

Alexander Ryle skriver desuden, at han er glad for, at eksperterne giver ham ret i, at boligreguleringen har utilsigtede konsekvenser, som rammer dem, der i forvejen ikke har meget.

“Det, vi i LA fremhæver, er, at mange ressourcestærke og privilegerede københavnere bor i prisregulerede boliger – f.eks. almene boliger. Derfor holder jeg fast i, at der er tale om en omvendt Robin Hood,” skriver Alexander Ryle i mailen.

TjekDet har også spurgt SF, Enhedslisten og Socialdemokratiet, om de har en kommentar til forskernes vurdering af deres boligudspil.

SF kommer til at nedlægge 20.000 p-pladser i København, siger S. Decideret løgn, siger SF

Astrid Aller, som er SF’s budgetordfører og medlem af teknik- og miljøudvalget i Københavns Kommune, skriver i en sms til TjekDet, at deres forslag indeholder en lang række tiltag, der skal øge antallet af forskellige boligtyper.

“Vi kæmper for, at der bliver bygget både almene boliger, andelsboliger og ejerboliger - netop i anerkendelse af, at der ikke er en enkelt boligform, der løser problemet for alle københavnere,” skriver hun.

Astrid Aller tilføjer, at SF i København som oftest stemmer for byggeprojekter, og de vil fortsat have fokus på, at der generelt bygges flere boliger i København.

“Netop fordi det er en helt nødvendig del af løsningen på det københavnske boligmarked, at der også kommer flere boliger. Vores forslag om at tage byen tilbage fra spekulanter er rigtignok vidtgående, men det kræver også nytænkning at løse problemerne på Københavns boligmarked.”

Enhedslisten og Socialdemokratiet er ikke vendt tilbage på TjekDets henvendelse inden redaktionens deadline. 

Hvis du kan lide TjekDets artikler og vil være sikker på ikke at gå glip af den nyeste, så følg os på Facebook ved at klikke her. Du kan også tilmelde dig TjekDets gratis nyhedsbreve, hvor vi tipper dig om vores seneste faktatjek, advarer om digital svindel og deler seneste nyt om mis- og desinformation – direkte i din mailindbakke. Tilmeld dig nyhedsbrevene her.