Har Københavns Kommune investeringer for 1,2 milliarder kroner i virksomheder, der er medskyldige i folkedrab i Gaza?

Det mener i hvert fald 72 kandidater, som stiller op til borgerrepræsentationen i København og heriblandt spidskandidater som Enhedslistens Line Barfod, Alternativets Karoline Lindgaard og Frie Grønnes Sikandar Siddique.

Kandidaterne har nemlig skrevet under på, at de vil forpligte sig til at arbejde for at realisere tre krav efter kommunalvalget den 18. november. Og her er ét af kravene, at Københavns Kommune trækker deres investeringer for 1,2 milliarder kroner ud af i alt 34 virksomheder.

Kravene er formuleret i kampagnen ‘Stem Palæstina’, som er søsat i forbindelse med kommunalvalget. Her kan også vælgere skrive under på et vælgerløfte med det formål at vise kandidaterne, at man vil stemme ud fra kravene til valget.

Samme initiativ er lavet i Aarhus, Odense og Syddjurs Kommune. TjekDet har spurgt, hvem der egentlig står bag Stem Palæstina, og det gør “frivillige borgere med baggrund i den københavnske palæstinasolidaritetsbevægelse,” svarer kampagnen.

De 1,2 milliarder kroner er et opsigtsvækkende beløb set i det lys, at Københavns Kommune sidste år droppede sine investeringer i virksomheder udpeget af FN med tråde til israelsk besatte områder og i dag ikke han en krone investeret i disse virksomheder.

Ifølge økonomiprofessorer, TjekDet har talt med, giver kampagnen og politikerne et vildledende billede af, hvor kommunens penge faktisk ender. Omtrent halvdelen af de 1,2 milliarder kroner går for eksempel til at finansiere danskeres boliglån.

“Det er totalt nonsens,” siger Per Nikolaj Bukh, der er professor i økonomistyring på Aalborg Universitet, efter at have undersøgt Stem Palæstinas krav.

Rundt omkring i landets gader og stræder kan man i øjeblikket finde Stem Palæstinas plakater, der opridser de tre krav - herunder kravet om, at Københavns Kommune skal droppe investeringer for 1,2 milliarder i virksomheder, der er medskyldige i folkedrab i Gaza. Plakaterne her hænger på Amager. Foto: TjekDet.

Ingen Nordea-aktier

Stem Palæstina-kampagnen har gennemgået Københavns Kommunes egen oversigt over kommunens investeringer, som administereres af Nordea, Nykredit, SEB og Danske Bank.

Ifølge kampagnen er de 34 virksomheder, som fremgår i beholdningsoversigterne, “beviseligt medskyldige i Israels menneskerettighedskrænkelser, apartheid og folkedrab”.

Argumentet er her, at virksomhederne er omtalt i en rapport fra FN’s særlige rapportør for menneskerettigheder i de besatte palæstinensiske områder, Francesca Albanese. Det betyder dog ikke, at de optræder på FN's officielle liste, eller at de er sortlistet af den pro-palæstinensiske aktivistorganisation BDS Movement. Hvad listerne hver især indeholder, vender vi tilbage til.

Samlet set har Københavns Kommune investeret 1.200.851.066 kroner i de 34 virksomheder.

En af dem er Nordea, og Københavns Kommune har ifølge Stem Palæstinas oversigt investeret knap 677 millioner kroner i banken. Altså er mere end halvdelen af pengene, der angiveligt er medskyldige i folkedrab, investeret i Nordea.

Men gransker man beholdningsoversigterne, vil man opdage, at Københavns Kommune ikke har en eneste aktie i Nordea. Det vil sige, at Københavns Kommune ingen andele ejer af Nordea, og derfor heller intet udbytte får af Nordeas overskud.

Det samme bekræfter kommunens økonomiforvaltning overfor TjekDet.

Muslimer opfordres til ikke at stemme - men siger Koranen det?

Lån til danske boligejere

I stedet viser beholdningsoversigterne, at de 677 millioner kroner nærmest udelukkende er gået til at købe realkreditobligationer, der er udstedt af Nordea Kredit.

Og det er langt fra det samme som en egentlig investering i Nordea, siger to økonomiprofessorer til TjekDet.

Realkreditobligationer er et slags lån. Låner man penge til at købe en bolig, kan man få et realkreditlån i for eksempel Nordea Kredit. For at kunne låne pengene ud til boligejere udsteder Nordea obligationer til investorer - i dette tilfælde til Københavns Kommune.

Peter Løchte Jørgensen forsker som økonomiprofessor på Aarhus Universitet blandt andet i sortlistning af virksomheder. Når aktivister kræver investeringer trukket tilbage, drejer det sig som oftest om aktier, fordi man gennem aktieinvesteringer er medejer af en virksomhed, siger han.

“Det giver meget lidt mening at angribe realkreditobligationer. Der er jo ikke tale om lån til Nordea som selskab. Realkreditobligationer er udstedt med det formål at finansiere fast ejendom i Danmark. Det er typisk boligejere og virksomheder, der låner til finansiering af køb af ejendom,” siger Peter Løchte Jørgensen.

Københavns Kommune tjener ganske vist penge på realkreditobligationer. Det samme gør Nordea på at udstede lån og obligationer. Men Stem Palæstina og kandidaterne, der har skrevet under, bør spørge sig selv, om deres krav om at frasælge egentlig har en effekt i palæstinensiske områder, siger økonomiprofessorerne.

“Det er helt utrolig naivt at tro, at et frasalg af Københavns Kommunes realkreditobligationer har nogen som helst positiv effekt på det, man gerne vil opnå, som altså er færre krigshandlinger. Den kobling er virkelig langt ude,” siger Peter Løchte Jørgensen.

Per Nikolaj Bukh, professor i økonomistyring ved Aalborg Universitet, er heller ikke overbevist om koblingen.

“Jeg synes ikke, det er seriøst at forholde sig så generelt og skødesløst til de her ting. Det giver jo ingen mening. Jeg synes heller ikke, at det giver nogen særlig stor mening politisk set, fordi det har jo ingen betydning for Palæstina, om Københavns Kommune har købt realkreditobligationer udstedt af Nordea.”

Hvorfor Stem Palæstina i det hele taget sætter Nordea i kritisk sammenhæng med Gaza, vender vi tilbage til.

SF kommer til at nedlægge 20.000 p-pladser i København, siger S. Decideret løgn, siger SF

Led på led

Som nævnt eksisterer der faktisk en FN-liste over selskaber, der er aktive i de israelsk besatte palæstinensiske områder.

Og efter forslag fra Enhedslisten har Københavns Kommune sidste år droppet investeringer i selskaberne på denne liste. Dengang var Enhedslisten opsat på at sløjfe kommunens investering på 7 millioner kroner i Airbnb, som optræder på listen.

Listen er tidligere på efteråret udkommet i en opdateret udgave. Den tyske virksomhed Heidelberg Materials er ny på listen, fordi de ifølge FN forbruger palæstinensiske naturressourcer, og det fik Københavns Kommune til at sælge deres andele i netop denne virksomhed, oplyser kommunens økonomiforvaltning.

Stem Palæstina er i stedet dykket ned i to andre lister og har fundet de 34 virksomheder i kommunens beholdning. Dermed er vi tilbage ved Francesca Albanese-rapporten og BDS Movement, som vi nævnte tidligere.

Francesca Albanese-rapporten og BDS' liste har det til fælles, at de udpeger og opfordrer til boykot af virksomheder, de mener på den ene eller anden måde muliggør og profiterer på besættelsen og det påståede folkemord i Gaza.

Nordea nævner Francesca Albanese ikke, men Nordea er at finde under finansielle virksomheder på BDS' afinvesteringsliste.

BDS står for Boycott, Divestment, Sanctions - Boykott, Frasalg, Sanktioner på dansk - og er en aktivistisk, palæstinensisk-ledet bevægelse, som forsøger at lægge pres på Israel og virksomheder, der angiveligt har økonomisk forbindelse til Israels militær og bosættelser.

Og Nordea er havnet på BDS' liste gennem en helt tredje pro-palæstinensisk aktivistorganisation, som kalder sig Don't Buy into Occupation (DBIO).

De har undersøgt, hvem der låner penge til og investerer i virksomheder, som organisationen mener er involveret i bosættelser på Vestbredden og Østjerusalem. Og blandt andre låner Nordea penge til den danske virksomhed Carlsberg, fremgår det af DBIO's database.

Airbnb-udlejning på den besatte Vestbred. Sidste år droppede Københavns Kommune sine investeringer i virksomheder, der er udpeget af FN som aktive i israelsk besatte palæstinensiske områder, heriblandt en investering i den amerikanske Airbnb på 7 millioner kroner. Ifølge pro-palæstinensiske organisationer som BDS og DBIO investerer Nordea i Airbnb, og derfor vil kandidater til borgerrepræsentationen i København have kommunen til at sælge danske realkreditobligationer udstedt af Nordea Kredit.  Foto: Menahem Kahana/AFP/Ritzau Scanpix

Lager i Jerusalem

Stem Palæstina-kampagnen har også udpeget Københavns Kommunes aktier i Carlsberg som en investering, der medvirker til folkedrab.

Men hvad har danske Carlsberg med bosættelser og folkedrab at gøre?

DBIO skriver i deres rapport, at et israelsk bryggeri med navnet Central Beverage Company har licens til at producere og distribuere Carlsberg-øl i Israel. Det israelske bryggeri har lager på den besatte vestbred.

Og af den grund havner både det israelske bryggeri, Carlsberg og Nordea altså på aktivisternes sorte liste.

Hverken Central Beverage Company eller Carlsberg optræder på FN-listen over virksomheder, der er aktive i de israelsk besatte områder.

TjekDet har foreholdt Carlsberg, at de optræder i DBIO’s database og bedt dem svare på kritikken. I en mail skriver de, at Central Beverage Company rigtigt nok har Carlsberglicens, og at de henholder sig til et svar, de har fået fra det israelske bryggeri:

Central Beverage Company skriver, at deres lager ligger i Atarot inden for Jerusalems kommunale grænser, som de mener ikke er i strid med Oslo-aftalen. Derudover skriver de, at alle deres produktionsanlæg og distributionscentre er placeret inden for staten Israels grænser.

Men Atarot ligger ikke desto mindre på Vestbredden og ifølge Den Internationale Domstol i ulovligt besat område. 

72 kandidater til kommunalvalget i Københavns Kommune har skrevet under på Stem Palæstinas krav. Blandt dem er spidskandidater som Enhedslistens Line Barfod, Frie Grønnes Sikandar Siddique og Alternativets Karoline Lindgaard. Foto: Sebastian Elias Uth/Ritzau Scanpix

Investering bliver svært

Stem Palæstina er også ude efter Københavns Kommunes investeringer i globale virksomheder som Alphabet, Amazon, Microsoft, Meta, Deutsche Bank og Bank of America. Skal man holde sig fra på nogen måde at investere i dem eller banker, der investerer i dem, bliver det vanskeligt for danske kommuner, siger Per Nikolaj Bukh.

"Listen indeholder globale virksomheder, og hvis man ikke må investere i dem, vil Københavns Kommune få meget svært ved at finde noget at investere sine penge i. Virksomheder af den størrelse har kunder i alle verdens lande, og mange virksomheder er på den ene eller anden måde kunder hos dem," siger han.

Også kandidater i Århus og Odense skriver under på Stem Palæstinas krav. Beholdningslisterne fra de kommuner viser, at de også har købt realkreditobligationer hos Nordea Kredit.

Men på Stem Palæstinas lister bliver obligationerne regnet med som investeringer, der er medskyldige i folkedrab.

“Jeg kunne virkelig godt tænke mig at høre, hvordan de her kandidater vil forklare sammenhængen mellem situationen i Palæstina og kommunens investeringer i realkreditobligationer i danske boliger,” siger Per Nikolaj Bukh.

Holder fast i underskrifter

TjekDet har derfor rettet henvendelse og efterspurgt interview med tre spidskandidater i København, der har underskrevet kravene, for at få dem til at forklare sammenhængen.

En af dem er spidskandidat for Alternativet i København, Karoline Lindgaard, som også til et vælgermøde på Amager har udbredt påstanden: “Det er 1,2 milliarder, det er vores penge, der er med til at finansiere et folkemord,” sagde hun.

Hun skriver i en mail, at hun godt er klar over, at størstedelen af Københavns Kommunes investeringer på 1,2 milliarder kroner er realkreditobligationer i Nordea, men at det ikke ændrer ved det grundlæggende problem. Derfor står hun ved sin underskrift og siger, at hun fortsat vil arbejde for, at Københavns Kommune trækker sine investeringer i de 34 virksomheder tilbage.

“Når jeg siger, at kommunen er medskyldig i folkedrab, handler det ikke om at skabe skræmmebilleder, men om at tage etisk og politisk ansvar. Hvis vores investeringer, direkte eller indirekte, bidrager til virksomheder, der bryder menneskerettighederne og støtter Israels krigsførelse mod civile, så har vi et medansvar. Det ansvar kan vi ikke bare vaske hænder for ved at henvise til tekniske detaljer i investeringsstrukturen.”

TjekDet har også forsøgt at få et interview med Enhedslistens overborgmesterkandidat, Line Barfod, men de er ikke vendt tilbage inden for redaktionens deadline.

Derudover har TjekDet også spurgt spidskandidat for Frie Grønne, Sikandar Siddique. Han siger, at han ikke har yderligere bemærkninger end dem, som folkene bag Stem Palæstina har givet os.

Stem Palæstina-kampagnen har ikke ønsket at medvirke i et interview. Så i en mail har TjekDet spurgt, hvilken gevinst det vil have for palæstinensere i Gaza og på Vestbredden, at Københavns Kommune sælger deres realkreditobligationer. Hertil svarer kampagnens pressearbejder Rikke Krogh Fürbringer:

“Et frasalg fra kommunens side har både etisk og politisk betydning: Det markerer, at offentlige midler ikke bør investeres i selskaber, der medvirker til folkeretsbrud.”

TjekDet har også spurgt Stem Palæstina, om de mener, at danske boligejere med realkreditlån hos Nordea Kredit ligeledes er medskyldige i folkedrab. Men det har Rikke Krogh Fürbringer ikke svaret på.

Til TjekDet skriver Nordea i en mail, at de ikke kan udtale sig om Københavns Kommunes investeringer, da de administreres af Danske Invest, og Nordea derfor er at betragte som underleverandør.