Det er alvorlige sparetider i samtlige danske kommuner. Det mener i hvert fald Sigurd Agersnap, der er medlem af Folketinget for SF.

I et opslag på Facebook den 20. august skriver han, at “man i alle kommuner lige nu står med kæmpe store besparelser”. 

Og det betyder ifølge Sigurd Agersnap, som er skatteordfører og næstformand i Folketingets skatteudvalg, at der skal lukkes skoler, at der bliver sparet på ældreplejen og antallet af pædagoger, og at buslinjer bliver nedlagt. 

Men en rundspørge, som TjekDet har foretaget, viser, at hver fjerde kommune enten ikke skal spare i 2024 eller endnu ikke ved det. Mere præcist er det én ud af otte kommuner, som allerede nu - inden budgetterne for 2024 ligger fast - fortæller, at de ikke skal spare.

Sigurd Agersnap medgiver, at der ikke er dækning for hans formulering, og efter TjekDets henvendelse har han rettet sit facebookopslag.

Sådan så Sigurd Agersnaps facebookopslag ud, inden han efter henvendelse fra TjekDet rettede i teksten. Foto: Skærmbillede fra Facebook

Tre ud af fire kommuner skal spare

Sigurd Agersnaps facebookopslag tager udgangspunkt i nyheden om, at Rødovre Kommune skal spare 172 millioner kroner i 2024.

TjekDet har kontaktet landets 97 resterende kommuner og spurgt, om de også står over for besparelser næste år. 89 er vendt tilbage på forespørgslen, og tre fjerdedele af dem - mere præcist 67 kommuner - svarer, at der er lagt op til besparelser i de budgetforhandlinger, der lige nu pågår. 

10 kommuner svarer, at der ikke er behov for besparelser i næste års budget, og 12 kommuner oplyser, at der først senere på efteråret kommer en afklaring. I de tilfælde er det altså ikke muligt at vide, om der skal spares - og om det i så fald er “kæmpe store” besparelser.

Det er nemlig først den 15. oktober, at kommunernes budget for 2024 senest skal ligge fast. Men ifølge Per Nikolaj Bukh, der er professor i økonomistyring ved Aalborg Universitet, giver det god mening, at langt de fleste kommuner allerede nu kan sige, om de står over for besparelser.

“De ved det normalt allerede før sommerferien,” siger han.

I løbet af foråret foretager administrationen i kommunerne nemlig en fremskrivning af næste års budget, inden politikerne forhandler det i efteråret. Fremskrivningen laver de - lidt simpelt forklaret - ved at kigge på sidste års indtægter og udgifter og holde dem op imod, hvor mange borgere der nu bor i kommunen. 

Det betyder nemlig særligt noget for, hvor mange skatteindtægter man får, og hvor mange penge man skal bruge på skoledrift, transport, ældrepleje og andre services til borgerne.

“Så det er en teknisk øvelse, men det giver dem faktisk et nogenlunde billede af, om der skal spares, eller om man kan sætte nye ting i gang,” siger Per Nikolaj Bukh.

Niels Jørgen Mau Pedersen, projektchef ved Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd (VIVE), er enig i, at de fleste kommuner typisk ved den her tid har ret godt styr på, om der skal spares og i så fald hvor meget. Beløbet kan dog stige eller falde en smule, når det endelige budget er på plads senest 15. oktober.

“Der kan opstå noget armlægning til sidst i de politiske forhandlinger om, hvor man præcist skal gennemføre besparelserne, men det er lidt forskelligt alt efter, hvilken politisk koalition man har,” siger Niels Jørgen Mau Pedersen og tilføjer:

“Det kan også være, man vurderer, at de besparelser, der er lagt op til, gør så ondt, uanset hvordan de bliver udført, at man vælger kun at spare det halve i år og så håbe på, at kommunens kassebeholdning kan sluge noget af det. Så der er lidt elastik i det.”

Mangler nuancer

Per Nikolaj Bukh giver Sigurd Agersnap ret i, at besparelserne rundt om i kommunerne har den konsekvens, at nogle skoler står over for at lukke, at der skal spares i ældreplejen, og at busruter bliver nedlagt.

“Men der er også nogle kommuner, der skruer op på de her områder. Så det er et nuanceret billede, man står med,” siger Per Nikolaj Bukh.

Borgmester siger kommunerne har brug for tre mia. kr. Men hvor kommer tallet fra?

Niels Jørgen Mau Pedersen ser et overordnet billede, hvor mange kommuner står med betydelige besparelser, og han synes også, at de 172 millioner kroner i Rødovre Kommune lyder af meget. 

“Men jeg vil ikke sige, at alle kommuner står med kæmpe besparelser,” siger han og tilføjer:

“Jeg vil nok reservere et ord som kæmpe, til når det virkelig var stort. Og det er det sikkert også for nogle kommuner, men slet ikke alle.”

Agersnap: Løber ikke fra forkert formulering

Efter TjekDet præsenterede Sigurd Agersnap for resultatet af rundspørgen hos kommunerne, har han redigeret i sit facebookopslag, så man nu kan læse, at “rigtig mange” kommuner står med “store besparelser”.

Han medgiver nemlig, at formuleringen i det oprindelige opslag giver indtryk af, at samtlige danske kommuner står med kæmpe besparelser.

“Jeg er helt med på, at den sætning, jeg har skrevet i facebookopslaget, giver et forkert indtryk - det var en dum og unødig retorisk stramning. Der kunne bare have stået det, som jeres rundspørge tyder på, nemlig at tre ud af fire står med besparelser, og nogle af dem har meget store besparelser,” siger Sigurd Agersnap.

Hvordan kan det være, at du skrev det?

“Det var en fejl. Jeg plejer gerne at rette teksten igennem, men jeg tror, det gik for hurtigt. Og så var det en følelse. Men jeg kan sagtens se, at den formulering var forkert.”

Sådan ser Sigurd Agersnaps facebookopslag ud, efter han har redigeret det.

Sigurd Agersnap har også fjernet ordet “kæmpe”, så der nu blot står "store besparelser". Han medgiver nemlig også, at det er en løs formulering, der er svær at sætte tal på. Samtidig kan det defineres forskelligt, hvilke tal man kigger på.

Selvom det er Rødovre Kommunes 172 millioner kroner store besparelse, han fremhæver i sit facebookopslag, så mener SF’eren efter at have tænkt over det, at det er mere korrekt at kigge på, hvor stor en procentdel besparelsen udgør af en kommunes samlede udgifter, fordi der er så stor forskel på de kommunale økonomiers størrelse.

“Jeg ved ikke, om man ville kalde eksempelvis tre procents besparelse i en kommune kæmpe stor - det kunne jeg nok godt overbevises om,” siger Sigurd Agersnap.

Så du vil mene, at tre procent er en stor besparelse?

“Jeg mener bare, at “kæmpe store” vel ikke er så klart defineret. Det kan jeg ikke sætte en helt præcis procentsats på.”

Jacob Mark ser “helt klare” positive effekter ved mobilfri skoler. Men forskere har noget sværere ved at få øje på dem

Sigurd Agersnap har valgt at redigere sit facebookopslag, fordi han mener, at man skal berigtige ting, når man bliver gjort opmærksom på det.

“Og det har I jo gjort. Så synes jeg, det er bedre, at det står rigtigt. Man vil også kunne se i fremtiden, at den er redigeret. Så jeg løber ikke fra, at det var en forkert formulering, det er simpelthen for, at folk ikke får den forkerte opfattelse, hvis de læser det i dag.”

Sigurd Agersnap har efter interviewet også tilføjet til slut i facebookopslaget, at der tidligere stod alle kommuner, og at det “selvfølgelig ikke er rigtigt”.

Hvis du kan lide vores artikler og vil være sikker på ikke at gå glip af den nyeste, så følg os på Facebook ved at klikke her.