Medier og politikere nævner det i flæng: Hvad er det økonomiske råderum?

Prøv lige at tænke det her scenarie igennem.

Du rydder op i dine budgetter, får styr på indtægter og udgifter og kigger på, hvad du skylder og har til gode. Og næste gang du logger ind på din netbank, så står de der.

16 milliarder danske kroner.

Så heldig er du nok næppe, men SVM-regeringen har lige oplevet noget lignende. Finansministeriet har nemlig opdaget, at det såkaldte økonomiske råderum er betydeligt større end forventet - flere milliarder større.

Det betyder, at der er mange flere penge at bruge, end regeringen troede. Penge, der efter planen blandt andet skal gå til et løft af sundhedsvæsenet, til forsvaret og den grønne omstilling.

Men hvordan går det lige til, at man pludselig finder et tocifret milliardbeløb? Og hvad er det økonomiske råderum i det hele taget?  

Hvad er det økonomiske råderum?

Det økonomiske råderum er kort sagt en status over statens forventede indtægter fraregnet dens udgifter. Et budget, så at sige, der viser statens overskud, når dens udgifter er betalt, så man kan se, hvad politikerne kan bruge på eksempelvis den grønne omstilling, sundhedsvæsenet, investeringer i forsvaret eller skattelettelser.

Man skal dog være opmærksom på, at det offentlige forbrug behandles anderledes end alle andre offentlige udgifter, når råderummet beregnes. Forventede stigninger i det offentlige forbrug ignoreres nemlig, så man arbejder ud fra en forestilling om såkaldt real nulvækst i det offentlige forbrug. Og sådan går det sjældent.

Det er samtidig vigtigt at bide mærke i, at det økonomiske råderum er penge, politikerne forventer at få - ikke penge de har. Der er med andre ord tale om en slags prognose, der giver et mere eller mindre kvalificeret bud på, hvordan den danske økonomi vil se ud inden for en given årrække.

I øjeblikket kigger økonomerne frem mod 2030, når de opgør det økonomiske råderum, men inden for de næste par år vil de rette blikket mod 2035 og dernæst mod 2040.

Den 23. maj meddelte Finansministeriet, at nye beregninger har opjusteret det økonomiske råderum frem mod 2030 med 16 milliarder kroner. Ifølge finansminister Nicolai Wammen (S) er det penge, der dels skal gå til sundhedsvæsenet og dels kan gå til tiltag på blandt andet klima- og miljøområdet, uddannelse og sikkerhed. Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Prognoserne bliver typisk lavet to gange om året, og de bygger både på den aktuelle økonomiske situation og på en række antagelser.

“Man forsøger at forudse, hvad der vil ske med økonomien i det hele taget, og hvad der vil ske, når man indfører de politiske aftaler, der allerede er lavet for skatter, overførsler og lignende,” forklarer Jeppe Druedahl, der er lektor i økonomi ved Københavns Universitet.

Og som det ofte er med den slags prognoser, er opgørelsen af det økonomiske råderum fuld af usikkerheder, fortæller Mikael Randrup Byrialsen, der forsker i makroøkonomi ved Aalborg Universitet.

For så snart bare én af de forudsætninger, man bygger sin prognose på, ændrer sig, får man et nyt scenarie. Det kan være, at nye politiske tiltag indføres, eller at udefrakommende faktorer påvirker økonomien - for eksempel stigende el- eller oliepriser.

“Og erfaringsmæssigt ved man, at det aldrig går helt, som man regner med. Så der kommer løbende justeringer,” forklarer Poul Schou, der er chefkonsulent hos De Økonomiske Råd og ekstern lektor ved Københavns Universitet.

“Det er man også forberedt på, for det er helt normalt. Sådan er det for os alle som privatpersoner, når vi tænker vores privatøkonomi. Vi ved ikke, hvad fremtiden bringer, men det er jo fornuftigt alligevel at budgettere med noget,” siger Poul Schou.

Er alle enige om, hvor stort råderummet er?

Nej. Der kan være - og er ofte - delte meninger om råderummets størrelse.

Én ting er, at de forudsætninger, der ligger til grund for opgørelsen af råderummet, er usikre og kan ændre sig undervejs. En anden er, at der blandt økonomer kan være uenighed om, hvordan forudsætningerne skal se ud til at begynde med.

“Det er først og fremmest en faglig vurdering, de laver i Finansministeriet, når råderummet opgøres, men der er ikke én objektiv måde for eksempel at udregne, hvad skatteindtægterne bliver,” siger Poul Schou.

Da Finansministeriet for nylig opjusterede det økonomiske råderum, var det blandt andet ud fra en antagelse om, at afskaffelsen af store bededag vil medføre strukturelle forbedringer, der skulle give tre milliarder mere i råderummet, forklarer Poul Schou.

“Men mange andre fagøkonomer mener, det er usikkert, og at det ville være bedre ikke at lægge de tre milliarder ind i råderummet,” siger han.

Finansministeren flotter sig med højt beskæftigelsestal, men samlet står det ikke helt så pænt til

Men det er ikke kun usikre forudsætninger, der gør, at størrelsen på det økonomiske råderum ikke ligger fast. Politikerne har nemlig også selv direkte indflydelse på, hvor stort råderummet er.

Når råderummet opgøres, sker det nemlig med udgangspunkt i et såkaldt saldomål, der er det overskud eller underskud, man sigter efter at have i statens økonomi ved prognosens slutår. Man beslutter altså, om man ønsker, at der skal være et overskud tilbage af råderummet, eller om man godt kan leve med at bruge flere penge, end man egentlig har til rådighed.

“Det er en gammel økonomisk diskussion, om det bedste egentlig er, at staten kører med balance på budgetterne, eller om det faktisk ikke gør noget, at man kører en periode med underskud,” siger Mikael Randrup Byrialsen og peger på, at USA eksempelvis har en betydelig offentlig gæld og altså driver staten som en underskudsforretning.

Det samme gør politikerne herhjemme i øjeblikket, hvor man arbejder med et saldomål på -0,5 procent af BNP i 2030. Det hænger primært sammen med, at økonomer vurderer, at den såkaldte finanspolitiske holdbarhed er god, forklarer Poul Schou.

“Råderummet er ét pejlemærke i økonomisk politik og måske det, man taler mest om i medierne. Men den finanspolitiske holdbarhed er et vigtigere og mere grundlæggende pejlemærke. Det er en fremskrivning, der går meget længere frem,” siger han og fortsætter:

“Der regner man grundlæggende ud, om Danmarks finanspolitik er holdbar på lang sigt eller ej. Og der har man i mange år været enige om, at finanspolitikken er mere end holdbar. Også selvom vi kører med underskud.”

Når man udregner råderummet, gør man det med udgangspunkt i den såkaldte strukturelle saldo. Hvor den faktiske saldo kan være påvirket af midlertidige omstændigheder som eksempelvis ændringer i konjunkturerne, er den strukturelle saldo renset for den slags udsving.

Men skulle det blive nødvendigt, kan politikerne ændre på saldomålet. Dermed kan de i praksis ændre på, hvor stort det økonomiske råderum er. Jo mere man er villig til at gå i minus, desto større vil råderummet blive - og omvendt. 

EU har dog fastsat nedre grænser for, hvor stort et underskud medlemsstaterne må køre med. På grund af de regler, må underskuddet på den danske strukturelle saldo ikke overstige én procent af vores BNP.

“Det er en politisk beslutning, hvor saldomålet skal ligge. Og langt hen ad vejen kan man lægge det, hvor man vil. Det gør jo lidt, at det bliver elastik i metermål,” siger Jeppe Druedahl.

Derfor er det også på sin vis en sandhed med modifikationer, når man engang imellem hører politikere eller medier bruge vendinger som, at “kassen er tom” om det økonomiske råderum. Hvis de vil, kan de justere på saldomålet - med de økonomiske konsekvenser, der deraf følger.

Er det så ikke usikkert at regne med det økonomiske råderum?

Selvom der altså af flere årsager kan være usikkerhed om råderummets egentlige størrelse, bruger politikerne det flittigt, når de skal lave nye politiske tiltag.

Da Finansministeriet den 23. maj udsendte en pressemeddelelse med nyheden om, at råderummet er opjusteret frem mod 2030, gik der derfor heller ikke længe, før det fra både højre, venstre og alt derimellem på det politiske spektrum begyndte at fyge med bud på, hvordan de nyfundne milliarder bør spenderes.

For eksempel foreslår Radikale Venstre at give en pose penge til universiteterne, mens Moderaterne og Venstre foreslår skattelettelser.

Socialdemokratiet tager æren for den økonomiske vækst, men æren er langt fra kun deres

Selvom råderummet altså er præget af økonomiske usikkerheder, kan det ifølge både Mikael Randrup Byrialsen og Jeppe Druedahl godt give mening, når politikerne bruger råderummet som begreb.

"Det giver mulighed for at sætte nogle tal på tingene. Men man kan måske sige, at det er det bedste af en masse usikre alternativer," siger Mikael Randrup Byrialsen og fortsætter:

“Det er måske mere et udtryk for, at der er nogle politikere, der har et ønske om at sætte tal på deres politik, end det er udtryk for, at økonomer synes, det er et særlig præcist mål.”

Hvad så med de 16 milliarder fra tidligere?

Og lad os så vende tilbage til de 16 milliarder fra tidligere.

I pressemeddelelsen fra den 23. maj skriver Finansministeriet, at deres nye beregninger opgør det økonomiske råderum til 64 milliarder kroner frem mod 2030. Det er 16 milliarder kroner mere, end hvad tilsvarende beregninger fandt i august 2022.

Men hvordan går det lige til, at Finansministeriet pludselig finder 16 milliarder i statens kollektive pengepung?

Forklaringen er, at de forudsætninger, man tog udgangspunkt i sidste år, har ændret sig. Som det oftest sker.

Af de 16 milliarder kroner, der er blevet føjet til råderummet, kan tre af dem tilskrives afskaffelsen af store bededag, der ifølge SVM-regeringen netop havde til formål at skaffe flere penge, som skal gå til finansiering af forsvaret. Yderligere tre milliarder kroner kommer fra økonomiske følgevirkninger af den vinterhjælp, som den forhenværende S-regering indførte i september sidste år.

Begge dele vidste man selvsagt ikke i august 2022, da den seneste fremskrivning blev lavet.

Anderledes er det dog, hvad angår de resterende 10 milliarder, der ifølge Finansministeriet hovedsageligt skyldes en stigning i den strukturelle beskæftigelse, der er større, end man forventede i august 2022.

“Den opjustering, vi har set nu, er lige præcis et udtryk for, at man laver justeringer i beregningerne løbende,” siger Poul Schou.

Det er sket før, at råderummet er blevet justeret med et milliardbeløb. I 2016 blev råderummet nedjusteret fra 15 til 10 milliarder efter blandt andet et ændret skøn for oliepriserne. Og i 2019 førte ændringer i renten og udsigten til større beskæftigelse til en opjustering på fem milliarder.

Alligevel vurderer både Jeppe Druedahl og Poul Schou, at der er tale om en relativt opsigtsvækkende opjustering i denne omgang.

“Det skyldes, at der har været store udsving på arbejdsmarkedet. Der var ikke mange, der troede, at beskæftigelsen kunne blive ved med at stige så meget, uden at det eksempelvis ville påvirke lønningerne. På den måde er vi blevet overrasket. Og så overraskede er vi nok ikke blevet før,” siger Jeppe Druedahl.