Den økonomiske vækst i Danmark var på hele 3,9 procent i 2021. 

Det viser et foreløbigt skøn fra Danmarks Statistik. Ikke siden 2006 har væksten været så høj, og ikke siden 1994 har den været højere.

Og den melding har de ikke været sene til at juble over i den danske regering.

Fra Socialdemokratiets twitter-profil blev der tirsdag sendt roser til både statsminister, Mette Frederiksen, og finansminister, Nicolai Wammen, der ifølge et tweet “sætter gang i økonomien.”

Tweetet er smykket med et billede af Poul Nyrup Rasmussen og Mogens Lykketoft, der i 1994 sad på posterne som henholdsvis stats- og finansminister.

“Vi skal helt tilbage til Nyrup og Lykketoft i 1994, før der var højere vækst,” skriver partiet i tweetet.

Også under Radikale Venstres nytårsstævne i starten af januar flottede Statsministeren sig med, at landet under hendes regering havde set den højeste vækst i 15 år.

Men ifølge forskere i økonomi er det en “sandhed med modifikationer,” når Socialdemokratiet tager æren for den økonomiske vækst sidste år.

“De har selvfølgelig et medansvar, men der er også en hel del andre ting, som er afgørende for, hvordan dansk økonomi klarer sig, og som formentlig i virkeligheden er mere afgørende, end hvad Danmarks finansminister beslutter,” siger Søren Hove Ravn, der er lektor i økonomi ved Københavns Universitet.

Eksempelvis var væksten i 2021 hjulpet godt på vej af både et økonomisk dårligt 2020 og økonomisk vækst i udlandet.

Statsminister, Mette Frederiksen, og finansminister, Nicolai Wammen, "sætter gang i økonomien," skriver Socialdemokratiet i et tweet, hvor partiet glæder sig over et foreløbigt skøn, der peger på stor økonomisk vækst i 2021. Statsministeren har også tidligere flottet sig med det seneste års økonomiske fremgang. Men det skal tages med et gran salt, når regeringen tager æren for det økonomiske opsving. Der er nemlig mange andre - og mere afgørende faktorer på spil, siger forskere i økonomi. | Skærmbillede af Twitter

En lille åben økonomi 

Der er altid flere faktorer, der spiller ind, når man taler vækst. Og det er ikke dem alle, der har noget at gøre med, hvad den siddende stats- eller finansminister gør og beslutter, forklarer Bo Sandemann Rasmussen, der er professor i makroøkonomi ved Aarhus Universitet.

“Det med at sige, det kun skyldes én faktor, vil næsten altid være fuldstændig forkert,” siger han.

Ifølge Søren Hove Ravn skal man især se til udlandet, hvis man vil finde en forklaring på de pæne tal for dansk økonomi i 2021.

“Danmark er en lille åben økonomi, så det spiller ind, hvordan det går hos de lande, vi handler med. Og man kan se på Danmarks Statistiks tal, at der også er en bred fremgang internationalt,” siger han og peger på USA som eksempel.

I Danmarks Statistiks foreløbige opgørelse fremgår det, at udviklingen i dansk økonomi i høj grad følger udviklingen i USA. Også i USA dykkede BNP’en i 2020, og også her skete en markant stigning i væksten igen i udgangen af 2020 og starten af 2021.

“Og det er klart, at når Danmark sælger mange varer til USA, og USA er en væsentligt større økonomi end Danmark, så går det også bedre for danske virksomheder og dermed for dansk økonomi, når det går godt i USA. Og det samme gælder selvfølgelig for andre lande,” forklarer han.

“Vi ved, at eksporten i det hele taget spiller en stor rolle for Danmarks økonomi.”

Især Danmarks eksport af varer til udlandet er afgørende for den danske økonomi. Tyskland har indtil 2020 været Danmarks største handelspartner, inden USA tog over. Blandt andet sælges der store mængder medicin fra danske virksomheder på det amerikanske marked. Foto: Christine Sandu/Unsplash

Og ifølge Søren Hove Ravn kan den danske regering næppe tage æren for den del af væksten, der skyldes dansk eksport til købeglade amerikanere.

“Man kan sige meget om Mette Frederiksen og Nicolai Wammen, men de har ikke den store indflydelse på, hvordan den økonomiske udvikling bliver i eksempelvis USA eller for den sags skyld resten af EU. Og eftersom det i høj grad påvirker Danmarks økonomi, må man sige, at de får noget hjælp udefra her,” siger han.

Han påpeger desuden, at den høje vækst, som Danmarks statistik har regnet sig frem til, er et foreløbigt skøn. Tallet kan således ende med at være både højere og lavere. 

Et dårligt 2020

Når man taler om en vækst på 3,9 procent i 2021, skal det forstås som en stigning i BNP’en fra det niveau, den lå på året forinden, i 2020.

Og netop det er vigtigt at holde sig for øje i dette tilfælde, forklarer Bo Sandemann Rasmussen.

For med en pandemi i udbrud, og alt hvad der følger med, stod det skidt til med den danske økonomi i 2020. Ifølge tal fra Danmarks Statistik faldt den danske BNP med flere procentpoint - 2,1 procent for at være helt nøjagtig - fra 2019 til 2020.

Og faldet i 2020 har gjort det nemmere at få et pænt væksttal i 2021, forklarer Bo Sandemann Rasmussen.

“Det er altid nemmere at have en høj vækst, hvis der året forinden har været decideret negativ vækst, fordi udgangspunktet, man måler i forhold til, er lavt. Bare normaliseringen af økonomien bidrager med en hel del vækst,” siger han og fortsætter:

“Så når man bare sammenligner med året inden, kommer det til at se rigtig godt ud. Men det bliver på en billig baggrund, fordi økonomien i 2020 var så dårlig.”

Man skal generelt passe på, at man ikke tillægger regeringer for stor indflydelse på, hvordan økonomien forløber, lyder det fra både Bo Sandemann Rasmussen og Søren Hove Ravn.

Det gælder i øvrigt både, når det går godt, og når det går dårligt med økonomien.

“De kan selvfølgelig have noget påvirkning, men der er altså nogle andre ting, som den siddende regeringen ikke lige har indflydelse på, og som er vigtige for økonomien.  I det hele taget - for en lille åben økonomi som den danske - er det rigtig vigtigt, hvordan det går i resten af verden,” siger Bo Sandemann Rasmussen. 

“På samme måde er det jo sådan, at når næste recession (periode med økonomisk nedgang, red.) rammer, er det heller ikke alene deres skyld, at det går galt,” siger Søren Hove Ravn.

"Man skal se på hele vores kommunikation"

Politisk ordfører for Socialdemokratiet Christian Rabjerg Madsen giver forskerne ret i, at det seneste års høje vækst blandt andet skal forklares med et dårligt 2020 og vækst i de lande, vi handler med.

“Det er helt åbenlyst, at de væksttal, vi ser i øjeblikket har mange forskellige forklaringer. Vi har heller aldrig påstået andet. Men der er klart også politiske forklaringer på at økonomien er stærk,” siger han.

Han nævner her, at Danmark har investeret sig gennem krisen, hvormed virksomheder er holdt åbne og har kunnet fastholde deres ansatte.

"Det er rigtigt, at vi er hjulpet på vej af gode konjunkturer i de lande, vi handler med. Men man kan ikke sige, at det alene forklarer det, for så ville vores tal være det samme som i det andre lande og ikke bedre. Der er mange faktorer, det er der ingen tvivl om, heriblandt også politiske valg,” siger han.

Danmark har verdens højeste skatter! Nej vi har ej! Jo vi har! Nej...

Når det er afhængigt af flere faktorer, som du siger, er det så rimeligt at give Frederiksen og Wammen hele æren, som I gør i opslaget? 

“Jeg synes, det er en forkert læsning af vores opslag. Vi er fuldstændig åbne om - hvad jeg også er nu - at der er forskellige faktorer. Jeg tror sågar, jeg skrev det på Twitter dagen efter.” 

Når I skriver, "Vi skal helt tilbage til Nyrup og Lykketoft i 1994, før der var højere vækst, end der var sidste år. I dag hedder duoen Frederiksen og Wammen, og de sætter også gang i økonomien”, så kommunikerer I dér klart, at der er flere forhold, der spiller ind?

“Lige præcis i det tweet sammenligner vi den nuværende situation med 90'erne. Og så siger jeg bare, at man skal se på vores samlede kommunikation,” siger Christian Rabjerg Madsen.