Skærer restriktionerne dagligt 1 milliard kroner af Danmarks BNP?
-
Det danske samfund lider dagligt et produktionstab på én milliard kroner ved at holde landet lukket, siger Otto Brøns-Petersen, der er økonom hos tænketanken CEPOS
-
Tallet har han regnet sig frem til ved at tage udgangspunkt i en tabel fra regeringens ekspertgruppe, der blandt andet har regnet på den økonomiske effekt af at genåbne samfundet
-
Men ifølge en økonom i ekspertgruppen overvurderer Otto Brøns-Petersen effekten af nedlukningen ved at bruge tallene fra tabellen, som han har gjort. To andre forskere i økonomi får desuden et tal noget lavere end en milliard ved at følge samme fremgangsmåde som Otto Brøns-Petersen
-
Alle tre forskere understreger, at der er store usikkerheder forbundet med et så kompliceret regnestykke. Det faktiske tal for de samfundsøkonomiske omkostninger ved at lukke ned er derfor så godt som umuligt at regne sig frem til, siger de
-
Otto Brøns-Petersen erkender, at tallet er rundet op, men det har også hele tiden været hensigten, at det skulle give en indikation af størrelsesordenen og ikke det præcise omfang, siger han
Danmarks BNP lider dagligt et tab på én milliard kroner som resultat af corona-nedlukningen.
Det konkluderer Otto Brøns-Petersen, der er analysechef i den borgerlig-liberale økonomiske tænketank CEPOS. Det voldsomme beløb, som han selv har regnet sig frem til, fremgår både på hans egen twitterprofil, på CEPOS’ facebookside og i en artikel på netmediet Indblik.net.
Lars Sejr Christensen lader også til at have taget beløbet til sig dog uden direkte at henvise til Otto Brøns-Petersen eller CEPOS.
Men der er visse ting i Otto Brøns-Petersens regnestykke, som gør, at den ene milliard i dagligt BNP-tab - eller produktionstab om man vil - er for højt sat. Det siger flere forskere i økonomi til TjekDet.
De siger også, at regnestykket er forbundet med så mange usikkerheder og forbehold, at det er tæt på umuligt at sætte et fuldstændigt retvisende tal på de samfundsøkonomiske omkostninger ved nedlukningen.
Hvad koster det at nedlukke? Tager man udgangspunkt i ekspertudvalget kan produktionstabet beregnes til ca. 1 https://t.co/VDdtNEpwfw. om dagen (af totalt BNP på 6,5 https://t.co/EVXApUaQcc). Men det er ikke de eneste omkostninger.
— Otto Brøns-Petersen (@OttoBrons) January 30, 2021
1/2
Et pænt overkantsskøn
I artiklen på Indblik.net står der, at Otto Brøns-Petersen har regnet sig frem til den daglige tabte milliard ved at bruge tal fra en rapport fra januar, som en gruppe eksperter har lavet for regeringen. Her rangerer eksperterne blandt andet, hvilken effekt det forventes at få for samfundsøkonomien at genåbne forskellige dele af samfundet.
Otto Brøns-Petersen fortæller til TjekDet, at han har taget udgangspunkt i tabel 3 i rapporten. I den kan man blandt andet se, hvor stor en andel de forskellige brancher udgør af BNP.
Eksempelvis udgør stormagasiner og indkøbscentre op mod to procent, mens liberale erhverv som massører, frisører og tatovører udgør op mod en halv procent af Danmarks samlede BNP. Procentdelen for hver gruppe har Otto Brøns-Petersen så lagt sammen til omtrent 13 procent.
Men den fremgangsmåde vil overvurdere effekten, siger Michael Svarer, der er professor i økonomi på Aarhus Universitet og en af de økonomiske eksperter bag rapporten.
“Tallene i tabel 3 er bruttotal, så de skal nedgraderes i nogle af brancherne, fordi der stadig er en aktivitet, selvom eksempelvis udvalgsvarebutikker har lukket. Så hvis man bruger de tal, vil det overvurdere effekten af nedlukningen," siger han.
Udvalgsvarebutikker udgør ifølge rapporten op mod 2,5 procent af BNP, men da mange butikker stadig kan sende varer til kunder, eller kunder kan afhente varerne selv, er det ikke samtlige 2,5 procent, der går tabt under nedlukningen.
Det samlede tab bliver derfor i overkanten, når Otto Brøns-Petersen bruger tallene fra rapporten på den måde, siger Michael Svarer.
"Der vil man komme til at overvurdere effekten på BNP, fordi de tal afspejler bruttoaktiviteten i branchen, og den er ikke nul i eksempelvis udvalgsvarebutikker, selvom landet er lukket ned. Så det gør, at de 13 procent må være et pænt overkantsskøn, når det kommer til tabet (ved nedlukningen, red.)," siger han.
Michael Svarer understreger, at han og ekspertgruppen ikke har udregnet konkrete tal på tabet ved nedlukning. Derfor vil han heller ikke give et bud på, hvad nedlukningen koster i dagligt produktionstab.
Forsker: 850 millioner er jo ikke en milliard
Finn Olesen, der er professor i økonomi ved Aalborg Universitet, har efterprøvet Otto Brøns-Petersens regnestykke. Ved at følge hans fremgangsmåde kommer Finn Olesen også frem til cirka 13 procent, men det får han til gengæld til et dagligt tab i BNP på “kun” omkring 850 millioner, når han regner på det.
“Og 850 millioner er jo ikke en milliard. Det er noget mindre,” konstaterer han.
Han påpeger desuden, at de 13 procent er baseret på rapportens tal for samlet beskæftigelse i de enkelte brancher. Men det er i hans optik mere retvisende alene at bruge rapportens tal for fuldtidsbeskæftigelse, da det er mest sammenligneligt med effekten på BNP.
Og med den fremgangsmåde får Finn Olesen et endnu lavere tal.
“Så kommer man ned på omkring 11 procent, og så er tabet omkring 700 millioner dagligt," siger han.
Søren Hove Ravn, lektor i økonomi ved Københavns Universitet, er mindre kritisk over for Otto Brøns-Petersens beregning. Han kalder den overordnet et “ædrueligt skøn”, selvom han selv når frem til et dagligt tab i omegnen af 830 millioner kroner ved at følge samme fremgangsmåde som CEPOS-økonomen.
“170 millioner er jo en pæn del af en milliard, så jeg havde da nok selv været forsigtig med at runde op til en milliard. Jeg havde nok hellere rundet ned, men jeg synes, det er lige så meget et journalistisk spørgsmål, som det er et økonomisk spørgsmål, om det er for meget, han har rundet op," siger Søren Hove Ravn.
Han påpeger ligesom Finn Olesen, at tallet bliver endnu lavere, hvis man udelukkende regner på fuldtidsbeskæftigelse.
Omvendt antager Otto Brøns-Petersen i sine beregninger, at beskæftigelsestallene og BNP-tallene er afhængige af hinanden én-til-én. Men ifølge et gammelt resultat i økonomi, Okuns lov, kan BNP falde op til dobbelt så meget som beskæftigelsen, siger Søren Hove Ravn.
“Og de fleste tal i tabellen er jo beskæftigelsestal, som han så har omregnet. Så på den måde kan man sige, at han (Otto Brøns-Petersen, red.) her har været meget forsigtig eller konservativ, mens han så måske har været det modsatte andre steder i udregningen.”
Man må tåle tilsnigelser
Alle tre forskere understreger, at ingen reelt kender det rigtige tal, fordi der er så mange usikkerheder og forbehold, når man skal regne på noget så kompliceret. Helt overordnet er det eksempelvis umuligt at vide, hvordan situationen havde set ud i et åbent samfund med væsentlig smitterisiko, siger Michael Svarer.
Han påpeger dog, at økonomien også havde været påvirket af covid-19, selv hvis der ingen restriktioner var.
"Det er svært at vide, hvad den konkrete effekt af nedlukningen er. For alternativet ved, at der ikke er lukket ned, er også, at der ville have været lavere aktivitet, end når der er åbent normalt uden corona,” siger Michael Svarer.
Finn Olesen påpeger, at der er mange delelementer af både positiv og negativ økonomisk karakter at tage højde for, når effekten af nedlukningen skal udregnes.
“På den ene side bliver folk måske deprimerede, eller de bliver ikke opererede og bliver syge af den grund, og det tæller negativt. Men på den anden side sparer andre tid i morgentrafikken, onlinemøder er mere effektive, og færre dør generelt, og det tæller naturligvis til den positive side,” siger han.
Trods de mange usikkerheder og ubekendte mener Søren Hove Ravn ikke, det er nytteløst, at økonomer forsøger sig med et bud på de økonomiske konsekvenser af nedlukningen.
"Vi er nødt til at tåle tilsnigelser, når der skal sættes tal på det her. Man kan godt komme med et overordnet bud og på den måde trods alt forsøge at kvalificere diskussionen, selvom man selvfølgelig skal angive forbeholdene. Det er økonomer tit ikke dygtige nok til at gøre opmærksom på,” siger han.
Otto Brøns-Petersen: Ikke en meget præcis beregning
TjekDet har forelagt Otto Brøns-Petersen forskernes kritikpunkter. Han medgiver først og fremmest, at Michael Svarer har en væsentlig pointe i, at man får et overestimeret tal ved at bruge bruttotallene i tabel 3.
Men han mener til gengæld, at der er faktorer, han ikke har medtaget i sit regnestykke, som trækker tallet i den anden retning.
"Det er rigtigt, at tallene dækker over den samlede produktionsværdi i de erhverv, der er direkte berørt af nedlukningen. Og det har en tendens til at overvurdere tallene. Omvendt har ekspertgruppen ikke medtaget de afsmittende effekter på andre erhverv, og det trækker i den modsatte retning," siger Otto Brøns-Petersen.
Han siger desuden, at den ene milliard rigtig nok er et afrundet tal. Men med de usikkerheder, der er forbundet med at beregne tabet af nedlukningen, mener han, at det faktisk ville være mindre retvisende at bruge eksempelvis 850 millioner.
"Med den betydelige usikkerhed, der er, ville jeg komme til at antyde en alt for stor præcision i tallet, hvis jeg begyndte at regne det ud i millioner kroner. Så jeg ville i virkeligheden betragte det som lidt underlødigt at begynde at komme med sådan et tal,” siger han og påpeger, at han i artiklen på Indblik.net gør opmærksom på, at der er usikkerheder forbundet med tallet:
"Det er vigtigt at understrege, at det her er et hurtigt bud på, hvad størrelsesordenen på tabet er. Det er ikke en meget præcis beregning."
Artiklen er opdateret 23. februar 2021 klokken 17:43: Det fremgik tidligere af artiklen, at også Dansk Industri tilsyneladende benytter sig af tallet én milliard i tabt BNP. Men det er ikke korrekt. Dansk Industri har i stedet regnet sig frem til et tab på en milliard kroner i danske virksomheders daglige omsætning.
