Bemærk Denne artikel blev udgivet for over en måned siden

Finansministeren flotter sig med højt beskæftigelsestal, men samlet står det ikke helt så pænt til

Faktatjek 3. okt 2022  -  2 min læsetid
Tjekdet
Finansminister Nicolai Wammen gjorde meget ud af effekten af reformpakken 'Danmark kan mere I', da han fredag fremlagde regeringens 2030-plan. Foto: Emil Helms/Ritzau Scanpix
  • Regeringen har øget den strukturelle beskæftigelse med 12.000 personer

  • Sådan sagde finansminister Nicolai Wammen gentagne gange, da han i sidste uge fremlagde regeringens 2030-plan

  • Og det er ikke forkert, at regeringen har styrket beskæftigelsen med 12.000 personer, men det er kun resultatet af en enkelt reformpakke

  • Ser man på den samlede effekt af regeringens tiltag, er beskæftigelsen steget med 1.700 personer

  • Arne-pension og øvrige tiltag har nemlig kostet godt 10.000 personer i beskæftigelse

Fredag den 30. september præsenterede finansminister Nicolai Wammen (S) regeringens længe imødesete 2030-plan på et pressemøde. Planen skal blandt andet føre til øget beskæftigelse. 

Flere gange undervejs i pressemødet fremhævede Nicolai Wammen, at regeringen med reformpakken "Danmark kan mere I" har øget den strukturelle beskæftigelse med 12.000 personer. 

Det er imidlertid ikke den fulde historie om, hvordan regeringens politik har påvirket landets strukturelle beskæftigelse. 

“Egentlig siger finansministeren logisk set ikke noget forkert. Men man får indtrykket af, at der er kommet 12.000 flere i arbejde, så det kan nemt misforstås,” lyder det fra Per Nikolaj Bukh, der er professor i økonomistyring ved Aalborg Universitet. 

Strukturel og faktisk beskæftigelse

Beskæftigelse er et udtryk for, hvor mange personer, der er i arbejde. Den strukturelle beskæftigelse adskiller sig fra den faktiske beskæftigelse. Den strukturelle beskæftigelse er nemlig konjunkturneutral. Det vil sige, at man i beregningerne korrigerer for de udsving, der naturligt vil opstå i økonomien. 

 

Et faktaark til 2030-planen viser nemlig, at "Danmark kan mere I"-reformpakken rigtignok har øget den strukturelle beskæftigelse i Danmark med 12.000 fuldtidspersoner. Men samtidig har retten til tidlig tilbagetrækning, Arne-pensionen, sænket den strukturelle beskæftigelse med 9.000 fuldtidspersoner. Øvrige tiltag har kostet yderligere godt 1.000 på den strukturelle beskæftigelse. 

På bundlinjen står, at den strukturelle beskæftigelse under den nuværende regering er steget med 1.700 personer - altså betydeligt færre end 12.000. 

“De 12.000 er udelukkende et resultat af ‘Danmark kan mere I’, mens 1.700 er den samlede effekt af det, regeringen indtil nu har fået vedtaget,” fastslår Per Nikolaj Bukh. 

Kendt effekt af Arne-pension

TjekDet ville gerne have spurgt finansminister Nicolai Wammen, om ikke han stikker vælgerne blår i øjnene, når han gentagne gange nævner, at regeringen med ‘Danmark kan mere I’ har øget beskæftigelsen med 12.000 personer, mens man samlet set har øget beskæftigelsen med langt færre. Men han henviser til Socialdemokratiets finansordfører, Benny Engelbrecht.   

Han mener ikke, finansministeren tegner et skævt billede på pressemødet. Tværtimod mener Benny Engelbrecht, at det er godt at få understreget, hvor stor effekt regeringens reformer har haft. 

Artiklen fortsætter under billedet 

Tjekdet
Finansministeren henviser til finansordfører, Benny Engelbrecht (S), for svar på kritikken. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Ifølge ham er man nemlig “nærmest blevet tudet ørerne fulde med”, at Arne-pensionen har kostet 10.000 personer på den strukturelle beskæftigelse.

"Hvis der er noget, der ikke mangler, så er det, hvor meget Arne-pensionen har kostet i strukturel beskæftigelse. Det er ikke udpræget underbelyst fra hverken medier, politiske kommentatorer, økonomer eller politiske modstandere," siger han og fortsætter:

"Jeg tror, flertallet af danskerne godt ved, at vi i 2019 gennemførte Arne-pensionen og kan se virkningerne af det. Og det, vi så siden har gjort, er nogle yderligere reformtiltag, som øger den strukturelle beskæftigelse.”

Opdateret 22. aug 2024