Coronakrisen vil koste os 400 milliarder, siger Søren Pape fra talerstolen. Og beregninger fra januar bakker ham op

Faktatjek 28. sep 2021  -  5 min læsetid
This describes the image
Foto: De Konservatives partiformand, Søren Pape Poulsen, taler ved partiets landsråd i Tivoli Congress Center i København, lørdag den 18. september 2021. Claus Bech/Ritzau Scanpix
  • Coronaepidemien kommer til at koste 400 milliarder kroner på vores bruttonationalprodukt, siger Søren Pape Poulsen fra talerstolen på Konservatives landsråd

  • Milliardtabet på BNP er udregnet af en CBS-professor i finansiering tilbage i januar. Tallet viser ikke, hvad epidemien har kostet indtil nu, men derimod hvad den kan komme til at koste på længere sigt

  • Og selvom økonomiske fremskrivninger altid skal tages med forbehold, beror estimatet på en anerkendt metode

  • Der er dog sket meget, siden beregningerne blev lavet, og gentager man regnestykket i dag, vil det forventede milliardtab muligvis være mindre

 

“Coronaepidemien kommer til at koste os 400 milliarder kroner på vores BNP.”

Sådan lød det fra Konservatives formand, Søren Pape Poulsen, da han lørdag den 18. september holdt tale ved partiets landsråd. Det samme skriver partiformanden på Facebook. 

Søren Pape Poulsens opsigtsvækkende udsagn om milliardtab i bruttonationalproduktet medførte hurtigt kritik på sociale medier. Her lyder det, at den konservative formand overdriver, hvor meget coronakrisen har kostet dansk økonomi. 

Men Søren Pape Poulsen siger faktisk ikke noget om, hvor meget coronakrisen har kostet. Han taler om, hvor meget den kommer til at koste.

Tallet har han fra beregninger lavet i januar. Og selvom økonomiske fremskrivninger altid skal tages med forbehold, er tallet som sådan solidt. Der er dog sket meget, siden beregningerne blev lavet, og gentager man regnestykket i dag, vil det forventede milliardtab nok være mindre.


Regeringen har brugt omkring 19 milliarder kr. på at aflive mink, begrave mink og så grave mink op igen og brænde...

Slået op af Søren Pape PoulsenSøndag den 19. september 2021

Gået bedre end forventet

Manden bag tallet er Jesper Rangvid, som er professor i finansiering på Copenhagen Business School (CBS). Han har regnet på, hvor meget coronakrisen har kostet sammenlignet med, hvis der ingen pandemi havde været.

Og hans beregninger viser altså, at det vil koste 400 milliarder på det danske BNP  svarende til næsten 20 procent af vores samlede BNP –  når BNP i fremtiden rammer det niveau, det ville have været på, hvis der ikke havde været en coronakrise. Regnemodellen forudsætter, at det tidligst vil ske i 2024.

Til TjekDet siger Jesper Rangvid, at der ham bekendt ikke er lavet nye beregninger, siden han lavede sine. Derfor mener han, det er helt rimeligt, når Søren Pape Poulsen bruger tallet. Han bemærker dog, at der er sket meget, siden han tilbage i januar lavede beregningerne, og derfor kan tallet godt se anderledes ud i dag.

"Nu har vi vaccinerne, og vi ser ud til at få en ret stor økonomisk vækst. Så når jeg en dag laver de endelige beregninger over, hvad coronakrisen har kostet i økonomiske termer, er mit bedste bud nok, at vi kommer til at lande under de 400 milliarder," siger Jesper Rangvid.   

Hvad er BNP?

BNP står for bruttonationalprodukt og dækker kort sagt over alt af værdi, der skabes på danske arbejdspladser.

 

Det kan både være konkrete produkter som et brød hos bageren eller en vindmølle, der produceres af en virksomhed, som kan måles i kroner og ører. Men det kan også være serviceydelser som pasning af børn i vuggestuer eller børnehaver, der er sværere at sætte et præcist beløb på.

 

Fælles for alle tingene er, at de har værdi for det danske samfund, og den værdi øger bruttonationalproduktet. BNP udregnes altså som et tal, som udgør den samlede værdi af alt det, der skabes på danske arbejdspladser.

 

Kilde: Danmarks Statistik 

Også ifølge Jeppe Druedahl, der er lektor ved Økonomisk Institut på Københavns Universitet, har det vist sig at gå bedre for økonomien end forventet.  

“Jesper Rangvid når frem til et stort tab, fordi han regner med, at BNP kommer til at ligge under, hvad det ville have været i fraværet af coronakrisen i flere år fremad. Men det ser ud, som om vi kan nå op på den BNP-trend, vi havde inden krisen, til næste år eller måske allerede i år,” siger han.

“Væksten har set bedre ud i 2021, end vi havde frygtet. Da Rangvid lavede sine beregninger, var vi relativt usikre på, hvordan det ville gå i år. Hans tal var vigtige at få på banen i starten af 2021. Det har så bare vist sig, at det er gået meget bedre,” siger Jeppe Druedahl.

Tallet er forbundet med usikkerheder

Ifølge Jeppe Druedahl fejler den regnemetode, Jesper Rangvid anvender, ikke noget. Han ville selv have brugt den samme, hvis han skulle give et bud på coronakrisens langvarige effekter på økonomien.

Men tallene er forbundet med stor usikkerhed, fordi det dybest set handler om at spå om fremtiden.

“Det fundamentale problem er, at man jo ikke ved, hvordan BNP vil udvikle sig i fremtiden hverken med eller uden coronakrisen,” siger Jeppe Druedahl.

Pandemien kan endnu nå at spænde snubletråde ud for økonomien, lyder det også fra Jesper Rangvid.    

"Lige nu er den helt store usikkerhed, om der kommer en ny bølge eller en variant, som undslipper vaccinerne," siger han. 

Selvom vaccinedækningen i Danmark er høj, er økonomien nemlig ikke tilsvarende beskyttet mod udbrud af coronavirus. 

"Vi er rigtig afhængige af, hvordan det går rundt om i verden, og mange steder vaccinerer man ikke ligeså meget som herhjemme. Danmark er en lille, åben økonomi, og derfor betyder det rigtig meget for vores økonomiske vækst, hvornår resten af verden når tilbage til en normalitet," siger Jesper Rangvid.  

Han har da heller ikke lagt skjul på, at beregningerne skal tages med forbehold. På sin blog, hvor han offentliggjorde beregningerne, skriver han, at der “åbenlyst er mange usikkerheder” ved beregninger som dem, han har foretaget. 

Beregningerne fra januar er da også en opdatering af tilsvarende beregninger, Jesper Rangvid lavede i december året før, altså blot nogle uger tidligere. Ved den lejlighed nåede han frem til et tab i BNP på “kun” 200 milliarder. 

“Alene det faktum, at yderligere seks ugers data kan ændre de økonomiske udsigter så meget, vidner om de mange usikkerheder,” skriver Jesper Rangvid. 

Han opdaterede dengang tallene, fordi Danmark i december og januar oplevede en “anden bølge” af coronasmitte. Han har ingen aktuelle planer om at opdatere tallet, men gør det måske engang i fremtiden, skriver han til TjekDet.

ARTIKLEN ER OPDATERET | 30-09-2021 | KL. 08:23

I punktopstillingen øverst i artiklen fremgik tidligere formuleringen "Tallet viser ikke, hvad epidemien har kostet statskassen indtil nu, men derimod hvad den kan komme til at koste på længere sigt". Det er nu rettet, så sætningen ikke længere giver indtryk af, at Jesper Rangvids beregninger giver et estimat for, hvad coronaepidemien kommer til at koste "statskassen".

Opdateret 11. okt 2021