Antallet af kvindedrab er faldende – stik mod hvad debatten giver indtryk af
-
Et højt antal kvindedrab i 2025 har ført til politisk debat, samråd og en varslet partnerdrabskommission.
-
Særligt antallet af partnerdrab har ført til kritik af myndighederne for ikke at gøre nok ved et tilsyneladende stigende problem.
-
Men begås der i virkeligheden flere kvindedrab og partnerdrab i dag end tidligere?
-
Statistikkerne giver et noget andet billede end det, man får indtryk af i debatten.
Et af de helt store samtaleemner i 2025 har været kvindedrab.
Debatten tog for alvor fart i løbet af sommeren, hvor det fik stor politisk og mediemæssig bevågenhed, at seks kvinder blev dræbt alene i løbet af juni, heraf fem på blot ni dage. Men det sluttede ikke dér, og allerede i årets første ni måneder var 16 kvinder blevet slået ihjel, lød det senere i flere medier.
Radikale Venstre og Alternativet kaldte på baggrund af ”det stigende antal kvindedrab” justitsminister Peter Hummelgaard (S) i samråd, og for et par uger siden aftalte en bred kreds af Folketingets partier at hæve beløbet til bekæmpelse af partnerdrab og desuden nedsætte en partnerdrabskommission.
Man får indtryk af, at kvindedrab og partnerdrab på kvinder er støt stigende, men hvad siger tallene egentlig?
Det sejlivede 12-tal
Især partnerdrab på kvinder har de seneste år jævnligt været til politisk debat. Særligt har Radikale Venstre og partiets politiske leder, Martin Lidegaard, problematiseret, at 12 kvinder gennemsnitligt bliver slået ihjel om året af en partner eller ekspartner.
Tallet 12 har også været fremført af andre i den offentlige debat og kan føres tilbage til retsmediciner Asser H. Thomsens kortlægning af drab i Danmark fra 1992 til 2016. I de 25 år, han har undersøgt, blev 11,92 kvinder nemlig gennemsnitligt dræbt om året af deres partner eller ekspartner. Ofte omtales kun gennemsnittet på knap 12 kvinder, men TjekDet har fået udleveret tallene bag rapporten af Asser H. Thomsen, så vi kan se de præcise tal år for år.
Det højeste tal er 19 partnerdræbte kvinder i henholdsvis 1992 og 1999, mens de år, hvor færrest kvinder blev dræbt af deres partner eller ekspartner, var i 2012 og 2013. Her var tallet 5.
Der er flere store udsving over den 25 år lange periode, men generelt er tendensen for partnerdrab nedadgående. I de første fem år fra 1992 til og med 1996, er gennemsnittet eksempelvis 15,4, mens det i de sidste fem år af perioden er 7,8.
“Hvis man ser det over hele perioden, er gennemsnittet 12, men de sidste år af perioden er tallet noget lavere,” siger Mai Heide Ottosen, der forsker i familiedrab ved Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd (VIVE).
Samme tendens kan spores i Justitsministeriets nyeste rapport om drab i Danmark fra 2017 til 2021. I den står, at “i perioden 1992-2016 blev der i gennemsnit dræbt 12 kvinder og 3 mænd årligt af en partner/ekspartner. I perioden 2017-2021 var antallet knap 8 kvinder og knap 2 mænd.”
Justitsministeriet har også udregnet tallet, hvis der tages højde for befolkningstilvækst. Det kaldes partnerdrabsraten og dækker over, hvor mange der bliver slået ihjel af deres partner eller ekspartner per 100.000 indbyggere. Her lyder gennemsnittet for kvinder fra 1992 til 2016 på 0,44 om året, mens det fra 2017 til 2021 gennemsnitligt er 0,26 årligt.
Justitsministeriet konstaterer dog også, at den nedadgående kurve i den 25-årige periode stabiliserer sig frem mod den efterfølgende femårige periode, de har undersøgt.
“Den årlige partnerdrabsrate i de sidste fem år af denne periode, 2012-2016, ligger relativt tæt på, hvad indeværende undersøgelse viser for perioden 2017-2021,” skriver Justitsministeriet.
Usikre tal efter 2021
For de resterende år fra 2022 frem til 2025 har hverken Justitsministeriet eller forskningsinstitutioner opgjort tallene for partnerdrab. Det har til gengæld Politiken, der har en database over partnerdrab fra 2017 til i dag, som de løbende opdaterer.
Man kan dog ikke sammenligne opgørelserne direkte, da Politikens opgørelse hviler på andre betingelser end Asser H. Thomsens studie og Justitsministeriets rapport. Politiken baserer eksempelvis deres opgørelse på offentlig omtale af sagerne i enten medier eller af politiet, mens Justitsministeriet henter deres tal i Det Centrale Kriminalregister (KR) og/eller i Politiets Sagsstyringssystem (POLSAS).
”De her opgørelser har forskellige definitioner, afgrænsninger og datagrundlag, så der er bare nogle usikkerheder, man er nødt til at leve med,” konstaterer Mai Heide Ottosen og nævner som eksempel, at Politiken registrerer to partnerdrab færre på kvinder fra 2017 til 2021, end Justitsministeriet gør i samme periode.
Politikens opgørelse viser, at der fra 1. januar 2017 frem til dags dato er blevet begået 67 partnerdrab på kvinder. Det giver et årligt gennemsnit på 7,4 og er dermed nogenlunde på niveau med Justitsministeriets tal fra 2017 til 2021 og niveauet i slutningen af den periode, Asser H. Thomsen undersøgte.
Selvom tallene er forbundet med en vis usikkerhed, tyder meget altså på, at der ikke (længere) gennemsnitligt bliver slået 12 kvinder ihjel om året af en partner eller ekspartner, siger Mai Heide Ottosen.
“Hvis vi ser på, hvordan det er i dag, så er det på et lavere niveau. Men stadig må man sige, at om det er 7 eller 8 i stedet for 12, så er det 7 eller 8 for mange,” siger hun.
David Sausdal, der er lektor i kriminologi ved Lunds Universitet, er enig i den udlægning.
"Kurven går lidt op og ned, men der tyder på at være et mindre fald over tid. Den eventuelle positive historie må dog ikke stå i vejen for, at vi forstår, at vi har haft og stadigvæk har nogle store problemer på det her område. Vi er bestemt ikke den gode dreng i klassen, vi ellers ofte tænker os selv som,” siger han.
Kvindedrab også faldende
Kigger man bredere end partnerdrab på kvinder og i stedet på kvindedrab som helhed, kan det i udgangspunktet opgøres på to forskellige måder.
Den første er kort og godt alle registrerede drab på kvinder, uanset hvem gerningspersonen er, og hvad motivet er. De tal har Danmarks Statistik siden 2001 indsamlet på baggrund af Politiets sagsstyringssystem, POLSAS.
Tallene viser, at lidt over 14 kvinder i gennemsnit blev slået ihjel hvert år fra 2001 til og med 2024. Danmarks Statistik gør dog opmærksom på, at tallene fra 2001 til 2009 anses for at være undervurderet på grund af en fejl i registreringspraksissen. Hvis man derfor nøjes med at se på gennemsnittet fra 2010 til 2024 blev tæt på 18 kvinder årligt slået ihjel i Danmark.
Det højeste tal var i 2014, hvor 29 kvinder blev slået ihjel, mens det laveste tal – hvis man fraregner den underrapporterede periode – er 10 i 2024.
Sammenlignes Danmarks Statistiks tal med tallene i Asser H. Thomsens studie, er billedet nogenlunde det samme. Ifølge hans opgørelse blev flere end 21 kvinder slået ihjel i Danmark fra 1992 til og med 2016, men tendensen er nedadgående gennem perioden, og medtager man alene 2010 til 2016, er gennemsnittet 17 dræbte kvinder om året.
Man kan også opgøre kvindedrab som såkaldte femicides. Kort fortalt er det ifølge FN drab på kvinder med et kønsbaseret motiv.
Herhjemme opgøres femicides i et såkaldt Femicide Watch af Center for Voldsforebyggelse, som ifølge eget udsagn er “et uafhængigt videnscenter, der kortlægger kvindedrab og omsætter data til forebyggelse”. Centerets direktør, Ditte Bjerregaard, forklarer over for TjekDet, at femicides udover partnerdrab eksempelvis kan være et æresrelateret drab begået af et familiemedlem eller et drab begået af en fremmed med et seksuelt motiv.
Centerets data går fra år 2000 til dags dato og viser, at der i den periode gennemsnitligt blev begået knap 13 femicides om året i Danmark. Og ligesom tilfældet er for partnerdrab på kvinder, er den generelle tendens faldende gennem perioden.
Der er dog også store udsving undervejs, bedst eksemplificeret ved, at der i 2024 “blot” blev begået fire femicides – det klart laveste i den næsten 26-årige periode – mens der indtil videre i 2025 er blevet begået 18 femicides, hvilket er det fjerdehøjeste i perioden og det højeste siden 2014.
Derfor skal man også være varsom med at lægge for meget i de mange kvindedrab i år, påpeger Mai Heide Ottosen.
“Der har været rigtig mange drab i år på kvinder, men det er ikke nødvendigvis et udtryk for en eller anden tendens. Det skal man altså se over en årrække, før man kan sige, om der er tale om en faldende eller stigende tendens,” siger hun.
David Sausdal er enig.
“Som forsker kan jeg ikke bruge et år til ret meget og slet ikke til at tale om tendenser. Det ville ikke være lødigt,” siger han.
Svær øvelse
Ditte Bjerregaard fra Center for Voldsforebyggelse vil heller ikke hæfte sig for meget ved det høje antal dræbte kvinder i år. Men omvendt mener hun også, at man skal passe på med at lægge for meget i det historisk lave antal året forinden.
“Selvom vi kun har registreret fire femicides sidste år, så ved vi, at tallet er højere end det. Vi har bare ikke kunnet få adgang til sagerne eller løfte dem ordentligt,” siger hun og forklarer, at det kan være svært at få fyldestgørende tal for femicides hos politiet, og at Center for Voldsforebyggelse derfor ofte er nødt til at bero sig på medieomtale og henvendelser fra pårørende.
Hun forklarer også, at det kan være svært at vurdere, om et drab på en kvinde er et femicide, og nævner som eksempel en sag fra 2023, hvor en 99-årig kvindelig plejehjemsbeboer blev udsat for dødsvold af en 74-årig dement mand, der også boede på plejehjemmet.
“Her er jo en mand, der har slået en kvinde ihjel, og der kæmper vi lige nu med at lave en retvisende definition på, hvornår psykisk sygdom – herunder demens – kan hægtes op på eksempler på kvindehad. Var der noget forudgående, som indikerede, at han havde en højere grad af kvindehad end den øvrige befolkning? Det er jo ikke alle drab på kvinder begået af mænd, som er kvindedrab,” siger Ditte Bjerregaard.
Mai Heide Ottosen kalder det generelt set en svær øvelse at kategorisere drab på kvinder som drab, der er begået, fordi det er kvinder.
”Hvis der er én ting, jeg har lært af at kigge på de mange, mange drabssager, jeg har været igennem, så er det, at det er meget svært at konkludere noget endeligt om motivet,” siger hun.
Flere af de forskere, TjekDet har talt med, problematiserer i det hele taget, at det er så svært at få et fyldestgørende overblik over især partnerdrab i Danmark – noget de selv oplever i deres daglige arbejde.
“Man må indstille sig på, at man ikke kan få et præcist afgrænset tal på det her område, sådan som det ser ud lige nu. Og det hænger sammen med, at det ikke er samlet ét sted, og at kilderne til viden er forskellig,” siger Mai Heide Ottosen.
Radikale: Positivt hvis tendensen har været nedadgående
TjekDet har spurgt Radikale Venstres pressetjeneste efter et interview med Martin Lidegaard, men han har ikke tid på grund af valgkamp. I stedet har vi modtaget et skriftligt svar fra pressetjenesten, hvor de bekræfter, at de gennemsnitlige 12 partnerdrab på kvinder om året, de og Martin Lidegaard bruger, stammer fra Asser H. Thomsens undersøgelse.
”Vi har lagt os op ad Assers undersøgelse, da det er det studie, vi har herhjemme med størst grundighed i det længste perspektiv. De voldsfaglige organisationer bruger ligeledes tal om gennemsnitligt mellem 10-12 drab om året. Der er ikke lavet et tilsvarende grundigt studie af drabene fra 2016-nu, og vi har problemer med data i Danmark,” skriver de og påpeger ligesom Ditte Bjerregaard fra Center for Voldsforebyggelse, at politiets tal er utilstrækkelige.
De forklarer også, hvad Martin Lidegaard mener med ”det stigende antal kvindedrab”, som det formuleres i hans samrådsindkaldelse af Peter Hummelgaard.
”Når vi lægger vægt på en stigning i kvindedrab, taler vi om de grusomme hændelser, vi har set i år. 18 drab og 5 mistænkelige drab samt drabsforsøget mandag aften. Det er voldsomme tal,” skriver Radikale Venstres pressetjeneste.
De påpeger derudover, at Danmark halter bagud internationalt i forhold til partnervold og -drab, og at der ikke er blevet gjort nok på området.
”En af de barrierer, der er politisk for at igangsætte initiativer til at komme volden til livs, er, at man gang på gang skal tilbage til udgangspunktet og diskutere, om problemet nu også er så stort. Det ville jo aldrig ske med eksempelvis bandekriminalitet,” skriver de og tilføjer:
”Hvis tendensen har været nedadgående, er det positivt, men på ingen måde et argument for ikke at gøre noget. Fire kvinder sidste år, der ikke havde behøvet at dø, er fire for meget. Og i år har vi så set mindst 18 kvindedrab. Det er i sig selv et bevis på, at volden findes derude, og den er livsfarlig for især kvinder. Det kommer vi i Radikale Venstre til at blive ved med at kæmpe for at få gjort op med.”
Hvis du kan lide TjekDets artikler og vil være sikker på ikke at gå glip af den nyeste, så følg os på Facebook ved at klikke her. Du kan også tilmelde dig TjekDets gratis nyhedsbreve, hvor vi tipper dig om vores seneste faktatjek, advarer om digital svindel og deler seneste nyt om mis- og desinformation – direkte i din mailindbakke. Tilmeld dig nyhedsbrevene her.
