Debatten om, hvorvidt Danmark bør tage imod flygtninge fra Palæstina, har fået mange til at henvise til 1992, hvor en gruppe palæstinensere kom til landet og fik opholdstilladelse gennem en særlov.

Flere steder deles der tal, som tegner et billede af en gruppe med høj kriminalitet og mange på offentlig forsørgelse. Dansk Folkeparti har blandt andet delt tallene på Facebook som argument for, at Danmark ikke bør tage imod flere flygtninge, og partiets folketingsmedlem og udlændinge- og integrationsordfører, Mikkel Bjørn, har gjort det samme på sin egen profil.

“I 1992 tog vi imod 321 palæstinensere. I 2019 var 204 af dem blevet dømt for kriminalitet. Vi skal ikke tage imod flere!”, lyder det i Dansk Folkepartis opslag.

Så sent som på et pressemøde i tirsdags omtalte også statsminister Mette Frederiksen (S) palæstinensernes kriminalitet.

“Hvis du kigger på kriminalitetsstatistikkerne, så er det meget, meget, meget voldsomme tal,” lød det fra statsministeren.

Også i udlandet deles tallene flittigt. Det gælder blandt andet i Sverige samt i et engelsksproget opslag på sociale medier med en tilhørende video, der fremlægger statistikkerne.

Også udenlandske brugere på sociale medier deler tallene om kriminalitet og overførselsindkomster blandt palæstinensere i Danmark og deres efterkommere. Skærmbilledet her stammer fra en video, der deles på X. Foto: Skærmbillede af X.

Af de oprindelige 321 palæstinensiske flygtninge har 204 modtaget en dom, mens 71 er blevet fængslet og 176 er på overførselsindkomst, står der i det engelske opslag, der florerer på det sociale medie X. Og af deres 999 efterkommere har 337 modtaget en dom, mens 132 er blevet fængslet og 372 er på overførselsindkomst.

Men passer de tal?

Det korte svar er ja.

Mange har fået dom

Tallene, opslaget henviser til, stammer fra et spørgsmål, Dansk Folkepartis Pia Kjærsgaard i 2020 stillede Udlændinge- og Integrationsudvalget. Hun efterspurgte en redegørelse over, hvor mange af de 321 palæstinensiske flygtninge, som den såkaldte palæstinenserlov gav opholdstilladelse i 1992, der siden har begået kriminalitet eller har fået overførselsindkomst.

En sådan redegørelse leverede den fungerende socialdemokratiske udlændinge- og integrationsminister Kaare Dybvad i et svar. En for de 321 oprindelige palæstinensere, og en for deres 999 børn.

Af tallene fra Kaare Dybvads svar til Pia Kjærsgaard fremgår det ganske rigtigt, af 204 af de 321 oprindelige palæstinensiske flygtninge har fået en dom (svarende til 64 procent) og tilsvarende 337 af de 999 børn (svarende til 34 procent).

Men der er nuancer til tallene. I langt størstedelen af dommene er der tale om bødestraffe, fremgår det af svarene. I 133 af de 204 tilfælde, altså to tredjedele af dommene, er der tale om bødestraf. Det samme gør sig gældende for børnene, hvor 183 af de 337, altså over halvdelen af dommene, er bøder.

Når det kommer til antallet af fængslinger viser et kig i statistikkerne, at der rigtigt nok er tale om henholdsvis 71 og 132 fængslinger. I en del af dem, henholdsvis 33 og 67 tilfælde, er der dog tale om betingede fængselsdomme.

Mange børn på SU

Også tallene for “welfare”, altså overførselsindkomst, som videoen på X beretter om, stemmer overens med statistikkerne, som Udlændinge- og Integrationsudvalget i 2020 gav som svar til Pia Kjærsgaard.

Tallene, som refereres i debatten, er opgjort for året 2019. Her fremgår det, at 176 af de 321 flygtninge (55 procent) er på overførselsindkomst af en eller anden slags, mens det for børnene gælder 372 ud af 999 personer (37 procent).

I mange tilfælde er det dog SU og ikke eksempelvis førtidspension eller kontanthjælp, palæstinensernes børn modtager. Ud af de 372 af børnene, der i 2019 var på overførselsindkomst, var der i 194 tilfælde tale om SU og altså personer, der modtog støtte, fordi de var i gang med at tage en uddannelse.

Når det gælder de 321 oprindelige palæstinensiske flygtninge er det dog førtidspension, der dominerer statistikken.

Et unikt indblik i krigen i Gaza: Satellitbilleder afslører massegrave og mystiske spor i landskabet

En sårbar gruppe

Anja Kublitz er lektor ved Aalborg Universitet, hvor hun blandt andet forsker i palæstinensiske flygtninge. Ifølge hende er der flere grunde til, at statistikkerne ser ud, som de gør, når man tager de palæstinensiske flygtninges baggrund i betragtning.

”Palæstinenserne, der ankom fra Libanon, havde været i krig i generationer og mange af dem var traumatiserede. Samtidig havde de ikke haft ordentlig adgang til uddannelser og arbejdsmarkedet i Libanon,” forklarer Anja Kublitz.

Det var en gruppe flygtninge, som havde svært ved at få arbejde, og som typisk boede i bestemte områder, forklarer Anja Kublitz.

“De blev henvist til almennyttige boligområder og landede blandt beboere bestående af både etniske danskere og andre etniske grupper, som i højere grad end andre stod uden for arbejdsmarkedet. Når man samler folk uden for arbejdsmarkedet med vanskelige økonomiske vilkår, stiger kriminaliteten. Mange af dem, der kom hertil, landede på offentlig forsørgelse i områder med lettere adgang til kriminelle netværk end til arbejdsmarkedet,” siger hun.

Ifølge seniorforsker Frederik Thuesen fra VIVE kom de 321 palæstinensiske flygtninge desuden til Danmark i en tid, hvor man ikke formåede at integrere flygtninge godt.

“En stor del af de udlændinge, der var kommet til Danmark tidligere (end de 321 palæstinensere i 1992, red.), var gæstearbejdere, der kom ind i brancher, hvor man manglede arbejdskraft. Det er noget andet end at komme som flygtning, der har fået rykket sin tilværelse op og skal finde sin plads i et nyt land. Det var Danmark ikke specielt god til på det tidspunkt. Det her var inden, at vi havde en offentlig integrationsindsats, som vi blandt andet fik med integrationsloven i 1998,” siger han.

Hvis du kan lide TjekDets artikler og vil være sikker på ikke at gå glip af den nyeste, så følg os på Facebook ved at klikke her. Du kan også tilmelde dig TjekDets gratis nyhedsbreve, hvor vi tipper dig om vores seneste faktatjek, advarer om digital svindel og deler seneste nyt om mis- og desinformation – direkte i din mailindbakke. Tilmeld dig nyhedsbrevene her.