Bemærk Denne artikel blev udgivet for over en måned siden

Nej, Danmark risikerer ikke migrantbøder i ny EU-pagt

Faktatjek 20. dec 2023  -  4 min læsetid
This describes the image
Ifølge Anders Vistisen, medlem af Europa-Parlamentet for Dansk Folkeparti, er der en EU-lov på vej, hvor Danmark kan komme til at betale bøder for at afvise migranter. Han er partiets spidskandidat til europaparlamentsvalget den 9. juni 2024. Foto: Johnny Pedersen/Ritzau Scanpix
  • Anders Vistisen, europaparlamentsmedlem for Dansk Folkeparti (DF), skriver på Facebook, at Danmark i fremtiden kan risikere bøder på 150.000 kroner per migrant, der bliver nægtet indrejse i landet

  • I EU er der rigtigt nok netop indgået en aftale om migranter, men der er tale om betalinger landene imellem for at modtage flygtninge, ikke bøder

  • Danmark står dog under alle omstændigheder uden for den del af aftalen på grund af vores retsforbehold, og vi risikerer altså ikke bøder på 150.000 kroner for ikke at tage imod migranter

  • Anders Vistisen har ikke svaret på TjekDets henvendelser

EU planlægger en farlig migrationspolitik. En politik, der kan ende med at koste Danmark bøder på 150.000 kroner for hver migrant, der nægtes indrejse.

Sådan lyder advarslen i et facebookopslag den 11. december af Anders Vistisen, medlem af Europa-Parlamentet for Dansk Folkeparti. 

Det er der dog ikke noget, der tyder på, viser TjekDets research. Trods gentagne henvendelser har det ikke været muligt at få at vide, hvad det er for en konkret politik, Anders Vistisen henviser til. Men det kunne meget vel være den nye, store asyl- og migrationspagt, EU-landene i dag annoncerede, at de er blevet enige om.

Pagten er en sammensætning af mange nye aftaler, og en af dem handler om en såkaldt solidaritetsmekanisme, hvor medlemslandene kan betale 20.000 euro - cirka 150.000 danske kroner - for at få en asylansøger placeret i et andet EU-land

Men netop den del får ikke umiddelbart nogen konsekvens for Danmark. Som aftalen er udformet, er Danmark nemlig undtaget solidaritetsmekanismen på grund af vores retsforbehold. 

Det bekræfter flere eksperter, som TjekDet har talt med, samt Udlændinge- og Integrationsministeriet.

Undtaget af retsforbeholdet

Lige siden flygtningekrisen i 2015 og 2016, hvor mange europæiske lande havde svært ved at håndtere den store mængde af asylansøgere, er der i EU blevet arbejdet på en fælles aftale, der skal sikre mere orden i kaos. Og solidaritet med de lande, der tager imod flest flygtninge. 

Netop solidaritet er et af elementerne i den asyl- og migrationspagt, der blev præsenteret som en samlet pakke af flere forslag tilbage i 2020 af EU-Kommissionen, og alle EU-landene nu er blevet enige om. Det er dog en foreløbig aftale, der mangler at blive endeligt godkendt af landenes regeringer og i Europa-Parlamentet. 

Tanken med solidaritetsmekanismen er, at alle er forpligtet til at hjælpe de EU-lande, der er under stort migrationspres. Det har indtil nu særligt været Italien og Grækenland, hvor mange bådflygtninge er ankommet. Hjælpen kan komme i flere former. Man kan eksempelvis modtage flygtninge fra de pressede EU-lande og behandle deres asylsag eller overtage ansvaret for hjemsendelsen.

Derudover kan man altså yde et økonomisk bidrag, hvis man ikke er interesseret i det andet. I en pressemeddelelse den 8. juni 2023 fra Det Europæiske Råd, hvor de annoncerer, at de har i sinde at gå videre med EU-Kommissionens forslag fra 2020, kunne man læse, at beløbet vil være 20.000 euro. Det svarer til de 150.000 danske kroner, som Anders Vistisen nævner i sit opslag. 

Fra et dansk perspektiv manglede der en væsentlig detalje i pressemeddelelsen, som man til gengæld kan læse i Folketingets EU-Oplysnings tekst om asyl- og migrationspagten: I solidaritetsmekanismens nuværende udformning kommer Danmark til at blive undtaget den del af pagten, fordi vi fortsat har vores retsforbehold i EU-samarbejdet. 

“Danmark er ikke bundet af overstatslig lovgivning på det her område, og derfor er det klart, at Danmark vil stå uden for her,” siger Derek Beach, professor ved Institut for Statskundskab på Aarhus Universitet. 

Hvad er retsforbeholdet?

Det danske retsforbehold i EU betyder, at Danmark som udgangspunkt står uden for EU’s samarbejde om grænsekontrol, udlændingepolitik, civilret, strafferet og politi. Tidligere har Danmark deltaget i det retlige samarbejde, så længe det var mellemstatsligt. 

 

Med Lissabontraktaten, der trådte i kraft i 2009, er hele området dog gjort overstatsligt, hvilket betyder, at Danmark som udgangspunkt ikke længere kan deltage i ny EU-lovgivning på området. Der er dog gjort undtagelser ved samarbejdet om visumregler, som Danmark deltager fuldt ud i, og Schengen-samarbejdet, hvor vi har en særlig ordning. Derudover har Danmark en parallelaftale med EU om Dublin-forordningen, hvor vi deltager fuldt ud.

 

Kilde: Folketingets EU-Oplysning.

Samme svar får man fra Anne Ingemann Johansen, adjunkt ved Institut for Statskundskab på Syddansk Universitet, som har forsket i EU’s håndtering af flygtninge- og migrantstrømme.

“Danmark står uden for størstedelen af EU’s asyllovgivning på grund af vores retsforbehold. Vi var heller ikke en del af den fordelingsnøgle med omfordelingen af migranter, der blev vedtaget i forbindelse med migrationskrisen i 2015 og 2016, og Danmark vil derfor heller ikke være en del af dette nye tiltag,” siger hun.

Henning Fuglsang Sørensen, der er lektor ved Juridisk Institut på Syddansk Universitet, har i mange år forsket i Danmarks retsforbehold, og han er heller ikke i tvivl om, at det vil være udfaldet i solidaritetsmekanismens nuværende formulering. 

Så længe den her del af aftalen ligger i en kasse for sig selv, har Danmark ret til at takke nej til at tage imod migranter fra andre EU-lande uden at skulle betale sig fra det.

“Vi vil ikke engang kunne sige ja tak,” tilføjer Henning Fuglsang Sørensen. 

Samme besked i ministersvar

Også flere folketingsmedlemmer har udvist interesse for den del af asyl- og migrationspagten, der handler om solidaritetsmekanismen. 

I sommeren 2023 spurgte først Mikkel Bjørn fra Dansk Folkeparti, dernæst Peter Skaarup fra Danmarksdemokraterne og senere Enhedslistens Rosa Lund udlændinge- og integrationsminister Kaare Dybvad Bek, hvordan solidaritetsmekanismen skulle forstås i dansk kontekst.

Og i alle tilfælde lød svaret, at Danmark er undtaget denne del på grund af vores retsforbehold.

"​Det bemærkes, at Danmark pga. retsforbeholdet ikke vil være omfattet af den del af forordningsforslaget om asyl- og migrationsforvaltning, der vedrører en solidaritetsmekanisme. Danmark vil således ikke være bundet af forordningens regler om tilfælde af utilstrækkelige tilsagn om fordeling af migranter," står der eksempelvis i svaret til Peter Skaarup den 29. juni 2023.

This describes the image
EU-landene er netop blevet enige om en ny asyl- og migrationspagt, der blandt andet skal styrke de ydre grænser og indbyrdes solidaritet. Pagten har været på vej siden flygtningekrisen i 2015 og 2016, hvor der gik flygtninge på danske motorveje. Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix

TjekDet har været i kontakt med Udlændinge- og integrationsministeriet for at høre, hvad de baserer deres konklusion på. De henviser til EU-Kommissionens forordningsforslag 29. september 2020, som Det Europæiske Råd altså i juni 2023 blev enige om at gå videre med. Her står der i en af betragtningerne, at Danmark ikke deltager i vedtagelsen af forordningen om solidaritetsmekanisme.

I en kasse for sig

Henning Fuglsang Sørensen pointerer, at Danmark i teorien godt kunne være blevet en del af en sådan solidaritetsmekanisme. Det skyldes, at Danmark er med i Dublin-forordningen, der - simpelt sagt - handler om, at flygtninge og migranters asylsag skal behandles i det EU-land, de ankommer til først.

Her har Danmark en såkaldt parallelaftale, som betyder, at vi er med på helt samme vilkår som de andre lande, selvom vores retsforbehold ellers ville afholde os fra at deltage. Derfor kan Danmark sende flygtninge tilbage til eksempelvis Tyskland, hvis de allerede har en asylsag der. Ligesom andre EU-lande kan gøre det samme med Danmark.

Hvis EU-Kommissionen anså solidaritetsmekamismen for at være en justering af Dublin-forordningen, skulle Danmark enten acceptere reglerne, der blandt andet indeholder den her pris på 20.000 euro for at omplacere migranter, eller forlade Dublin-forordningen.

“Men kommissionen ser åbenbart solidaritetsmekanismen som noget, der ligger uden for Dublin-forordningen,” siger Henning Fuglsang Sørensen.

Anders Vistisen, som er Dansk Folkepartis spidskandidat til det kommende europaparlamentsvalg den 9. juni 2024, er ikke vendt tilbage på TjekDets gentagne henvendelser. Udover at høre, om det rent faktisk er asyl- og migrationspagten, han henviser til, ville vi også gerne have spurgt ham, hvad han siger til forskernes læsning af aftalen og udlændinge- og integrationsminister Kaare Dybvad Beks svar.

Men det har altså ikke været muligt.

Opdateret 16. jan 2024