Bemærk Denne artikel blev udgivet for over en måned siden

Er der større chance for at få asyl i de fleste andre EU-lande end Danmark, som Alternativet påstår?

Faktatjek 18. aug 2022  -  6 min læsetid
This describes the image
Sidste år anerkendte hele 17 af EU's 27 medlemslande en lavere andel asylansøgere end Danmark. På billedet ses migranter på Middelhavet.  Foto: Sea-Watch/Reuters/Ritzau Scanpix
  • Der er langt større chance for at opnå asyl i de fleste andre EU-lande end Danmark, skriver Alternativet på partiets facebookside. De henviser blandt andet til tal fra 2017

  • Men 2017 er det eneste ud af de seneste ti år, hvor mere end halvdelen af EU's lande har godkendt asylansøgninger oftere end Danmark. 

  • Sidste år anerkendte hele 17 af de i alt 27 medlemslande en lavere andel asylansøgere end det var tilfældet herhjemme

  • De danske anerkendelsesprocenter har bortset fra to år været blandt de ti højeste i EU

  • Alternativet forklarer, at opslaget ikke handler om chancerne for asylansøgere generelt, men for folk fra nogle udvalgte lande, heriblandt Iran, Irak, Syrien og Afghanistan

 

Flygtninge, der søger asyl, vil have større held i de fleste andre EU-lande end Danmark. Det skriver Alternativet i hvert fald på Facebook

Også Enhedslisten har bemærket, at det er svært at opnå asyl i Danmark. 

“I forhold til andre EU-lande, har vi i Danmark lavere godkendelsesprocenter for asylansøgere,” skriver partiet på Facebook, men bemærker dog, at der er tale om asylansøgere fra bestemte lande. 

TjekDet er dykket ned i de europæiske asylstatistikker for at se, om Danmark rent faktisk afviser relativt flere asylansøgere end de fleste andre EU-lande. Det viser sig, at Danmark kun i to af de seneste ti år har ligget under gennemsnittet for EU.

⚖️ I Alternativet kæmper vi for en øget retssikkerhed - også når det kommer til de mennesker, der søger asyl og...

Slået op af AlternativetLørdag den 30. juli 2022

Lave procenter i 2017

Da TjekDet spørger Alternativet, hvad de baserer deres påstand på, peger partiet på en artikel fra 2017 bragt i Altinget. Her kan man læse, at Danmark er blandt de lande i EU, hvor det er sværest at få asyl. 

Artiklen er baseret på tal fra EU’s statistikkontor, Eurostat, der viser medlemslandenes såkaldte anerkendelsesprocent - det vil sige, hvor stor en andel af asylansøgernes anmodninger, der bliver godkendt. Ifølge artiklen var Danmark i andet kvartal af 2017 et af de EU-lande med den laveste anerkendelsesprocent. "Skrappere var kun Tjekkiet og Bulgarien", fremgår det af artiklen.

Her kan man desuden se, at den danske anerkendelsesprocent lå over EU-gennemsnittet i 2015 og det meste af 2016, inden det dykkede under gennemsnittet i slutningen af året. 

På det tidspunkt lå Danmark altså i den lavere ende i EU. Men da tallene i artiklen kun strækker sig til og med midten af 2017, viser de ikke noget om, hvordan det aktuelt står til med at tildele asyl.

Alternativet henviser også til en artikel fra organisationen Refugees Welcome, der arbejder for at forbedre flygtninge og asylansøgeres vilkår i Danmark. Her kan man læse, at den danske anerkendelsesprocent i 2020 lå under EU-gennemsnittet for flygtninge fra nogle udvalgte lande, nærmere bestemt Syrien, Iran, Afghanistan, Somalia og Irak. 

Første og endelige instans

EU's officielle statistikkontor Eurostat opgør asylafgørelser på baggrund af henholdsvis første og endelige instans.

  • Første instans er den første myndighed, der tager sig af asylproceduren.
  • Endelige instans henviser til den sidste mulige afgørelse, når alle andre appelmuligheder er udtømte.

De seneste ti år har langt de fleste i Danmark fået tildelt asyl i første instans.

Kilde: Eurostat 

To år under gennemsnit

Hos Eurostat findes der tal for afgørelser i både første instans og endelige instans. En asylansøger, der får afslag på sin anmodning i første instans, har mulighed for at anke, og det betyder, at afslagene i nogle tilfælde bliver omgjort i anden instans. 

Tallene for tildeling af asyl i første instans viser, at Danmark over de seneste 10 år kun har ligget under gennemsnittet for EU to gange - nemlig i 2017 og 2020. De øvrige år har Danmark ligget over EU-gennemsnittet. Altså umiddelbart et noget andet billede end Alternativet og Enhedslisten tegner.

 

Sidste år anerkendte hele 17 af de i alt 27 medlemslande en lavere andel asylansøgere end Danmark. Over os på listen lå lande som Estland, Holland, Østrig, Polen og Ungarn, mens vores nabolande Tyskland og Sverige gav asyl til en lavere andel, end vi gjorde herhjemme.

EU-gennemsnittet er beregnet som det samlede antal godkendte ansøgninger ud af alle asylansøgninger i hele EU i de forskellige år. Da ansøgningerne ikke fordeler sig ligeligt, kan et land godt være under gennemsnittet, selvom under halvdelen af de øvrige lande giver en større andel asyl. Det var for eksempel tilfældet for Danmark i 2020.

Vi skal derfor tilbage til 2017 for at finde et år, hvor der - efter anerkendelsesprocenterne at dømme - var større sandsynlighed for at få asyl i de fleste andre EU-lande end i Danmark. Det er det eneste ud af de seneste 10 år, hvor mere end halvdelen af EU-landene havde højere anerkendelsesprocenter end Danmark.

 

2017 er samtidig det år i den 10-årige periode, hvor den danske anerkendelsesprocent er lavest. Det år blev 34 procent af asylansøgerne godkendt, hvilket var ti procentpoint lavere end gennemsnittet for EU. Alligevel var der på det tidspunkt syv lande, der godkendte en lavere andel asylansøgere.

Ser på bestemte nationaliteter

TjekDet har spurgt Alternativets flygtninge- og integrationsordfører, Helene Liliendahl Brydensholt, om ikke det er misvisende at skrive, at der er langt større chance for at opnå asyl i de fleste andre EU-lande end Danmark, når vi med enkelte undtagelser ligger over gennemsnittet.

Hun mener, det er forkert bare at se på de generelle anerkendelsesprocenter, fordi der i højere grad kommer folk uden asylbehov til sydeuropæiske lande som Spanien, Portugal og Grækenland. 

"Det er klart, de vil afvise mange flere i Spanien, Portugal og Grækenland, når folk kommer fra lande, hvor de ikke har et beskyttelsesbehov. Det er nogle helt andre mennesker, der kommer til Danmark, end dem, der kommer til de sydeuropæiske lande," siger Helene Liliendahl Brydensholt. 

Både Portugal og Grækenland har dog haft højere anerkendelsesprocenter end Danmark i tre af de seneste fem år, mens Spanien har haft det to af årene.

Artiklen fortsætter under billedet

This describes the image
Alternativets opslag handler om asylansøgere fra bestemte lande, hvor folk typisk har et reelt beskyttelsesbehov, forklarer partiets flygtninge- og integrationsordfører, Helene Liliendahl Brydensholt. Foto: Keld Navntoft/Ritzau Scanpix

Hvis man ser på vores nabolande, har Sverige ligget over os I halvdelen af de år, vi har kigget på, mens Tyskland har gjort det i tre af årene. Der gør det samme sig vel gældende som i Danmark? 

"Men det er baseret på gennemsnittet for alle nationaliteter. Jeg synes, man skal se på det for de enkelte nationaliteter, hvor der er et beskyttelsesbehov." 

Ifølge Helene Liliendahl Brydensholt bør man i stedet se på gennemsnittene for asylansøgere fra eksempelvis Iran, Irak, Syrien og Afghanistan, hvor folk typisk har et reelt beskyttelsesbehov. Det er dem, opslaget handler om, forklarer hun. 

Hun henviser blandt andet til artiklen fra Refugees Welcome, hvor man kan se, at de danske anerkendelsesprocenter ligger under EU-gennemsnittet for en række af de nationaliteter. 

Så når I skriver, at "der er langt større chance for at opnå asyl i de fleste andre EU-lande end Danmark", så er det folk fra nogle specifikke steder? 

"Ja, folk fra de steder, hvor der er et beskyttelsesbehov."

Det kan jo være svært at læse ud af jeres opslag. 

"Det er klart, det kunne være uddybet mere og være mere specifikt. Men nu var det et ret kort opslag, der handler om retfærdig asyl, så jeg synes, det ligger implicit, at det selvfølgelig er retfærdig asyl til dem, der har brug for asyl," siger Helene Liliendahl Brydensholt.

Hos Enhedslistens holder udlændinge- og integrationsordfører, Rosa Lund, fast i, at det ikke er let at få asyl i Danmark, selvom Danmarks anerkendelsesprocent de fleste år er blandt de ti højeste i EU.

“Det er jo svært at få asyl i EU i det hele taget. Vi taler om en institution med et grænseagentur, Frontex, som gør alt, hvad det kan for, at flygtninge ikke skal komme til Europa. På den måde synes jeg ikke, man kan bruge EU som et gyldigt sammenligningsgrundlag. Vi bør sætte bundniveauet højere end, hvad der er let og svært i EU," siger hun.

Opdateret 29. aug 2022