Bemærk Denne artikel blev udgivet for over en måned siden

Nej, video af "druknende flygtninge" er ikke iscenesat for at skabe sympati

Faktatjek 14. nov 2019  -  5 min læsetid
This describes the image
  • Her laves der fake-videoer, for at skabe sympati for flygtninge, lyder påstanden til en video

  • Men påstanden er FALSK

  • Videoen der henvises til, viser i virkeligheden optagelser til en græsk dokumentarfilm om den græsk-tyrkiske krig i 1919-1922

"Havde du regnet med det? Der bliver simpelthen lavet fake videoer, hvor flygtninge "er ved at drukne" bare for at skabe sympati for dem. Vidste du det!".

Sådan står der i teksten til denne video, som lige nu deles heftigt i blandt andet facebookgrupper.

Og kommentarsporet til videoen vidner om, at det ikke var noget "de fleste vidste". Brugerne er nemlig rasende over, at nogen angiveligt har iscenesat, at flygtninge drukner for at skabe sympati med dem.

"Overrasket. Nej da. Typisk adfærd fra den politisk korrekte venstrefløj generelt," lyder det eksempelvis i en kommentar på Facebook.

I den grynede video ser man først en gruppe mennesker stå i vand til navlen på en strand. De fleste bærer tørklæde og er stadig iført deres tøj, mens de slæber på deres ejendele i sække. Kameraet panorerer derefter op på en strandrestaurant, hvor en gruppe mennesker filmer de sækkeslæbende mennesker i havet med et stativkamera.

Og det er altså dét, der har fået flere til at tro, at nogen iscenesætter forfærdelige scenarier med flygtninge for blandt andet at skabe sympati med de mennesker, der forsøger at krydse Middelhavet for at komme til Europa.

Men det er altså ikke tilfældet, viser TjekDets gennemgang af videoen.

Artiklen fortsætter under videoen

"Havde du regnet med det? Der bliver simpelthen lavet fake videoer, hvor flygtninge 'er ved at drukne' bare for at skabe sympati for dem. Vidste du det!". Sådan præsenteres denne video på blandt andet denne danske hjemmeside og flere steder på Facebook. Videoen er også delt af mange udenlandske facebookbrugere med præcis samme påstand. Videoen er formodentlig filmet af en tjekkisk mand. Det er dog ikke bekræftet.


Sådan gjorde vi

For at finde frem til flere detaljer om sagen tager vi først et screenshot af videoens start og søger så efter det billede på Google (se screenshot).

Der dukker et link op til en østrigsk artikel fra 21. august 2018, hvor vi kan læse, at det tyske faktatjekmedie Correctiv undersøgte selvsamme video i en artikel 16. august 2018.

Videoen har dermed mere end et år på bagen.

Artiklen fortsætter under billedet.

Vi tog et screenshot af videoen og søgte på Google efter billedet. Det fører os til det tyske faktatjekmedie Correctiv, som har undersøgt videoen.



Nogle tyske bloggere begyndte tidligere på måneden at dele videoen med en spekulation om, at det er en iscenesættelse af druknende flygtninge, hvor filmen har til hensigt at skabe sympati. Men den teori har ingen gang på jord, fastslog Correctiv sidste år.

Der er rigtignok et filmhold til stede, som filmer nogle personer, der udgiver sig for at være flygtninge på randen af druknedøden. Men scenerne skal ikke forestille virkeligheden i dag – det er rekonstruktioner til en dokumentarfilm om krigsflygtninge, der tog flugten fra Tyrkiet til Grækenland for hundrede år siden.

Ved siden af den restaurant, hvor filmfolkene står og optager, ligger restauranten Levante. De fortalte sidste år til Correctiv, at holdet var ved at optage filmen 'The Land of the Painful Virgin Mary', der handler om den græsk-tyrkiske krig fra 1919-1922. Samme besked fik de senere fra filmholdet selv.

Artiklen fortsætter under billedet.

Her er filmholdet i gang med at filme scenerne til filmen 'The Land of the Painful Virgin Mary'.


Dokumentarfilm til filmfestival

Vi beslutter os for selv at undersøge sagen. Correctivs artikel er mere end et år gammel, så det kan være, at der er dukket nye detaljer op. Først sender vi derfor dokumentarfilmens instruktør, Eleni Vlassi, en mail med nogle spørgsmål.

Vi bruger ventetiden på at se, om vi selv kan grave nogle nye detaljer frem. Filmen skulle vises på International Documentary Festival of Ierapetra, som er en international dokumentarfestival i byen Ierapetra på Kretas sydøstkyst. På festivalens hjemmeside finder vi en trailer til Eleni Vlassis dokumentar. Hvis den virkelig er filmet på Kreta, vil der måske være personer, som også optræder i den video, der bliver heftigt delt for øjeblikket. Og ganske rigtigt.

Artiklen fortsætter under billedet.

Billedet til venstre er et screenshot fra videoen med det falske budskab, mens billedet til højre er et screenshot fra traileren til Eleni Vlassis dokumentariske film om den græsk-tyrkiske krig 1919-1922.



Der er nemlig personer i traileren, der til forveksling ligner nogen, vi har set før. På billederne kan vi se en dame i vandet, der er iført et brun- og hvidstribet klæde, som dækker hendes ryg og hoved, mens hun bærer på en stor rød sæk. Ved siden af hende står endnu en dame med sort jakke og et sort-hvid-mønstret tørklæde og bærer på en hvid sæk.

Begge kvinder og begge sække medvirker i både traileren til filmen om den græsk-tyrkiske krig og i de optagelser, der altså skulle være et bevis på, at nogen laver falske videoer for at få omverdenen til at fatte sympati med flygtninge.

De to restauranter

Ifølge Correctivs faktatjek sad personen, der filmede de grynede optagelser, i nærheden af restauranten Astrophengia på Kreta. Correctiv har både været i kontakt med Astrophengia, men også den nærliggende restaurant Levante, for at få oplysninger i sagen.

Vi tjekker Google Maps for at lede efter ligheder fra den grynede video og billeder fra Google Street View, der giver mulighed for at se billeder langs gader og stræder verden over.

Her er det umiddelbart svært at finde iøjnefaldende ligheder mellem billederne og optagelsen, som sandsynligvis er fra sommeren 2018, mens billederne i Google Street View er taget tilbage i 2014. Noget, der dog ikke ændrer sig på fire år, er den bjergkæde, man kan ane i baggrunden af den grynede video. Samme bjergkæde kan man opstøve på Google Maps i byen Ierapetra på det sydøstlige Kreta.

Desuden får vi med en søgning på Google Maps bekræftet, at de to restauranter rigtigt nok ligger ved siden ad hinanden i Ierapetra.

Artiklen fortsætter under billedet.

Bjergkæden fra optagelsen kan vi finde på samme lokation ved hjælp af Google Maps. Det øverste billede er et screenshot fra Google Maps, mens det nederste er fra den grynede video med det falske budskab. På især bjergkædens højre side er lighederne tydelige.


Bekræftelse fra Eleni Vlassi

Da de fleste brikker er faldet på plads, prøver vi igen at få kontakt til filmens instruktør, Eleni Vlassi. Og denne gang lykkes det.

Hun bekræfter i et telefoninterview, at filmscenerne ikke er lavet for at skabe sympati med flygtninge, men at de derimod var til hendes dokumentariske film om krigen mellem Tyrkiet og Grækenland. Altså den film, vi har fundet traileren til på dokumentarfestivalens hjemmeside.

"Nej, det er ikke en film om flygtninge i dag, personerne i videoen er skuespillere. Det var til en film om de græske flygtninge fra Tyrkiet under den græsk-tyrkiske krig, der foregik for hundrede år siden," siger Eleni Vlassi til TjekDet.

Det er tilsyneladende ikke kun vores tyske kolleger i Correctiv, der har fundet og undersøgt videoen. Det viser sig nemlig, at den er blevet delt i en lang række europæiske lande med samme budskab.

"Vi har haft et problem med optagelserne i forhold til fake news. Mange journalister har ringet for at høre historien. Jeg har været på fransk tv, de har ringet fra Berlin og mange andre lande," forklarer den græske producer og instruktør.

Artiklen bygger delvist på research fra det tyske faktatjekmedie Correctiv. Mediet er ligesom TjekDet certificeret medlem af det internationale netværk af faktatjekmedier, International Fact-Checking Network (IFCN).

Opdateret 20. dec 2023