Statsminister Mette Frederiksen (S) og Dansk Folkepartis formand, Morten Messerschmidt, ragede uklar, da Folketingets partiledere 11. maj mødtes mødtes på Krigsmuseet i København til en tv-debat om afskaffelse af forsvarsforbeholdet.

De to kunne ellers blive enige så langt, at der skal være garanti for en ny folkeafstemning, hvis det i fremtiden bliver besluttet at ophæve medlemslandenes vetoret, når der træffes beslutninger på forsvarsområdet i EU.

Men de er ikke enige om, hvordan garantien skal gives. 

Socialdemokratiet og de øvrige ja-partier har nemlig ikke skrevet garantien ind i selve lovteksten - kun i bemærkningerne til loven. Og så er den ikke meget værd, mener Morten Messerschmidt.

“Tre gange stemte I nej til at gøre den politiske garanti juridisk bindende,” sagde han i debatten med henvisning til tirsdagens afsluttende lovbehandling i Folketingssalen, hvor Dansk Folkeparti, Nye Borgerlige og Enhedslisten forgæves forsøgte at få formuleringen skrevet ind i lovteksten.

Men Mette Frederiksen modargumenterede, at der skam ikke er forskel på bemærkninger og lovtekst.

“Der er nogle bemærkninger til loven, og der står det (garantien, red.), og det gælder lige så meget,” sagde hun. 

Så er spørgsmålet, om regeringen og de øvrige ja-partier kan løbe fra deres garanti?

Ingen fortilfælde

En lov består flere dele. Der er selve lovteksten, og så er der bemærkningerne. Bemærkningerne består af kommentarer fra lovgiverne, der skal gøre det lettere at afkode, hvilken hensigt politikerne havde med loven, da de vedtog den.

Og det er altså i bemærkningerne til lovforslaget, som vi skal stemme om 1. juni, at der nu står, at ja-partierne lover, at der afholdes folkeafstemning, hvis vetoretten på forsvarsområdet en dag bliver ophævet i EU. Men der står også, at “en sådan tilkendegivelse er politisk og ikke retligt kan binde fremtidige Folketing.”

Syv spørgsmål og svar: Det bør du vide om forsvarsforbeholdet, når du skal træffe dit valg

Ifølge Sune Klinge, der er adjunkt ved Københavns Universitet, hvor han forsker i blandt andet EU-forfatningsret og dansk forfatningsret, er lovforslaget udformet helt efter bogen. 

Han forklarer, at Morten Messerschmidt “helt stringent juridisk” har ret i, at lovteksten vægter højere end bemærkningerne til loven. Men i praksis er der tradition for, at bemærkningerne vægtes lige så højt som selve lovteksten.

“Jeg kender ikke et eneste eksempel på, at man i praksis har gjort det modsatte af det, der står i bemærkningerne. Og når det er en decideret garanti, der står i bemærkningerne, er det altså svært at løbe fra,” siger Sune Klinge.

Det samme siger Frederik Waage, der er professor i offentlig ret ved Syddansk Universitet.

“Danmark hører til blandt de lande i verden, hvor man i højeste grad betragter bemærkninger som en del af lovgivningen. Her betragter vi dem nærmest som ekstra paragraffer,” siger han.

Han påpeger, at det kan have en signalværdi at skrive kravet om en folkeafstemning ind i lovteksten. Men i praksis har Mette Frederiksen ret, når hun siger, at det, der står i bemærkningerne, gælder lige så meget som det, der står i lovteksten.

Grundloven er eneste garanti

Hvis Morten Messerschmidt havde fået sin vilje, og kravet om en folkeafstemning var blevet skrevet ind i lovteksten, ville det ikke være en egentlig garanti, siger Frederik Waage.

“Det ville være rent politisk symbolik at skrive det ind i lovteksten. For loven kan til enhver tid ændres med en anden lov. Man kan ikke med en almindelig lov binde lovgivere fremadrettet til at gøre noget,” siger han.

Frederik Waage kalder det en “juridisk tom diskussion”, hvorvidt garantien bedst gives i selve lovteksten eller i bemærkningerne. Det samme pointerer Sune Klinge.

Artiklen fortsætter efter billedet

Onsdag den 11. maj mødtes partilederne til debat om forsvarsforbeholdet på Krigsmuseet i København. Under debatten, der blev sendt på DR, blev det blandt andet diskuteret, hvordan der bedst gives garanti for en folkeafstemning, hvis vetoretten på forsvarsområdet i fremtiden ophæves i EU. Foto: DR/Agnete Schlichtkrull

For en egentlig garanti kan Mette Frederiksen og Morten Messerschmidt kun give borgerne ved at skrive kravet om en folkeafstemning ind i Grundloven. Og det er en omfattende procedure at ændre den danske grundlov.

Først skal forslaget til ændring vedtages i Folketinget. Så skal der udskrives folketingsvalg. Efter valget skal det nye folketing vedtage ændringsforslaget igen. Til sidst skal der afholdes en folkeafstemning, hvor flertallet af befolkningen skal stemme for ændringsforslaget. Flertallet skal bestå af mindst 40 procent af det samlede antal stemmeberettigede i Danmark.

Alene politisk betydning

TjekDet har spurgt Statsministeriet, hvorfor regeringen og de øvrige ja-partier ikke har skrevet kravet om en folkeafstemning ind i lovteksten, når nu det har samme juridiske værdi, som når det står i bemærkningerne. Men Statsministeriet er ikke vendt tilbage med svar inden redaktionens deadline.

TjekDet har også spurgt Udenrigsministeriet, der med udenrigsminister Jeppe Kofod (S) i spidsen står som afsender på lovforslaget.

Udenrigsministeriet svarer i en mail, at lignende løfter om en fremtidig afstemning også tidligere er blevet skrevet ind i bemærkningerne til et lovforslag. Når vi den 1. juni går til valg om forsvarsforbeholdet, er det eksempelvis en indfrielse af et løfte i bemærkningerne til det lovforslag, der i 1993 gjorde det muligt for Danmark at tiltræde Maastricht-traktaten og Edinburgh-afgørelsen, og som de danske forsvarsforbehold blev indført med.

Uden for døren eller med ved bordet: Hvor er Danmark egentlig, når der diskuteres forsvar i EU?

Ministeriet bemærker desuden ligesom Frederik Waage og Sune Klinge, at det heller ikke er juridisk bindende, hvis kravet om en folkeafstemning fremgår af selve lovteksten.

“Det er et politisk løfte, der alene har politisk betydning,” skriver Udenrigsministeriet.

Det er ikke lykkedes TjekDet at få en kommentar fra Morten Messerschmidt.