Bemærk Denne artikel blev udgivet for over en måned siden

Både Morten Messerschmidt og Mette Frederiksen har ret i strid om ny afstemning, men diskussionen er “juridisk tom”

Faktatjek 17. maj 2022  -  5 min læsetid
This describes the image
Dansk Folkepartis formand, Morten Messerschmidt, og statsminister Mette Frederiksen (S) var under en partilederdebat på DR 11. maj dybt uenige om garantien for en ny afstemning, hvis vetoretten på forsvarsområdet ophæves i EU. Foto: DR/Agnete Schlichtkrull
  • Et flertal af Folketingets partier garanterer med ny lov, at vi skal til folkeafstemning, hvis vetoretten på forsvarsområdet ophæves i EU

  • Men garantien er ikke juridisk bindende, fordi den kun er nævnt i lovbemærkningerne og ikke i selve lovteksten, mener Dansk Folkepartis formand, Morten Messerschmidt

  • Ifølge statsminister Mette Frederiksen (S) gør det imidlertid ingen forskel, om garantien står det ene eller det andet sted

  • Og det gør det heller ikke i praksis, siger forskere i jura. Men Morten Messerschmidt har i princippet ret i, at kun selve lovteksten er juridisk bindende

  • Ingen af delene garanterer dog en ny folkeafstemning. Det vil kræve en grundlovsændring

Statsminister Mette Frederiksen (S) og Dansk Folkepartis formand, Morten Messerschmidt, ragede uklar, da Folketingets partiledere 11. maj mødtes mødtes på Krigsmuseet i København til en tv-debat om afskaffelse af forsvarsforbeholdet.

De to kunne ellers blive enige så langt, at der skal være garanti for en ny folkeafstemning, hvis det i fremtiden bliver besluttet at ophæve medlemslandenes vetoret, når der træffes beslutninger på forsvarsområdet i EU.

Men de er ikke enige om, hvordan garantien skal gives. 

Socialdemokratiet og de øvrige ja-partier har nemlig ikke skrevet garantien ind i selve lovteksten - kun i bemærkningerne til loven. Og så er den ikke meget værd, mener Morten Messerschmidt.

“Tre gange stemte I nej til at gøre den politiske garanti juridisk bindende,” sagde han i debatten med henvisning til tirsdagens afsluttende lovbehandling i Folketingssalen, hvor Dansk Folkeparti, Nye Borgerlige og Enhedslisten forgæves forsøgte at få formuleringen skrevet ind i lovteksten.

Men Mette Frederiksen modargumenterede, at der skam ikke er forskel på bemærkninger og lovtekst.

“Der er nogle bemærkninger til loven, og der står det (garantien, red.), og det gælder lige så meget,” sagde hun. 

Så er spørgsmålet, om regeringen og de øvrige ja-partier kan løbe fra deres garanti?

Vetoret i EU

På grund af forsvarsforbeholdet har Danmark ikke indflydelse, når der i EU træffes beslutninger om eksempelvis militære missioner.

 

Beslutninger om sådanne missioner i EU træffes i enstemmighed. Det betyder, at alle medlemslande skal være enige, og hvis bare et enkelt land ikke er det, kan det pågældende land benytte sin vetoret. Sker det, kan en beslutning ikke føres ud i livet.

 

Men nogle er altså bekymrede for, at vetoretten på et tidspunkt bliver ophævet og erstattet med kvalificeret flertal. Det betyder blandt andet, at forskellige lande tildeles forskellig vægt alt efter størrelsen på deres befolkninger.

 

Med Lissabontraktaten fra 2009 blev der indført en mulighed for at ændre stemmereglerne på et område fra enstemmighed til kvalificeret flertal uden en traktatændring. Der kan dog ikke ændres i stemmereglerne på militær- eller forsvarsområdet.

 

Kilde: EU.dk og Folketinget
 

Ingen fortilfælde

En lov består flere dele. Der er selve lovteksten, og så er der bemærkningerne. Bemærkningerne består af kommentarer fra lovgiverne, der skal gøre det lettere at afkode, hvilken hensigt politikerne havde med loven, da de vedtog den.

Og det er altså i bemærkningerne til lovforslaget, som vi skal stemme om 1. juni, at der nu står, at ja-partierne lover, at der afholdes folkeafstemning, hvis vetoretten på forsvarsområdet en dag bliver ophævet i EU. Men der står også, at “en sådan tilkendegivelse er politisk og ikke retligt kan binde fremtidige Folketing.”

Ifølge Sune Klinge, der er adjunkt ved Københavns Universitet, hvor han forsker i blandt andet EU-forfatningsret og dansk forfatningsret, er lovforslaget udformet helt efter bogen. 

Han forklarer, at Morten Messerschmidt “helt stringent juridisk” har ret i, at lovteksten vægter højere end bemærkningerne til loven. Men i praksis er der tradition for, at bemærkningerne vægtes lige så højt som selve lovteksten.

“Jeg kender ikke et eneste eksempel på, at man i praksis har gjort det modsatte af det, der står i bemærkningerne. Og når det er en decideret garanti, der står i bemærkningerne, er det altså svært at løbe fra,” siger Sune Klinge.

Det samme siger Frederik Waage, der er professor i offentlig ret ved Syddansk Universitet.

“Danmark hører til blandt de lande i verden, hvor man i højeste grad betragter bemærkninger som en del af lovgivningen. Her betragter vi dem nærmest som ekstra paragraffer,” siger han.

Han påpeger, at det kan have en signalværdi at skrive kravet om en folkeafstemning ind i lovteksten. Men i praksis har Mette Frederiksen ret, når hun siger, at det, der står i bemærkningerne, gælder lige så meget som det, der står i lovteksten.

Sådan er bemærkningen i lovforslaget formuleret

“Socialdemokratiets, Venstres, Socialistisk Folkepartis, Radikale Ventres og Det Konservative Folkepartis medlemmer noterer og tilslutter sig lovbemærkningernes løfte og regeringens ønske om en folkeafstemning, hvis det nogensinde skulle komme på tale at afskaffe medlemslandenes vetoret vedrørende afgørelser med indvirkning på militær- eller forsvarsområdet, men bemærker også, at en sådan tilkendegivelse er politisk og ikke retligt kan binde fremtidige Folketing, selv hvis det, som foreslået af Enhedslisten, fremgår af lovteksten.”

 

Kilde: Retsinformation.dk

Grundloven er eneste garanti

Hvis Morten Messerschmidt havde fået sin vilje, og kravet om en folkeafstemning var blevet skrevet ind i lovteksten, ville det ikke være en egentlig garanti, siger Frederik Waage.

“Det ville være rent politisk symbolik at skrive det ind i lovteksten. For loven kan til enhver tid ændres med en anden lov. Man kan ikke med en almindelig lov binde lovgivere fremadrettet til at gøre noget,” siger han.

Frederik Waage kalder det en “juridisk tom diskussion”, hvorvidt garantien bedst gives i selve lovteksten eller i bemærkningerne. Det samme pointerer Sune Klinge.

Artiklen fortsætter efter billedet

This describes the image
Onsdag den 11. maj mødtes partilederne til debat om forsvarsforbeholdet på Krigsmuseet i København. Under debatten, der blev sendt på DR, blev det blandt andet diskuteret, hvordan der bedst gives garanti for en folkeafstemning, hvis vetoretten på forsvarsområdet i fremtiden ophæves i EU. Foto: DR/Agnete Schlichtkrull

For en egentlig garanti kan Mette Frederiksen og Morten Messerschmidt kun give borgerne ved at skrive kravet om en folkeafstemning ind i Grundloven. Og det er en omfattende procedure at ændre den danske grundlov.

Først skal forslaget til ændring vedtages i Folketinget. Så skal der udskrives folketingsvalg. Efter valget skal det nye folketing vedtage ændringsforslaget igen. Til sidst skal der afholdes en folkeafstemning, hvor flertallet af befolkningen skal stemme for ændringsforslaget. Flertallet skal bestå af mindst 40 procent af det samlede antal stemmeberettigede i Danmark.

Alene politisk betydning

TjekDet har spurgt Statsministeriet, hvorfor regeringen og de øvrige ja-partier ikke har skrevet kravet om en folkeafstemning ind i lovteksten, når nu det har samme juridiske værdi, som når det står i bemærkningerne. Men Statsministeriet er ikke vendt tilbage med svar inden redaktionens deadline.

TjekDet har også spurgt Udenrigsministeriet, der med udenrigsminister Jeppe Kofod (S) i spidsen står som afsender på lovforslaget.

Udenrigsministeriet svarer i en mail, at lignende løfter om en fremtidig afstemning også tidligere er blevet skrevet ind i bemærkningerne til et lovforslag. Når vi den 1. juni går til valg om forsvarsforbeholdet, er det eksempelvis en indfrielse af et løfte i bemærkningerne til det lovforslag, der i 1993 gjorde det muligt for Danmark at tiltræde Maastricht-traktaten og Edinburgh-afgørelsen, og som de danske forsvarsforbehold blev indført med.

Ministeriet bemærker desuden ligesom Frederik Waage og Sune Klinge, at det heller ikke er juridisk bindende, hvis kravet om en folkeafstemning fremgår af selve lovteksten.

“Det er et politisk løfte, der alene har politisk betydning,” skriver Udenrigsministeriet.

Det er ikke lykkedes TjekDet at få en kommentar fra Morten Messerschmidt.

Opdateret 23. maj 2022