Den 1. juni skal danskerne til folkeafstemning om, hvorvidt det danske forsvarsforbehold fortsat skal stå ved magt, eller om det skal afskaffes, så Danmark kan indtræde fuldtonet i EU-samarbejdet på forsvarsområdet.

I denne uge kom aftaleparterne bag folkeafstemningen, Socialdemokratiet, Venstre, SF, Radikale Venstre og Konservative med deres bud på, hvordan spørgsmålet om bevarelse  eller afskaffelse skal formuleres på stemmesedlerne.

“Stemmer du ja eller nej til, at Danmark kan deltage i det europæiske samarbejde om sikkerhed og forsvar?”, lyder den foreslåede formulering i et lovforslag, Udenrigsministeriet onsdag har sendt i høring.

Aftalepartierne udgør samlet set et stort flertal af Folketinget, er forventningen, og derfor forventes formuleringen at blive vedtaget.

Men det bliver ikke med Enhedslistens og Dansk Folkepartis gode vilje. De to partier, som begge vil bevare forsvarsforbeholdet, kritiserer nemlig aftalepartiernes formulering for af være ledende til fordel for ja-siden i debatten.

Enhedslistens forsvarsordfører, Peder Hvelplund, har blandt andet sagt, at det “minder om direkte snyderi”, mens Dansk Folkepartis formand, Morten Messerschmidt, kalder det “ren vildledning”.

Forskere i vælgeradfærd og retorik giver kritikerne ret i, at formuleringen godt kan kritiseres. Men alternativerne er ikke nødvendigvis bedre, siger de. Det er nemlig næsten umuligt at formulere spørgsmålet fuldkommen neutralt. 

I øvrigt er der grund til at passe på med, hvor meget betydning man tillægger formuleringen på stemmesedlen, lyder det også.

Mangler status quo

Ifølge Peder Hvelplund får aftalepartiernes det til at lyde, som om Danmark ikke allerede indgår i europæiske samarbejder, når de foreslår formuleringen “Stemmer du ja eller nej til, at Danmark kan deltage i det europæiske samarbejde om sikkerhed og forsvar?”. Dermed snyder de vælgerne, mener han

Og spørger man Dansk Folkepartis formand, Morten Messerschmidt, er det problematisk, at hverken EU, forbehold, militær eller hær indgår i formuleringen.

Men ifølge Derek Beach, der er professor i statskundskab ved Aarhus Universitet, hvor han blandt andet forsker i folkeafstemninger, er formuleringen nogenlunde neutral.

Dog kan det, som også Peder Hvelplund påpeger, være et kritikpunkt, at det ikke fremgår af formuleringen, hvorvidt Danmark allerede deltager i et europæisk samarbejde om sikkerhed og forsvar, siger han.

“Den siger ikke noget om det eksisterende eller status quo. Men det er selvfølgelig svært at formulere et spørgsmål, så man har det med,” siger han.

På sin facebookside har Morten Messerschmidt foreslået formuleringen “Forslag til lov om afskaffelse af forsvarsforbeholdet?”, mens formuleringen ifølge Peder Hvelplund burde være “Ønsker du at afskaffe forsvarsforbeholdet?”

Men ifølge Derek Beach skal man være påpasselig med at bruge ord som “forblive” eller  “afskaffe”, fordi folk som udgangspunkt er tilbøjelige til at ville beholde det, de allerede kender.

Da britiske borgere i 2016 skulle stemme om, hvorvidt Storbritannien skulle blive i eller forlade EU, var der netop debat om ordet “forblive” i formuleringen på stemmesedlerne, fortæller Derek Beach.

“I første omgang lød spørgsmålet på stemmesedlerne, om man skulle forblive medlem,” fortæller han.

Det førte til, at formuleringen blev undersøgt af en valgkommission, og man endte med en løsning, hvor spørgsmålet lød, om Storbritannien skulle forblive medlem eller forlade EU med svarmuligheder “bliv” og “forlad.”

“Det er også lidt ladet (mod at forblive medlem, red.), men som vi ved, forlod briterne unionen alligevel,” siger han.

Neutralt er ikke muligt

Lisa Storm Villadsen, der er professor i retorik ved Københavns Universitet, kan godt se pointen i både Morten Messerschmidts og Peder Hvelplunds kritikpunkter. For eksempel når Morten Messerschmidt kritiserer, at hverken EU eller forsvarsforbeholdet nævnes direkte i formuleringen.

“Fra hans politiske standpunkt er spørgsmålet framet på en uattraktiv måde, fordi det er centralt for ham at få knyttet spørgsmålet om forsvarsforbeholdet til Danmarks deltagelse i EU. Derfor vil han gerne fastholde tilknytningen til EU i formuleringen,” siger hun.

Som forslaget står nu, lyder “det europæiske samarbejde” som en positiv ting, vurderer hun.

“Formuleringen har en positiv opdrift. Det handler om deltagelse i et samarbejde om sikkerhed og forsvar. Samarbejde er ofte et positivt ord, og sikkerhed og forsvar er vigtige områder,” siger hun.

Artiklen fortsætter efter billedet

Dansk Folkepartis formand, Morten Messerschmidt, er blandt kritikerne af aftalepartiernes forslag til en formulering på stemmesedlerne. Han kritiserer blandt andet, at EU og forsvarsforbeholdet ikke nævnes direkte på stemmesedlerne. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Derfor kan hun godt forstå, at spørgsmålet kan opfattes som formuleret på en ledende måde. 

“Problemet er, at hvis man formulerede det, som han synes, det skulle være, så er det også ledende,” siger Lisa Storm Villadsen.

I det hele taget bør man opgive ideen om at kunne formulere en fuldstændig neutral sætning, siger hun.

“Det er et politisk spørgsmål, og det vil altid være værdimæssigt ladet.”

Hun vurderer, at formuleringen, som den står nu, på nogle punkter gør sit for at repræsentere begge sider i debatten.

“Man har indskrevet spørgsmålet om, hvorvidt man stemmer ja eller nej, så man præsenterer trods alt mulighederne. Her har man i det mindste gjort de to muligheder meget synlige. I den forstand forsøger man at være - jeg kan ikke lide at sige neutral - men i hvert fald åben om mulighederne,” siger hun.

Ingen betydelig forskel

Kasper Møller Hansen, der er professor i statskundskab ved Københavns Universitet, hvor han blandt andet forsker i vælgeradfærd, tvivler i det hele taget på, at formuleringen på stemmesedlerne har så stor betydning, som nej-fløjen i debatten tillægger den med deres kritik.

“Jeg tror ikke, det gør nogen forskel. Fra nu og frem til afstemningen vil debatten jo gøre det tydeligt, hvad vi skal stemme om, så danskerne vil være godt forberedt på, hvad de skal stemme, når de står i boksen,” skriver han i en mail til TjekDet.

Han henviser til et studie, der konkluderer, at teksten på en stemmeseddel kan være afgørende for, hvor vælgere sætter deres kryds, men at formuleringens effekt dæmpes betydeligt, så snart vælgere eksponeres for valgkampagner og debatter om emnet, de skal stemme om.

“Så forskningen har vist, at man sagtens kan formulere et spørgsmål, så det drejer vælgerne i en bestemt retning, men i en situation uden debat eller oplysning, valgkamp og så videre”.

Derek Beach er overordnet enig, men påpeger, at ikke alle vælgere vil følge lige meget med i debatten om afstemningen.

“Derfor kan formuleringen have betydning,” siger han. 

Artiklen fortsætter efter billedet

Enhedslistens forsvarsordfører, Peder Hvelplund, er blandt kritikerne af forslaget til formuleringen på stemmesedlerne. Han mener, at det er problematisk, at formuleringen giver indtryk af, at Danmark ikke allerede indgår i europæiske samarbejder. Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix

Samme kritik som tidligere

Morten Messerschmidt er desuden “overbevist om,” at aftalepartierne bevidst har formuleret spørgsmålet, så det skubber vælgerne i retning af et ja til afskaffelse af forsvarsforbeholdet.

“Det var det samme, man gjorde ved afstemningen om retsforbeholdet,” siger han til DR.

Afstemningen om retsforbeholdet fandt sted i 2015. Her skulle danskerne tage stilling til, om Danmarks EU-forbehold på retsområdet skulle omdannes til en tilvalgsordning.

“Forslag til lov om omdannelse af retsforbeholdet til en tilvalgsordning,” lød formuleringen dengang på stemmesedlen.

Og fra både Enhedslistens og Dansk Folkepartis lød kritik af spørgsmålsformuleringen meget lig den, der nu fremsættes i forbindelse med afstemningen om forsvarsforbeholdet.

Daværende retsordfører for Enhedslisten, Pernille Skipper, kaldte formuleringen “direkte snyderi”. Morten Messerschmidt, der var Dansk Folkepartis EU-ordfører, kaldte formuleringen “manipulation” og mente, at det ikke i tilstrækkelig grad fremgik af formulering, at der var tale om en reel afskaffelse af forbeholdet og dermed suverænitetsafgivelse.

Formuleringen fik da også kritik fra både vælgere og eksperter for at være “volapyk” og “katastrofal kommunikation.”

Og når man til forskel fra i 2015 denne gang har valgt at formulere teksten på stemmesedlen som et spørgsmål, er det meget muligt netop for at gøre det tydeligere, hvad det egentlig er, vælgerne skal tage stilling til, vurderer Lisa Storm Villadsen.

“Jeg vil tro, at man ønsker at være mere tydelig om indholdet af beslutningen. Altså indbygge en forståelse af spørgsmålet på selve stemmesedlen, fordi vi jo ikke alle sammen følger lige godt med i aviserne,” siger hun.

Og netop forståelsen er afgørende i formuleringen af teksten på en stemmeseddel, siger hun.

“Det allervigtigste er klarhed. At man er helt sikker på, hvad det er, man svarer på, og hvilke svarmuligheder man har.“