Bemærk Denne artikel blev udgivet for over en måned siden

Bestemmer EU virkelig 80 procent af den danske lovgivning?

Indsigt 21. maj 2019  -  4 min læsetid
Tjekdet
  • En af de mest sejlivede myter om EU er, at EU bestemmer 80 procent af den danske lovgivning . Tallet stammer fra en tale, som den tidligere formand for Europa-Kommissionen, Jacques Delors, holdt i Europa-Parlamentet i 1988

  • Men tallet er ikke korrekt

  • EU påvirker 14 procent af al dansk lovgivning direkte, men dertil kommer hele 4.678 forordninger, der som udgangspunkt har direkte virkning i Danmark

  • Dermed kan det rigtige tal ligge i spændet 14 procent til 58 procent

80 procent. 11,25 procent. 24 procent. 50-60 procent. 14-58 procent.

Der er mange bud på, hvor stor en del af den danske lovgivning, der kommer fra Bruxelles.

Både Justitsministeriet, forskere fra Københavns Universitet, Tænketanken CEPOS og Tænketanken Europa har givet deres bud, men de lander tydeligvis ikke helt på de samme tal.

Og det er der en god grund til. Ifølge forskere er det nemlig slet ikke til at sætte et præcist procenttal på, og der er mange forskellige måder at gøre det op på.

Men hvad kan så være det mest retvisende tal? TjekDet gennemgår de forskellige bud.

80 procent

En af de mest sejlivede myter om EU er, at EU bestemmer 80 procent af den danske lovgivning. Tallet stammer fra en tale, som den tidligere formand for Europa-Kommissionen, Jacques Delors, holdt i Europa-Parlamentet i 1988.

"Om ti år vil 80 procent af den lovgivning, der handler om økonomi, og måske også skatte- og socialpolitik, komme fra EU," sagde han dengang.

Men tallet er ikke korrekt, siger Jørgen Grønnegård Christensen, der er professor emeritus ved Institut for Statskundskab på Aarhus Universitet.

"Det har intet med virkeligheden at gøre. Det var et politisk statement og intet andet. Og uanset, hvordan man måler det, så er det ikke sådan det forholder sig," siger han.

Alligevel er tallet ofte dukket op i den danske debat.

Et andet tal fra 2011 kommer fra Justitsministeriet, som svarede på et spørgsmål fra Folketingets Europaudvalg. Ved at tælle antallet af love med en såkaldt implementeringsnote, altså med reference til EU-retsakter, kom ministeriet frem til, at 11,25 procent af de danske love er direkte eller indirekte påvirket af EU-regulering.

Ifølge Jørgen Grønnegård Christensen er tallet ikke forkert, men giver heller ikke et retvisende billede.

Jørgen Grønnegård Christensen, professor emeritus ved Institut for Statskundskab ved Aarhus Universitet


"Tallet dækker over, hvor stor en del af den nationale lovgivning, der i et eller andet omfang henviser til, at man implementerer EU-direktiver. Men tallet fanger ikke de EU-forordninger, der også påvirker dansk lov, men som ikke bliver stemt igennem i Folketinget," siger han.

Ifølge Dorte Sindbjerg Martinsen, professor i statskundskab ved Københavns Universitet, er der ellers god grund til at tælle forordningerne med, når man opgør EU’s indflydelse.

"Størstedelen af indflydelsen fra EU kommer fra forordninger, i størrelsesordenen tre fjerdedele. For hvert direktiv har du fire forordninger, og derfor er du nødt til at kigge på forordninger," forklarer hun.

Forordninger og direktiver - potato potato eller æbler og pærer?

Og her stopper vi lige op. Forskellen mellem forordninger og direktiver er nemlig hovedårsagen til, at buddene på EU’s indflydelse på dansk lov er så forskellige.

En "forordning" er en bindende retsakt, og forordninger skal følges i alle enkeltheder i hele EU. Et "direktiv" er derimod en retsakt, der fastsætter et mål, som EU-landene skal opnå. Og så er det op til de enkelte lande at lave deres egne love for, hvordan disse mål skal opnås.

Ifølge Dorte Sindbjerg Martinsen er man derfor nødt til at se på enkelte politikområder og forvaltningspraksisser for at afgøre, hvilken betydning direktiver og forordninger har:

Dorte Sindbjerg Martinsen, professor ved Institut for Statskundskab på Københavns Universitet


"Når man sidder og regulerer velfærd for vandrende arbejdstagere, så regulerer man efter en forordning, men det er ikke fordi den forordning figurerer i vores lov om aktiv socialpolitik," forklarer hun.

De 11,25 procent er altså kun den mængde af love, der henviser til EU-direktiver og tager altså ikke højde for forordningernes indflydelse.

Netop det prøver den borgerligt-liberale tænketank, CEPOS, at tage højde for i en opgørelse fra 2011. Når forordninger tælles med, så er det ifølge tænketanken 50-60 procent af den lovning, der gælder i Danmark, som stammer fra EU.

"CEPOS har ret i, at forordninger skal tælles med, men det er meget svært at lægge det sammen. Det kræver, at man undersøger hver enkelt forordning i dybden, og det kan man jo ikke gøre med alle de mange tusinde forordninger, der kommer fra EU," siger Jørgen Grønnegård Christensen.

Et eller andet sted mellem 14 og 58 procent

Det er også forskellen på direktiver og forordninger, der ligger bag det store spænd på 14 til 58 procent, som er buddet fra Tænketanken Europa.

"EU påvirker 14 procent af al dansk lovgivning direkte, men dertil kommer hele 4.678 forordninger, der som udgangspunkt har direkte virkning i Danmark," skriver tænketanken i et notat fra 2015. Og det er altså de mange forordninger, der får EU-påvirkningen op på 58 procent.

Men selvom der ifølge Jørgen Grønnegård Christensen ikke er noget i vejen med opgørelsen, er der flere ting den ikke tager højde for.

"For det første er de her opgørelser jo baseret på optællinger, men alle love og forordninger har ikke jo ikke samme betydning. Nogle har store og vidtrækkende konsekvenser, andre er mere perifere," siger han og fortsætter:

"Der er også stor forskel på, hvilke politikområder EU har stor indflydelse på. Områder som miljø og forskning ligger højt, mens for eksempel velfærdsområdet ligger ret lavt, altså med få reguleringer fra EU.

Ikke udtømmende

Dorte Sindbjerg Martinsen forklarer, at procenttallet ikke kan stå alene:

"Jeg vil sige, at det er et udgangspunkt med de her procentsatser, men det er på ingen måde udtømmende og fortæller os ikke noget om, hvor stor indvirkningen på de enkelte politikområder er," siger hun.

For at få et retvisende billede, må man ifølge Dorte Sindbjerg Martinsen have øje for tre afgørende måder retsakter fra EU kan have indflydelse på:

"Man må dykke ned i de enkelte politikområder, og lave meget mere detaljerede studier af, hvordan EU-retsakter indvirker på vores måde at lave politik på, hvad er det for politik vi ikke laver, fordi det går imod EU-reglerne, og hvordan politikken forvaltes på de enkelte områder."

Og lige netop dét kæmpe gravearbejde mangler vi stadig at se.

Artiklen er produceret af Mandag Morgen for TjekDet

Opdateret 5. jun 2024