Bemærk Denne artikel blev udgivet for over en måned siden

EU's udenrigschef afviser at have sagt, kommissionen ønsker sig en EU-hær på 50.000 mand

Faktatjek 10. mar 2022  -  9 min læsetid
This describes the image
EU-Kommissionen ønsker en hær på 50.000 mand. Sådan sagde Dansk Folkepartis formand, Morten Messerschmidt, under en partilederdebat på TV 2 tirsdag aften. Men det passer ikke. Foto: Martin Sylvest/Ritzau Scanpix
  • Europa-Kommissionen ønsker sig en hær på 50.000 mand, og afskaffer danskerne forsvarsforbeholdet, siger de samtidig ja til en EU-hær

  • Sådan sagde Dansk Folkepartis partiformand, Morten Messerschmidt, under en partilederdebat på TV 2 tirsdag aften

  • Samme påstand har han tidligere fremsat på Facebook, hvor han henviser til EU’s udenrigschef Josep Borrell som kilde

  • Men Josep Borrell afviser at have sagt, at EU har planer om hær på 50.000 mand. Heller ikke Europa-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, kender til en sådan plan, og Europa-Kommissionens repræsentation i Danmark afviser også

  • Til gengæld har Josep Borrell fremsat forslag om en fælleseuropæisk indsatsstyrke på 5.000 mand

  • Men det er i det hele taget misvisende at tale om en decideret EU-hær, hvor EU-råder over medlemslandenes militære styrker, siger forskere, der peger på, at medlemslandene fortsat vil råde over eget militær

Europa-Kommissionen ønsker at oprette en hær på 50.000 mand.

Sådan lød det fra Dansk Folkepartis formand, Morten Messerschmidt, under en partilederdebat på TV 2 tirsdag aften.

“Vi ved, at det, som det store flertal i Europa-Parlamentet ønsker, ja, det er en stående hær. Kommissionen taler om 50.000 mand,” sagde han.

Og stemmer danskerne for at afskaffe forsvarsforbeholdet den 1. juli, siger de samtidig ja til en egentlig EU-hær, lød det videre fra DF-formanden under debatten.

Det samme har han tidligere på ugen skrevet i et facebook-opslag. Her henviser han til en artikel, hvor der ganske rigtigt står, at Europa-Kommissionen vil foreslå at oprette en hær på 50.000 mand. Det skulle EU’s udenrigschef, Josep Borrell, have sagt, fremgår det af artiklen.

Men Josep Borrell kan slet ikke genkende den udtalelse. Det fortæller han på et pressemøde i september sidste år. Her afviser han blankt, at det er på tale, at unionen skal have en hær på 50.000 mand.

I det hele taget er idéen om en egentlig EU-hær, hvor EU’s udøvende instans, Europa-Kommissionen, råder over medlemslandenes militære styrker, helt urealistisk, siger eksperter på området.

Null

Ingen snak om 50.000

I adskillige udenlandske medier kan man læse, at EU’s udenrigschef, Josep Borrell - præcis som Morten Messerschmidt hævder - har sagt, at Europa-Kommissionen ønsker at styrke EU’s militære formåen og oprette en hær på 50.000 mand.

Udtalelsen skulle angiveligt være faldet, kort efter Taleban i august 2021 overtog kontrollen i Afghanistan i kølvandet på de amerikansk-ledede troppers retræte fra landet.

Men ifølge Josep Borrell har han altså aldrig nævnt tallet 50.000 i den sammenhæng.

“Jeg mindes ikke nogensinde at have sagt det på noget tidspunkt. Det ville være skørt fra min side at påstå, at vi har brug for at mobilisere 50.000 soldater,” sagde han grinende på et pressemøde afholdt af EU’s udenrigspolitiske instans EEAS i september sidste år.

“Nej, det har aldrig været i vores tanker at snakke om 50.000,” understregede han.

Artiklen fortsætter efter videoen

På et pressemøde afholdt af EU's udenrigspolitiske instans EEAS, siger Josep Borrell, at han ikke mindes nogensinde at have sagt, at EU ønsker en hær på 50.000 mand. Samtidig afviser han blankt, at det skulle være tilfældet.



Og formanden for Europa-Kommissionen, Ursula von der Leyen, reagerede også med undren, da hun på en videokonference i samme måned sidste år blev spurgt til forslaget om at oprette en militærstyrke på 50.000 europæiske soldater, der angiveligt skulle komme fra netop Europa-Kommissionen.

“Jeg er ikke bekendt med den udtalelse,” svarede hun.

Og Europa-Kommissionens repræsentation i Danmark oplyser til TjekDet, at kommissionen fortsat ingen planer har om at oprette en EU-hær på 50.000 mand.

Flere har fremsat ønsker om en hær

Men Morten Messerschmidt er ikke den første, der bringer en eventuel EU-hær på dagsordenen. Flere markante skikkelser i det europæiske politiske landskab har faktisk i tidens løb vist interesse for en fælles hær.

For eksempel har Frankrigs præsident, Emmanuel Macron, længe haft ønske om en fælleseuropæisk styrke, og i 2018 tilsluttede Tysklands daværende forbundskansler, Angela Merkel, sig det ønske. Også hendes efterfølger, Olaf Scholz, har udtrykt opbakning til idéen om en EU-hær.

Artiklen fortsætter efter billedet

This describes the image
Hverken Europa-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, eller EU's udenrigschef, Josep Borrell, kan genkende, at Kommissionen skulle have ønske om at oprette en hær på 50.000 mand. Europa-Kommissionens repræsentation i Danmark afviser også, at det skulle være tilfældet. Foto: Pool/Reuters/Ritzau Scanpix

I det hele taget kan det diskuteres, hvad der egentlig ligger i begrebet EU-hær, og det er derfor et definitionsspørgsmål, hvordan man forstår det.

Men hvis man forstår en EU-hær som et scenarie, hvor EU får ret til frit at råde over en del af medlemslandenes militære styrker, kan indkalde EU-borgere til værnepligt og uden videre kommandere medlemslandenes soldater ud i verdens brændpunkter, er man på afveje. Det siger lektor Rasmus Brun Pedersen, der forsker i EU og dansk udenrigspolitik ved Aarhus Universitet.

“Hele præmissen for det her med, at der skal oprettes en selvstændig EU-hær, er forkert. Der er ikke i EU-kontekst nogen planer om, at der skal være en decideret EU-hær eller militærstyrke, som EU selvstændigt har kompetencer til at styre,” siger han.

Det samme siger Christine Nissen, der forsker i international politik og diplomati ved Dansk Institut for Internationale Studier (DIIS).

Hun peger samtidig på, at EU allerede udfører militære operationer under unionens faner rundt omkring i verden, men at det ville være forkert at betegne det som en EU-hær.

Forstår man derimod en EU-hær som et mellemstatsligt samarbejde, hvor medlemslandene frivilligt kan deltage i EU-ledede militære operationer, er man tættere på virkeligheden.

Og i 1999 vedtog Det Europæiske Råd faktisk en række mål for EU’s fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik - de såkaldte Helsinki Headline Goals. Heri lå blandt andet en målsætning om, at EU som samlet union baseret på frivillig deltagelse fra medlemsstaterne skulle kunne udsende mellem 50.000 og 60.000 soldater med 60 dages varsel.

Foreløbigt er målsætningen ikke blevet omsat til virkelighed, men der udføres faktisk aktuelt militære missioner under EU’s faner med frivillige bidrag fra medlemslandene.

EU-aktioner uden mødepligt

Størstedelen af EU’s internationale operationer er såkaldte civile missioner, der har til formål at hjælpe stater med at forbedre deres grænsesikkerhed, politi og civile administration. 

Men EU udfører også internationale operationer af militær karakter. I Den Centralafrikanske Republik, Mali, Somalia og Mozambique er EU med til at træne soldater, og i Middelhavet forsøger EU at bekæmpe menneskesmugling. 

Beslutninger om at skulle gennemføre enten militære eller civile missioner skal besluttes enstemmigt medlemslandene imellem. Samtidig er det medlemslandene selv, der byder ind med mandskab og militær materiel.


“Det ville være skørt fra min side at påstå, at vi har brug for at mobilisere 50.000 soldater”



Foruden de internationale operationer har EU faktisk også egne militære enheder - de såkaldte EU Battlegroups. De baserer sig på frivillige bidrag fra medlemslandene og består af omkring 1.500 soldater, som med kort varsel skal kunne rykke ud i forbindelse med en krisesituation. 

Men til trods for at to kampgrupper har stået klar siden 2007, har de endnu ikke været i aktion én eneste gang. Kampgrupperne er nemlig ikke under Europa-Kommissionens kommando. I stedet styres de af medlemslandene, og de kan derfor kun sendes i aktion, hvis medlemslandene bliver enige om det. Indtil videre har det ikke været tilfældet.

Medlemslande bestemmer selv

Men at kalde EU’s aktuelle militære aktiviteter en EU-hær er heller ikke ifølge Rasmus Brun Pedersen retvisende.

“Det er jo ikke, fordi Europa-Kommissionen har kompetencer eller beføjelser til at styre de her operationer,” siger han.

Han påpeger, at det netop er vigtigt at hæfte sig ved, at det stadig er EU-landene selv, der råder over deres militære midler.

“Så det er mere et spørgsmål om, at EU har nogle styrker, de kan trække på, hvis medlemsstaterne selv ønsker det. Det er ret væsentligt, fordi EU altså ikke kan udkommandere tropper. Det er stadigvæk medlemsstaterne, der bestemmer, om man vil udsende sine tropper eller ej,” siger han og fortsætter:

“EU er ikke en militær organisation. Det står også i traktatgrundlaget. Det vil sige , at der ikke er mulighed for, at EU kan få en selvstændig kontrol over en eventuel militærstyrke. Det er noget, medlemsstaterne skal stå for.”

Artiklen fortsætter efter billederne



Det samme siger Christine Nissen. I hendes optik kan man først tale om en EU-hær, når EU-landene bliver tvunget til at “overgive deres nationale tropper” til en overstatslig hær. Og det kommer altså aldrig til at ske, understreger hun.

Fra 50.000 til 5.000

På grund af forsvarsforbeholdet deltager Danmark ikke i EU-aktioner, der vedrører forsvarsområdet. Det betyder, at EU’s militære operationer hidtil har været foruden danske bidrag.

Men hvis danskerne stemmer for at ophæve forsvarsforbeholdet ved folkeafstemningen den 1. juni, vil Danmark kunne tage del i de militære operationer.

Hvad er forsvarsforbeholdet?

Danmark står uden for EU-samarbejdet på en række forskellige områder.

I 1992 stemte størstedelen af danskerne nej til den såkaldte Maastricht-traktat - en traktat, der blandt andet åbnede for en fælles mønt og et tættere retligt samarbejde.

 

Danmark forhandlede efterfølgende forbehold på plads på i alt fire områder i en særaftale med de dengang øvrige 11 EU-medlemslande. Derefter blev en ny folkeafstemning afholdt om traktaten med de fire forbehold, hvor flertallet af danskerne stemte ja.

 

Det betyder, at Danmark i dag står uden for samarbejde om euroen, dele af EU’s retspolitik og altså også forsvar.

 

I december 2015 gik danskerne til folkeafstemning om at omdanne retsforbeholdet til en tilvalgsordning. Dengang besluttede et flertal på 53,1 procent, at retsforbeholdet fortsat skulle stå ved magt.

 

Kilde: eu.dk

Og i fremtiden bliver der måske mere at tage del i. For selvom Josep Borrell og Europa-Kommissionen siger, at de ikke brygger på en hær på 50.000 mand, ønsker udenrigschefen sig en indsatsstyrke på 5.000 mand, der hurtigt skal kunne rykke ud til verdens brændpunkter.

Bliver en sådan militær enhed til virkelighed, vil den efter alt at dømme fungere meget lig de eksisterende kampgrupper og altså kræve enstemmighed og være baseret på frivillig deltagelse fra de enkelte medlemslande. 

Historisk set sjældent enighed

pressemødet i EEAS, hvor Josep Borrell afkræfter påstanden om den 50.000 mand store hær, forklarer han samtidig, at netop 5.000 soldater er, hvad militære eksperter mener, er nødvendigt, for at kunne “implementere den slags missioner, som moderne krigsførsel kræver”.

Den slags aktiviteter vil danske soldater altså potentielt skulle deltage i, hvis danskerne stemmer for at ophæve forsvarsforbeholdet den 1. juni. Men det er altså alt sammen stadig indsatser, Danmark selv kan vælge at tage del i.

Men ifølge Christine Nissen er det usandsynligt, at EU vil få ret meget ud af en indsatsstyrke på 5.000 mand. For historikken med de eksisterende kampgrupper viser, at medlemslandene ganske enkelt har svært ved at blive enige om, i hvilke situationer det er nødvendigt at træde ind militært.

“Det hænger sammen med, at der er meget forskellige trusselsbilleder i de forskellige lande. Det er jo ikke sikkert, at Polen synes, det samme er vigtigt, som Frankrig synes,” siger hun og fortsætter:

“Derfor tror jeg også, det ville være svært for dem faktisk at blive enige om, hvor man skulle bruge de her 5.000 mand."

Ingen kommentar fra Morten Messerschmidt

TjekDet har spurgt Morten Messerschmidt, hvorfor han siger, at Europa-Kommissionen har planer om at grundlægge en hær på 50.000 mand, når hverken EU’s udenrigschef eller Kommissionens formand kan genkende, at det skulle være tilfældet, og Europa-Kommissionen repræsentation i Danmark i øvrigt afviser, at det skulle være tilfældet.

I første omgang får vi tilsendt en artikel, hvori der står, at EU efter krigene i Jugoslavien i 2003 præsenterede idéer om en hær på omkring 50.000 mand, altså de såkaldte Helsinki Headline Goals. I artiklen står dog også, at målene foreløbigt ikke er omsat til virkelighed.

TjekDet ville gerne have spurgt Morten Messerschmidt, hvilken dokumentation han har for, at EU-Kommissionen aktuelt ønsker en hær på 50.000 mand, når nu flere parter i EU afviser, at det er tilfældet.

Vi ville også gerne have spurgt, hvad det er for en EU-hær, han mener, danskerne siger ja til, hvis de stemmer for, at forsvarsforbeholdet afskaffes.

Det har dog ikke været muligt at få en kommentar fra Morten Messerschmidt inden artiklens deadline. 

ARTIKLEN ER OPDATERET | 15-03-2021 | KL. 15:06

I artiklens opsummerende bulletpoints er det præciseret som i artiklen i øvrigt, at Morten Messerschmidts påstand alene går på Europa-Kommissionens ønsker og ikke på ønskerne i EU som helhed. I artiklen er det i øvrigt præciseret, at det er et definitionsspørgsmål, hvordan begrebet "EU-hær" forstås, og at det både kan forstås som en fælleseuropæisk hær, EU suverænt råder over og som et mellemstatsligt samarbejde baseret på frivillighed. Det er desuden uddybet, hvad Det Europæiske Råds Helsinki Headline Goals dækker over. Til sidst er det i artiklens rubrik præciseret, hvilken påstand der faktatjekkes.

Opdateret 12. maj 2022