Bemærk Denne artikel blev udgivet for over en måned siden

Syv spørgsmål og svar: Det bør du vide om forsvarsforbeholdet, når du skal træffe dit valg

Indsigt 16. maj 2022  -  6 min læsetid
This describes the image
Den 1. juni 2022 skal danskerne stemme om Danmarks EU-forbehold på forsvarsområdet. Forsvarsforbeholdet betyder, at Danmark som hovedregel ikke deltager i dele af EUs udenrigs- og sikkerhedspolitik, som påvirker forsvarsområdet. Her ses valgplakat for De Konservative og Frihedslisten på Kongens Nytorv. Foto: Christian Lindgren/Ritzau Scanpix
  • Skal Danmark afskaffe sit EU-forsvarsforbehold?

  • Det er spørgsmålet i al sin enkelthed, som de danske vælgere skal tage stilling til, når de står i stemmeboksen den 1. juni i forbindelse med folkeafstemningen om det danske EU-forbehold på det forsvarspolitiske område

  • Selvom spørgsmålet kan lyde simpelt, er indholdet i virkeligheden temmelig kompliceret

  • Hvad går Danmarks forsvarsforbehold egentlig går ud på? Hvad der sker, hvis vi dropper det? Og hvorfor er der overhovedet et forbehold at stemme om? Det giver EU-eksperterne svar på

Til folkeafstemningen om vores forsvarsforbehold den 1. juni er der kun to mulige valg: ja eller nej. Men når valget handler om forsvar og EU, to ting fjernt fra vores hverdag, er det ikke antallet af små kasser på stemmesedlen, der afgør, hvor svært vi har ved at sætte krydset.

Selvom spørgsmålet kan lyde simpelt, er indholdet kompliceret for selv de skarpeste EU-hoveder.

Vi har allieret os med to af dem for at gøre dig klogere på, hvad Danmarks forsvarsforbehold egentlig går ud på – og hvad der sker, hvis vi dropper det.

Hvornår og hvorfor fik vi forsvarsforbeholdet?

Lad os kort lægge ud med at se på, hvorfor der overhovedet er et forbehold at stemme om.

Da EF skulle blive til Den Europæiske Union i 1992, krævede det et ja fra alle de daværende medlemslandes borgere. Det lykkedes også næsten – bortset fra i Danmark. Den 2. juni 1992 stemte den danske befolkning nej til Maastricht-traktaten, og det betød, at vi enten måtte forlade samarbejdet eller finde et kompromis med de andre medlemsstater.

Kompromiset bestod af fire forbehold, som gjorde, at danskerne gik med til indgå i en europæisk union. Og det er et af de forbehold, vi skal stemme om den 1. juni i år; forsvarsforbeholdet.


“Stemmer du ja eller nej til, at Danmark kan deltage i det europæiske samarbejde om sikkerhed og forsvar ved at afskaffe EU-forsvarsforbeholdet?”


Hvad er forsvarsforbeholdet?

Da EU blev etableret, var der ikke en fælles forsvarspolitik, og det var frygten for, hvordan sådan en kunne komme til at se ud, der bekymrede danskerne. I dag er der en fælles forsvarspolitik som en del af EU’s udenrigs- og sikkerhedspolitik, så hvad har det i praksis af betydning for Danmark?

”Forsvarsforbeholdet betyder, at vi overordnet set ikke er en del af EU's militære forsvars- og sikkerhedspolitik og derfor også sidder uden for de beslutninger, der bliver truffet på det område. Så vi er ikke med til at beslutte, om, hvor og hvordan EU skal engagere sig ude i verden militært,” siger Christine Nissen, der forsker i EU og sikkerheds- og forsvarspolitik på Dansk Institut for Internationale Studier (DIIS).

Henrik Larsen, professor med særlige opgaver (MSO) på Institut for Statskundskab ved Københavns Universitet, stemmer i:

”Kernen i forsvarsforbeholdet er, at vi ikke kan deltage i EU-missioner, der involverer militære styrker, og vi kan ikke være med til at bestemme, om og hvor der skal sendes EU-styrker ud,” siger han og tilføjer, at vi derimod godt kan deltage i civile sikkerhedsmissioner, der ikke udføres af militær personel.

”Det kunne være politipersonel, som træner politiet i andre lande – det har man eksempelvis gjort i Bosnien-Hercegovina og Ukraine. Det gælder også retseksperter, som hjælper med at få domstole til at fungere, som det har været tilfældet i Georgien.”

Artiklen fortsætter under billedet

This describes the image
Christine Nissen forsker i udenrigspolitik og diplomati på Dansk Institut for Internationale Studier (DIIS). Foto: Martin Sylvest/Ritzau Scanpix


Ifølge ham kunne Danmark meget vel tænkes også at blive en del af mange af de militære missioner, vi ikke kan deltage i nu, hvis vi fjerner forsvarsforbeholdet. Og nogle af dem har vi faktisk tidligere indirekte været en del af.

”For eksempel er EU’s fredsskabende mission i Bosnien-Hercegovina en tidligere NATO-mission, som Danmark var med i. Men da det overgik til en EU-mission, måtte vi ikke deltage længere,” siger han.
 
Siden EU i starten af nullerne begyndte at indlede militære operationer, er flere kommet til, forklarer Christine Nissen. Ifølge en rapport fra DIIS, hun selv er forfatter på, er vores forsvarsforbehold blevet aktiveret 235 gange siden 1993.

Desuden blev der i 2017 etableret et nyt overordnet forsvarssamarbejde i EU ved navn PESCO, og det er Danmark heller ikke en del af. Lige nu består samarbejdet af 60 projekter, der foregår både til lands, til vands og i luften – og endnu længere oppe i luften. Fire af dem er nemlig rumprojekter.
 
Du kan se hele listen på PESCOs hjemmeside.

Artiklen fortsætter under billederne


Bliver der virkelig ikke lyttet til Danmark?

Det er jo nogle gange sådan i politik, at det formelle bliver gradbøjet lidt, hvis begge parter har en interesse i det. Er det også sådan med Danmarks forsvarsforbehold?

Nej, lyder det fra Christine Nissen.

”Hver gang, der bliver talt om den militære del af EU's forsvarspolitik, så sidder vi enten uden for døren – for eksempel ved PESCO-samarbejdet – eller vi kan sidde med til møderne, men uden at have indflydelse på beslutningerne, og det betyder så i praksis, at vi ikke siger noget,” siger hun.
 
Hvilke beslutninger kunne det være?
 
”I år, lige før Putin invaderede Ukraine, havde man planlagt en militær operation i Ukraine, der dels skulle hjælpe med at træne den ukrainske hær og dels handlede om generelt at være til stede i landet. Det droppede man så, fordi man ikke havde lyst til at være på jorden i Ukraine, da der udbrød krig.”

Henrik Larsen mener også, at det i praksis fungerer, som der står i paragraffen.

”Men Danmark kan sagtens byde ind med nogle overordnede udenrigspolitiske holdninger – for eksempel at vi synes, det er vigtigt at koordinere med NATO, når EU udfører militære operationer.”
 
Bliver der lyttet til det?
 
”Nok mindre, end hvis vi var fuldgyldigt medlem. Danmark er et lille land, så det er også svært at sige, hvor meget der ville blive lyttet til os uden forbeholdet, men vi ville være i stand til at nedlægge veto mod konkrete missioner, fordi de kræver enstemmighed,” siger han.

Hvordan fungerer EU’s forsvars- og sikkerhedspolitik?

For EU’s resterende 26 andre medlemslande, som ikke har et forbehold på det her område, er samarbejdet mellemstatsligt – modsat overstatsligt. Det betyder, at hvert enkelt land kan sige fra, hvis der er en militær mission, de ikke har lyst til at deltage i.

Du bed måske mærke i, at Danmark fik forhandlet en parallelaftale hjem, da vi i december 2015 stemte nej til at fjerne retsforbeholdet og i stedet få en tilvalgsordning. Det skete, fordi retssamarbejdet i EU var overgået til at være overstatsligt. Men det er ifølge Christine Nissen ikke muligt at få en lignende parallelaftale på forsvarsområdet, og det hænger netop sammen med, at samarbejdet er mellemstatsligt.
 
”Så for alle andre lande er det frivilligt, om man vil deltage i de enkelte militære operationer, men Danmark kan ikke være med ligegyldigt hvad,” siger hun.

Hvad sker der, hvis Danmark ophæver forsvarsforbeholdet?

Det er Christine Nissens vurdering, at EU ”helt sikkert” kommer til at fylde mere på vores forsvarsområde, hvis vi ophæver forsvarsforbeholdet.
 
”Det er derfor, ja-partierne anbefaler at afskaffe det. Men det vil så være politikerne herhjemme, der står til ansvar for det, for Danmark kan ikke blive tvunget til noget, der ikke har været gennem Folketinget. For eksempel ved militære operationer og medlemskab i PESCO-samarbejdet,” siger hun.

En ophævelse af forsvarsforbeholdet vil samtidig give Danmark den indflydelse i EU’s forsvarspolitik, vi ikke har i dag. For som Henrik Larsen siger, så har ethvert medlemsland ret til at stemme imod EU’s militære foretagender, og på den måde vil Danmark i princippet kunne stå i vejen for en militær EU-operation, som de 26 andre lande gerne vil udføre.
 
Det siger juraen i hvert fald, tilføjer han.

Hele EU's udenrigs- og sikkerhedspolitik er formelt mellemstatsligt, men der er en tendens til, at lande ikke bremser noget, hvis de bare er moderat imod det. Man lader de lande, som har et kraftigt ønske om noget, få lov til det, mod at man i andre sammenhænge får sine egne stærke interesse igennem, hvor andre lande så holder lav profil. Men der er ingen som helst tvivl om, at vi uden et forsvarsforbehold kan modsætte os enhver mission, hvis vi virkelig ønsker det,” siger Henrik Larsen.

… og kan der opstå en EU-hær?

Det spørgsmål har været meget diskuteret, siden folkeafstemningen blev annonceret tilbage i marts. Vi har også selv beskæftiget os med det i et faktatjek, hvor Christine Nissen understregede, at hun ikke ser det ske.
 
For udover at det ifølge hende ikke er et realistisk scenarie, så vil det også kræve, at EU’s forsvarspolitik bliver overstatsligt – altså hvor man så at sige overgiver sine nationale tropper til EU. Det vil kræve en suverænitetsafgivelse, og det sker heller ikke ved en afskaffelse af forsvarsforbeholdet.
 
Også ifølge Henrik Larsen er det ”meget, meget usandsynligt, som landet ligger nu.” Han ser nemlig ikke, at nogen EU-lande har udvist interesse i at operere på den måde – selvom der har været politiske udmeldinger fra blandt andet dele af Europa-Parlamentet.
 
”Hvis man gerne vil have en overstatslig EU-hær, kræver det en regeringskonference med alle medlemslande, hvor forslaget fremsættes. Og i Danmark ville det alt andet lige kræve en folkeafstemning, hvis vi skulle gå med til det. Men det tyder ikke på, at det bliver aktuelt,” siger han.

Danmarks EU-forsvarsforbehold

Danmark står uden for EU-samarbejdet på en række forskellige områder. I 1992 stemte størstedelen af danskerne ved en folkeafstemning nej til den såkaldte Maastricht-traktat, der blandt andet åbnede for en fælles mønt og et tættere retligt samarbejde.

 

Danmark forhandlede efterfølgende forbehold på plads på i alt fire områder i en ny særaftale med de dengang øvrige 11 EU-medlemslande. Derefter blev en ny dansk folkeafstemning afholdt om traktaten med de fire forbehold, hvor flertallet stemte ja.


Det betyder, at Danmark i dag står uden for samarbejdet om euroen, unionsborgerskab, dele af EU’s retspolitik og altså også forsvar.

 

I december 2015 var der igen dansk folkeafstemning - denne gang om at omdanne retsforbeholdet til en tilvalgsordning. Dengang besluttede et flertal på 53,1 procent, at retsforbeholdet fortsat skulle stå ved magt.

 

Kilde: eu.dk

Hvad kommer det til at koste?

Ja, det er faktisk svært at svare på, hvad prisen vil være for at fjerne forsvarsforbeholdet, lyder det enstemmigt fra Christine Nissen og Henrik Larsen. Det afhænger nemlig af, hvilke missioner vi vælger at deltage i.
 
”Det vil helt naturligt have en pris, hvis vi engagerer os i nogle af de her militære operationer, som EU har ude i verden, men det er ikke besluttet endnu. Det ville være nemmere at svare på, hvis dem, der anbefaler et ja til afskaffelsen, samtidig sagde, hvilke missioner de vil deltage i, og om det inkluderer PESCO-samarbejdet,” siger Christine Nissen.
 
Henrik Larsen forklarer, at der vil være udgifter til Det Europæiske Forsvarsagentur – en organisation, der støtter forsvarsprojekter inden for EU. Og det agentur er vi ikke en del af lige nu. Men ligesom Christine Nissen mener han, at det er svært at sætte et tal på, hvad det vil betyde for vores forsvarsbudget – andet end at vi ikke er i milliardklassen.
 
”Det handler jo om at sende danske styrker ud, og det kan godt være dyrt – det kostede 20 milliarder kroner at have danske soldater i Afghanistan i 20 år. Men Danmark har ikke mange styrker, så man kunne godt forestille sig, at de styrker, som er ude nu, i stedet ville koble sig på EU-missioner, så det samlede antal styrker ude netto vil være cirka det samme som i dag,” siger Henrik Larsen.

Opdateret 31. maj 2022