Bemærk Denne artikel blev udgivet for over en måned siden

Pernille Vermund hævder, at mænd og kvinder er ofre for partnervold næsten lige ofte, men udelader afgørende tal

Faktatjek 4. apr 2023 - 9:45 7 min læsetid

Tjekdet — Hyppigheden af partnervold i Danmark er relativt lille, og derfor er det svært at konkludere noget generelt om kønsfordelingen. Det meste forskning peger dog i retning af, at kvinder betydeligt oftere end mænd bliver udsat for partnervold, siger forskere. Det strider mod Nye Borgerlige og formand Pernille Vermund udlægning. Foto: Shutterstock

I 2021 var næsten halvdelen af ofre for partnervold i Danmark mænd, skriver Nye Borgerliges formand, Pernille Vermund, flere steder

Men Pernille Vermund medregner kun fysisk vold, og det er ifølge eksperter ikke retvisende

Medregner man eksempelvis også psykisk og seksuel vold, ændrer billedet sig betydeligt

Desuden er statistikkerne på området ofte så usikre, at det er svært at sige noget med sikkerhed, men det generelle billede er, at kvinder er betydeligt overrepræsenteret blandt ofre for partnervold

Skrevet af: Nathalie Damgaard Frisch Daniel Greneaa Hansen

Mænd, der udsættes for partnervold, svigtes af samfundet, mener Nye Borgerlige.

I 2021 var der over 40.000 registrerede sager om partnervold i Danmark, og næsten halvdelen af ofrene var mænd, skriver partiets formand, Pernille Vermund, i et facebookopslag den 24. marts. Det samme skriver hun i et af Nye Borgerliges nyhedsbreve samt i et blogindlæg på partiets hjemmeside.

Blandt andet af den årsag vil Nye Borgerlige ligestille mænd og kvinder i serviceloven, der i paragraf 109 eksplicit giver kvinder ret til at blive tilbudt krisehjælp - særligt mulighed for at komme på krisecenter - hvis de udsættes for partnervold. Mænd er ikke eksplicit sikret samme tilbud i loven.

Men der er ikke dokumentation for, at der var over 40.000 registrerede sager om partnervold i Danmark i 2021, som Pernille Vermund hævder. Der er heller ikke grundlag for at sige, at næsten halvdelen af ofrene for partnervold det år var mænd.

Pernille Vermunds tal er nemlig forbundet med store statistiske usikkerheder og medregner desuden ikke alle voldstyper.

Nye Borgelige vil ligestille de rettigheder, mandlige og kvindelige ofre for partnerhjælp har i serviceloven. Det skriver partiets formand, Pernille Vermund, i et opslag på Facebook, på partiets hjemmeside og i et nyhedsbrev. Alle tre steder skriver hun også, at næsten lige så mange mænd som kvinder var ofre for partnervold i Danmark i 2021. Men det er der ikke dokumentation for, siger eksperter. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Stor statistisk usikkerhed

Nye Borgerlige oplyser til TjekDet, at Pernille Vermund har fundet sine tal i en rapport fra Statens Institut for Folkesundhed ved Syddansk Universitet (SDU), der har undersøgt omfanget af forskellige voldstyper i Danmark i 2021.

I SDU-rapporten fremgår det rigtignok, at forskerne skønner, at cirka 24.000 kvinder og 20.000 mænd blev udsat for fysisk partnervold i 2021 - altså omtrent 44.000 ofre i alt.

Og med de tal in mente kunne det jo godt se ud, som om næsten halvdelen af ofrene for partnervold i 2021 var mænd - præcis som Pernille Vermund skriver.

Men det kan hun faktisk ikke vide. Hendes tal skal nemlig tages med flere væsentlige forbehold.

Først og fremmest er det ikke retvisende, når Pernille Vermund med afsæt i SDU-rapporten skriver, at der i 2021 var flere end 40.000 registrerede sager om partnervold. Det siger Bjarne Laursen, der nu er pensioneret seniorforsker ved Statens Institut for Folkesundhed og en af forskerne bag den pågældende rapport.

Det samme siger Camilla Stine Øverup, der er lektor ved Københavns Universitet, hvor hun blandt andet forsker i partnervold.

“Når jeg læser, at der er tale om registrerede sager, tænker jeg, at det er juridiske sager eller politianmeldelser,” siger hun.

Men det er altså ikke tilfældet. SDU-undersøgelsen er nemlig baseret på en spørgeskemaundersøgelse, hvor respondenterne selv har angivet, om de har været udsat for vold inden for det seneste år - altså i 2021. I den forbindelse bliver de også spurgt, om de har været udsat for en række forskellige typer af vold udøvet af en nuværende eller tidligere partner.

“De 40.000 tilfælde er ikke registreret nogen steder. Det er et beregnet antal ofre for partnervold baseret på en spørgeskemaundersøgelse med de usikkerheder, der er, når man kun har en stikprøve,” siger Bjarne Laursen.

Og i dette tilfælde er usikkerhederne betydelige, fremhæver han. Det står der faktisk også i rapporten.

I alt har 11.346 personer svaret på spørgeskemaet. De 11.346 udgør et repræsentativt udsnit af befolkningen, men som der står i rapporten, er det heldigvis relativt få danskere, der udsættes for vold, og endnu færre, der udsættes for det af en nuværende eller tidligere partner. Derfor bygger forskernes estimater på relativt små tal.

Blot 44 kvinder har i rapporten angivet, at de har været udsat for fysisk partnervold i 2021, mens det samme gælder for kun 26 af de adspurgte mænd. Og det er altså på baggrund af disse ret beskedne tal, at forskerne har udregnet deres estimater for hele befolkningen ved at skalere tallene op. Det giver en betydelig statistisk usikkerhed, siger Bjarne Laursen. Estimatet på 24.000 kvindelige ofre for fysisk partnervold i 2021 kommer derfor med et sikkerhedsinterval fra 17.000 til 32.000 kvinder.

“Det vil sige, at der i virkeligheden kan være 24.000 kvinder, men også 17.000 eller 32.000 kvinder, der har været udsat for fysisk partnervold i 2021,” forklarer han.

På samme måde strækker sikkerhedsintervallet for mandlige ofre for fysisk partnervold i 2021 sig fra 13.000 til 29.000 mænd.

“Den vold, mænd udsættes for, kan være alvorlig på den måde, at samfundet sjældent tager den alvorligt”

Kenneth Reinicke, lektor i mandeforskning ved Roskilde Universitet

På grund af de statiske usikkerheder kan rapporten alene ikke sige noget nøjagtigt om kønsfordelingen blandt ofre for partnervold i 2021, siger Bjarne Laursen og peger på, at man derfor bør se rapportens tal i en større sammenhæng.

“Vi har jo altid fundet, at der er flere kvinder, der er udsat for partnervold. Og det vil jeg sige, at det holder nok stadig, når vi ser på de tidligere undersøgelser, der er lavet,” siger han.

Han fortæller, at det kom bag på SDU-forskerne, at de i rapporten for 2021 fandt, at mænd udgjorde så relativt stor en andel af ofrene for partnervold, netop fordi det strider imod, hvad man har set tidligere. Men forskellen skyldes næppe, at der i dag er flere mandlige ofre end tidligere, vurderer Bjarne Laursen.

“Vi tolker det som et tegn på, at mænd i højere grad end tidligere erkender, at de bliver udsat for partnervold,” siger han.

Mørketal i undersøgelser om partnervold

Der er god grund til at tænke, at mørketallet er stort, når man undersøger forekomsten af partnervold, siger Camilla Stine Øverup, der forsker i blandt andet partnervold ved Københavns Universitet. Det store mørketal betyder, at et væsentligt antal af de mennesker, der udsættes for partnervold, ikke rapporterer det.

I en undersøgelse om partnervold i 2020 foretaget af Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd (VIVE) estimeres det, at politiet ikke får kendskab til 92 procent af den partnervold, der finder sted i Danmark. Og i en undersøgelse, som Justitsministeriet udgav i 2022, fremgår det, at 23 procent af ofre for fysisk partnervold siger, at de selv har anmeldt volden til politiet, mens det samme gælder for bare fem procent af ofrene for psykisk partnervold.

Ifølge Camilla Stine Øverup må man forvente, at nogle af de samme tendenser gør sig gældende, når ofre bedes rapportere partnervold i spørgeskemaundersøgelser.

“Mit gæt baseret på internationale estimater er, at tallene er højere, end hvad mange af de her rapporter viser,” siger hun og fortsætter:

“Måske vil folk ikke erkende, at de har oplevet vold, måske tror de ikke, det er vold. Måske undskylder de det med, at man bare blev lidt vrede på hinanden,” siger hun.

Omfatter kun fysisk partnervold

I Pernille Vermunds udlægning er der desuden ikke taget højde for andre former for partnervold end den fysiske. Eksempelvis udelader hun antallet af ofre for vold af både psykisk og seksuel karakter.

Og det er misvisende, mener forskerne.

“Man kan ikke udelade de øvrige voldsformer. Det er absolut ikke korrekt. Man bør medtage alle former,” siger Bjarne Laursen.

Camilla Stine Øverup stemmer i. Hun understreger, at psykisk partnervold er den klart mest udbredte voldsform og derfor forkert at se bort fra.

“Der har historisk været et større fokus på fysisk partnervold, men det er mere nutidigt også at fokusere på psykisk vold,” siger hun og peger på, at psykisk vold siden foråret 2019 har været strafbart.

Efter ophedet debat på sociale medier: Derfor kan man ikke bare sige fra, når man udsættes for seksuelle krænkelser eller overgreb

“Der var tidligere en antagelse om, at fysisk partnervold var mere skadeligt og havde mere langsigtede konsekvenser. Men det er ikke nødvendigvis tilfældet,” siger hun.

Og når man medtager psykisk og seksuel partnervold, ændrer billedet af kønsfordelingen blandt ofrene sig betydeligt.

I SDU’s rapport skønnes det, at der i 2021 var cirka 112.000 kvindelige ofre for psykisk partnervold, mens der var 76.000 mandlige ofre. Også disse tal kommer med en vis statistisk usikkerhed. For kvinder strækker sikkerhedsintervallet sig fra 99.000 til 126.000 og for mænd fra 64.000 til 89.000.

Uanset, hvor i de intervaller virkeligheden skal findes, er der altså ifølge SDU-rapporten ingen tvivl om, at flere kvinder end mænd udsættes for psykisk partnervold.

Det samme gør sig gældende for ofre for seksuel partnervold, påpeger Bjarne Laursen.

I SDU-rapporten skønnes det, at 0,8 procent af danske kvinder har været udsat for et seksuelt overgreb af en nuværende eller tidligere partner i 2021. Det samme gælder for 0,3 procent af danske mænd.

Forskellige voldstyper

Der findes en lang række forskellige kategorier af partnervold, herunder vold af fysisk, psykisk og seksuel karakter. I SDU’s rapport defineres fysisk vold som eksempelvis skubben, rusken, slag, spark, vold med våben, kvælning og lignende. Psykisk vold omfatter eksempelvis nedgørelse, ydmygelse, trusler, følelsesmæssig manipulation, isolation og kontrollerende adfærd. Seksuel vold kan i rapporten have form af ubehagelige seksuelle befølinger, forsøg på tvunget samleje, gennemført tvunget samleje, og respondenterne kan også vælge kategorien “andre seksuelle overgreb.”

Kilde: Statens Institut for Folkesundhed

Flere kvinder

Ser man på tidligere undersøgelser af partnervold i Danmark, tyder også de på, at kvinder fylder væsentligt mere end mænd blandt ofrene.

En undersøgelse om partnervold i 2020 fra Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd (VIVE) estimerer, at 1,9 procent af danske kvinder har været udsat for fysisk partnervold, og at det samme gælder for 0,6 procent af danske mænd. Ser man på psykisk partnervold, har 3,9 procent af danske kvinder været ramt, mens 1,9 procent af mændene har.

Ser man på både fysisk, psykisk, seksuel og økonomisk partnervold og skalerer undersøgelsens resultater op, vurderes det i VIVEs rapport, at 82.000 kvinder og 43.000 mænd årligt udsættes for mindst én af de fire typer partnervold.

Derfor kan Pernille Vermund heller ikke i VIVEs rapport findes opbakning til, at mænd er næsten lige så hårdt ramt af partnervold som kvinder, siger Mai Heide Ottosen, der er seniorforsker ved VIVE og en af rapportens forfattere.

“Vores undersøgelse efterlader jo ikke indtryk af, at der er en ligelig fordeling af mandlige og kvindelige ofre. Den viser, at der er en kønsskævhed i det her, hvor flere kvinder end mænd oplever partnervold,” siger hun, men fremhæver, at der også i VIVEs undersøgelse er statistiske usikkerheder.

“Estimaterne er behæftet med en betydelig usikkerhed. Jeg bryder mig personligt ikke så meget om at omsætte procentandele til antal, fordi tallene er meget følsomme for selv små afvigelser i svarene. Havde der været bare fem respondenter mere, der havde svaret ‘ja’ til et af forholdene, havde det givet 83.000 kvinder i stedet for 82.000,” siger Mai Heide Ottesen.

Derfor kommer også VIVEs estimater med brede sikkerhedsintervaller fra 74.000 til 89.000 kvindelige ofre for en af de fire former for partnervold og fra 37.000 til 50.000 mandlige ofre.

I en anden undersøgelse udgivet i 2022 finder VIVE, at 29 procent af alle danske kvinder siden 15-årsalderen har været udsat for fysisk, psykisk eller seksuel partnervold mindst én gang. Det samme gælder for 12 procent af mændene.

Voldens karakter er forskellig

Mens den nøjagtige kønsfordeling blandt ofre for partnervold er usikker, kan det siges med ret stor sikkerhed, at der i de fleste tilfælde er forskel på, hvilken type partnervold mænd og kvinder udsættes for. Der er forskel på typen, men også på grovheden og den fare, der er forbundet med volden, siger Kenneth Reinicke, lektor i mandeforskning ved Institut for Samfundsvidenskab og Erhverv på Roskilde Universitet.

Han henviser til en undersøgelse foretaget af Justitsministeriet over perioden 2005 til 2021. Her spørges respondenterne, om de indenfor det seneste år af en nuværende eller tidligere partner har været udsat for vold eller trusler, som var så alvorlige, at de blev bange. For de respondenter, der svarer ‘ja’, er 85 procent kvinder.

“Jeg synes, at Justitsministeriets undersøgelse rammer hovedet på sømmet. Det er vigtigt også at kigge på, hvilken karakter volden har,” siger han.

Det samme siger Mai Heide Ottosen.

“Kvinder rapporterer væsentligt hyppigere, at den partnervold, de har været udsat for, gjorde dem bange. De oplever også hyppigere, at volden påvirker deres liv senere hen, ligesom de generelt opfatter voldstilfældene som mere alvorlige, end mænd gør,” siger hun.

Og når partnervold fører til død, er det som regel kvinder, der er ofrene, tilføjer Bjarne Laursen. En gennemgang af samtlige drab begået i Danmark mellem 1992 og 2016 viser, at 85 procent af ofrene for partnerdrab er kvinder.

“Selvfølgelig er der nogle kvinder, der kan udsætte mænd for alvorlige ting. De kan true med våben og true med at gøre noget, mens manden sover og ydmyge ham på alle mulige måder. Men generelt er den partnervold, mænd udsættes for, ikke lige så alvorlig,” siger Kenneth Reinicke og fortsætter:

“Den vold, mænd udsættes for, kan være alvorlig på den måde, at samfundet sjældent tager den alvorligt. At det ikke bliver anerkendt, når mænd udsættes for partnervold. Den problematik står kvinder jo ikke i på samme måde.”

Når serviceloven specifikt nævner og beskytter voldsramte kvinder, men mænd ikke nævnes på samme måde, er det med til at blåstemple partnervold som et problem for kvinder, men ikke for mænd, siger han.

Bjarne Laursen peger på, at det, at flere mænd end tidligere synes at ville indrømme, når de udsættes for partnervold, som det lader til at være tilfældet i SDU’s rapport, kan være et tegn på, at stigmaet omkring mænd, der udsættes for partnervold, trods alt er blevet mindre.

TjekDet har forelagt Nye Borgerlige forskernes kritik. Det har dog ikke været muligt at få en kommentar fra Pernille Vermund.

Voldsramte mænd og kvinders rettigheder

Servicelovens § 109 sikrer eksplicit midlertidigt ophold til kvinder, som har været udsat for vold, trusler om vold eller tilsvarende krise af et familiemedlem eller en partner. Loven sikrer voldsramte kvinder ret til en - eventuelt anonym - plads i kvindekrisecentre, at de kan medtage deres børn i centrene samt til særlig rådgivning og vejledning for kvinder i deres nøjagtige situation. De tilbydes også op til 10 timers psykologbehandling.

Også mænd har ret til ophold uden for boligen, hvis de udsættes for partnervold. Men den ret er sikret med servicelovens § 110, der ikke nævner voldsramte mænd specifikt, men generelt dækker personer “med særlige sociale problemer”, der af forskellige årsager ikke har et sted at bo. I nogle tilfælde vil voldsramte mænd med hjemmel i § 110 kunne få ophold på såkaldte mandekrisecentre, men i mange tilfælde vil opholdet være på et alment forsorgshjem eller et herberg, fortæller Mia Lind Winther, behandlingschef i organisationen Lev Uden Vold, den nationale enhed mod vold i nære relationer. Mændene har ikke lovsikret ret til et anonymt ophold, sådan som kvinder har.

Selvom det ikke direkte er lovstridigt for voldsramte mænd at medtage deres børn under opholdet, tillader rammerne på forsorgshjem og herberger ofte ikke i praksis, at børn kan medtages, fordi stederne eksempelvis også ofte huser kriminaliserede personer eller personer med stofmisbrug, forklarer Mia Lind Winther. Mænd har eksempelvis heller ikke samme ret til specialiseret rådgivning og vejledning, ligesom serviceloven ikke giver dem ret til psykologhjælp.

Hvis du kan lide faktatjek og vil være sikker på ikke at gå glip af vores seneste artikel, så følg os på Facebook ved at klikke her.