Bemærk Denne artikel blev udgivet for over en måned siden

Vermund kritiserer aftale for at give indvandrerkvinder for mange penge, men overser vigtig detalje

Faktatjek 5. jul 2022  -  4 min læsetid
This describes the image
En enlig indvandrerkvinde med fire børn vil have mellem 25.000 og 28.800 kroner til rådighed, når skat og husleje er betalt, skriver Pernille Vermund (NB) i et nyhedsbrev. Men tallene er faktisk før husleje.  Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix
  • Ny politisk aftale om at ændre kontanthjælpssystemet vil sørge for flere penge til børnefamilier

  • Nye Borgerliges formand, Pernille Vermund, kritiserer aftalen, fordi en enlig indvandrerkvinde med fire børn dermed vil have op til 28.800 kroner til rådighed

  • "Det er vel at mærke efter skat og efter, der er betalt husleje," skriver hun i et nyhedsbrev

  • Men beløbet er før udgifter til husleje, og dermed vil det være flere tusinde kroner lavere, når først huslejen er betalt

     

Med aftalen om et nyt kontanthjælpssystem får en enlig indvandrerkvinde med fire børn så mange penge, at hun vil have mellem 25.000 og 28.800 kroner til rådighed om måneden. Og det "vel at mærke efter skat og efter, der er betalt husleje".

Sådan skriver Nye Borgerliges formand, Pernille Vermund, i et nyhedsbrev, som partiet har delt på deres facebookside, efter et flertal bestående af regeringen, SF, Radikale Venstre, Enhedslisten, Alternativet og Kristendemokraterne 14. juni indgik aftalen, der skal tilføre børnefamilier flere penge. 

Men partiformanden har overset, at beløbene faktisk er før, huslejen er betalt. Dermed vil rådighedsbeløbet - afhængigt af den enkeltes husleje - være flere tusinde kroner lavere.

Og tal fra Beskæftigelsesministeriet viser, at det er et fåtal af personer, der står til at have mellem 25.000 og 28.800 kroner. 

Boligudgifter ikke fratrukket

Pernille Vermund har fundet tallene i en tabel fra Beskæftigelsesministeriet, hvor det rigtignok fremgår, at enlige kontanthjælpsmodtagere under 30 år med tre eller fire børn efter aftalen vil have mellem 25.000 og 28.800 kroner til rådighed om måneden.

“Det er vel at mærke efter skat og efter, der er betalt husleje,” skriver Pernille Vermund i nyhedsbrevet. 

Men læser man noten til tabellen, står der klart og tydeligt, at beløbene er før boligudgifter. Og i en mail til TjekDet bekræfter Beskæftigelsesministeriet, at rådighedsbeløbene ikke er fraregnet bruttoudgifter til husleje, el, vand og varme. 

Ifølge Beskæftigelsesministeriet svarer medianhuslejen for kontanthjælpsmodtagere til 6.000 kroner om måneden for en enlig med tre børn og 6.500 kroner om måneden for en enlig med fire børn. Tager man udgangspunkt i de tal, vil rådighedsbeløbet for de kontanthjælpsmodtagere, Pernille Vermund henviser til´, være mellem 19.000 og 22.300 kroner efter huslejen er betalt.  

Desuden er det værd at holde sig for øje, at beløbene i ministeriets tabel indeholder en række ydelser, som også personer i arbejde kan få, påpeger Torben Tranæs, der er forskningsdirektør og professor ved det nationale forsknings- og analysecenter for velfærd (VIVE).

“Det gælder alle de universelle ydelser som det almindelige børnetilskud. De særlige boligtilskud - både det ordinære og det ekstra - til enlige kan alle enlige få, og boligsikring får man også, hvis man har et lavtlønsjob,” siger han. 

Det samme påpeger Kristian Kongshøj, der er lektor og forsker i velfærd og integration ved Aalborg Universitet. Han fremhæver videre, at der for enlige medregnes et børnebidrag, som barnets anden forælder er forpligtet til at betale. 

“Med fire børn løber børnebidraget op i knap 6.000 kroner. Det er ikke offentlige ydelser, og det er under alle omstændigheder noget, som alle kan have ret til, uanset om de er i arbejde eller er arbejdsløse,” skriver han i en mail til TjekDet. 

I dag er kontanthjælpssatsen for enlige forsørgere under 30 år 14.882 kroner om måneden før skat. 

Få personer

Selvom Pernille Vermund fremhæver indvandrerkvinder, er det ikke sådan, at indvandrerkvinder er særligt begunstigede i forhold til majoritetsdanskere, bemærker Kristian Kongshøj.

“Tværtimod gælder det for personer med indvandrerbaggrund, at de udgør langt størstedelen af dem, der ikke har ret til den almindelige kontanthjælp, men får den lavere SHO-ydelse,” siger han.

Selvforsørgelses-, hjemrejse- eller overgangsydelsen (SHO-ydelsen) hed tidligere integrationsydelsen og er en slags lavere kontanthjælp for personer, der ikke har opholdt sig så længe i Danmark.

I udgangspunktet skal man opfylde de samme betingelser for at modtage SHO-ydelse, som man skal for at få kontanthjælp. Men for at opnå ret til kontanthjælp skal man også have boet i Danmark i ni ud af de seneste ti år og i samme periode have arbejdet sammenlagt i to et halvt år.   

De beløb, Pernille Vermund henviser til i nyhedsbrevet, er for kontanthjælpsmodtagere og altså ikke for personer på SHO-ydelse. De tilsvarende rådighedsbeløb for enlige på SHO-ydelse er dog ikke meget lavere. De ligger efter aftalen mellem 24.000 til 27.700 kroner - altså før husleje. 

Det er imidlertid ikke ret mange personer, der står til at have de rådighedsbeløb, som Pernille Vermund kritiserer. 

Ifølge tal fra Beskæftigelsesministeriet er der 1.050 enlige på kontanthjælp med tre eller fire børn, mens der på SHO-ydelse er 400 enlige med tre eller fire børn.

TjekDet ville gerne have spurgt Pernille Vermund, om det gør nogen forskel for hende, at rådighedsbeløbet efter husleje vil være cirka 6.000 kroner lavere end det, hun kritiserer. Vi ville også gerne have spurgt, om hun gør et stort nummer ud af meget lidt, når der er så relativt få, der står til at have de omtalte beløb til rådighed. Men partiformanden har ikke ønsket at kommentere. 

Efter henvendelse fra TjekDet har Nye Borgerlige rettet deres nyhedsbrev, så det nu alene fremgår, at der er tale om rådighedsbeløb før skat.

Opdateret 17. aug 2022