Rwanda og Nicaragua giver os baghjul: Danmark styrtdykker i misvisende rangliste over ligestilling mellem mænd og kvinder

Danmark rasler ned ad den globale ligestillingsliste. På bare et år er vi gået fra nummer 14 til nummer 29 i verden.

Sådan lyder det nedslående budskab i artikler og opslag på sociale medier med afsæt i en årlig rapport om ligestilling verden over. Rapporten hedder ‘Global Gender Gap Report 2021’ og er udgivet af den schweiziske fond World Economic Forum (WEF), der beskæftiger sig med problemstillinger inden for særligt økonomi.

Af rapporten fremgår det ganske rigtigt, at Danmark i 2021 er nummer 29 i verden, når det kommer til ligestilling mellem kønnene. Og det er en klar tilbagegang fra en placering som nummer 14 i WEF’s tilsvarende rapport fra året før.

Med placeringen som nummer 29 må Danmark se sig slået i ligestillingskapløbet af lande som Rwanda og Nicaragua.

Men ranglisten i både den nye og tidligere WEF-rapporter om ligestilling skal ikke betragtes som nogen højere sandhed, siger forskere til TjekDet.

WEF’s fremgangsmåde favoriserer nemlig lande, hvor mænd og kvinder klarer sig lige dårligt, over lande, hvor kvinder klarer sig godt, men blot ikke er på niveau med mænd.

Mangelfuld data 

WEF’s rapport om ligestilling udkom 31. marts i år, men den seneste måneds tid har den fået fornyet opmærksomhed.

Rapporten opgør et lands samlede niveau af ligestilling ud fra fire overordnede kategorier, eller subindeks, som de kaldes i rapporten. Oversat til dansk er de økonomisk deltagelse og mulighed, helbred og overlevelse, uddannelsesmæssige kompetencer og politisk indflydelse.

Kategorierne vægtes lige højt i hvert lands samlede vurdering, men de er ikke alle lige retvisende, påpeger Thomas Markussen, der er professor i udviklingsøkonomi ved Københavns Universitet. 

“Datagrundlaget for subindekset økonomisk deltagelse og mulighed er for en del lande ret tyndt. For eksempel er der for nogle lande ikke data om lønforskelle,” skriver han i en mail til TjekDet.

I et forsøg på at komme uden om den udfordring har WEF fastsat en generel, ensartet vurdering for de lande, der ikke har tilgængelig data om lønforskelle mellem kønnene. Landene med sparsom data vil per automatik få en bedre vurdering i lønforskel end eksempelvis Danmark.  

“Man antager altså det, man egentlig gerne ville måle. Derfor synes jeg ikke, man skal lægge meget vægt på, at Danmark er placeret lavere end for eksempel Rwanda og Burundi på dette subindeks og på det samlede indeks,” skriver Thomas Markussen.

Feministisk debattør lægger sig fladt ned: Undskylder påstand om DF og ligestilling

Karen Sjørup, der er lektor emerita ved Roskilde Universitet, peger også på rapportens utilstrækkelige datasæt som en klar mangel. Ifølge hende skal man generelt være varsom med at sammenligne 156 lande verden over, fordi datagrundlaget er vidt forskelligt fra land til land. 

Mange lande udenfor Europa har ikke et CPR-register, og det gør det svært at skabe et fyldestgørende overblik over eksempelvis beskæftigelse fordelt på køn. Med tanke på rapportens svagheder undrer det Karen Sjørup, at den får så meget opmærksomhed.

“Den her mærkelige rapport får så meget presse hvert år, fordi den viser, at Danmark ligger så dårligt. Men rapporten er ikke særlig troværdig, heller ikke i forhold til Danmark,” siger hun.

Måler ikke generel levestandard

For hver af de fire kategorier får landene en score ud fra, hvor godt kvinder klarer sig i forhold til mænd. Og ud fra hvert lands samlede score rangerer WEF så landene indbyrdes. Men den fremgangsmåde belønner, at mænd og kvinder klarer sig lige skidt, i stedet for om kvinder reelt klarer sig godt. 

“Det er vigtigt at være opmærksom på, at indekset måler ulighed mellem mænd og kvinder og ikke kvinders absolutte levestandard. Indekset siger altså ikke, at kvinder har det bedre i Rwanda end i Danmark, men derimod, at uligheden mellem mænd og kvinder er mindre i Rwanda end i Danmark,” skriver Thomas Markussen. 

Han tilføjer, at det alligevel må betragtes som en kontroversiel påstand, at Rwanda har mere ligestilling mellem kønnene end Danmark.

Netop Rwanda er et godt eksempel på WEF-rapportens noget specielle resultater. 

Ifølge rapporten forventes kvinder i Rwanda i gennemsnit at leve 61,4 år med et godt helbred, mens danske kvinders gode helbred forventes at vare præcis ti år længere. Alligevel indtager Rwanda en plads som nummer 71 i underkategorien forventet sund levetid, mens Danmark må tage til takke med en plads som nummer 127 i samme kategori.

Det skyldes, at mænd i Rwanda forventeligt lever 59 år i gennemsnit, mens danske mænd må regne med 70,7 år med godt helbred. Forskellen i antal leveår mellem mænd og kvinder er altså forholdsvis større i Rwanda end i Danmark, og det sender Rwanda en del højere op på listen end Danmark både i underkategorien forventet sund levetid og den overordnede kategori helbred og overlevelse.

"Hvis danske mænd levede i kortere tid, end det er tilfældet nu, ville Danmark få en bedre score. Men der er jo ikke nogen, der vil sige, at det forbedrer ligestilling i Danmark," påpegede Rasmus Tue Pedersen, der er seniorforsker ved Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd (VIVE), da vi faktatjekkede WEF’s rapport fra 2020.

Streng abortlovgivning tæller ikke med

Et andet eksempel er Nicaragua, der i kategorien helbred og overlevelse befinder sig på en relativt pæn placering som nummer 39 ud af 156 lande. 

Det gør de på trods af, at “vold mod kvinder er udbredt” i Nicaragua ifølge udviklingsorganisationen Oxfam IBIS, der også påpeger, at landet har en af verdens strengeste abortlovgivninger.

Det fremgår da også af WEF-rapporten, at Nicaragua scorer absolut bundkarakter på det parameter, der omhandler kvinders ret til abort. Danmark scorer derimod topkarakter, men alligevel befinder vi os 80 pladser længere nede som nummer 119 i kategorien helbred og overlevelse.

WEF medregner nemlig slet ikke kvinders abortsituation i landenes samlede vurdering, og da kvinder som nævnt kun forventes at leve få måneder længere end mænd i Danmark, trækker det vores vurdering ned i helbred og overlevelse.

I Nicaragua lever både mænd og kvinder kortere end i Danmark, men kvinder lever i gennemsnit 3,5 år længere end mænd, og det sender Nicaragua op ad listen. 

Også gode aspekter    

Trods de åbenlyse mangler er der dog også aspekter ved rapporten, som er værd at bide mærke i, mener Thomas Markussen. Det gælder blandt andet kategorien politisk indflydelse, hvor Danmark halter efter sine nordiske naboer Island, Finland og Norge.

“Repræsentationen af kvinder i toppen af erhvervslivet er stadig ganske lav i Danmark. Nogle regeringer, også inden for de seneste år, har haft væsentligt færre kvinder end mænd. Det er reelle kønsforskelle,” skriver han.

Viser nyt studie virkelig, at kvinder er bedre til at køre bil end mænd?

Karen Sjørup kan ikke finde mange punkter, hvor rapporten giver et sandfærdigt billede af ligestilling i Danmark. Men hun fremhæver levealder som et af få punkter, hvor vi rent faktisk halter efter vores nordiske naboer og dele af Europa.

“Vi har en relativt lavere levealder end i Norge og Sverige. Og relativt i Europa ligger Danmark ikke godt i forhold til kvinders levealder, og det er selvfølgelig en ulighed,” siger hun.

Ifølge WEF-rapporten kan kvinder i både Norge, Sverige, Island og Finland forvente flere leveår med godt helbred end kvinder i Danmark, mens det samme gælder for mænd i Norge, Sverige og Island. Kun finske mænd kan regne med at leve kortere tid end danske mænd. 

Paradoksalt nok betyder det, at Finland får den bedste vurdering blandt de nordiske lande i lige præcis den underkategori. Det skyldes, at Finland har den største forskel i levealder mellem kvinder og mænd, og det er i kvindernes favør. 

Så selvom mænd lever kortest tid i Finland, og kvinder lever længere i både Sverige og Island end i Finland, får finnerne en langt bedre rangering end de andre nordiske lande. Island, der har den højeste levealder for både mænd og kvinder i de nordiske lande, er derimod henvist til en plads som nummer 135 i den kategori – 43 pladser lavere end Finland.

Danmark i top – men også i tilbagegang 

Ifølge Karen Sjørup er der andre undersøgelser og statistikker end WEF’s rapport, man hellere bør kigge på, da de er baseret på et bedre datagrundlag.

Hun fremhæver EU’s årlige rapporter over ligestilling i unionens 27 lande og Storbritannien, der ved seneste rapports udgivelse stadig var med i EU. 

På den liste kommer Danmark ind på andenpladsen kun overgået af Sverige og efterfulgt af Frankrig. Danmarks placering har ikke ændret sig siden 2010.

EU fremhæver sundhed som et område, hvor Danmark har en høj grad af ligestilling mellem kønnene. Det står i modsætning til WEF’s rapport. Dog påpeger EU ligesom WEF, at ligestillingen i Danmark halter gevaldigt efter flere lande, når det kommer til at få kvinder i magtfulde positioner.

Det fremgår ligeledes af EU-rapporten, at Danmark som et af få lande faktisk har oplevet en marginal tilbagegang i sin samlede vurdering siden 2017. Stort set alle andre af de 28 lande har været i større eller mindre fremgang siden da.

En anden undersøgelse har Danmark helt i top. Det er organisationen Equal Measures, der har til formål at holde regeringer op på FN’s verdensmål om lighed mellem kønnene. I deres seneste dataindsamling har de Danmark helt i top efterfulgt af Finland og Sverige. 

Det er dog værd at bemærke, at det er meget tæt i toppen, og ikke mindst at både Finland og Sverige vurderes i stor fremgang på ligestillingsområdet, mens Danmark er blandt de lande, der kun har haft mindre fremgang.

Manglende data om abort

TjekDet har spurgt World Economic Forum, om de synes, deres metode giver et retvisende billede af ligestillingssituationen i verdens lande. Vi har også spurgt, om de synes, det er bedre at være kvinde i Rwanda end i Danmark, når det drejer sig om at leve så langt og godt et liv som muligt.

WEF svarer ikke direkte på vores spørgsmål, men rapportens hovedforfatter, Roberto Crotti, understreger, at Rwandas samlede vurdering i helbred og overlevelse kun er marginalt højere end Danmarks, og at både Danmark og Rwanda ender med en vurdering i den høje ende – Rwanda dog højest – i underkategorien forventet sund levetid.

WEF understreger også – som der står i rapporten – at kriteriet for lighed i forventet sund levetid er sat til, at kvinder lever fem år længere end mænd. Ifølge WEF er det for at tage højde for, at kvinder naturligt lever længere end mænd. 

Vi har også spurgt WEF, hvorfor de ikke har medregnet retten til abort i landenes samlede vurdering, når de har vurderet det for hver enkelt land i rapporten.

“Når det kommer til retten til abort, forhindrer datatilgængelighed at bruge det parameter i en global sammenligning,” skriver Roberto Crotti i en mail til TjekDet som svar på spørgsmålet.

Han tilføjer, at WEF i rapporten også nævner en masse andre parametre om kvinders sundhed, som heller ikke er medregnet i landenes samlede vurdering, fordi data ikke er tilgængelig i nok lande eller ikke opdateret ofte nok til at kunne sammenlignes på tværs.