Kriminaliteten bliver værre og værre! - Nej den gør ikke! - Jo den gør! - Nej....

23. sep 2020 -
9 min læsetid
This describes the image
Foto: Ólafur Steinar Rye Gestsson/Ritzau Scanpix
  • Der anmeldes generelt mindre kriminalitet
  • Der anmeldes flest ejendomsforbrydelser, men antallet af anmeldte forbrydelser af denne type falder generelt
  • Der anmeldes flere voldsforbrydelser, men antallet af ofre for vold er ikke steget. Danskerne er bare blevet bedre til at anmelde
  • Antallet af anmeldte voldtægter stiger. Flere faktorer gør dog statistikken usikker

Kriminalitet er til alle tider et varmt emne i den offentlige debat, og blandt en undersøgelse fra Justitsministeriet har konkluderet, at størstedelen af danskerne tror, at mængden af kriminalitet i Danmark er stigende.

Men passer det nu også? Det korte svar er nej. Det længere svar er både og. Der er nemlig både gode og dårlige nyheder at finde i de seneste kriminalitetsstatistikker.

Tal fra Danmarks Statistik viser, at der generelt anmeldes mindre kriminalitet i Danmark. I 2019 blev 354.859 strafferetlige forbrydelser anmeldt, og det er det laveste tal siden man begyndte at lave statistik på området i 1995.

Samtidig finder politiet frem til omtrent lige så mange potentielle gerningsmænd som tidligere. Det fremgår af statistikken over antal rejste sigtelser.

 

Tyveri og bedrageri anmeldes oftest

Danskerne anmelder især mange ejendomsforbrydelser. I 2019 blev der anmeldt hele 307.826 forbrydelser af denne type. Til sammenligning blev der samme år anmeldt 28.878 voldsforbrydelser, mens dansk politi modtog 6.554 anmeldelser om seksualforbrydelser.

 

Ejendomsforbrydelser kan eksempelvis være hærværk, tyveri og bedrageri. Særligt de to sidstnævnte fylder i statistikken, hvoraf det fremgår, at der i 2019 var 48.348 anmeldelser om bedrageri, mens tyveri i forskellige afarter blev anmeldt mere end 160.000 gange.

Antallet af anmeldelser for bedrageri har været på himmelflugt over de seneste år. Siden 2009 er antallet af anmeldelser steget med hele 85 procent.

 

Stigningen skyldes især omfattende bedrageri på blandt andet sociale medier, mail og sms, hvor fupmagere på kreativ vis forsøger at franarre danskerne personlige informationer i form af alt fra nøglekort til bankoplysninger. Det kan være via falske facebook-konkurrencer, snedigt formulerede og lokkende sms'er samt misvisende mails i danskernes indbakker. 

Også den stigende internethandel kan være en forklaring ifølge Linda Kjær Minke, der er sociolog og professor MSO ved Juridisk Institut på Syddansk Universitet, og Jonas Mannov, der er analytiker hos Det Kriminalpræventive Råd. TjekDet har i gennemgangen af kriminalitetsstatistikkerne rådført sig med de to eksperter, som har knyttet kommentarer til en række af tendenserne i statistikkerne.

"Der kan for eksempel være tale om misbrug af betalingskort og svindel, når privatpersoner handler med hinanden," skriver Linda Minke Kjær i en mail til TjekDet.

Men antallet af ofre for denne type af forbrydelser kan være langt højere, end tallene fra Danmarks Statistik viser. En undersøgelse fra Det Kriminalpræventive Råd fra 2017 anslår, at i omegnen af 38.000 danskere det år var udsat for identitetsmisbrug, 44.000 for bedrageri ved internethandel og 105.000 for misbrug af betalingskort. Med andre ord et samlet tal, der ligger langt højere end de 48.348 bedragerisager, der blev anmeldt i 2019.

Rekordfå ejendomsforbrydelser

Men selvom antallet af indbrud og tyverier i ejendomme dominerer statistikkerne, anmeldes der ifølge Danmarks Statistik historisk få forbrydelser af denne type. Siden 2009 er antallet af anmeldelser af ejendomsforbrydelser faldet med knap 40 procent. Der anmeldes især færre tyverier og indbrud.

Ifølge Linda Kjær Minke  skyldes dette fald især, at vi er blevet bedre til at sikre os.

"Borgerne er blevet bedre til at sikre deres boliger mod indbrud. Samtidig er nabohjælp, hvor naboer holder øje med hinandens huse, blevet langt mere udbredt," forklarer hun.

Men det hører også med til historien, at Justitsministeriets årlige offerundersøgelse, som blandt andet søger at kortlægge antallet af ofre for forbrydelser og anmeldelsestilbøjeligheden i befolkningen, konkluderer, at danskerne er blevet mindre tilbøjelige til at anmelde tyverier end tidligere.

"Denne adfærd kan skyldes to faktorer: dels at borgerne har en forventning om, at politiet ikke kan opklare sagen og dels, at tyveriet har omfattet en ejendom af beskeden værdi, hvorfor det forsikringsmæssigt ikke kan betale sig at anmelde tyveriet," forklarer Jonas Mannov.

Anmeldelser af vold stiger fortsat

Mens der bliver anmeldt færre ejendomsforbrydelser, stiger antallet af anmeldte voldsforbrydelser til gengæld fortsat. Stigningen har stået på siden 2014, men særligt siden 2016 har udviklingen taget fart.

Tilbage i 2013 modtog politiet 16.710 anmeldelser af voldsforbrydelser, mens danskerne anmeldte voldsforbrydelser 28.878 gange i 2019 - altså en stigning på godt 73 procent på bare seks år.

 

Voldsforbrydelser omfatter blandt andet simpel vold i form af eksempelvis lussinger, knytnæveslag og bid, grov vold, trusler samt manddrab eller forsøg på manddrab.

Og særligt den simple vold fylder i statistikken over anmeldelser. I 2019 modtog dansk politi 11.686 anmeldelser af denne type af forbrydelse - en stigning på knap 33 procent på fem år.

Ifølge Jonas Mannov er der flere årsager til den udvikling.

"I 2015 så man en stor stigning i arbejdsrelateret vold, som kan forklares med et nyt krav om politianmeldelse, før der kan udbetales erstatning via Erstatningsnævnet. Efter indførelsen af "barnets reform" i 2013, hvor politiet og sociale myndigheder begyndte at arbejde tættere sammen om sager med overgreb mod børn, er flere af disse sager formodentlig også blevet behandlet som straffesager - og ikke kun som sociale sager," forklarer han.

Ingen stigning i antallet af ofre for vold

Men selvom antallet af anmeldelser for voldsforbrydelser er skudt i vejret, er antallet af ofre for vold tilsyneladende ikke steget. Justitsministeriets offerundersøgelse viser nemlig, at den procentvise andel af ofre for vold i den danske befolkning har været stabil over de seneste 15 år. 

Med enkelte afvigelser har det anslåede antal af ofre for vold årligt ligget på omkring 60.000-70.000 siden 2005.

 

Linda Kjær Minke fremhæver, at tallene tyder på, at der ikke er blevet mere vold i det danske samfund, men at danskerne blot er blevet bedre til at anmelde den vold, der er.

"De såkaldte mørketal, som omfatter den kriminalitet, som ikke anmeldes til politiet, er med andre ord blevet mindre de seneste år," forklarer hun.

Det bekræftes at offerundersøgelsens tal for danskernes anmeldelsestilbøjelighed i forbindelse med voldsforbrydelser. 

Heraf fremgår det, at hvis 100 danskere blev udsat for en voldsforbrydelse i 2015, så anmeldte 38 af dem forbrydelsen, mens 45 af de 100 anmeldte forbrydelsen i 2019.

Stigning i anmeldte seksualforbrydelser

Også når det kommer til seksualforbrydelser, har der været en stigning i anmeldelser. I denne kategori har særligt voldtægtsforbrydelser tiltrukket sig opmærksomhed i den offentlige debat. Og også her viser statistikkerne en stigning i antallet af anmeldelser.

 

Men der er flere ting, man skal være opmærksom på, når man opgør antallet af anmeldte voldtægter med hjælp fra den tilgængelige statistik. 

Dels gennemgik voldtægtslovgivningen omfattende ændringer i 2013. Disse ændringer betød blandt andet, at flere kategorier af seksualforbrydelser end tidligere defineres som voldtægt i straffeloven. Af den grund skal man være påpasselig med at sammenligne antallet af anmeldelser for voldtægt før og efter 2013.

HVORDAN DEFINERES VOLDTÆGT?

Efter ændringen af voldtægtslovgivningen i 2013 kan voldtægt defineres på fire måder i de statistikker, vi bruger i denne opgørelse:

  • Voldtægt ved anvendelse af vold eller trussel om vold
  • Voldtægt ved ulovlig tvang
  • Voldtægt ved udnyttelse af hjælpeløs tilstand
  • Voldtægt ved samleje med barn under 12 år
  • Andet seksuelt forhold med barn under 12 år
  • Andet seksuelt forhold ved vold eller trussel om vold
  • Andet seksuelt forhold ved ulovlig tvang
  • Andet seksuelt forhold ved udnyttelse af hjælpeløs tilstand

Af de 1.662 anmeldelser for voldtægt i 2019, omhandlede 298 overgreb på børn under 12 år.

Desuden skærpede Rigspolitiet i 2015 deres retningslinjer for registrering af voldtægt efter en beretning fra Rigsrevisionen. Tidligere blev en del henvendelser oprettet som "undersøgelsessager" og fremfik derfor ikke af de officielle statistikker. Men nu bliver selv en henvendelse om en begået voldtægt konsekvent registreret som en anmeldelse for voldtægt. 

Ifølge Jonas Mannov kan stigningen i antallet af anmeldte voldtægtssager også skyldes, at der i de seneste år er kommet stigende samfundsmæssigt fokus på området med ting som #MeToo og bevågenhed i medierne.

"Forurettede kan derfor føle det mindre tabuiseret at have været udsat for seksuelt overgreb. Politiet har også gennemført kampagner for at få flere til at anmelde," forklarer han.

Men de fremhæver begge også, at det ikke kan afvises, at antallet af ofre for voldtægter er steget de seneste år.

Offerundersøgelsen viser, at andelen af kvinder, der angiver at have været udsat for voldtægt eller forsøg herpå, har ligget højere de senere år sammenlignet med tidligere, forklarer de. De understreger dog samtidig, at undersøgelsen på dette punkt baserer sig på et spinkelt datagrundlag.

Mange voldtægter anmeldes ikke

Ifølge offerundersøgelsen for 2015-2019 er der dog grund til at tro, at antallet af voldtægter er betydeligt større end det, der optræder i statistikkerne. Undersøgelsen viser nemlig også, at mange voldtægter aldrig anmeldes. 

Ifølge undersøgelsen har anslået 6.700 kvinder årligt været udsat for voldtægt i årene 2008 til 2019. 

I 2019 modtog dansk politi i 1.662 anmeldelser af voldtægt. Samme år faldt 314 fældende domme for voldtægt som enten hovedforhold eller biforhold i en sag - det vil sige enten som den primære forbrydelse eller en sekundær forbrydelse i en retssag, hvor en gerningsperson er anklaget for flere forbrydelser i sammenhæng med hinanden.

I gennemsnit vil det sige, at hver gang danskerne anmeldte 100 voldtægter, endte det med godt 19 fældende domme.

 

Den 1. september 2020 meddelte regeringen, at man med opbakning fra støttepartierne Enhedslisten, Radikale Venstre og SF havde indgået en aftale om en ny voldtægtslov

Den nye lov baserer sig på samtykke ved sex og adskiller sig således fra den gældende voldtægtslovgivning ved, at der på nuværende tidspunkt kun kan være tale om voldtægt, hvis den ene part anvender vold eller tvang, eller den anden part ikke er i stand til at modsætte sig. 

Regeringen og støttepartierne håber, at den nye lov kan træde i kraft ved årsskiftet.

Ifølge Linda Kjær Minke er det svært at sige, hvad den nye lovgivning vil betyde for udviklingen i antallet af anmeldte voldtægter og domme på området.

"Et bud er, at der kan forekomme en stigning i anmeldelser af sager, hvor forurettede er sikker på, at der ikke er givet et aktivt samtykke. Det vil dog stadig være op til anklagemyndigheden at løfte bevisbyrden i forhold til, om der var eller ikke var givet et aktivt samtykke. Det er derfor meget muligt, at en samtykkebaseret lovgivning ikke vil ændre særlig meget på antal dømte for voldtægt og voldtægtsforsøg," skriver hun i en mail til TjekDet.

Kriminalitet under corona-nedlukningen

I juni 2020 lavede Det Kriminalpræventive Råd en opgørelse over udviklingen i kriminalitet under nedlukningen af Danmark som følge af coronapandemien

Rapporten tager fat på en udvalgt række kriminalitetsformer, som kunne forventes at være påvirket af nedlukningen.

I opgørelsen sammenholder Rådet den kriminalitet, der er blevet begået under nedlukningen, med den kriminalitet, man kunne forvente ville blive begået i perioden baseret på antallet af anmeldelser i tidligere år.

Og opgørelsen viser, at nedlukningen har haft betydelige effekter på en række typer af kriminalitet.

Blandt andet er der generelt blevet anmeldt langt færre voldsforbrydelser end forventet. Det samme gælder for antallet af anmeldte indbrud i private hjem. 

Til gengæld er antallet af anmeldte husspektakler eksploderet under nedlukningen. Begrebet husspektakler kan dække over alt fra enlige personer, der støjer, til højlydte skænderier mellem eksempelvis kærestepar, ægtepar eller personer i bofællesskaber.

Opgørelsen strækker sig fra den 13. marts 2020, to dage efter regeringen lukkede landet, til den 15. - 20. april, hvor genåbningens fase 1 begyndte.

ARTIKLEN ER OPDATERET DEN 23. SEPTEMBER 2020: Denne artikel blev udgivet første gang i 2017. Den er nu opdateret med de nyeste tilgængelige tal.

Opdateret 23. sep 2020