Kriminaliteten bliver værre og værre! - Nej den gør ikke! - Jo den gør! - Nej...

Indsigt 18. maj 2022  -  8 min læsetid
This describes the image
Danskerne er i mindre grad bekymrede for kriminalitet end før. Imens der anmeldes færre sager for nogle former for kriminalitet, så er antallet af anmeldelser for andre støt stigende.  Foto: Olafur Steinar Gestsson/Ritzau Scanpix
  • Færre danskere bekymrer sig om kriminalitet, og der anmeldes generelt mindre kriminalitet i Danmark

  • Tendensen gælder dog ikke ikke alle former for kriminalitet. For eksempel er antallet af anmeldelser om bedrageri steget voldsomt på grund af svindel på nettet

  • Også antallet af anmeldte voldsforbrydelser er steget, selvom antallet af voldsofre er nogenlunde stabilt

  • Der anmeldes også flere voldtægter. Det kan ifølge eksperter blandt andet skyldes den nye samtykkelov

Danskerne bekymrer sig mindre for kriminalitet end tidligere. I 2017 bekymrede 43 procent af danskere sig af og til, ofte eller hele tiden over at blive udsat for kriminalitet, mens andelen i 2021 var faldet til 34 procent.

Men er det med god grund, at vi er mindre bekymrede? Det korte svar er ja. Det længere svar er både-og.

Tal fra Danmarks Statistik viser, at der generelt er færre anmeldelser af kriminalitet i Danmark. I 2021 blev 289.487 strafferetlige forbrydelser anmeldt, og det er det laveste tal, siden man begyndte at opgøre det i 1995.

Men der er også enkelte skår i glæden. Anmeldelser af bedrageri er steget voldsomt. Også anmeldelser af voldtægt er steget, dog uden det nødvendigvis betyder, at den slags kriminalitet begås oftere nu end førhen. 

 


Det skal dog understreges, at man ikke alene kan bero sig på anmeldelser, når man skal vurdere, hvordan det går med kriminaliteten i Danmark. Det er nemlig ikke alle forbrydelser, som bliver anmeldt, og ikke alle anmeldelser, der fører til dom. 

Flest anmeldelser af tyveri og bedrageri

Danskerne anmelder især mange ejendomsforbrydelser, såsom hærværk, tyveri og bedrageri. I 2021 blev der anmeldt hele 240.259 forbrydelser af denne type. Til sammenligning blev der samme år anmeldt 27.063 voldsforbrydelser, mens politiet modtog 8.485 anmeldelser om seksualforbrydelser.

 

Særligt tyveri og bedrageri fylder i statistikken. I 2021 var der 46.063 anmeldelser om bedrageri, mens forskellige afarter af tyveri blev anmeldt mere end 120.000 gange.

Siden 2009 er antallet af anmeldelser om bedrageri steget med hele 547 procent, altså mere end en seksdobling.

 


Stigningen skyldes især omfattende bedrageri på blandt andet sociale medier, mail og sms, hvor fupmagere på kreativ vis forsøger at franarre folk personlige informationer i form af alt fra nøglekort til bankoplysninger. Det kan ske gennem falske facebook-konkurrencer, snedigt formulerede og lokkende sms'er eller misvisende mails i danskernes indbakker. 

Også den stigende internethandel kan være en forklaring, siger Linda Kjær Minke, der er sociolog og professor MSO ved Juridisk Institut på Syddansk Universitet.

"Der kan for eksempel være tale om misbrug af betalingskort og svindel, når privatpersoner handler med hinanden," skriver hun i en mail til TjekDet. 

Men antallet af ofre for denne type forbrydelser kan være langt højere, end tallene fra Danmarks Statistik viser. En undersøgelse fra 2021, som Justitsministeriet, Det Kriminalpræventive Råd, Rigspolitiet og Københavns Universitet står bag, anslår, at 68.400 personer blev udsat for misbrug af betalingskortoplysninger, 62.900 blev snydt ved samhandel på nettet, mens 11.500 fik misbrugt personoplysninger i 2021.

Med andre ord et samlet tal, der ligger langt højere end de 46.063 bedragerisager, der blev anmeldt samme år. 

Rekordfå ejendomsforbrydelser

Faktisk er antallet af anmeldelser om ejendomsforbrydelser næsten halveret siden 2009, så der ifølge Danmarks Statistik er historisk få forbrydelser af denne type

Ifølge Linda Kjær Minke skyldes faldet især, at vi er blevet bedre til at sikre os.

"Borgerne er blevet bedre til at sikre deres boliger mod indbrud. Samtidig er nabohjælp, hvor naboer holder øje med hinandens huse, blevet langt mere udbredt," forklarer hun.

Men det hører også med til historien, at danskerne er blevet mindre tilbøjelige til at anmelde tyverier end tidligere. Det konkluderer Justitsministeriets årlige offerundersøgelse, som blandt andet søger at kortlægge antallet af ofre for forbrydelser og anmeldelsestilbøjeligheden i befolkningen.

"Denne adfærd kan skyldes to faktorer: dels at borgerne har en forventning om, at politiet ikke kan opklare sagen og dels, at tyveriet har omfattet en ejendom af beskeden værdi, hvorfor det forsikringsmæssigt ikke kan betale sig at anmelde tyveriet," forklarer Jonas Mannov, der er analytiker hos Det Kriminalpræventive Råd.

Anmeldelser om vold falder en smule 

Ligesom der bliver anmeldt færre ejendomsforbrydelser, falder antallet af anmeldte voldsforbrydelser også - dog beskedent. Tallet var ellers stigende fra 2014 til 2019, men siden da er kurven knækket. 

Tilbage i 2019 modtog politiet 28.878 anmeldelser om voldsforbrydelser, mens danskerne anmeldte voldsforbrydelser 27.063 gange i 2021 - altså et fald på seks procent på to år.  

 


Ifølge Jonas Mannov er der en god forklaring på faldet i anmeldelser om vold.

“Faldet de seneste to år skal nok ses i lyset af, at coronanedlukningerne har betydet væsentlig mindre nattelivsaktivitet. En del af volden er jo normalt knyttet hertil,” forklarer han.  

Voldsforbrydelser omfatter blandt andet simpel vold i form af eksempelvis lussinger, knytnæveslag og bid, men tæller også grov vold, trusler samt manddrab eller forsøg på manddrab.

Og særligt den simple vold fylder i statistikken over anmeldelser. I 2021 modtog dansk politi 10.281 anmeldelser om simpel vold.

Ifølge Jonas Mannov er der flere årsager til, at den simple vold fylder mest.

"I 2015 så man en stor stigning i arbejdsrelateret vold, som kan forklares med et nyt krav om politianmeldelse, før der kan udbetales erstatning via Erstatningsnævnet. Efter indførelsen af 'barnets reform' i 2013, hvor politiet og sociale myndigheder begyndte at arbejde tættere sammen om sager med overgreb mod børn, er flere af disse sager formodentlig også blevet behandlet som straffesager - og ikke kun som sociale sager," forklarer han.

Også psykisk vold, der blev tilføjet som en særskilt strafbestemmelse i 2019, fylder mere i statistikken. I 2019, hvor loven trådte i kraft, var der 182 anmeldelser om psykisk vold. I 2020 var tallet 389, og i 2021 var der 412 anmeldelser. 

Ifølge straffeloven er der tale om psykisk vold, når en gerningsmand, der har tilknytning til offerets husstand, begår “groft nedværdigende, forulempende eller krænkende adfærd, der er egnet til utilbørligt at styre den anden”.

Lille fald i antallet af ofre for vold

Ligesom antallet af anmeldelser af voldsforbrydelser er dalet en smule, er antallet af ofre for vold også en smule lavere end de forrige år. På trods af det lille fald i 2021 viser Justitsministeriets offerundersøgelse, at det anslåede antal af ofre for vold med enkelte afgivelser årligt har ligget på omkring 55.000-70.000 siden 2005.

Ifølge Jonas Mannov kan man også i antallet af voldsofre spore effekten af coronanedlukningerne. 

“I 2021 anslås det, at 49.000 blev udsat for vold, hvilket er signifikant mindre end gennemsnittet i det forudgående årti,” forklarer han. 

 


Antallet af anmeldelser er ikke nødvendigvis det samme som antallet af reelle ofre. Men noget tyder på, at danskerne er blevet mere tilbøjelige til at anmelde kriminalitet.

Af offerundersøgelsen fremgår det, at hvis 100 danskere blev udsat for en voldsforbrydelse i 2015, så anmeldte 38 af dem forbrydelsen. I 2021 var det 42 ud af 100, der anmeldte forbrydelsen.

Stor stigning i anmeldte seksualforbrydelser

Også når det kommer til seksualforbrydelser, har der været en stigning i anmeldelser. Det gælder især voldtægtsforbrydelser, som de seneste år har tiltrukket sig opmærksomhed i den offentlige debat.

 


Men der er flere ting, man skal have sig for øje, når man ser på antallet af anmeldte voldtægter. 

Dels gennemgik voldtægtslovgivningen omfattende ændringer i 2013. Det betød blandt andet, at flere kategorier af seksualforbrydelser end tidligere defineres som voldtægt i straffeloven. Af den grund skal man være påpasselig med at sammenligne antallet af anmeldelser for voldtægt før og efter 2013.

Desuden har samtykkeloven, der trådte i kraft den 1. januar 2021, ændret på, hvad der lovmæssigt defineres som voldtægt.

Definition på voldtægt før og efter samtykkeloven 2021

Voldtægt ifølge lovgivningen før 2021
Voldtægt, når man tiltvinger sig samleje ved vold, trussel om vold eller anden ulovlig tvang. Voldtægt, når offeret er i en tilstand eller situation, der gør vedkommende ude af stand til at modsætte sig samlejet. 
 
Voldtægt ifølge lovgivningen efter 2021 (Samtykkeloven)
Voldtægt, når man har samleje med en person, der ikke har afgivet sit samtykke til det.


Kilde: Retsinformation.dk

Den væsentligste forskel på den gamle og nye definition af voldtægt er, at vold og trusler ikke længere er en forudsætning for, at der er tale om en voldtægt. Det er i stedet manglen på samtykke.

Fra 2020 til 2021 er antallet af anmeldelser om voldtægt gået fra 1.381 til 2.135, hvilket er en stigning på 55 procent. 

Også antallet af sigtelser er steget. I 2020 var der ifølge Justitsministeriet 1.078 sigtelser for voldtægt. I perioden 1. januar til den 23. november 2021 rejste politiet 1.315 sigtelser for voldtægt. 

Ifølge Linda Kjær Minke skyldes den store stigning dog ikke nødvendigvis kun den nye samtykkelov.

“Holdningsændring blandt forurettede samt politiets tilgang og sagsbehandling kan også påvirke både anmeldelsestilbøjelighed og sigtelser,” skriver hun i en mail til TjekDet. 

Jonas Mannov tilføjer, at stigningen også kan skyldes det stigende samfundsmæssige fokus på området med #MeToo-bevægelsen, bevågenhed i medierne og kampagner, som politiet har gennemført for at få flere til at anmelde. 

Mange voldtægter anmeldes ikke

Offerundersøgelsen for 2005-2021 viser, at andelen af kvinder, der angiver at have været udsat for voldtægt eller forsøg herpå, har ligget højere de senere år sammenlignet med tidligere. Justitsministeriet understreger dog samtidig, at undersøgelsen på dette punkt baserer sig på et spinkelt datagrundlag.

Men der er ifølge Justitsministeriet grund til at tro, at antallet af voldtægter er betydeligt større end det, der optræder i statistikkerne. Undersøgelsen viser nemlig, at mange voldtægter aldrig anmeldes. 

I undersøgelsen har 0,5 procent af 16-74 årige kvindelige respondenter i 2021 angivet at have været udsat for voldtægt eller forsøg herpå inden for det seneste år. Det svarer til mellem 7.000 og 15.000 kvinder. 

 

ARTIKLEN ER OPDATERET DEN 18. MAJ 2022: Denne artikel blev udgivet første gang i 2017. Den er nu opdateret med de nyeste tilgængelige tal.

Opdateret 18. maj 2022