Bemærk Denne artikel blev udgivet for over en måned siden

Er “islamiske normer” og halal indført i københavnsk folkeskoles madordning?

Faktatjek 13. nov 2025  -  5 min læsetid
Tjekdet
Mikkel Bjørn er spidskandidat for Dansk Folkeparti i Københavns Kommune. Foto: Sebastian Elias Uth/Ritzau Scanpix
  • “Er det sådan, vi vil opdrage danske børn? Til at vænne sig af med dansk madkultur og i stedet vænne sig til islamiske normer - som det mest naturlige i verden?”

  • Sådan spørger Mikkel Bjørn, spidskandidat for Dansk Folkeparti til kommunalvalget i København, i et opslag på Facebook.

  • I en almindelig dansk folkeskole på Amager har en far, ifølge Mikkel Bjørn, fået besked om, at hans datter fremover kun skal spise halal i skolens madordning. Rødt kød, skolemælk og svinekød er også blevet fjernet, skriver Mikkel Bjørn.

  • I kommentarsporet og i TjekDets indbakke stiller flere spørgsmålstegn ved historien og efterlyser navnet på skolen.

  • TjekDet har spurgt Mikkel Bjørn og undersøgt, hvilke regler der gælder for maden i de københavnske folkeskoler.

alternativ tekst

“Halalkød, forbud mod rødt kød - og nu også ingen skolemælk?!”

Sådan starter et facebookopslag fra Mikkel Bjørn, spidskandidat for Dansk Folkeparti til kommunalvalget i København. Opslaget har i skrivende stund rundet 6.000 reaktioner, 2.300 kommentarer og 1.600 delinger.

På en almindelig dansk folkeskole på Amager har en far fået besked om, at hans datter fremover kun skal spise halal i skolens madordning, skriver Mikkel Bjørn. Rødt kød er samtidig blevet forbudt, skolemælk og svinekød er også fjernet, og tilbage er der kun kylling og fisk. Det er virkeligheden i Københavns Kommune anno 2025, skriver DF-politikeren, som samtidig spørger, om vi vil opdrage danske børn til at vænne sig af med dansk madkultur og vænne sig til islamiske normer.

“Det her er ikke integration - det er et angreb på dansk madkultur. Og det er en krænkelse af almindelige danske børns rettigheder. Dansk Folkeparti siger fra. Og vi kræver, at integrationspolitik og religionshensyn ikke skal styre madordninger i danske skoler. Der skal være plads til dansk mad, dansk mælk og danske værdier,” afslutter han opslaget.

I kommentarsporet spørger flere, hvilken skole der er tale om, og hvad der er op og ned i historien om madordningen.

TjekDet har derfor spurgt Mikkel Bjørn, hvilken skole han refererer til. Den information vil han vende tilbage til os med, oplyser han, men stopper derefter med at besvare vores opkald og mails.

Forbud mod rødt kød

TjekDet har i stedet spurgt Københavns Kommune om, hvilke regler der gælder for maden i de københavnske folkeskoler.

I forhold til det røde kød, som Mikkel Bjørn omtaler, at skolen nu har forbudt, er det ikke noget, den enkelte folkeskole selv kan beslutte. Det har som udgangspunkt heller ikke noget med islam at gøre.

I stedet er der truffet centrale politiske beslutninger i Københavns Kommune, der sætter regler for, hvad institutionerne og folkeskolerne må - og ikke må - servere i madordningerne på flere af de punkter, som Mikkel Bjørn omtaler.

Beslutningen om det røde kød, som dækker over okse-, kalve- og lammekød, blev truffet i 2023 af Borgerrepræsentationen, som vedtog, at institutioner og folkeskoler i kommunen ikke længere måtte servere rødt kød fra august 2024. Ikke af hensyn til muslimer, der spiser halalkød - men på grund af kødets klimaaftryk.

“I Børne- og Ungdomsforvaltningens institutioner er I rigtig godt på vej med en klimaomstilling af måltiderne. Denne beslutning er et videre skridt i denne retning, da disse kødtyper er langt de mest klimabelastende råvarer,” lød det fra Børne- og Ungdomsforvaltningen i Københavns Kommune.

Over for TjekDet bekræfter Børne- og Ungdomsforvaltningen i Københavns Kommune, at forbuddet stadig er gældende i dag.

“De overordnede politiske beslutninger for skolemaden i Københavns Kommune er, at maden skal være økologisk, klimavenlig og sund,” tilføjer forvaltningen.

Tilmeld dig TjekDets nyhedsbrev

Kommunalt farvel til skolemælken

Heller ikke den fjernede skolemælk, som Mikkel Bjørn omtaler, har noget med religion eller en konkret skole at gøre.

I 2022 besluttede Børne- og Ungeudvalget i Københavns Kommune nemlig at afskaffe ordningen med skolemælk, gældende fra august 2023 - både for at spare penge og af hensyn til klimaet. Det blev vurderet, at man kunne spare 1,5 millioner kroner årligt på at fjerne skolemælksordningen på grund af udgiften til det personale, der håndterer mælken, selvom det er forældrene, der betaler for selve mælken.

På trods af det kommunalt besluttede farvel til skolemælken kan de enkelte skoler dog stadig vælge selv at finde en måde at finansiere mælken på, oplyser Børne- og Ungeforvaltningen til TjekDet.

“Skolemælken er en tidligere administrativ besparelse. Den enkelte skole kan dog vælge selv at prioritere skolemælk,” skriver de.

Tjekdet
Hverken beslutningen om at sløjfe skolemælk på kommunalt niveau eller beslutningen om at stoppe med at servere rødt kød på københavnske skoler har været af hensyn til muslimer. Beslutningerne er taget af hensyn til klima og administrative besparelser, lyder det fra Københavns Kommune. Foto: Miriam Dalsgaard/Ritzau Scanpix

I Danmark er kylling stort set altid halal

Og så er der kyllingekødet.

“Maden skal - ifølge køkkenpersonalet - være “varieret”, men indeholder altså ikke svinekød, ikke oksekød og ikke mælk. Kun kylling og lidt fisk - og naturligvis altid halal”, skriver Mikkel Bjørn i opslaget.

Men at kyllingekødet er halalslagtet, er ikke særligt for den enkelte folkeskole.

I Danmark er 95 procent af alle kyllinger nemlig halalslagtet. Det gælder altså langt størstedelen af den kylling, danskerne generelt spiser, og det er derfor langt fra et særtilfælde i de københavnske institutioner og skoler.

To af de store producenter i Danmark, Danpo og Rose Kylling, halalslagter 100 procent af deres kyllinger. Det gør de for at bruge kyllingerne så effektivt som muligt og bidrage til en bæredygtig produktion, da de sælger til andre kunder end Danmark - også de udskæringer, der ikke bruges i Danmark, som fødder, gumper og vinger, oplyser Danpo. Kunne de ikke sælge kyllingerne til eksport, ville det resultere i højere priser, som både de og forbrugerne helst vil undgå, skriver de.

Fjerkræ bedøves og slagtes på samme måde, når det er halal, som når det ikke er. I forhold til dyrevelfærd og teknik er der derfor ikke nogen forskel på halalslagtning og den måde, man ville slagte på, hvis en kylling ikke skulle halalslagtes.

Hvad med svinekødet?

Tilbage står spørgsmålet om svinekødet, som Mikkel Bjørn også beskriver, at skolen har fjernet fra deres madordning.

Til TjekDet oplyser Københavns Kommune, at der ikke er nogen kommunale retningslinjer for, hvorvidt skolerne må servere svinekød.

Og da Mikkel Bjørn ikke ønsker at oplyse navnet på den konkrete folkeskole, han omtaler, til hverken TjekDet eller brugerne i hans kommentarspor, har TjekDet kontaktet samtlige 15 folkeskoler på Amager, der hører under Københavns Kommune, for at spørge ind til deres madordning og eventuelle fravalg af svinekød.

Vi får svar fra 13 af skolerne. En stor del af dem har den såkaldte EAT-madordning, hvor forældrene selv vælger, hvilket måltid de vil bestille til deres børn.

Til TjekDet oplyser EAT, at deres tilbud er en del af bæredygtige agenda i Københavns Kommune - og hos EAT er svinekød altså en mulighed:

“De dage, vi serverer retter med grisekød, er der altid et alternativ, nemlig dagens vegetariske ret,” lyder det fra EAT.

Flere af de skoler, der ikke har EAT-skolemad, har i stedet det, man kalder madskole. Det betyder, at skolerne selv har produktionskøkkener, hvor maden, råvarerne og tilberedelsen er en del af læringen, og skolerne altså har selvbestemmelse over, hvad de serverer - men stadig under de kommunale retningslinjer, eksempelvis forbuddet mod rødt kød.

Flere af skolerne med madskoleordning, som TjekDet har været i kontakt med, fortæller, at de stadig serverer svinekød til eleverne.

“Vi serverer svinekød, og der tages ingen religiøse hensyn i forbindelse med planlægningen af menuen,” lyder det fra en skoleleder.

En anden skole skriver, at de serverer svinekød, men at de tilbyder eksempelvis rugbrødsmadder, hvis der er noget, børnene ikke kan lide. Skolelederen på den pågældende skole oplyser også, at religion ikke er noget, der sætter dagsordenen for skolens læring, dannelse og madordning.

Der er dog én af de 13 skoler, der skriver til TjekDet, at de har fravalgt svinekød i skolens madordning med fokus på fællesskabet som begrundelse.

“Vi har fokus på, at måltidet skal være en fællesskabende oplevelse, hvor alle kan deltage. Vi serverer vegetariske retter, og når vi serverer retter, der inkluderer kød, er det kylling. Herved får alle børn det samme tilbud,” skriver skolelederen.

TjekDet har kontaktet Mikkel Bjørn igen for at få en kommentar til informationerne i denne artikel, men han er ikke vendt tilbage på vores henvendelser.

Hvis du kan lide TjekDets artikler og vil være sikker på ikke at gå glip af den nyeste, så følg os på Facebook ved at klikke her. Du kan også tilmelde dig TjekDets gratis nyhedsbreve, hvor vi tipper dig om vores seneste faktatjek, advarer om digital svindel og deler seneste nyt om mis- og desinformation – direkte i din mailindbakke. Tilmeld dig nyhedsbrevene her

Opdateret 17. nov 2025