Valgforbund, rød blyant og ny region: Her er det vigtigste at vide, før du sætter dit kryds
-
Tirsdag går Danmark til kommunal- og regionsrådsvalg. Her får du svar på de vigtigste spørgsmål, så du ved præcis, hvad du skal være opmærksom på, før du stemmer.
Tirsdag er der for første gang i fire år valg til kommunalbestyrelser og regionsråd.
Men hvad skal du egentlig være opmærksom på, inden du skal ned og sætte dit kryds? Skal det for eksempel overhovedet være et kryds, eller går en stjerne eller et flueben an? Hvad er det nu lige, et valgforbund og sideordnet opstilling betyder? Og hvor tidligt eller sent kan du overhovedet stemme?
TjekDet har samlet nogle af de mest oplagte spørgsmål – både de nemme og svære – forud for valgdagen, og dem forsøger vi at besvare herunder. Vi starter med det mest åbenlyse.
Hvor og hvornår?
Kommunal- og regionsrådsvalg afholdes den tredje tirsdag i november i valgåret. I år er det den 18. november. Valgstederne åbner de fleste steder klokken 8 og lukker klokken 20, men på enkelte små øer åbner valgstederne muligvis først klokken 9.
På det valgkort, du har fået tilsendt med posten forud for valgdagen, kan du se, hvor du skal stemme og i hvilket tidsrum, du kan gøre det. Husk at medbringe dit valgkort til valgstedet på dagen.
Glemmer du dit valgkort, eller har du ikke fået det tilsendt, kan du få et valgkort udleveret på valgstedet på valgdagen ved at fremvise gyldig legitimation som kørekort, pas eller det gule sygesikringsbevis.
Hvem kan stemme?
Først og fremmest skal man fylde eller være fyldt 18 år på valgdagen for at kunne stemme til kommunal- og regionsrådsvalg. Man skal desuden have fast bopæl i den kommune, man stemmer i.
Modsat til folketings- og Europaparlamentsvalg kan udenlandske statsborgere med fast bopæl i Danmark godt stemme til kommunal- og regionsrådsvalg. Man skal dog have haft fast bopæl i Danmark i mindst fire år, medmindre man er EU-statsborger eller statsborger i Island, Norge eller Storbritannien. For statsborgere i de tre lande og EU-statsborgere gælder, at de kan stemme, uanset hvor kort tid de har haft fast bopæl i Danmark.
Ifølge Indenrigsministeriet var der den 11. november opgjort 4.785.895 stemmeberettigede til kommunal- og regionsrådsvalget i 2026. 481.172 af dem er udenlandske statsborgere, der bor i Danmark.
Hvor mange skal vælges ind?
Afhængig af den enkelte kommunes størrelse skal der vælges mindst 9 og maksimalt 31 medlemmer – altså politikere – til den nye kommunalbestyrelse, og i alle tilfælde skal det være et ulige antal. I Københavns Kommunes borgerrepræsentation skal der dog vælges 55 medlemmer.
Til regionsrådene skal der vælges 134 medlemmer mod 205 ved de tidligere regionsrådsvalg. Det skyldes, at Region Hovedstaden og Region Sjælland fra 1. januar 2027 bliver lagt sammen til én region, Region Østdanmark.
Regionen har flest indbyggere og bliver derfor også den største målt på medlemmer – 47 i alt. Region Midtjylland og Region Syddanmark skal vælge 31 medlemmer og Region Nordjylland 25 medlemmer. Ved tidligere regionsrådsvalg skulle der vælges 41 medlemmer i hver af de fem regioner.
I praksis betyder sammenlægningen af Region Hovedstaden og Region Sjælland, at de nuværende politikere i de to regioner fortsætter på posten i hele 2026 og varetager driftsansvaret i de to regioners sidste år som selvstændige som en slags overgangsperiode. De politikere, der i år vælges til Region Østdanmark, får det fulde driftsansvar fra 1. januar 2027.
Ifølge Danmarks Statistik stiller 9.217 kandidater op til kommunalvalget i år, og 1.148 stiller op til regionsrådsvalget.
Hvad er et valgforbund?
Mange partier – eller kandidatlister, som de retteligt er – indgår valgforbund med hinanden, typisk for at undgå stemmespild og dermed forbedre sine chancer for flest mulige mandater. Hvert parti kan kun indgå ét valgforbund.
Rent valgteknisk medfører valgforbund mellem to eller flere partier, at de reelt betragtes som én kandidatliste, når mandatfordelingen skal beregnes. Det kan i nogle tilfælde betyde, at partierne i et valgforbund tilsammen får et mandat, de ikke havde fået, hvis de ikke havde indgået valgforbund, fordi hvert partis eventuelle stemmespild kan lægges sammen og ende med at udgøre ét samlet mandat.
Det betyder også, at en stemme på dit foretrukne parti kan komme et helt andet parti til gode, fordi de to partier er i valgforbund sammen. Valgforbundene varierer fra kommune til kommune, men på Indenrigsministeriets hjemmeside kan du se et hypotetisk eksempel på, hvordan mandaterne kan fordeles mellem valgforbundene.
Hvad sker der med min stemme, hvis jeg stemmer på et parti og ikke personligt?
Hvis du stemmer på et parti frem for personligt, afhænger det af det pågældende partis opstilling, hvad din stemme betyder.
Partierne kan opstille deres kandidatlister i sideordnet opstilling eller i en forudbestemt, prioriteret rækkefølge – det kalder man partilisteopstilling.
Ved sideordnet opstilling er det udelukkende kandidaternes personlige stemmetal, der afgør, hvem der bliver valgt. Det vil sige, at de stemmer, et parti har fået, vil blive tildelt hver kandidat i rækkefølge efter, hvor mange personlige stemmer de har fået.
Ved partilisteopstilling er det partiet selv, der har bestemt, hvilken rækkefølge kandidaterne er opstillet i. Det endelige resultat udregnes på baggrund af et småkompliceret regnestykke, hvor kandidatlistens samlede stemmetal divideres med et tal, der er én større end det antal mandater, partiet har opnået. Det tal kaldes fordelingstallet.
Kandidater, der har opnået færre personlige stemmer end fordelingstallet, tildeles mandat i rækkefølge efter deres nummer på partilisten ved at lægge så mange af listestemmerne til de pågældende kandidaters personlige stemmetal, at de lige præcis når op på fordelingstallet. Kandidater, der på denne måde opnår et stemmetal, der er lig med fordelingstallet, er valgt.
Hvis de mandater, der er tilfaldet kandidatlisten, herefter stadig ikke er besat, er de øvrige kandidater valgt i rækkefølge efter størrelsen af de opnåede stemmetal, det vil sige personlige stemmer og listestemmer tilsammen.
Hvis du er forvirret, forstår vi det godt, men det korte af det lange er, at det ved partilisteopstilling som regel er de kandidater, der er placeret øverst på listen, der vælges, mens personlige stemmer er afgørende ved sideordnet opstilling.
Hvad må du i stemmeboksen?
Tidligere var det sådan, at kun et kryds var gyldigt som afmærkning på stemmesedler. Men det blev ændret i starten af 2024, sådan at man nu i stedet for et kryds kan vælge at sætte et plus, en stjerne, et flueben, en cirkel rundt om afkrydsningsrubrikken eller simpelthen bare skravere afkrydsningsrubrikken.
De fleste vil dog nok sætte et kryds, og når du står i stemmeboksen med dine to stemmesedler – en til kommunalvalget og en til regionsrådsvalget – må du maksimalt sætte ét kryds på hver. Du skal sætte kryds i firkanten enten ud for et listenavn, altså partiet, eller ud for en kandidat, det vil sige en personlig stemme. Du kan også undlade at udfylde stemmesedlen, hvis du vil stemme blankt.
Hvis du kommer til at sætte dit kryds forkert, kan du få udleveret en ny stemmeseddel ved at henvende dig til en valgstyrer eller valgtilforordnet på valgstedet.
Ved tidligere valg har der været forvirring om, hvilke skriveredskaber der er godkendt til at afgive stemme med, og der har sågar været klager over, at det i stemmeboksen kun var muligt at bruge en rød kuglepen eller farveblyant.
Udgangspunktet er da også en sort eller blå kuglepen, men faktisk har det enkelte valgsted ret vide rammer for, hvilken farve skriveredskab de vil stille til rådighed for vælgerne. Indenrigsministeriet skriver, at kuglepennen eller blyanten gerne må være eksempelvis rød, hvis det kan gøre afkrydsningen tydeligere og dermed lette stemmeoptællingen.
Det er også tilladt for vælgerne at medbringe deres eget skriveredskab. Her skal man dog være opmærksom på, at skriveredskabet ikke må have en så særegen skriftfarve eller -tykkelse, at det kan identificere vælgeren. I så fald vil stemmen være ugyldig, da vi har stemmehemmelighed i Danmark.
Hvornår kan vi forvente et resultat?
Valgstederne lukker som sagt klokken 20, og derefter begynder optællingen på de forskellige valgsteder rundt omkring i landet.
I de mindre kommuner kan man forvente et endeligt resultat allerede i løbet af aftenen, mens vi formentlig må vente lidt længere på resultaterne fra de større kommuner – måske til ud på natten eller endda helt til onsdag morgen.
Her er det dog kun den endelige stemmefordeling, der er afgjort. Dernæst skal borgmesterposterne fordeles. I nogle kommuner er det allerede klaret på valgnatten eller dagen efter, mens det i andre kommuner kan tage flere dage.
Kommunalbestyrelserne konsitueres dog først mellem den 1. og 15. december. Her vælges borgmester og viceborgmester formelt, og pladserne i de forskellige udvalg fordeles. De aftaler, der bliver indgået forud for valget, på valgnatten eller i de følgende dage efter valget, bliver normalt indfriet ved den endelige konstituering, men det er faktisk set før, at borgmesterposten glider en kandidat af hænde i tiden mellem valgdagen og den endelige konstituering – endda i absolut sidste øjeblik.
Du kan følge med i stemmeoptællingen til kommunalvalget her og til regionsrådsvalget her, efterhånden som resultaterne tikker ind.
Hvis du kan lide TjekDets artikler og vil være sikker på ikke at gå glip af den nyeste, så følg os på Facebook ved at klikke her. Du kan også tilmelde dig TjekDets gratis nyhedsbreve, hvor vi tipper dig om vores seneste faktatjek, advarer om digital svindel og deler seneste nyt om mis- og desinformation – direkte i din mailindbakke. Tilmeld dig nyhedsbrevene her.
