Bemærk Denne artikel blev udgivet for over en måned siden

Når du skal sætte dit kryds: Du kan både bruge blyant og kuglepen, men lad glimmertuschen blive hjemme

Indsigt 1. nov 2022  -  2 min læsetid
This describes the image
En god, gammeldags blyant er måske, hvad de fleste kender fra stemmeboksen.  Foto: Joachim Adrian/Politiken/Ritzau Scanpix
  • Der kan opstå forvirring, når krydset skal sættes til folketingsvalget den 1. november

  • For må man sætte sit kryds med en kuglepen? Må den være rød? Og må man medbringe sin egen?

  • Det korte svar er, at du må medbringe det meste - og dog

  • For der er faktisk nogle begrænsninger for, hvad du må skrive med, når du stemmer

Hvis du nogensinde har stemt til et folketingsvalg, så husker du måske at have sat dit kryds med en god, gammeldags blyant, der var monteret med en snor i stemmeboksen. Og sådan vil det også være, når vi går til valg den 1. november. 

Nogle gange er blyanten udskiftet med en kuglepen. Og på nogle valgsteder har man skiftet den traditionelle, sorte stift ud med en, der skriver rødt. Det skete blandt andet på Bornholm under kommunalvalget i 2017, hvilket fik flere borgere til at klage

Den røde farve vækker tilsyneladende undren valg efter valg. På sociale medier har den røde farve på blyanten eller kuglepennen ført til forvirring over, hvad der egentlig er tilladt. Imens er andre indignerede over den røde farve, som for nogle ikke er politisk neutral. 



Men den røde farve er skam tilladt. Uanset om det er en blyant eller kuglepen, der skrives med. Faktisk kan den røde farve hjælpe de valgtilforordnede, når de skal tælle stemmer op, fordi den er nem at se.  

Intet personligt præg

På grund af frygt for smitte med corona under kommunal- og regionsrådsvalget i 2021 anbefalede Sundhedsstyrelsen, at man medbragte egen blyant eller kuglepen. 

Og selvom det ikke længere er en sundhedsfaglig opfordring, så findes muligheden for at tage eget skriveredskab med ind i stemmeboksen stadig. 

Men før du dykker ned i skrivebordsskuffen og finder glimmertuschen frem, så må vi desværre skuffe dig. 

For i Danmark har vi stemmehemmelighed. Det betyder, at man ikke må kunne genkende, hvem der har sat et kryds på stemmesedlen. Stemmesedlen må ikke have særpræg, og der vil et glimmerkryds altså tælle med. 

Det er i øvrigt også derfor, at man ikke må tegne på stemmesedlen eller skrive sit eget navn. 

Men fortvivl ej: Mange andre blyanter og kuglepenne, som du har i skuffen, kan sagtens bruges. De godkendte farver er nemlig sort, rød, grøn og blå, fastslår Indenrigs- og Boligministeriet i et tweet.

Tegninger på stemmesedlen er den hyppigste fejl

Selv med en godkendt pen i hånden kan det gå galt, når krydset skal sættes. Det er nemlig også afgørende, hvor du sætter krydset, og hvordan krydset ser ud.

Du må ikke sætte krydset andre steder end i det felt, der er til venstre for den kandidat, du ønsker at stemme på. Valgsedlen er for eksempel ugyldig, hvis krydset er sat uden for feltet, eller hvis feltet er helt fyldt ud.

Desuden skal krydset være et kryds. Det vil sige, at en cirkel, et bogstav eller en smiley altså ikke tæller med.

Ved folketingsvalget i 2019 var i alt 10.019 stemmesedler ugyldige, viser tal fra Danmarks Statistik. Det svarer til 0,28 procent af stemmerne.

Og ved folketingsvalget i 2015 var den hyppigste årsag til, at en stemmeseddel blev dømt ugyldig, at der var blevet tegnet, skrevet eller påklæbet noget på sedlen.

 

Opdateret 1. nov 2022